Language of document :





Rettens kendelse (Sjette Afdeling) af 12. oktober 2011 – GS mod Parlamentet og Rådet

(Sag T-149/11)

»Annullationssøgsmål – forordning (EU) nr. 1210/2010 – medlemsstaternes mulighed for at nægte at indløse euromønter, der er uegnede til at være i omløb – ikke umiddelbart berørt – afvisning«

Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – umiddelbart berørt – kriterier – forordningsbestemmelse, hvorefter medlemsstaterne indrømmes mulighed for at nægte at indløse visse euromønter, der er uegnede til at være i omløb – sagsøgeren ikke umiddelbart berørt – afvisning (art. 230, stk. 4, EF; art. 263, stk. 4, TEUF og 288, stk. 2, TEUF; Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 1210/2010) (jf. præmis 18, 19, 24, 25 og 28)

Angående

Påstand om annullation af artikel 8, stk. 2, andet punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1210/2010 af 15. december 2010 om autentificering af euromønter og håndtering af euromønter, der er uegnede til at være i omløb (EUT L 339, s. 1).

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

GS Gesellschaft für Umwelt- und Energie-Serviceleistungen mbH bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Parlamentets og Rådet for Den Europæiske Unions omkostninger.

3)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om Kongeriget Spaniens interventionsbegæring.