Language of document :

Rettens kendelse af 12. oktober 2011 - GS mod Parlamentet og Rådet

(Sag T-149/11) 1

(Annullationssøgsmål - forordning (EU) nr. 1210/2010 - medlemsstaternes mulighed for at nægte at indløse euromønter, der er uegnede til at være i omløb - ikke umiddelbart berørt - afvisning)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: GS Gesellschaft für Umwelt- und Energie-Serviceleistungen mbH (Eigeltingen, Tyskland) (ved advokat J. Schmidt)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved U. Rësslein og A. Neergaard, som befuldmægtigede); og Rådet for Den Europæiske Union (ved J. Monteiro og M. Simm, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af artikel 8, stk. 2, andet punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1210/2010 af 15. december 2010 om autentificering af euromønter og håndtering af euromønter, der er uegnede til at være i omløb (EUT L 339, s. 1).

Konklusion

Sagen afvises.

GS Gesellschaft für Umwelt- und Energie-Serviceleistungen mbH bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union afholdte omkostninger.

Det er ufornødent at træffe afgørelse om Kongeriget Spaniens interventionsbegæring.

____________

1 - EUT C 145 af 14.5.2011.