Language of document :

Rettens kendelse af 1. december 2015 – Banco Espírito Santo mod Kommissionen

(Sag T-814/14) 1

(Annullationssøgsmål – statsstøtte – de portugisiske myndigheders støtte til afviklingen af finansieringsinstituttet Banco Espírito Santo, SA – oprettelse af et overgangsinstitut – beslutning om ikke at gøre indsigelser – forpligtelser fremsat af de portugisiske myndigheder – en fuldmagtshavers kontrol med overholdelsen af disse tilsagn – »bad bank«’s vederlag til fuldmagtshaveren – påstand om delvis annullation – afvisning)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Banco Espírito Santo, SA (Lissabon, Portugal) (ved advokaterne M. Gorjão-Henriques og L. Bordalo e Sá)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Flynn, M. França og P.-J. Loewenthal, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af punkt 9 og 18 i bilag II til Kommissionens afgørelse C(2014) 5682 final af 3. august 2014, Statsstøtte SA.39250 (2014/N) – Portugal, afvikling af Banco Espírito Santo, S.A., for så vidt som sagsøgeren er pålagt eller kan anses for at være pålagt ansvaret for at betale vederlaget til fuldmagtshaveren samt alle andre omkostninger forbundet med den fuldmagtshaver, der er pålagt at føre tilsyn med de forpligtelser, som Den Portugisiske Republik har påtaget sig

Konklusion

Sagen afvises.

Det er ufornødent at træffe afgørelse om Den Portugisiske Republiks begæring om intervention.

Banco Espírito Santo, SA bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

Banco Espírito Santo, SA, Europa-Kommissionen og Den Portugisiske Republik bærer hver deres egne omkostninger i forbindelse med begæringen om intervention.

____________

1 EUT C 118 af 13.4.2015.