Language of document :

Sag anlagt den 24. februar 2024 – CQ mod EØSU

(Sag T-117/24)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: CQ (ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU)

Sagsøgerens påstande

Afgørelsen af 5. maj 2023 om afslag på sagsøgerens anmodning om bistand af 15. januar 2020 annulleres.

Sagsøgte tilpligtes at erstatte det ikkeøkonomiske tab, som efter ret og billighed er opgjort til 60 000 EUR.

Sagsøgte tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 24 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«) og af EØSU’s afgørelse nr. 200/14 A vedrørende procedurer til forebyggelse og bekæmpelse af psykologisk og seksuel chikane på arbejdspladsen i EØSU’s sekretariat og afgørelse nr. 635/05 A af 7. december 2005 om almindelige gennemførelsesbestemmelser vedrørende disciplinærsager og administrative undersøgelser

Andet anbringende om tilsidesættelse af vedtægtens artikel 12, tilsidesættelse af EØSU’s afgørelse nr. 200/14 A og et urigtigt skøn

Tredje anbringende om tilsidesættelse af de proceduremæssige garantier, der er fastsat i chartrets artikel 41, og af princippet om overholdelse af en rimelig frist.

____________