Language of document :

Rettens dom af 19. marts 2015 – City Cycle Industries mod Rådet

(Sag T-413/13) 1

(Dumping – import af cykler afsendt fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien – udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes over for importen af cykler med oprindelse i Kina, til også at omfatte denne import – omgåelse – manglende samarbejde – artikel 13 og 18 i forordning (EF) nr. 1225/2009 – begrundelsespligt – fejlvurdering)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: City Cycle Industries (Colombo, Sri Lanka) (ved advokaterne T. Müller Ibold og F.-C. Laprévote)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved S. Boelaert, som befuldmægtiget, bistået af advokaterne R. Bierwagen og C. Hipp)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved J.-F. Brakeland M. França, befuldmægtiget) og Maxcom Ltd (Plovdiv, Bulgarien) (ved advokat L. Ruessmann og solicitor J. Beck)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 501/2013 af 29. maj 2013 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 990/2011 over for importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af cykler afsendt fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien, uanset om varen er angivet med oprindelse i Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien (EUT L 153, s. 1).

Konklusion

1)    Artikel 1, stk. 1 og 3, i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 501/2013 af 29. maj 2013 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 990/2011 over for importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af cykler afsendt fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien, uanset om varen er angivet med oprindelse i Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien annulleres, for så vidt som disse bestemmelser vedrører City Cycle Industries.

2)    Rådet for Den Europæiske Union betaler City Cycle Industries omkostninger og bærer sine egne omkostninger.

3)    Kommissionen og Maxcom bærer hver deres egne omkostninger.

____________

____________

1 EUT C 274 af 21.9.2013.