Language of document :

Rettens dom af 11. juli 2014 – Telefónica de España og Telefónica Móviles España mod Kommissionen

(Sag T-151/11) 1

(Statsstøtte – public service-radio- og tv-virksomhed – Spaniens påtænkte støtte til RTVE – ændring af finansieringsordningen – erstatning af reklameindtægter med nye skatter på tv- og telekommunikationsoperatørerne – afgørelse, der erklærer støtten forenelig med det indre marked – processuelle rettigheder – ny støtte – ændring af en eksisterende støtteordning – skatteforanstaltning, der udgør støttens finansieringsmetode – tilstedeværelse af en nødvendig forbindelse mellem skatten og støtten – skatteindtægtens direkte påvirkning af støttens størrelse – proportionalitet – begrundelsespligt)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøgere: Telefónica de España, SA (Madrid, Spanien) og Telefónica Móviles España, SA (Madrid) (ved advokaterne F. González Díaz og F. Salerno)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Valero Jordana og C. Urraca Caviedes, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Kongeriget Spanien (ved abogados del Estado M. Muñoz Pérez, derefter S. Centeno Huerta og N. Díaz Abad, dernæst N. Díaz Abad og endelig M. Sampol Pucurull) og Corporación de Radio y Televisión Española, SA (RTVE) (Madrid) (ved advokaterne A. Martínez Sánchez, A. Vázquez-Guillén Fernández de la Riva og J. Rodríguez Ordóñez)

Sagens genstand

Annullation af Kommissionens afgørelse K(2010) 4925 endelig af 20. juli 2010 om statsstøtteordning C 38/09 (ex NN 58/09), som Spanien påtænker at gennemføre til fordel for Corporación de Radio y Televisión Española (RTVE) (EUT 2011 L, s. 9).

Konklusion

1)    Europa-Kommissionen frifindes.

2)    Telefónica de España, SA og Telefónica Móviles España, SA bærer deres egne omkostninger og betaler in solidum de af Kommissionen og Corporación de Radio y Televisión Española, SA (RTVE) afholdte omkostninger.

3)    Kongeriget Spanien bærer sine egne omkostninger.

____________

____________

1 EUT C 145 af 14.5.2011.