Language of document :

Rettens dom af 5. februar 2015 – Aer Lingus mod Kommissionen

(Sag T-473/12) 1

(Statsstøtte – irsk afgift på flypassagerer – nedsat afgift for destinationer, der ligger maksimalt 300 km fra Dublin lufthavn – afgørelse, hvorved en støtte erklæres uforenelig med det indre marked og pålægges tilbagesøgt – fordel – selektiv karakter – identificering af støttemodtagerne – artikel 14 i forordning (EF) nr. 659/1999 – begrundelsespligt)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Aer Lingus Ltd (Dublin, Irland) (ved barristers K. Bacon, D. Scannell, D. Bailey og solicitor A. Burnside)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Flynn, D. Grespan og T. Maxian Rusche, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Irland (ved E. Creedon, A. Joyce og J. Quaney, som befuldmægtigede, bistået af E. Regan, SC, og barrister B. Doherty)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse 2013/199/EU af 25. juli 2012 om statsstøttesag SA.29064 (11/C, ex 11/NN) – Differentieret afgiftssats for flybilletter gennemført af Irland (EUT 2013 L 119, s. 30)

Konklusion

1)    Artikel 4 i Kommissionens afgørelse 2013/199/EU af 25. juli 2012 om statsstøttesag SA.29064 (11/C, ex 11/NN) – Differentieret afgiftssats for flybilletter gennemført af Irland, annulleres, for så vidt som den pålægger tilbagesøgning af støtten fra støttemodtagerne med et beløb, som i 70. betragtning til denne afgørelse er fastsat til 8 EUR pr. passager.

2)    I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)    Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af Aer Lingus Ltd’s omkostninger.

4)    Aer Lingus bærer halvdelen af sine egne omkostninger.

5)    Irland bærer sine egne omkostninger.

____________

____________

1 EUT C 26 af 26.1.2013.