Language of document :

Sag anlagt den 3. september 2009 - PAGO International mod KHIM - Tirol Milch (Pago)

(Sag T-349/09)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: PAGO International GmbH (Klagenfurt, Østrig) (ved Rechtsanwälte C. Hauer og C. Schumacher)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Tirol Milch reg.Gen.mbH Innsbruck (Innsbruck, Østrig)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 1. juli 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (varemærke nr. 915 488) vedrørende ugyldighedssag nr. 2025 C ændres, således at den af Tirol Milch registrierte Genossenschaft mit beschränkter Haftung indgivne klage over Annullationsafdelingens afgørelse af 4. august 2008 forkastes, og således at Tirol Milch registrierte Genossenschaft mit beschränkter Haftung tilpligtes at betale appelsagens omkostninger.

Subsidiært, afgørelsen truffet af Fjerde Appelkammer annulleres, og sagen hjemvises til Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) til fornyet behandling.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærket "Pago" for varer i klasse 32 (EF-varemærkenummer 915 488)

Indehaver af EF-varemærket: PAGO International GmbHP

Parten, der har indgivet begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Tirol Milch registrierte Genossenschaft mit beschränkter Haftung

Annullationsafdelingens afgørelse: Delvis fortabelse af EF-varemærket

Appelkammerets afgørelse: Delvis annullation af annullationsafdelingens afgørelse og fortabelse af EF-varemærket

Søgsmålsgrunde:

Tilsidesættelse af artikel 51 sammenholdt med artikel 15, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009  idet det fejlagtigt ikke blev anset for bevist, at det i sagen omhandlede varemærke var blevet brugt på en sådan måde, at indehaverens rettigheder var bevaret.

Tilsidesættelse af artikel 75 i forordning nr. 207/2009 og af grundlæggende fællesskabsrettigheder, navnlig retten til en retfærdig rettergang.

____________

1 - Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).