Language of document : ECLI:EU:T:2019:342


 


 



Rettens kendelse (Anden Afdeling) af 16. maj 2019 –
ITSA mod Kommissionen

(Sag T-396/18)

»Annullationssøgsmål – tilnærmelse af lovgivningerne – fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter – oprettelse og drift af et sporbarhedssystem for tobaksvarer – delegeret forordning og gennemførelsesretsakter – ikke umiddelbart berørt – afvisning«

1.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – umiddelbart berørt – kriterier

(Art. 263, stk. 4, TEUF)

(jf. præmis 21)

2.      Ulovlighedsindsigelse – anfægtelige retsakter – generel retsakt, der er hjemmel for den anfægtede afgørelse – formaliteten – betingelser

(Art. 277 TEUF)

(jf. præmis 39)

Angående

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/573 af 15. december 2017 om nøgleelementerne i aftaler om lagring af data, der indgås som led i et sporbarhedssystem for tobaksvarer (EUT 2018, L 96, s. 1), af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/574 af 15. december 2017 om tekniske standarder for oprettelse og drift af et sporbarhedssystem for tobaksvarer (EUT 2018, L 96, s. 7) og af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/576 af 15. december 2017 om tekniske standarder for sikkerhedsfeatures på tobaksvarer (EUT 2018, L 96, s. 57).

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om Rådet for Den Europæiske Unions anmodning om intervention.

3)

International Tax Stamp Association Ltd (ITSA) bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

4)

Rådet bærer sine egne omkostninger i forbindelse med anmodningen om intervention.