Language of document : ECLI:EU:T:2006:259





Rettens kendelse (Første Afdeling) af 19. september 2006 – Bavendam m.fl. mod Kommissionen

(sag T-80/05)

»Annullationssøgsmål – direktiv 92/43/EØF – bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter – beslutning 2004/798/EF og 2004/813/EF – liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det kontinentale biogeografiske område og i det atlantiske biogeografiske område – personer, som direkte og individuelt er berørt – afvisning«

1.                     Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, der berører dem umiddelbart og individuelt (art. 230, stk. 4, EF; Rådets direktiv 92/43; Kommissionens beslutning 2004/798 og 2004/813) (jf. præmis 41-49 og 67-73)

2.                     De Europæiske Fællesskaber – domstolsprøvelse af lovligheden af institutionernes retsakter (art. 230, stk. 4, EF, art. 234 EF og 241 EF) (jf. præmis 52)

Angående

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2004/798/EF af 7. december 2004 om vedtagelse af listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det kontinentale biogeografiske område i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF (EUT L 382, s. 1), samt af Kommissionens beslutning 2004/813/EF af 7. december 2004 om vedtagelse af listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det atlantiske biogeografiske område i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF (EUT L 387, s. 1).

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Sagsøgerne bærer deres egne omkostninger og betaler desuden Kommissionens omkostninger.