Sag T-135/14

(offentliggørelse i uddrag)

Kicktipp GmbH

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-ordmærket kicktipp – det ældre nationale ordmærke KICKERS – artikel 19 i forordning (EF) nr. 2868/95 – regel 98, stk. 1, i forordning nr. 2868/95 – relativ registreringshindring – ingen risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009«

Sammendrag – Rettens dom (Femte Afdeling) af 5. februar 2016

1.      EF-varemærker – bemærkninger fra tredjemand og indsigelse – faktiske omstændigheder, beviser og bemærkninger fremlagt til støtte for indsigelsen – bevis for et ældre registreret varemærkes eksistens, gyldighed og beskyttelsesomfang – formålsfortolkning – fornyelsesbevis tilstrækkeligt som bevis – betingelser

[Kommissionens forordning nr. 2868/95, art. 1, regel 19, stk. 2, litra a), nr. ii)]

2.      EF-varemærker – sprog anvendt af Harmoniseringskontoret – pligt til at fremlægge en oversættelse på sagsbehandlingssproget inden for en frist på en måned, regnet fra tidspunktet for indgivelsen af det originale dokument – nødvendigt at identificere det originale dokument udtrykkeligt hurtigt – foreligger ikke

(Kommissionens forordning nr. 2868/95, art. 1, regel 98, stk. 1)

3.      EF-varemærker – bemærkninger fra tredjemand og indsigelse – faktiske omstændigheder, beviser og bemærkninger fremlagt til støtte for indsigelsen – bevis for et ældre registreret varemærkes eksistens, gyldighed og beskyttelsesomfang – bevis for fornyelsen af det ældre varemærke – rækkevidde

[Kommissionens forordning nr. 2868/95, art. 1, regel 19, stk. 2), litra a)]

1.      Ifølge regel 19, stk. 2, første punktum, i forordning nr. 2868/95 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 40/94 om EF-varemærker skal den indsigende part indgive »dokumentation for sit ældre varemærkes eksistens, gyldighed og beskyttelsesomfang«. Regel 19, stk. 2, andet punktum, i forordning nr. 2868/95 angiver de beviser, som den indsigende part »navnlig« skal forelægge. I denne henseende følger det af den første del af regel 19, stk. 2, litra a), nr. ii), i forordning nr. 2868/95, at den indsigende part skal indgive registreringsbeviset »og« i påkommende tilfælde det seneste fornyelsesbevis for et ældre registreret varemærke, som ikke er et EF-varemærke. Ifølge regel 19, stk. 2, litra a), nr. ii), in fine, i forordning nr. 2868/95 har den indsigende part også mulighed for at forelægge »tilsvarende dokumenter fra den administration, ved hvilken varemærket er registreret«.

Denne bestemmelse skal fortolkes således, at muligheden for at indgive et tilsvarende dokument ikke kun angår fornyelsesbeviset, men både registreringsbeviset og fornyelsesbeviset. Kravet om at forelægge registreringsbeviset er nemlig ikke et mål i sig selv, men har til hensigt at gøre det muligt for Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) at have et troværdigt bevis for eksistensen af det varemærke, som indsigelsen støttes på. Det er derfor muligt at fremlægge et »tilsvarende« dokument, som erstatter både registreringsbeviset og fornyelsesbeviset.

Det er i øvrigt også muligt, at det andet dokument, der er anført i regel 19, stk. 2, litra a), nr. ii), i forordning nr. 2868/95, dvs. fornyelsesbeviset, samtidig udgør et »tilsvarende dokument« i forhold til det første dokument, dvs. for registreringsbeviset. Såfremt fornyelsesbeviset indeholder alle de informationer, der er nødvendige for at vurdere eksistensen, gyldigheden og beskyttelsesomfanget af det varemærke, som indsigelsen støttes på, udgør fremlæggelsen af dette dokument »dokumentation for sit ældre varemærkes eksistens, gyldighed og beskyttelsesomfang« som omhandlet i regel 19, stk. 2, i forordning nr. 2868/95. Det skal bemærkes, at ifølge en formålsfortolkning af regel 19, stk. 2, i forordning nr. 2868/95 er indholdet af dokumentet afgørende, ligesom den omstændighed, at det stammer fra den kompetente myndighed.

Det følger af det ovenfor anførte, at fremlæggelsen af et fornyelsesbevis er tilstrækkeligt til at godtgøre eksistensen, gyldigheden og beskyttelsesomfanget af det varemærke, som indsigelsen støttes på, hvis det indeholder alle de til dette formål nødvendige oplysninger.

(jf. præmis 57, 58, 60, 62, 64 og 65)

2.      Skal der ifølge regel 98, stk. 1, i forordning nr. 2868/95 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 40/94 om EF-varemærker indgives en oversættelse af et dokument, skal det fremgå af oversættelsen, hvilket dokument den vedrører, og oversættelsen skal gengive strukturen og indholdet af originalen af det pågældende dokument. Imidlertid er en udtrykkelig angivelse ikke nødvendig for at kunne identificere, hvilket dokument den vedrører, såfremt det originale dokument og oversættelsen er fremlagt sammen. Hvis oversættelsen således er anbragt umiddelbart bag ved det originale dokument, foreligger der ingen tvivl om, hvilket originalt dokument oversættelsen vedrører.

(jf. præmis 71 og 72)

3.      Når der er anmodet om fornyelse i tide, men den kompetente myndighed endnu ikke har truffet afgørelse om denne anmodning, er det tilstrækkeligt at indgive et bevis, der bekræfter anmodningen, hvis det kommer fra den kompetente myndighed og indeholder alle nødvendige oplysninger vedrørende registreringen af varemærket, sådan som de ville fremgå af et registreringsbevis. Så længe dette varemærke ikke er blevet fornyet, er det nemlig umuligt for indehaveren af varemærket at indgive et fornyelsesbevis, og han må ikke straffes som følge af den tid, som den kompetente myndighed har brugt på at træffe afgørelse om hans anmodning. Denne samme tanke fremgår desuden af regel 19, stk. 2, litra a), nr. i), i forordning nr. 2868/95 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 40/94 om EF-varemærker, hvorefter det er tilstrækkeligt at indgive en kopi af det pågældende ansøgningsbevis, når varemærket endnu ikke er registreret.

I modsætning hertil er det ifølge regel 19, stk. 2, litra a), nr. ii), i forordning nr. 2868/95 ikke længere tilstrækkeligt, når det varemærke, som indsigelsen støttes på, er registreret, at fremlægge ansøgningsbeviset. Der er det således nødvendigt at fremlægge registreringsbeviset eller et tilsvarende dokument. Ifølge denne samme tanke er det ikke tilstrækkeligt, når fornyelsen er givet, at fremlægge et certifikat, der bekræfter indgivelsen af en ansøgning om fornyelse.

(jf. præmis 74 og 75)