Sag anlagt den 17. juni 2008 - Luxembourg mod Kommissionen

(Sag T-232/08)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Storhertugdømmet Luxembourg (ved F. Probst, som befuldmægtiget, og avocat M. Theisen)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Kommissionens beslutning K(2008) 1283 af 8. april 2008 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som Storhertugdømmet Luxembourg har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, annulleres, idet den udelukker fællesskabsfinansiering af et beløb på 949 971,51 EUR i udgifter afholdt af de udbetalende organer, fordi de ikke er i overensstemmelse med EF-forskrifterne.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2008/321/EF af 8. april 2008 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), idet den for regnskabsåret 2004 og 2005 udelukker visse udgifter, som Luxembourg har afholdt.

Sagsøgeren har vedrørende planlægningen af kontroller på stedet af støttemodtagerne gjort gældende, at Kommissionen fejlagtigt har bebrejdet sagsøgeren for at have gennemført de fleste af disse kontroller under den samme periode i løbet af året, i stedet for at fordele dem over hele året, og uden altid at tage hensyn til den optimale periode for at undersøge visse forpligtelser.

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at de kontroller, som blev gennemført på stedet, faktisk vedrørte alle støttemodtagernes engagementer og forpligtelser siden starten af den periode, der er omfattet af forpligtelsen, i modsætning til det af Kommissionen hævdede under den administrative fase ved forligsorganet.

Det er sagsøgerens opfattelse vedrørende dokumentationen af kontrollerne på stedet, at den blotte omstændighed, at rapporterne om kontrollen ikke er tilstrækkeligt detaljerede, som hævdet af Kommissionen under den administrative fase, ikke ipso facto betyder, at kontrollerne ikke blev gennemført, og det beviser ikke en reel økonomisk risiko, som kan føre til anvendelsen af en finansiel korrektion.

Sagsøgeren har endelig gjort gældende, at den manglende anvendelse af sanktioner i tilfælde af en konstatering af, at støttemodtagerne har foretaget for høje angivelser, ikke vil kunne udgøre grundlaget for en finansiel korrektion på 5%, da det reelle niveau for de ikke-forskriftsmæssige udgifter kan fastslås nøjagtigt. I øvrigt er størrelsen af de ikke-forskriftsmæssige udgifter ifølge sagsøgeren særdeles beskeden i forhold til det samlede beløb, som Fællesskabet har betalt.

____________