Language of document : ECLI:EU:C:2024:73

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling)

25. januar 2024 (*)

»Præjudiciel forelæggelse – lufttransport – forordning (EF) nr. 261/2004 – artikel 3, stk. 2, litra a) – artikel 5, stk. 1 – artikel 7, stk. 1 – kompensation til luftfartspassagerer ved lange forsinkelser – krav om at være rettidigt til stede ved indcheckningen«

I sag C-474/22,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Bundesgerichtshof (forbundsdomstol, Tyskland) ved afgørelse af 3. maj 2022, indgået til Domstolen den 15. juli 2022, i sagen

Laudamotion GmbH

mod

flightright GmbH,

har

DOMSTOLEN (Tredje Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, K. Jürimäe, Domstolens præsident, K. Lenaerts, som fungerende dommer for Tredje Afdeling, samt dommerne N. Piçarra, N. Jääskinen og M. Gavalec (refererende dommer),

generaladvokat: L. Medina,

justitssekretær: A. Calot Escobar,

på grundlag af den skriftlige forhandling,

efter at der er afgivet indlæg af:

–        flightright GmbH ved Rechtsanwälte M. Michel og R. Weist,

–        den tyske regering ved J. Möller, P. Busche, J. Heitz og M. Hellmann, som befuldmægtigede,

–        Europa-Kommissionen ved G. Braun, K. Simonsson, G. Wilms og N. Yerrell, som befuldmægtigede,

og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,

afsagt følgende

Dom

1        Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 3, stk. 2, litra a), og artikel 5-7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT 2004, L 46, s. 1).

2        Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Laudamotion GmbH, et luftfartsselskab, og flightright GmbH, et selskab, der yder juridisk bistand, til hvilket en flypassager har overdraget sine rettigheder i forhold til Laudamotion, vedrørende en anmodning om kompensation som følge af en lang forsinkelse af en flyvning, som denne passager havde en bekræftet reservation til.

 Retsforskrifter

3        Anden betragtning til forordning nr. 261/2004 har følgende ordlyd:

»Boardingafvisning og aflysning eller lange forsinkelser forårsager alvorlige problemer og gener for passagererne.«

4        I denne forordnings artikel 2, litra l), defineres »aflysning« som »en planlagt flyvning, hvortil der var mindst én reservation, som ikke gennemføres«.

5        Nævnte forordnings artikel 3 med overskriften »Anvendelsesområde« fastsætter i stk. 1 og 2:

»1.      Denne forordning gælder

a)      for passagerer til en flyafgang fra en lufthavn, der er beliggende på en medlemsstats område, hvor traktaten finder anvendelse

[...]

2.      Stk. 1 gælder, såfremt passagererne:

a)      medmindre flyvningen aflyses som omhandlet i artikel 5, har en bekræftet reservation til den pågældende flyafgang og er til stede ved indcheckningen

–        som foreskrevet og på det tidspunkt, der forud og skriftligt (herunder ved hjælp af elektroniske midler) er angivet af luftfartsselskabet, rejsearrangøren eller et autoriseret rejsebureau

eller, hvis der ikke er angivet noget tidspunkt

–        senest 45 minutter før den offentliggjorte afgangstid [...]

[...]«

6        Artikel 5 i forordning nr. 261/2004 med overskriften »Aflysning« bestemmer i stk. 1:

»Hvis en flyafgang aflyses, skal berørte passagerer:

[...]

c)      have ret til kompensation fra det transporterende luftfartsselskab i overensstemmelse med artikel 7, medmindre

[...]

iii)      de får meddelelse om aflysningen mindre end syv dage før det planlagte afgangstidspunkt og får tilbudt en omlægning af rejsen, så de kan afrejse højst en time før det planlagte afgangstidspunkt og ankomme til det endelige bestemmelsessted senest to timer efter det planlagte ankomsttidspunkt.«

7        Forordningens artikel 6, stk. 1, med overskriften »Forsinkelser« har følgende ordlyd:

»Hvis et transporterende luftfartsselskab med rimelighed forventer, at en flyafgang bliver forsinket ud over tidspunktet for den planlagte afgang

a)      med to timer eller mere for alle flyvninger på 1 500 km eller mindre eller

b)      med tre timer eller mere for alle flyvninger inden for Fællesskabet på mere end 1 500 km og for alle andre flyvninger på mellem 1 500 km og 3 500 km eller

c)      med fire timer eller mere for alle flyvninger, som ikke falder ind under a) eller b).

tilbyder det transporterende luftfartsselskab passagererne

i)      den bistand, der er specificeret i artikel 9, stk. 1, litra a), og artikel 9, stk. 2

ii)      den bistand, der er specificeret i artikel 9, stk. 1, litra b) og c), når det nye afgangstidspunkt med rimelighed kan forventes at være senest dagen efter det planlagte afgangstidspunkt

iii)      den bistand, der er specificeret i artikel 8, stk. 1, litra a), når forsinkelsen er på mindst fem timer.«

8        Forordningens artikel 7 med overskriften »Kompensationsret« bestemmer i stk. 1:

»Når der henvises til denne artikel modtager passageren en fast kompensation som følger:

a)      250 EUR for alle flyvninger på højst 1 500 km

[...]«

9        Artikel 12 i forordning nr. 261/2004 med overskriften »Yderligere kompensation« fastsætter følgende i stk. 1:

»Denne forordning indskrænker på ingen måde en passagers ret til yderligere kompensation. Kompensation i henhold til denne forordning kan fratrækkes en sådan yderligere kompensation.«

 Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

10      En flypassager havde en bekræftet reservation hos Laudamotion til en flyvning fra Düsseldorf (Tyskland) til Palma de Mallorca (Spanien), der var planlagt til den 26. juni 2018. Da passageren var af den opfattelse, at den meddelte forsinkelse af denne flyvning ville føre til, at den pågældende ikke kunne nå et forretningsmøde, besluttede passageren ikke at boarde den nævnte flyvning, som ankom til bestemmelsesstedet med en forsinkelse på 3 timer og 32 minutter.

11      Den pågældende passager overdrog sine rettigheder til flightright, som anlagde sag ved den kompetente tyske domstol med påstand om en kompensation på 250 EUR i henhold til artikel 7, stk. 1, litra a), i forordning nr. 261/2004. Flightright fik medhold i appelsagen efter ikke at have fået medhold i første instans.

12      Henset til Domstolens praksis, hvorefter situationen for passagerer på flyvninger, der er genstand for en lang forsinkelse, dvs. en forsinkelse på tre timer eller mere i forhold til ankomsten til deres endelige bestemmelsessted, sidestilles med situationen for passagerer på aflyste flyvninger, fortolkede appelretten denne forordnings artikel 3, stk. 2, litra a), således, at en passager, der er blevet underrettet om en forsinkelse på tre timer eller mere før sin afgang, kan modtage den kompensation, der er fastsat i nævnte forordnings artikel 5 og 7, selv om vedkommende ikke er er til stede i lufthavnen.

13      Laudamotion har iværksat revisionsanke til prøvelse af appeldomstolens afgørelse ved Bundesgerichtshof (forbundsdomstol, Tyskland), som er den forelæggende ret.

14      Sidstnævnte ret har anført, at den pågældende passager ikke var til stede ved indcheckningen senest 45 minutter før det offentliggjorte afgangstidspunkt, hvilket er i strid med artikel 3, stk. 2, litra a), i forordning nr. 261/2004, idet der kun kan ses bort fra denne formalitet i henhold til denne forordnings artikel 2, litra l), og artikel 5 i tilfælde af aflysning af flyafgange. Den forelæggende ret er ikke desto mindre af den opfattelse, at den nævnte passager som følge af den sidestilling af en lang forsinkelse med en flyafgangs aflysning, som Domstolen foretog i dom af 19. november 2009, Sturgeon m.fl. (C-402/07 og C-432/07, EU:C:2009:716), kan fritages for en sådan formalitet.

15      Den pågældende ret har imidlertid bemærket, at der ikke er ubetydelige forskelle mellem aflysningen af en flyafgang og den lange forsinkelse af en flyafgang. I tilfælde af aflysning er det nemlig sikkert, at den planlagte flyvning ikke vil blive gennemført, hvorfor det er logisk ikke at pålægge passagererne at være til stede ved indcheckningen for at kunne gøre deres ret til kompensation i henhold til artikel 5 og 7 i forordning nr. 261/2004 gældende. Selv om en forsinkelse af en flyvning forekommer sandsynlig inden gennemførelsen af flyvningen, kan der derimod endnu ikke senest 45 minutter før afgangstidspunktet foreligge tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at flyvningen vil blive gennemført med en forsinkelse på tre timer eller mere.

16      Det synes ligeledes at fremgå af kendelse af 24. oktober 2019, easyJet Airline (C-756/18, EU:C:2019:902), at en passager, der ikke er blevet befordret på den forsinkede flyafgang, for at få kompensation for en lang forsinkelse under alle omstændigheder skal have været til stede ved indcheckningen, hvilket vedkommende kan bevise ved hjælp af et boardingkort eller et andet bevismiddel.

17      Den forelæggende ret er af den opfattelse, at med henblik på anvendelsen af artikel 3, stk. 2, litra a), i forordning nr. 261/2004 kan en lang forsinkelse af flyvningen ved ankomsten i princippet ikke sidestilles med aflysning af en flyafgang. En passager er derfor kun fritaget for at være til stede ved indcheckningen, hvis dels flyafgangen er forsinket tre timer eller mere ved ankomsten, og der dels foreligger en situation, der kan sammenlignes med en aflysning. Dette kan være tilfældet, når passagererne senest 45 minutter før den offentliggjorte afgangstid har tilstrækkelige indicier for, at flyvningen kun kan gennemføres med en forsinkelse på tre timer eller mere ved ankomsten til bestemmelsesstedet.

18      På denne baggrund har Bundesgerichtshof (forbundsdomstol) besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1)      Forudsætter kompensationsretten ved en forsinkelse af flyvningen på mere end tre timer i forhold til det planlagte ankomsttidspunkt i henhold til [...] artikel 5, 6 og 7 [i forordning nr. 261/2004], at passageren [i henhold til] forordningens artikel 3, stk. 2, litra a), er til stede ved indcheckningen på det tidspunkt, der er angivet af luftfartsselskabet, rejsearrangøren eller et autoriseret rejsebureau, dog senest 45 minutter før den offentliggjorte afgangstid, eller er en lang forsinkelse i den omhandlede forstand – i lighed med en aflysning af flyvningen – undtaget fra dette krav?

2)      Såfremt kompensationsretten ikke er undtaget fra kravet om at være til stede ved indcheckningen, alene fordi der er indtruffet en lang forsinkelse i den omhandlede forstand, foreligger der da en sådan undtagelse, hvis passageren havde tilstrækkeligt sikre holdepunkter for at antage, at flyvningen [først] ville ankomme med en lang forsinkelse i den omhandlede forstand?«

 Om de præjudicielle spørgsmål

 Det første spørgsmål

19      Indledningsvis bemærkes, at tvisten i hovedsagen udspringer af et flys forsinkelse ved afgangen. Kernen i denne tvist er imidlertid de virkninger, som denne forsinkelse har kunnet få. Sagsøgeren i hovedsagen kræver nemlig kompensation på grund af den sandsynlige forsinkelse af den omhandlede flyvning ved ankomsten til det endelige bestemmelsessted, hvilket ville have forhindret ham i at nå frem til et forretningsmøde i tide, som skulle finde sted i Palma de Mallorca. Eftersom artikel 6 i forordning nr. 261/2004 udelukkende vedrører en flyafgangs forsinkelse i forhold til det oprindeligt planlagte afgangstidspunkt, og den faste kompensation, som en passager har ret til i henhold til artikel 7 i forordning nr. 261/2004, når den pågældendes flyvning når frem til sit endelige bestemmelsessted med en forsinkelse på tre timer eller mere i forhold til det planlagte ankomsttidspunkt, således ikke er underlagt overholdelsen af betingelserne i nævnte artikel 6 (dom af 26.2.2013, Folkerts, C-11/11, EU:C:2013:106, præmis 36 og 37), skal tvisten i hovedsagen udelukkende undersøges i forhold til denne forordnings artikel 3, 5 og 7.

20      Følgelig skal det lægges til grund, at den forelæggende ret med det første spørgsmål nærmere bestemt ønsker oplyst, om artikel 3, stk. 2, litra a), i forordning nr. 261/2004 skal fortolkes således, at en flypassager for at være berettiget til den kompensation, der er fastsat i denne forordnings artikel 5, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i tilfælde af en forsinkelse af en flyvning på tre timer eller mere efter det ankomsttidspunkt, som oprindeligt var planlagt af luftfartsselskabet, skal være rettidigt til stede ved indcheckningen.

21      Det fremgår af artikel 3, stk. 1, litra a), og artikel 3, stk. 2, litra a), i forordning nr. 261/2004, at denne forordning gælder for passagerer til en flyafgang fra en lufthavn, der er beliggende på en medlemsstats område, hvor traktaten finder anvendelse, på betingelse af for det første, at disse passagerer har en bekræftet reservation til den pågældende flyafgang, og for det andet, at de er rettidigt til stede ved indcheckningen, medmindre flyvningen aflyses som omhandlet i forordningens artikel 5. Da disse to betingelser er kumulative, kan passagerens tilstedeværelse ved indcheckningen ikke formodes at have fundet sted ud fra den kendsgerning, at passageren er i besiddelse af en bekræftet reservation til den pågældende flyafgang (kendelse af 24.10.2019, easyJet Airline, C-756/18, EU:C:2019:902, præmis 25). Det skal præciseres, at den effektive virkning af denne artikel 3, stk. 2, litra a), kræver, at passagererne er rettidigt til stede i lufthavnen, mere præcist hos en repræsentant for det transporterende luftfartsselskab, med henblik på at blive transporteret til det fastsatte bestemmelsessted, selv om de allerede tidligere har checket sig ind online, inden de begav sig til lufthavnen.

22      I det foreliggende tilfælde hviler den forelæggende rets spørgsmål på den forudsætning, at den pågældende passager ikke var rettidigt til stede ved indcheckningen. Under disse omstændigheder forudsætter anvendelsen af forordning nr. 261/2004, at en lang forsinkelse af en flyvning ved ankomsten til det endelige bestemmelsessted, dvs. en varighed på tre timer eller mere, i forbindelse med denne forordnings artikel 3, stk. 2, litra a), sidestilles med en aflysning af flyvningen som omhandlet i denne forordnings artikel 5.

23      Hertil bemærkes for det første, at Domstolen allerede har fastslået, at artikel 5 og 7 i forordning nr. 261/2004, sammenholdt med ligebehandlingsprincippet, skal fortolkes således, at passagerer på forsinkede flyafgange dels kan sidestilles med passagerer på aflyste flyafgange i forhold til anvendelsen af den ret til kompensation, der er fastsat i nævnte forordnings artikel 7, stk. 1, dels kan påberåbe sig denne kompensationsret, når de som følge af en forsinket flyafgang lider et tab af tid på tre timer eller mere, dvs. når de ankommer til deres endelige bestemmelsessted tre timer eller mere efter det ankomsttidspunkt, som oprindeligt er planlagt af luftfartsselskabet (jf. i denne retning dom af 19.11.2009, Sturgeon m.fl., C-402/07 og C-432/07, EU:C:2009:716, præmis 60, 61 og 69, og af 7.7.2022, SATA International – Azores Airlines (Fejl i brændstofforsyningssystem), C-308/21, EU:C:2022:533, præmis 19 og den deri nævnte retspraksis).

24      I dom af 19. november 2009, Sturgeon m.fl. (C-402/07 og C-432/07, EU:C:2009:716, præmis 49, 52 og 60), sammenlignede Domstolen arten og omfanget af de gener og skader, som var påført en passager på en aflyst flyafgang, der havde måttet afvente, at den pågældende blev tilbudt en omlægning af flyvningen, og de skader, som var påført en passager, hvis flyafgang var blevet forsinket. Sidstnævnte passager måtte derfor afvente, at flyet blev klar til afgang, og havde nødvendigvis været til stede ved indcheckningen, eftersom denne havde boardet flyet. Disse to typer passagerer måtte således udvise tålmodighed for at nå deres endelige bestemmelsessted, således at de unægteligt var påført en skade i form af et tab af tid, som, henset til dets uigenkaldelige karakter, kun kan godtgøres med en kompensation. Disse passagerer, som var påført lignende skader, kunne i henhold til ligebehandlingsprincippet ikke behandles forskelligt.

25      Det afgørende forhold, der foranledigede Domstolen til at sidestille den lange forsinkelse af en flyvning ved ankomsten med aflysningen af en flyafgang, er, at passagerer på en flyvning, der er berørt af en lang forsinkelse, i lighed med passagerer på en aflyst flyafgang bliver påført en skade, der kommer til udtryk ved et uigenkaldeligt tab af tid på tre timer eller mere, som kun kan godtgøres med en kompensation (jf. i denne retning dom af 19.11.2009, Sturgeon m.fl., C-402/07 og C-432/07, EU:C:2009:716, præmis 52, 53 og 61, af 23.10.2012, Nelson m.fl., C-581/10 og C-629/10, EU:C:2012:657, præmis 54, og af 12.3.2020, Finnair, C-832/18, EU:C:2020:204, præmis 23). I tilfælde af aflysning af en flyafgang eller en lang forsinkelse af en flyvning ved ankomsten til det endelige bestemmelsessted er retten til kompensation i henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 261/2004 således uløseligt forbundet med dette tab af tid på tre timer eller mere.

26      En passager, der ikke er til stede i lufthavnen, således som det synes at være tilfældet for sagsøgeren i hovedsagen, med den begrundelse, at den pågældende rådede over tilstrækkelige oplysninger til at konkludere, at flyvningen først ville ankomme til sit endelige bestemmelsessted med en lang forsinkelse, har imidlertid efter al sandsynlighed ikke lidt et sådant tab af tid.

27      Det skal således bemærkes, at et tab af tid ikke er en skade, der opstår som følge af en forsinkelse, men udgør en gene i lighed med andre gener, der er knyttet til situationer med boardingafvisning, aflysning af flyafgange og lange forsinkelser, og som følger af disse situationer, herunder manglende bekvemmelighed eller den omstændighed at være midlertidigt frataget kommunikationsmidler, der normalt er til rådighed (dom af 23.10.2012, Nelson m.fl., C-581/10 og C-629/10, EU:C:2012:657, præmis 51), eller den omstændighed, at det ikke er muligt løbende at varetage sine personlige, familiemæssige, sociale eller arbejdsmæssige anliggender (jf. i denne retning dom af 4.9.2014, Germanwings, C-452/13, EU:C:2014:2141, præmis 20 og 21).

28      Eftersom det tab af tid, der giver anledning til kompensation i henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 261/2004, påføres alle passagererne på samme måde ved forsinkede flyafgange, kan dette afhjælpes ved en standardiseret foranstaltning, uden at det er nødvendigt at foretage en vurdering af den individuelle situation for hver enkelt berørt passager. En sådan foranstaltning kan derfor bringes i anvendelse umiddelbart (dom af 23.10.2012, Nelson m.fl., C-581/10 og C-629/10, EU:C:2012:657, præmis 52).

29      For det andet skal det fremhæves, at Domstolen i præmis 33-36 og 39 i dom af 19. november 2009, Sturgeon m.fl. (C-402/07 og C-432/07, EU:C:2009:716), som bl.a. blev bekræftet ved dom af 21. december 2021, Corendon Airlines (C-395/20, EU:C:2021:1041, præmis 18), fastslog, at aflyste flyafgange og forsinkede flyafgange er to helt forskellige kategorier af flyafgange, eftersom aflysningen i henhold til nævnte forordnings artikel 2, litra l), til forskel fra en forsinkelse af flyafgangen er en konsekvens af, at en planlagt flyvning ikke gennemføres.

30      Når en flyvning er berørt af en lang forsinkelse, skal den gennemføres, således at indcheckningen skal foretages. Det følger heraf, at passagerer på en forsinket flyafgang ikke kan fritages for forpligtelsen til at være til stede ved indcheckningen, som udtrykkeligt er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra a), i forordning nr. 261/2004.

31      Det følger således af ovenstående betragtninger, at der ikke er grundlag for i forbindelse med denne forordnings artikel 3, stk. 2, litra a), at sidestille en lang forsinkelse af en flyvning ved ankomsten til det endelige bestemmelsessted med aflysning af en flyvning.

32      Endelig skal det præciseres, at en skade, der er forårsaget af det forhold, at det ikke er muligt at nå et forretningsmøde, skal betragtes som en individuel skade, der er uløseligt forbundet med den pågældende passagers egen situation, og derfor ikke kan afhjælpes ved tildeling af den kompensation, der er fastsat i forordningens artikel 7, stk. 1, som kun har til formål på en standardiseret og umiddelbar måde at kompensere for skader, der er næsten identiske for alle de berørte passagerer (jf. i denne retning dom af 29.7.2019, Rusu, C-354/18, EU:C:2019:637, præmis 28, 30, 31 og 33).

33      En sådan individuel skade kan imidlertid være genstand for en »yderligere kompensation« som omhandlet i artikel 12 i forordning nr. 261/2004, hvilket forudsætter, at anmodningen herom støttes på national ret eller international privatret (jf. i denne retning dom af 29.7.2019, Rusu, C-354/18, EU:C:2019:637, præmis 35 og 36, og af 8.6.2023, Austrian Airlines (Repatrieringsflyvning), C-49/22, EU:C:2023:454, præmis 36).

34      Henset til ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at artikel 3, stk. 2, litra a), i forordning nr. 261/2004 skal fortolkes således, at en flypassager for at være berettiget til den kompensation, der er fastsat i denne forordnings artikel 5, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i tilfælde af en lang forsinkelse af en flyvning, dvs. på tre timer eller mere efter det ankomsttidspunkt, som oprindeligt var planlagt af luftfartsselskabet, skal være rettidigt til stede ved indcheckningen eller, hvis den pågældende allerede har checket sig ind online, skal være rettidigt til stede i lufthavnen hos en repræsentant for det transporterende luftfartsselskab.

 Det andet spørgsmål

35      Henset til besvarelsen af det første spørgsmål er det ufornødent at besvare det andet spørgsmål, for så vidt som det er uden betydning, at passageren havde tilstrækkeligt sikre holdepunkter for at antage, at flyvningen først ville nå det endelige bestemmelsessted med en lang forsinkelse.

 Sagsomkostninger

36      Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret:

Artikel 3, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91

skal fortolkes således, at

en flypassager for at være berettiget til den kompensation, der er fastsat i denne forordnings artikel 5, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i tilfælde af en lang forsinkelse af en flyvning, dvs. på tre timer eller mere efter det ankomsttidspunkt, som oprindeligt var planlagt af luftfartsselskabet, skal være rettidigt til stede ved indcheckningen eller, hvis den pågældende allerede har checket sig ind online, skal være rettidigt til stede i lufthavnen hos en repræsentant for det transporterende luftfartsselskab.

Underskrifter


*      Processprog: tysk.