Language of document :

Rettens dom af 16. december 2015 – Japan Airlines mod Kommissionen

(Sag T-36/11) 1

(Konkurrence – karteller – det europæiske marked for luftfragt – aftaler og samordnet praksis vedrørende flere aspekter af priser for luftfragtydelser (indførelse af brændstoftillæg og sikkerhedstillæg, nægtelse af at betale en kommission af tillæggene) – artikel 101 TEUF, EØS-aftalens artikel 53 og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart – begrundelsespligt)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Japan Airlines Co. Ltd, tidligere Japan Airlines International Co. Ltd (Tokyo, Japan) (ved advokaterne J.-F. Bellis og K. Van Hove, samt solicitor R. Burton)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved N. von Lingen og S. Noë, som befuldmægtigede, dernæst ved S. Noë og J. Bourke, som befuldmægtigede og endelig ved A. Dawes, som befuldmægtiget, bistået af barrister J. Holmes)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2010) 7694 endelig af 9. november 2010 vedrørende en procedure i henhold til artikel 101 TEUF, artikel 53 i EØS-aftalen og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (sag COMP/39258 - Luftfragt), og subsidiært nedsættelse af den bøde, som sagsøgeren og Japan Airlines Corp er blevet pålagt.

Konklusion

1)    Kommissionens afgørelse K(2010) 7694 endelig af 9. november 2010 vedrørende en procedure i henhold til artikel 101 TEUF, artikel 53 i EØS-aftalen og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (sag COMP/39258 – Luftfragt) annulleres, i det omfang den vedrører Japan Airlines Co. Ltd og Japan Airlines Corp.

2)    I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)    Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Japan Airlines Co. Ltd afholdte omkostninger.

____________

1 EUT C 80 af 12.3.2011.