Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 26. april 2005

i sag T-395/03, Sophie Van Weyenbergh mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber 1.

(Tjenestemænd - genoptagelse af en intern udvælgelsesprøve - ikke optagelse på listen over egnede ansøgere)

(Processprog: fransk)

I sag T-395/03, Sophie Van Weyenbergh, tjenestemand ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Tervuren (Belgien), ved avocat C. Mourato, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: H. Tserepa-Lacombe og H. Kraemer, og med valgt adresse i Luxembourg), angående dels en påstand om annullation af afgørelsen fra udvælgelseskomitéen for den interne udvælgelsesprøve KOM/TB/99 om ikke at opføre sagsøgeren på den efter nævnte udvælgelsesprøve udfærdigede liste over egnede ansøgere, dels en påstand om tilkendelse af erstatning, har Retten (enedommer: J. Pirrung); justitssekretær: fuldmægtig I. Natsinas, den 26. april 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

Kommissionen bærer sine egne omkostninger samt halvdelen af de af sagsøgeren afholdte omkostninger, og sagsøgeren bærer den anden halvdel af sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 59 af 6.3.2004.