Sag anlagt den 1. marts 2024 – Aylo Freesites mod Kommissionen
(Sag T-138/24)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Aylo Freesites LTD (Nicosia, Cypern) (ved advokaterne C. Thomas, A. Bray, A. Ghalamkarizadeh og J. Beckedorf)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Kommissionens afgørelse C(2023) 8842 final af 20. december 2023 om udpegning af Pornhub som en meget stor onlineplatform i henhold til artikel 33, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 1 (»den anfægtede afgørelse«) annulleres;
Det fastslås, at artikel 39 i forordning 2022/2065 ikke finder anvendelse, for så vidt som den kræver, at reklamedatabasen gøres offentligt tilgængelig; og
Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens sagsomkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.
Med det første anbringende gøres det gældende, at Kommissionen begik en retlig fejl, da den anvendte artikel 33, stk. 1, i forordning 2022/2065, som fastlægger kriterierne for udpegning som en meget stor onlineplatform. Artikel 33, stk. 1, i forordning 2022/2065 eller Kommissionens anvendelse af denne bestemmelse er ikke i overensstemmelse med de almindelige principper om retssikkerhed og proportionalitet.
Med det andet anbringende gøres det gældende, at Kommissionen ved at forkaste sagsøgerens beregning af de månedlige aktive modtagere begik faktiske fejl og anlagde urigtige skøn, undlod at opfylde sin begrundelsespligt og tilsidesatte artikel 33, stk. 4, i forordning 2022/2065 samt retssikkerhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
Med det tredje anbringende gøres det gældende, at Kommissionen ved at udpege sagsøgerne på grundlag af to specifikke tredjeparters tal og metoder tilsidesatte artikel 33, stk. 4, i forordning 2022/2065, retssikkerhedsprincippet og proportionalitetsprincippet samt sagsøgerens ret til at blive hørt og til at modtage en begrundelse.
Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at artikel 39 i forordning 2022/2065 er ulovlig, for så vidt som meget store onlineplatformsudbydere skal gøre deres reklamedatabase offentligt tilgængelig. Bestemmelsen griber uberettiget ind i sagsøgerens frihed til at oprette og drive egen virksomhed og i dennes ejendomsret samt diskriminerer sagsøgeren.
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19.10.2022 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester) (EUT 2022, L 277, s.1).