Rettens dom (Niende Afdeling) af 25. november 2014 – Ryanair mod Kommissionen
(Sag T-512/11)
»Statsstøtte – lufttransportsektor – irsk flytransportafgift – fritagelse for transit- og transferpassagerer – afgørelse, hvori det fastslås, at der ikke foreligger statsstøtte – manglende indledning af den formelle undersøgelsesprocedure – alvorlige vanskeligheder – de berørte parters processuelle rettigheder«
1. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – kommissionsafgørelse, hvori det fastslås, at der ikke foreligger statsstøtte – søgsmål anlagt af de interesserede parter som omhandlet i artikel 108, stk. 2, TEUF – fastlæggelse af søgsmålets genstand – søgsmål anlagt med henblik på at beskytte interesserede parters processuelle rettigheder – anbringender vedrørende vurderingen af de oplysninger og den dokumentation, som Kommissionen har til rådighed (art. 108, stk. 2, TEUF og art. 263, stk. 4, TEUF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 6, stk. 1) (jf. præmis 28, 29, 31 og 32)
2. Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – indledende fase og kontradiktorisk fase – en støttes forenelighed med det indre marked – vanskeligheder ved bedømmelsen – Kommissionens forpligtelse til at indlede den kontradiktoriske fase – alvorlige vanskeligheder – begreb – objektiv karakter (art. 107, stk. 1, TEUF og art. 108, stk. 2 og 3, TEUF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 4 og art. 6, stk. 1) (jf. præmis 57-62)
3. Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – indledende fase og kontradiktorisk fase – en støttes forenelighed med det indre marked – vanskeligheder ved bedømmelsen – Kommissionens forpligtelse til at indlede den kontradiktoriske fase – alvorlige vanskeligheder – begreb – objektiv karakter – bevisbyrde – omstændigheder, som gør det muligt at fastslå, at der foreligger sådanne vanskeligheder (art. 107, stk. 1, TEUF og art. 108, stk. 2 og 3, TEUF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 4, stk. 4) (jf. præmis 63)
4. Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – ikke-anmeldte støtteforanstaltninger, som har været genstand for klager fra berørte tredjemænd – Kommissionens forpligtelse til at afslutte den foreløbige fase af undersøgelsen inden for en rimelig frist – rækkevidde – krænkelse heraf – konkret vurdering (art. 108, stk. 3, TEUF) (jf. præmis 68-74)
5. Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – indledende fase og kontradiktorisk fase – en støttes forenelighed med det indre marked – vanskeligheder ved bedømmelsen – Kommissionens forpligtelse til at indlede den kontradiktoriske fase – omstændigheder, som gør det muligt at fastslå, at der foreligger sådanne vanskeligheder – udløb af en frist, der går ud over den almindelige varighed for en indledende undersøgelse, utilstrækkeligt (art. 107, stk. 1, TEUF og art. 108, stk. 2 og 3, TEUF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 4, stk. 4) (jf. præmis 75)
6. Statsstøtte – begreb – de offentlige myndigheders tildeling af en fordelagtig skattebehandling til visse virksomheder – omfattet – fordel udspringer af en generel foranstaltning, der anvendes ens på alle erhvervsdrivende – ikke omfattet (art. 107, stk. 1, TEUF) (jf. præmis 78 og 79)
7. Statsstøtte – begreb – særlige skatteforanstaltning – foranstaltningens selektive karakter – begrundet i skattesystemets karakter og opbygning – ikke omfattet (art. 107, stk. 1, TEUF) (jf. præmis 80 og 81)
8. Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – indledende fase og kontradiktorisk fase – en støttes forenelighed med det indre marked – vanskeligheder ved bedømmelsen – Kommissionens forpligtelse til at indlede den kontradiktoriske fase – den utilstrækkelige eller ufuldstændige karakter af undersøgelsen – indicier for, at der foreligger alvorlige vanskeligheder (art. 107, stk. 1, TEUF og art. 108, stk. 2 og 3, TEUF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 4, stk. 4) (jf. præmis 88, 89, 94, 98, 102, 103, 105 og 106)
9. Statsstøtte – administrativ procedure – Kommissionens forpligtelser – pligt til at udvise passende omhu – fuldstændig undersøgelse – påpasselig og upartisk undersøgelse af klagerne – undersøgelse af omstændigheder, som klageren ikke udtrykkeligt har henvist til (art. 108, stk. 3, TEUF) (jf. præmis 105)
Angående
| Påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse K(2011) 4932 endelig af 13. juli 2011, for så vidt som den fastslår, at fritagelse for irske afgifter på flytransport af transit- og transferpassagerer ikke udgør statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF (statsstøtte SA.29064 (2011/C ex 2011/NN)). |
Konklusion
1) | | Kommissionens afgørelse K(2011) 4932 endelig af 13. juli 2011 annulleres, for så vidt som den fastslår, at fritagelse for irske afgifter på flytransport af transit- og transferpassagerer ikke udgør statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF (statsstøtte SA.29064 (2011/C ex 2011/NN)). |
2) | | Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Ryanair Ltd afholdte omkostninger. |
3) | | Forbundsrepublikken Tyskland og Irland bærer hver deres egne omkostninger. |