Language of document :

Sag anlagt den 11. marts 2011 - GS mod Parlamentet og Rådet

(Sag T-149/11)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: GS Gesellschaft für Umwelt- und Energie-Serviceleistungen mbH (Eigeltingen, Tyskland) (ved advokat J. Schmidt)

Sagsøgte: Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Artikel 8, stk. 2, andet punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1210/2010 af 15. december 2010 om autentificering af euromønter og håndtering af euromønter, der er uegnede til at være i omløb, annulleres.

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet gjort følgende gældende:

1.    Den anfægtede bestemmelse griber ind i artikel 15 og 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder     

- Sagsøgeren har i denne forbindelse anført, at artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1210/2010 1 griber ind i sagsøgerens erhvervsfrihed samt frihed til at oprette og drive egen virksomhed, eftersom sagsøgeren siden bestemmelsens ikrafttræden lider økonomiske tab.

2.    Den anfægtede bestemmelse griber ind i artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

- Sagsøgeren har gjort gældende, at artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1210/2010 ligeledes griber ind i sagsøgerens ejendomsret, eftersom denne bestemmelse begrænser sagsøgerens mulighed for at udnytte sin ret til at oprette og drive en virksomhed.

- Endvidere gør den anfægtede bestemmelse det muligt at foretage et direkte indgreb i sagsøgerens ejendomsret derved, at de euromønter, som er sagsøgerens ejendom, kan inddrages, uden at sagsøgeren modtager en kompensation herfor.

3.    Den anfægtede bestemmelse er uegnet til at nå det med lovgivningen tilstræbte mål, og den er endvidere uforholdsmæssig     

- Sagsøgeren har i denne forbindelse anført, at erhvervsfriheden, friheden til at oprette og drive egen virksomhed samt ejendomsretten kan undergives begrænsninger, forudsat at disse faktisk er nødvendige for at tilgodese de almene hensyn, som den omhandlede foranstaltning forfølger, og forudsat at begrænsningerne ikke, når henses til deres formål, indebærer et uforholdsmæssigt indgreb. Det er sagsøgerens opfattelse, at den anfægtede bestemmelse er overflødig, er uegnet til at nå det forfulgte mål, og at den i øvrigt udgør en hindring. Bestemmelsen er dermed uforholdsmæssig og kan ikke begrunde et indgreb i sagsøgerens grundlæggende rettigheder.    

____________

1 - Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1210/2010 af 15.12.2010 om autentificering af euromønter og håndtering af euromønter, der er uegnede til at være i omløb (EUT L 339, s. 1).