Language of document :

Appel iværksat den 28. marts 2024 af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tiende Afdeling) den 31. januar 2024 i sag T-56/22, Det Forenede Kongerige mod Kommissionen

(Sag C-237/24 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved S. Fuller, som befuldmægtiget, og T. Buley, KC)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Den Tjekkiske Republik

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves.

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/2019 1 annulleres, for så vidt som de udgifter, som Det Forenede Kongeriges godkendte betalingsorganer har afholdt og anmeldt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), udelukkes fra EU-finansiering af den anførte grund om svaghed i definitionen af aktiv landbruger – tilknyttede selskaber.

Kommissionen tilpligtes at betale Det Forenede Kongeriges omkostninger i forbindelse med sagen for Retten og nærværende appelsag.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellen er støttet på et enkelt anbringende, nemlig at Retten anlagde en urigtig fortolkning af artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013 1 . Appellanten har gjort gældende, at denne artikel 9, stk. 2, alene vedrører direkte betalinger til landbrugere, som selv driver de relevante infrastrukturer eller tjenester.

Dette skyldes kort sagt følgende:

(i) Affattelsen af artikel 9, stk. 2, indebærer ikke hvad angår bestemmelsens ordlyd og naturlige betydning, at betalinger til en landbruger er forbudt, alene fordi en tilknyttet enhed driver virksomhed, der fremgår af negativlisten i artikel 9, stk. 2.

(ii) Denne fortolkning af artikel 9, stk. 2, styrkes kraftigt af den omstændighed, at den afgørende sætning i artikel 9, stk. 2, som Retten har støttet sig på, nemlig »fysiske eller juridiske personer eller til sammenslutninger af fysiske eller juridiske personer«, i sig selv blot gengiver ordlyden af definitionen af »landbruger« i artikel 4, stk. 1.

(iii) Der er ikke noget formålsbestemt eller teleologisk grundlag for Rettens fortolkning af artikel 9, stk. 2, som ikke stemmer overens med formålet med artikel 9 i forordning (EU) nr. 1307/2013.

____________

1     Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/2019 af 17.11.2021 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som Det Forenede Kongerige har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (meddelt under nummer C(2021) 8164) (EUT 2021, L 413, s. 3).

1     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17.12.2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT 2013, L 347, s. 608).