Sag C-440/07 P

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

mod

Schneider Electric SA

»Appel – virksomhedsfusioner – forordning (EØF) nr. 4064/89 – Kommissionens beslutning om at erklære en fusion for uforenelig med fællesmarkedet – annullation – Fællesskabets ansvar uden for kontrakt for den konstaterede ulovlighed – betingelser«

Sammendrag af dom

1.        Appel – anbringender – Domstolens prøvelse af bedømmelsen af beviserne – udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt

(Art. 225 EF; statutten for Domstolen, art. 58)

2.        Konkurrence – fusioner – administrativ procedure – klagepunktsmeddelelse – nødvendigt indhold – grænser – overholdelse af retten til forsvar

(Rådets forordning nr. 4064/89, art. 18)

3.        Appel – anbringender – utilstrækkelig eller selvmodsigende begrundelse – formaliteten – rækkevidden af begrundelsespligten

(Art. 225 EF; statutten for Domstolen, art. 58)

4.        Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af fællesskabsretten

(Art. 288, stk. 2, EF)

5.        Konkurrence – fusioner – administrativ procedure – klagepunktsmeddelelse – nødvendigt indhold – overholdelse af retten til kontradiktion

(Rådets forordning nr. 4064/89, art. 18, stk. 3)

6.        Appel – anbringender – fejlagtig bedømmelse af faktiske omstændigheder – afvisning – Domstolens prøvelse af bedømmelsen af beviserne – udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt – Domstolens kontrol af, om der foreligger årsagsforbindelse mellem en skade og det, der førte til skaden – omfattet

(Art. 225 EF, statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1)

7.        Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – retsstridighed – skade – årsagsforbindelse

(Art. 288, stk. 2, EF)

1.        Rettens konstatering af de faktiske omstændigheder og vurdering af beviserne udgør et retsspørgsmål, der er undergivet Domstolens prøvelsesret i forbindelse med en appel, henholdsvis når det fremgår af de fremlagte dokumenter, at Rettens konstateringer er materielt urigtige, eller beviserne er gengivet urigtigt.

(jf. præmis 104)

2.        Angivelsen i en klagepunktsmeddelelse af et klagepunkt såsom en problematik med hensyn til, at den ene fusionsdeltager ville kunne støtte sig på den andens stilling, forudsætter ikke, at det efter en udtømmende økonomisk gennemgang fuldt ud påvises, at klagepunktet er begrundet. En sådan påvisning, der på fusionsområdet faktisk kan indebære store vanskeligheder, skal først foreligge i konklusionen af proceduren, på grundlag af bl.a. bemærkninger fra de pågældende virksomheder, der i klagepunktsmeddelelsen er forskriftsmæssigt oplyst om, at der foreligger konkurrenceproblemer, således at de effektivt kan udøve deres ret til forsvar. På stadiet for klagepunktsmeddelelsen skal Kommissionen ikke tilstrækkeligt klart og præcist angive, at problematikken med hensyn til, at den ene fusionsdeltager ville kunne støtte sig på den andens stilling, kan være til hinder for, at fusionen erklæres for forenelig.

(jf. præmis 130-132)

3.        Det påhviler ikke Retten i medfør af begrundelsespligten i sin fremstilling udtømmende og et for et at behandle alle de argumenter, der er fremført af parterne i sagen. Begrundelsen kan således fremgå indirekte, forudsat at de berørte parter kan få kendskab til begrundelsen for, at Retten ikke har godtaget deres argumenter, og således, at Domstolen kan råde over de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan udøve sin prøvelsesret.

(jf. præmis 135 og 175)

4.        Der gælder flere betingelser for, at Fællesskabet kan ifalde ansvar uden for kontraktforhold. I tilfælde, hvor der foreligger en retsstridig juridisk foranstaltning, er en af betingelserne, at der er sket en tilstrækkelig kvalificeret tilsidesættelse af en retsregel, som har til formål at tillægge borgerne rettigheder. Hvad angår denne betingelse er det afgørende kriterium for at antage, at tilsidesættelsen af fællesskabsretten er tilstrækkelig kvalificeret, at den pågældende fællesskabsinstitution åbenbart og groft har overskredet grænserne for sin skønsbeføjelse. Såfremt den pågældende institution råder over et stærkt begrænset eller intet skøn, kan selve den omstændighed, at der er begået en tilsidesættelse af fællesskabsretten, være tilstrækkelig til, at der foreligger en kvalificeret tilsidesættelse. I den praksis, Domstolen har udviklet vedrørende Fællesskabets ansvar uden for kontraktforhold, tages der i givet fald hensyn til kompleksiteten af de forhold, der skal reguleres.

(jf. præmis 160 og 161)

5.        Klagepunktsmeddelelsen er et væsentligt dokument for gennemførelsen af princippet om retten til forsvar, der er fastsat i artikel 18, stk. 3, i forordning nr. 4064/89 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser. Med henblik på at sikre den effektive udnyttelse af retten til forsvar fastsætter dette dokument genstanden for den af Kommissionen iværksatte administrative procedure og er således til hinder for, at Kommissionen i den beslutning, som danner afslutningen på proceduren, tager andre klagepunkter i betragtning. Forordningens artikel 18, stk. 3, indebærer derfor, at Kommissionen, når den under proceduren for den indgående undersøgelse efter klagepunktsmeddelelsen konstaterer, at et konkurrenceproblem, der kan medføre en erklæring om uforenelighed, ikke er tilstrækkeligt angivet i denne meddelelse, enten må give afkald på dette klagepunkt på tidspunktet for sin endelige beslutning eller give de berørte virksomheder lejlighed til før den endelige beslutning at fremsætte deres bemærkninger om realiteten og at foreslå passende afhjælpningsforanstaltninger.

(jf. præmis 162-165)

6.        Når Retten har fastlagt eller vurderet de faktiske omstændigheder, har Domstolen i henhold til artikel 225 EF kompetence til at gennemføre en kontrol med den retlige subsumption af disse faktiske omstændigheder og de retlige konsekvenser, Retten har draget. På området for Fællesskabets ansvar uden for kontraktforhold er spørgsmålet, om der er årsagsforbindelse mellem den omstændighed, der har givet anledning til skadens opståen, og skaden, hvilket er en betingelse for, at dette ansvar kan ifaldes, et retsspørgsmål, som derfor er undergivet Domstolens prøvelsesret. På denne baggrund kan et anbringende om, at Retten med urette fastslog, at der forelå en direkte årsagsforbindelse mellem Kommissionens fejl og den skade, den appellerende virksomhed påstår at have lidt, antages til realitetsbehandling, for så vidt som det netop sigter på en prøvelse af den retlige kvalifikation af de faktiske omstændigheder, som Retten har foretaget med henblik på at fastslå, at der er årsagsforbindelse, og for så vidt som denne prøvelse i denne sag kan foretages uden at betvivle den foretagne konstatering og vurdering af de faktiske omstændigheder.

(jf. præmis 191-193)

7.        I et tilfælde, hvor en virksomhed, som har modtaget en beslutning fra Kommissionen, hvori fusionen erklæres uforenelig med fællesmarkedet, og derefter en beslutning, hvorved de to virksomheder beordres delt, efter at have erhvervet kontrollen i et selskab har indgået en aftale om overdragelse af selskabet med udskudt gennemførelse, idet aftalen mod betaling af en opsigelseserstatning kunne opsiges indtil en dato fastsat af virksomheden, og derefter har besluttet ikke at udøve denne opsigelsesmulighed, selv om de to kommissionsbeslutninger var blevet annulleret efterfølgende som følge af en forseelse fra Kommissionens side, der kan medføre, at Fællesskabet ifalder ansvar uden for kontraktforhold, er det med urette, at Retten med henblik på at fastslå, om der foreligger en ret til erstatning for det tab, virksomheden har lidt som følge af den nedsættelse af prisen, virksomheden måtte indrømme køberen til gengæld for en udsættelse af overdragelsens virkning, fastslår, at der foreligger direkte årsagsforbindelse mellem Kommissionens forseelse og det tab, virksomheden har lidt.

I en sådan situation må det fastslås, at der ikke er årsagssammenhæng mellem den omtvistede prisnedsættelse og den ulovlighed, som den beslutning, hvorved fusionen blev erklæret uforenelig med fællesmarkedet, var behæftet med, idet den direkte årsag til det påståede tab var virksomhedens beslutning, hvilken beslutning det ikke påhvilede denne at træffe, om at lade overdragelsen af selskabet få virkning, idet den logiske konsekvens af annullationen af den beslutning, hvorved fusionen blev erklæret uforenelig med fællesmarkedet, havde været, at virksomheden deltog i genoptagelsen af proceduren for den indgående undersøgelse indtil dennes udløb, på hvilket tidspunkt der enten ville blive vedtaget en beslutning, hvorved det fastsloges, at fusionen var forenelig, i hvilket tilfælde virksomheden ikke ville være forpligtet til at sælge selskabet og derfor ikke ville lide skade i form af den påståede prisnedsættelse, eller der ville blive vedtaget en beslutning om uforenelighed og en beslutning om deling, i hvilket tilfælde salget ville være den retlige konsekvens af den fastslåede uforenelighed og derfor ikke ville give anledning til en skade, der kunne søges erstattet.

(jf. præmis 200-202, 204, 205 og 221)