Sag anlagt den 17. maj 2013 – Sarafraz mod Rådet

(Sag T-273/13)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Mohammad Sarafraz (Teheran, Iran) (ved advokat T. Walter)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 206/2013 af 11. marts 2013 om gennemførelse af artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) nr. 359/2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Iran annulleres, for så vidt som den vedrører Mohammad Sarafraz.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

Første anbringende: Tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar

Rådet har tilsidesat sagsøgerens ret til effektiv retsbeskyttelse og særligt begrundelseskravet, idet Rådet ikke har givet en tilstrækkelig begrundelse for opførelsen af sagsøgeren på listen i bilaget til den anfægtede gennemførelsesforordning.

Rådet har tilsidesat sagsøgerens ret til at blive hørt, idet Rådet ikke har givet sagsøgeren den mulighed, der er fastsat i artikel 12, stk. 2, i forordning (EU) nr. 359/2011 ¹ , for at fremsætte bemærkninger til hans opførelse på sanktionslisten og dermed for at foranledige Rådet til at foretage en fornyet overvejelse.

Andet anbringende: Manglende grundlag for sagsøgerens opførelse på sanktionslisten

Det fremgår ikke af de grunde, som Rådet har anført som begrundelse for at opføre sagsøgeren på sanktionslisten, hvilket konkret retsgrundlag, Rådet herved baserede sig på.

Rådet har foretaget en klart urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder ved at have opført sagsøgeren på listen i bilaget til den omtvistede gennemførelsesforordning.

Særligt kan den eneste konkrete grund, som Rådet har anført, til at opføre sagsøgeren på sanktionslisten, ikke begrunde dette.

Tredje anbringende: Tilsidesættelse af princippet ne bis in idem

Den eneste konkrete grund, som Rådet har anført, til at opføre sagsøgeren på sanktionslisten, har allerede været genstand for en sanktion fra de britiske mediemyndigheder.

Rådet har ikke gjort gældende, at der trods henholdsvis efter denne sanktion er forekommet yderligere overtrædelser, der kan begrunde opførelsen på sanktionslisten.

Fjerde anbringende: Tilsidesættelse af sagsøgerens grundlæggende rettigheder til at udøve sin medie- og ytringsfrihed, samt sin bevægelsesfrihed og ejendomsret

Opførelsen af sagsøgeren på sanktionslisten udgør et uberettiget og uforholdsmæssigt indgreb i sagsøgerens medie- og ytringsfrihed, der navnlig har til formål at hindre sagsøgeren, henholdsvis den radio- og tv-virksomhed, som han forestår, i at rapportere fra og til Europa.

Opførelsen af sagsøgeren på sanktionslisten udgør et uberettiget og uforholdsmæssigt indgreb i flere beskyttede grundlæggende rettigheder (ejendomsretten, retten til fri erhvervsudøvelse og bevægelsesfriheden).

____________

¹     Rådets forordning (EU) nr. 359/2011 af 12.4.2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Iran (EUT L 100, s. 1).