Sag C-661/11

Martin y Paz Diffusion SA

mod

David Depuydt

og

Fabriek van Maroquinerie Gauquie NV

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af la Cour de cassation (Belgien))

»Varemærker – direktiv 89/104/EØF – artikel 5 – samtykke fra indehaveren af et varemærke til tredjemands brug af et tegn, der er identisk med dette varemærke – samtykke afgivet i forbindelse med fælles brug – nævnte indehavers mulighed for at bringe den fælles brug til ophør og genoptage eneretten til sit varemærke«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. september 2013

1.        Præjudicielle spørgsmål – formaliteten – betingelser – spørgsmål, der vedrører tvistens realitet eller genstand

(Art. 267 TEUF)

2.        Tilnærmelse af lovgivningerne – varemærker – direktiv 89/104 – rettigheder knyttet til varemærker – samtykke fra indehaveren af et varemærke til tredjemands brug af et tegn, der er identisk med dette varemærke – samtykke afgivet i forbindelse med fælles brug af varemærket – nævnte indehavers ret til at bringe den fælles brug til ophør og genoptage eneretten til sit varemærke

(Rådets direktiv 89/104, art. 5)

1.        Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 42 og 43)

2.        Artikel 5 i det første direktiv 89/104 om varemærker om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker er til hinder for, at en varemærkeindehaver, som i forbindelse med en fælles brug med en tredjemand har samtykket til denne tredjemands brug af tegn, der er identiske med varemærkeindehaverens varemærker, for visse varer, der henhører under de klasser, for hvilke varemærkerne er registreret, og som ikke længere samtykker i denne brug, er frataget enhver mulighed for at gøre den eneret, som er tildelt varemærkeindehaveren i henhold til nævnte varemærker, gældende over for nævnte tredjemand og muligheden for selv at udøve denne eneret for så vidt angår varer, der er af samme art som tredjemandens.

Hvad angår de begrænsninger til eneretten, der fremgår af artikel 5 i direktiv 89/104, når bestemmelsen betragtes isoleret, tildeles eneretten i henhold til denne bestemmelse med henblik på at gøre det muligt for varemærkeindehaveren at beskytte sine særlige interesser som indehaver af dette varemærke, dvs. at sikre, at dette varemærke opfylder sine funktioner. Udøvelsen af denne ret må således være forbeholdt tilfælde, hvor en tredjemands brug af tegnet er til skade for eller kan være til skade for en af varemærkets funktioner. Blandt disse funktioner skal ikke blot henregnes varemærkets væsentligste funktion, som er at garantere den omhandlede vares eller tjenesteydelses oprindelse over for forbrugerne, men ligeledes varemærkets øvrige funktioner, såsom den funktion, der består i at garantere varens eller tjenesteydelsens kvalitet eller kommunikations-, investerings- eller reklamefunktioner.

Som det således fremgår af henvisningen i sjette betragtning til direktiv 89/104 til national lovgivning på området for civilretligt ansvar, kan en national retsinstans idømme en varemærkeindehaver en sanktion eller at erstatte det lidte tab, hvis den konstaterer, at denne indehaver på ulovlig vis har tilbagekaldt et samtykke, hvorved en tredjemand havde mulighed for at gøre brug af tegn, der er identiske med dennes varemærker. Imidlertid kan konstateringen af en sådan opførsel ikke medføre, at den fælles brug af nævnte varemærker kan fortsætte på ubestemt tid, når der hos de omhandlede selskaber ikke længere foreligger en fælles vilje til en sådan brug.

(jf. præmis 58, 61 og 62 samt domskonkl.)