(Forenede sager T-546/13, T-108/14 og T-109/14)
Ante Šumelj m.fl.
mod
Europa-Kommissionen
»Ansvar uden for kontraktforhold – Kroatiens tiltrædelse af Unionen – ophævelse inden tiltrædelsen af national lovgivning, der foreskriver indførelse af erhvervet som foged – skade lidt af de personer, der forinden var blevet udnævnt til fogeder – Kommissionens undladelse af at træffe foranstaltninger med henblik på overholdelse af tiltrædelsestilsagnene – tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en bestemmelse, som tillægger borgerne rettigheder – tiltrædelsesaktens artikel 36
Sammendrag – Rettens dom (Anden Afdeling) af 26. februar 2016
1. Ansvar uden for kontraktforhold – EU-institutionernes tilsidesættelse af en retlig handlepligt – Kommissionens undladelse af at træffe foranstaltninger med henblik på Republikken Kroatiens overholdelse af tiltrædelsestilsagnene vedrørende retssystemet – manglende vedtagelse af foranstaltninger, der gør det muligt at hindre ophævelse af en lov om fogeder – Kommissionens forpligtelse til at handle – foreligger ikke – ingen ulovlighed, der kan pådrage Unionen ansvar uden for kontrakt
(Art. 17, stk. 1, TEU; art. 340, stk. 2; tiltrædelsesakten af 2012, art. 36 og bilag VII)
2. Internationale aftaler – Unionens aftaler – et tredjelands overholdelse af påtagne forpligtelser – Kommissionens kontrol med den korrekte anvendelse af aftalen
(Art. 17, stk. 1, TEU)
3. EU-ret – principper – beskyttelse af den berettigede forventning – betingelser – Kommissionens undladelse af at vedtage foranstaltninger, der gør det muligt at hindre en tiltrædende stat i at ophæve en lov, der indgår i den retsreform, som er foreskrevet i statens tiltrædelsesakt til Unionen – Kommissionens opbakning til lovens vedtagelse – ingen forpligtelse for den tiltrædende stat til fortsat at lade loven være i kraft – ingen berettiget forventning
(Tiltrædelsesakten af 2012, art. 36 og bilag VII)
1. For så vidt angår Unionens ansvar uden for kontrakt kan institutionernes undladelser kun begrunde ansvar for Unionen, såfremt institutionerne ikke har overholdt en i en EU-retlig bestemmelse fastsat retlig forpligtelse til at handle I denne forbindelse finder kravet om tilsidesættelse af en retsregel, der har til formål at tillægge borgerne rettigheder, ligeledes anvendelse i forhold til ansvarspådragende undtagelser.
Hvad angår de tilsagn, Republikken Kroatien har afgivet i forbindelse med bilag VII til denne stats tiltrædelsesakt til Unionen vedrørende indførelsen af et uafhængigt og effektivt retsvæsen og vedrørende respekten for grundlæggende rettigheder, er det kun en manglende overholdelse af disse tilsagn, der ville kunne begrunde en handlepligt for Kommissionen. Hvad i denne forbindelse angår tilsagn nr. 1, som henviser generelt til de kroatiske myndigheders strategi for reform af retsvæsenet og handlingsplan uden nogen præcisering, fremgår der ikke deraf nogen forpligtelse for de kroatiske myndigheder til at oprette et erhverv som foged. Den i bilag VII til tiltrædelsesakten nævnte strategi og handlingsplan for reform af retsvæsenet henviser ikke til den strategi for reform af retsvæsenet og handlingsplan, der var i kraft på datoen for tiltrædelsestraktatens underskrivelse, som foreskrev indførelsen af et erhverv som foged, idet det ofte sker, at supplerende eller korrigerende foranstaltninger vedtages af den tiltrædende stat i løbet af overvågningsperioden for tiltrædelsestilsagnene, navnlig i tilfælde af, at Kommissionen har konstateret skuffende resultater. Det kan ikke desto mindre ikke heraf udledes, at de kroatiske myndigheder havde ubegrænset frihed til at ændre den strategi for reform og den handlingsplan, der var i kraft på datoen for tiltrædelsestraktatens underskrivelse. Henset til tiltrædelsesaktens bestemmelser, og navnlig artikel 36 deri og bilag VII dertil, er disse myndigheder forpligtet til at respektere ikke blot tilsagn nr. 1, men ligeledes alle de andre tilsagn, der er foreskrevet i dette bilag, herunder tilsagn nr. 2, nr. 3, nr. 6 og nr. 9.
For så vidt angår tilsagn nr. 3 vedrører det udelukkende retssystemets effektivitet, og det bestemmer på ingen måde, at en bemyndigelse til fuldbyrdelse af retsafgørelser skal tildeles et særligt organ i henhold til procedurer, der er fastlagte på forhånd. Ordningen for fuldbyrdelse af retsafgørelser i medlemsstaterne er således ikke reguleret af EU-retten og henhører derfor ikke under den gældende EU-ret, som den tiltrædende stat skal gennemføre. Traktaterne såvel som Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fastsætter kun visse principper, som skal være ledende for de retsafgørelser, der træffes i medlemsstaterne, såsom retternes uafhængighed og uskyldsformodningen, samt visse regler med henblik på at sikre retlige samarbejde mellem medlemsstaterne, om fornødent ved tilnærmelse af de nationale lovgivninger. Den eneste forpligtelse, der påhviler de kroatiske myndigheder, er at sikre fuldbyrdelsesprocedurernes effektivitet, uafhængigt af de midler, der anvendes til det formål. Hvad angår tilsagn nr. 9 om beskyttelse af menneskerettighederne har sagsøgerne, selv om de har påberåbt sig en tilsidesættelse
Der følger derfor ingen forpligtelse for Republikken Kroatien til at indføre et erhverv som foged af nogen af dens tilsagn i bilag VII til tiltrædelsesakten, og derfor heller ingen forpligtelse for Kommissionen til på dette grundlag at anvende de handlebeføjelser, der foreskrives i tiltrædelsesaktens artikel 36 med henblik på at hindre ophævelsen af en lov, der foreskriver etablering af et offentligt hverv som foged. Det følger ligeledes deraf, at det ikke kan foreholdes Kommissionen, at den ved ikke at anvende disse handlebeføjelser har godkendt en ændring af tiltrædelsestilsagnene og derved tilsidesat tiltrædelsestraktaten og artikel 26 i Wienerkonventionen om traktatretten af 23. maj 1969 med overskriften »Pacta sunt servanda«. Det gælder ligeledes, at for så vidt som denne artikel 36 har til formål at præcisere Kommissionens forpligtelser i henhold til artikel 17 TEU i forbindelse med Republikken Kroatiens tiltrædelse af Unionen, kan sidstnævnte bestemmelse heller ikke anses for at være blevet tilsidesat.
(jf. præmis 42, 46-49, 51-54, 57 og 71)
2. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 70)
3. En person kan ikke påberåbe sig en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, såfremt administrationen ikke har afgivet præcise løfter. Sådanne løfter skal være præcise, ubetingede og samstemmende og hidrøre fra pålidelige og troværdige kilder.
Hvad angår Kommissionens angivelige undladelse af at træffe foranstaltninger med henblik på overholdelse af tiltrædelsestilsagnene af en stat, der har ophævet en lov om offentlige fogeder, hvis vedtagelse fandt sted i henhold til den handlingsplan for retsreform for denne stat, der var i kraft på datoen for underskrivelsen af tiltrædelsestraktaten til Unionen og nævnt i denne stats tiltrædelsesakt, kan den omstændighed, at Kommissionen skulle have deltaget i udarbejdelsen af denne lov og finansieret den, henholdsvis været årsag til den, ikke i sig selv udgøre et præcist løfte fra Kommissionen om, at den anser indførelsen af fogeder som den eneste måde at overholde tiltrædelsestilsagnene på. For at sådanne løfter kan godtgøres, skulle disse indledende handlinger til støtte for loven om fogeder, henset til fraværet af en forpligtelse i tiltrædelsesakten for den tiltrædende stat til at skabe et fogedembede, suppleres af senere samstemmende handlinger, der var udtrykkelige i den henseende.
(jf. præmis 73 og 75)