Language of document : ECLI:EU:T:2011:223





Rettens dom (Syvende Afdeling) af 18. maj 2011 – IIC – Intersport International mod KHIM – McKenzie (McKENZIE)

(Sag T-502/07)

»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-figurmærket McKENZIE – de ældre EF-figur- og ordmærker McKINLEY – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009]«

EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke [Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk 1, litra b)] (jf. præmis 50 og 52)

Angående

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 15. oktober 2007 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 1425/2006-2) vedrørende en indsigelsessag mellem The McKenzie Corporation Ltd og IIC – Intersport International Corp. GmbH.

Oplysninger vedrørende sagen

Ansøger om EF-varemærket:

The McKenzie Corporation Ltd

Det omhandlede EF-varemærke:

Figurmærket »McKENZIE« for varer og tjenesteydelser i klasse 18, 25, 36 og 37 – registreringsansøgning nr. 2664423

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

IIC-Intersport International Corporation GmbH

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

Det ældre EF-figurmærke »MCKINLEY« for varer og tjenesteydelser i klasse 18, 20, 22, 25 og 28 og det ældre EF-ordmærke »MCKINLEY« for varer og tjenesteydelser i klasse 12, 18, 20, 22, 25 og 28

Indsigelsesafdelingens afgørelse:

Delvis medhold i indsigelsen

Appelkammerets afgørelse:

Indsigelsen forkastes i sin helhed, og registrering kan finde sted

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

IIC – Intersport International Corp. GmbH betaler sagens omkostninger.