Language of document : ECLI:EU:T:2014:631

Sag T-151/11

Telefónica de España, SA

og

Telefónica Móviles España, SA

mod

Europa-Kommissionen

»Statsstøtte – public service-radio- og tv-virksomhed – Spaniens påtænkte støtte til RTVE – ændring af finansieringsordningen – erstatning af reklameindtægter med nye skatter på tv- og telekommunikationsoperatørerne – afgørelse, der erklærer støtten forenelig med det indre marked – processuelle rettigheder – ændring af en eksisterende støtteordning – skatteforanstaltning, der udgør støttens finansieringsmetode – tilstedeværelse af en nødvendig forbindelse mellem skatten og støtten – skatteindtægtens direkte påvirkning af støttens størrelse – proportionalitet – begrundelsespligt«

Sammendrag – Rettens dom (Tredje Afdeling) af 11. juli 2014

1.      Annullationssøgsmål – formaliteten – forkastelse af søgsmål uden at tage stilling til formaliteten – EU’s retsinstansers skønsbeføjelse

(Art. 263 TEUF)

2.      Statsstøtte – undersøgelse af klager – indledning af en formel undersøgelsesprocedure – indledende vurdering, der nødvendigvis blot er af foreløbig karakter – interesserede tredjeparters mulighed for at fremsætte bemærkninger

(Art. 108, stk. 2, TEUF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 4, stk. 4, art. 6, stk. 1, og art. 7)

3.      Statsstøtte – eksisterende og ny støtte – foranstaltning, der ændrer en eksisterende støtteordning – ændring, som ikke påvirker en ordning væsentligt, og som kan adskilles herfra – alene de elementer i denne ordning, som påvirkes væsentligt af ændringen, kvalificeres som ny støtte

[Art. 108 TEUF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 1, litra c); Kommissionens forordning nr. 794/2004]

4.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – kommissionsbeslutning vedrørende statsstøtte – modsigelse i begrundelsen – lovlig – betingelser – adressatens kendskab til den egentlige begrundelse for en beslutning og eksistensen af lovhjemmel for dens konklusion

(Art. 107, stk. 1, TEUF og art. 296 TEUF)

5.      Statsstøtte – traktatens bestemmelser – anvendelsesområde – skatter, der udgør en støtteforanstaltnings finansieringsmetode – ingen tvungen forbindelse mellem skatten og den pågældende støtte – ikke omfattet

(Art. 107 TEUF og 108 TEUF)

6.      Annullationssøgsmål – legalitetskontrol – kriterier – hensyntagen til de faktiske og retlige omstændigheder, der forelå på tidpunktet for vedtagelsen af den omtvistede retsakt

(Art. 263 TEUF)

7.      Konkurrence – virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse – kompensation af omkostninger som følge af public service-opgave – vurdering af en støttes forenelighed med det indre marked – kriterier

(Art. 106, stk. 2, TEUF og art. 107 TEUF)

8.      Konkurrence – virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse – kompensation af omkostninger som følge af public service-opgave – medlemsstaternes skøn – grænser – Kommissionens kontrol – domstolsprøvelse – grænser

(Art. 106, stk. 2, TEUF; protokol nr. 29, der supplerer EU-traktaten og EUF-traktaten)

9.      Konkurrence – virksomheder der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse – definition på tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse – medlemsstaternes skøn

(Art. 106, stk. 2, TEUF; protokol nr. 29, der supplerer EU-traktaten og EUF-traktaten)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 34 og 35)

2.      Som led i den formelle undersøgelsesprocedure af en statslig foranstaltning for at vurdere, om den udgør statsstøtte som fastsat i artikel 108, stk. 2, TEUF, er intet til hinder for, at interesserede tredjeparter ikke alene fremsætter bemærkninger til den tvivl, som Kommissionen har omtalt i afgørelsen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure, men ligeledes til andre forhold ved den undersøgte foranstaltning. Som led heri er intet til hinder for, at Kommissionen, efter at en interesseret tredjepart har givet udtryk for tvivl i sine bemærkninger, foretager en grundigere undersøgelse, indsamler yderligere oplysninger og i givet fald ændrer sin indstilling. Det fremgår nemlig af artikel 4, stk. 4, og artikel 6, stk. 1, i Rådets forordning nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 TEUF, at afgørelsen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure omfatter en foreløbig vurdering, som giver Kommissionen mulighed for at danne sig en indledende opfattelse af spørgsmålet om, hvorvidt de undersøgte foranstaltninger har karakter af støtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF og er forenelige med det indre marked. En sådan afgørelse er således kun af forberedende karakter. Den nødvendigvis midlertidige karakter af vurderingerne i en afgørelse om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure bekræftes af artikel 7 i forordning nr. 659/1999, som bestemmer, at Kommissionen i den endelige afgørelse kan beslutte, at den undersøgte foranstaltning ikke udgør støtte, at den anmeldte støtte er forenelig med fællesmarkedet, at den anmeldte støtte kan erklæres forenelig med fællesmarkedet, hvis visse betingelser opfyldes, eller at den anmeldte støtte ikke er forenelig med fællesmarkedet. De nævnte tredjeparter kan således fremsætte bemærkninger, og Kommissionen kan tage hensyn til disse bemærkninger under den formelle undersøgelsesprocedure.

(jf. præmis 45-47)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 61-65 og 70)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 86, 88, 90 og 190)

5.      For at en skat kan anses for at være en integrerende del af en støtteforanstaltning, skal der nødvendigvis findes en bindende bestemmelse i national ret, der pålægger forbindelsen mellem skatten og finansieringen af støtten. Uden en sådan bestemmelse kan skatten ikke anses for at anvendes til en støtteforanstaltning og udgør således ikke en af dens metoder. Den blotte omstændighed, at denne bestemmelse findes, er ikke i sig selv nok til at udgøre en tilstrækkelig betingelse for at fastslå, at en skat er en integrerende del af en støtteforanstaltning. Når der findes en sådan bestemmelse i national ret, skal det endvidere undersøges, om indtægterne fra skatten har direkte indflydelse på omfanget af støtten. For at en skat kan anses for at være en integrerende del af en støtteforanstaltning, er det ikke tilstrækkeligt, at indtægterne fra den nødvendigvis bruges til at finansiere denne støtteforanstaltning. Det er heller ikke er tilstrækkeligt at godtgøre, at den opkrævning, der er foretaget på grundlag af skatteforanstaltningen, anvendes til støttemodtageren.

(jf. præmis 102-104)

6.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 134)

7.      For at statsstøtte som omhandlet i artikel 107 TEUF kan erklæres forenelig med det indre marked i henhold til artikel 106, stk. 2, TEUF, skal følgende betingelser være opfyldt: Dels skal den pågældende operatør være pålagt en opgave af almindelig økonomisk interesse ved en offentlig myndigheds retsakt, som klart definerer forpligtelserne ved den pågældende tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse, dels må den nævnte operatør ikke modtage en overdreven kompensation, og den statslige finansiering må ikke påvirke konkurrencen på det indre marked uforholdsmæssigt.

(jf. præmis 152)

8.      I henhold til protokol nr. 29 om offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne, der supplerer EU-traktaten og EUF-traktaten, griber bestemmelserne i EUF-traktaten ikke ind i medlemsstaternes beføjelse til at finansiere public service radio- og tv-virksomhed, for så vidt som finansieringen ydes til radio- og fjernsynsforetagender, så disse kan opfylde deres public service-opgaver som pålagt dem, defineret og tilrettelagt af de enkelte medlemsstater, og denne finansiering ikke ændrer handels- og konkurrencevilkårene i Unionen i et omfang, der strider mod de fælles interesser, idet der tages hensyn til opfyldelsen af disse public service-opgaver.

Det følger heraf, at medlemsstaterne har vide skønsbeføjelser hvad angår fastsættelsen af kompensationen for udførelsen af en public service-opgave med radio- og tv-virksomhed. Følgelig er Kommissionens kontrol af, om kompensationen er forholdsmæssig, begrænset. Kommissionens vurdering vedrører komplekse økonomiske omstændigheder. Rettens prøvelse af Kommissionens afgørelse er derfor endnu mere begrænset end Kommissionens kontrol af den pågældende medlemsstats foranstaltning. Den er begrænset til at efterprøve, om den fastsatte kompensation er nødvendig, for at den pågældende service-opgave af almen interesse kan opfyldes under økonomisk acceptable forhold, eller om den pågældende foranstaltning er åbenbart uhensigtsmæssig i forhold til det mål, som forfølges.

(jf. præmis 158-161 og 173)

9.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 177)