RETTENS DOM (Sjette Afdeling)

15. juli 2015 (*)

»Konkurrence – kartel – det europæiske marked for forspændingsstål – fastsættelse af priser, opdeling af markedet og udveksling af følsomme forretningsoplysninger – afgørelse, der fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF – enkelt, kompleks og vedvarende overtrædelse – proportionalitet – princippet om individuelle straffe og sanktioner – fuld prøvelsesret«

I sag T-422/10,

Trafilerie Meridionali SpA, tidligere Emme Holding SpA, Pescara (Italien), ved advokaterne G. Visconti, E. Vassallo di Castiglione, M. Siragusa, M. Beretta og P. Ferrari,

sagsøger,

mod

Europa-Kommissionen, først ved B. Gencarelli og V. Bottka, derefter ved V. Bottka og R. Striani og endelig ved V. Bottka og G. Conte, som befuldmægtigede, bistået af advokat P. Manzini,

sagsøgt,

angående en påstand om annullation og ændring af Kommissionens afgørelse K(2010) 4387 endelig af 30. juni 2010 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/38344 – Forspændingsstål), som ændret ved Kommissionens afgørelse K(2010) 6676 endelig af 30. september 2010 og ved Kommissionens afgørelse K(2011) 2269 endelig af 4. april 2011,

har

RETTEN (Sjette Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, S. Frimodt Nielsen (refererende dommer), og dommerne F. Dehousse og A. M. Collins,

justitssekretær: ekspeditionssekretær J. Palacio González,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 2. juli 2014,

afsagt følgende

Dom (1)

[udelades]

 Retsforhandlinger og parternes påstande

42      Ved stævning indgivet til Rettens Justitskontor den 15. september 2010 har Trame anlagt den foreliggende sag.

43      Ved særskilt dokument indleveret til Rettens Justitskontor den 6. oktober 2010 har Trame indgivet begæring om udsættelse af gennemførelsen af afgørelsen.

44      Ved afgørelse af 29. oktober 2010 har Retten (Første Afdeling) oplyst sagsøgeren om, at denne havde mulighed for at ændre sine anbringender og påstande for at tage hensyn til ændringer, der er indført ved den første ændringsafgørelse.

45      Trame har fremsat sine bemærkninger til den første ændringsafgørelse i replikken, som blev indgivet den 19. april 2011.

46      Retten har ved afgørelse af 6. juni 2011 anmodet Kommissionen om at fremlægge dokumenter.

47      Den 22. juni 2011 tilsendte Kommissionen Trame den anden ændringsafgørelse.

48      Den 12. juli 2011 afslog Rettens præsident begæringen om udsættelse på grund af manglende uopsættelighed (kendelse af 12.7.2011, Emme mod Kommissionen, T-422/10 R, EU:T:2011:349).

49      Trame har fremsat sine bemærkninger til den anden ændringsafgørelse den 1. august 2011.

50      Den 20. oktober 2011 har Kommissionen indleveret det originale eksemplar af duplikken på processproget og sine bemærkninger til Trames bemærkninger til den anden ændringsafgørelse, hvilket afsluttede den skriftlige procedure.

51      Efter at sammensætningen af Rettens afdelinger er blevet ændret med virkning fra den 23. september 2013, er den refererende dommer blevet tilknyttet Sjette Afdeling, og den foreliggende sag er følgelig blevet tildelt denne afdeling.

52      Den foreløbige rapport som omhandlet i artikel 52, stk. 2, i procesreglementet af 2. maj 1991 er blevet forelagt Sjette Afdeling den 8. november 2013.

53      Den 17. april 2013 har Retten som led i foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse i henhold til artikel 64 i Rettens procesreglement af 2. maj 1991 anmodet parterne om at besvare en række spørgsmål og Kommissionen om at fremlægge en række dokumenter.

54      Den 28. februar 2014 har Trame og Kommissionen efterkommet ovennævnte anmodninger. Trame har anført i sit svar, at virksomheden den 18. november 2013 indgav en ny anmodning til Kommissionen om, at der blev taget hensyn til selskabets manglende betalingsevne på grund af dets økonomiske og finansielle situation på dette tidspunkt.

55      Den 16. maj 2014 har Retten som led i foranstaltninger om bevisoptagelse vedtaget i medfør af artikel 65 i Rettens procesreglement af 2. maj 1991 pålagt Kommissionen at fremlægge de dokumenter, som den havde afvist at fremlægge som besvarelse af foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse vedtaget den 17. december 2013.

56      Den 28. maj 2014 har Kommissionen fremlagt de ønskede dokumenter, som sagsøgerne har fået adgang til inden retsmødet.

57      Parterne har afgivet indlæg og besvaret Rettens mundtlige spørgsmål under retsmødet den 2. juli 2014.

58      Trame har nedlagt følgende påstande:

–        Den anfægtede afgørelse annulleres, i den udstrækning Trame heri pålægges en bøde, eller den bøde, som Trame blev pålagt, nedsættes.

–        Det bestemmes i henhold til artikel 68 i procesreglementet af 2. maj 1991, at en person, der repræsenterede Tréfileurope Italia under kartellet, indkaldes og afhøres med henblik på at bevidne visse omstændigheder, hvortil der henvises i punkt 98 i stævningen.

–        Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

59      Kommissionen har nedlagt følgende påstande

–        Frifindelse.

–        Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.

 Retlige bemærkninger

60      Til støtte for søgsmålet har Trame fremført fem anbringender, der vedrører virksomhedens deltagelse i kartellet og den virkning, dette kan have på fastsættelsen af bøden. Det første anbringende drejer sig om den enkelte overtrædelse, det andet om, at det kartel, hvori Trame deltog, ikke omfattede tretrådet snoet tråd, det tredje om den periode, hvori Trame deltog i kartellet, det fjerde om Trames marginale rolle i kartellet og dettes manglende indvirkning på markedet og det femte om overtrædelsens forsætlighed. Som følge af den anden ændringsafgørelse har Trame tilpasset sine anbringender, således at det ligeledes gøres gældende, at proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet blev tilsidesat ved fastsættelsen af bøden som følge af behandlingen af ArcelorMittal og Ori Martin sammenlignet med behandlingen af Trame. Endvidere har Trame i et sjette anbringende gjort gældende, at denne ikke har evne til at betale bøden.

 A – Indledende bemærkninger

 1. Indholdet af den anfægtede afgørelse

61      Det fremgår af artikel 1 i den anfægtede afgørelse, at Trame overtrådte artikel 101 TEUF, og fra den 1. januar 1994 EØS-aftalens artikel 53, ved i de perioder, som angives i den anfægtede afgørelse, at deltage i en »række aftaler og former for samordnet praksis i sektoren for forspændingsstål i det indre marked og fra den 1. januar 1994 EØS« (herefter »kartellet« eller »den enkelte overtrædelse«, idet denne ligeledes var kompleks og vedvarende ifølge den terminologi, der sædvanligvis anvendes).

 a) Kartellets komponenter og karakteriseringen af den enkelte overtrædelse

62      I 122. betragtning til den anfægtede afgørelse beskrives kartellet som »et paneuropæisk arrangement, der består i en såkaldt Zurich-fase og en såkaldt europæisk fase og/eller i nationale/regionale arrangementer alt efter omstændighederne«. 123.-135. betragtning til den anfægtede afgørelse indeholder en kort beskrivelse af disse forskellige aftaler og former for samordnet praksis, hvorefter de fremstilles detaljeret og bedømmes i forhold til artikel 101, stk. 1, TEUF og EØS-aftalens artikel 53. Kartellet består kort sagt af følgende arrangementer:

–        Club Zurich, dvs. den første fase i den paneuropæiske aftale. Denne aftale varede fra den 1. januar 1984 til den 9. januar 1996 og omhandlede kvoter pr. land (Tyskland, Østrig, Benelux, Frankrig, Italien og Spanien), fordeling af kunder, fastsættelse af priser og udveksling af følsomme forretningsoplysninger. Medlemmer heraf var Tréfileurope, Nedri, WDI, DWK og Redaelli, der repræsenterede flere italienske virksomheder i det mindste fra 1993 og 1995, som derefter fik følgeskab af Emesa i 1992 og Tycsa i 1993.

–        Club Italia, et nationalt arrangement, der varede fra den 5. december 1995 til den 19. september 2002. Denne aftale omhandlede fastsættelse af kvoter for Italien samt eksport fra dette land til resten af Europa. Dens medlemmer var de italienske virksomheder Redaelli, ITC, CB og Itas, som efterfølgende fik følgeskab af Tréfileurope og Tréfileurope Italia (den 3.4.1995), SLM (den 10.2.1997), Trame (den 4.3.1997), Tycsa (den 17.12.1996), DWK (den 24.2.1997) og Austria Draht (den 15.4.1997).

–        Aftalen vedrørende syd, et regionalt arrangement, som blev forhandlet og indgået i 1996 af de italienske virksomheder Redaelli, ITC, CB og Itas med Tycsa og Tréfileurope med henblik på fastlæggelse af omfanget af hver deltagers tilstedeværelse i landene i syd (Spanien, Italien, Frankrig, Belgien og Luxembourg) og påtagelse af ansvaret for at forhandle samtlige kvoter med de andre producenter fra Nordeuropa.

–        Club Europe, dvs. den anden fase af den paneuropæiske aftale. Denne aftale blev indgået i maj 1997 af Tréfileurope, Nedri, WDI, DWK, Tycsa og Emesa (benævnt »de permanente medlemmer« eller »de seks producenter«) og ophørte i september 2002. Aftalen havde til formål at overvinde krisen i club Zurich, at dele nye kvoter (beregnet for perioden fra fjerde kvartal 1995 til første kvartal 1997), fordele kunder og fastsætte priser. De seks producenter aftalte regler for koordinering, som omfattede udnævnelse af koordinatorer med ansvaret for gennemførelse af arrangementer for flere lande og for koordineringen med andre interesserede virksomheder, som var aktive i de berørte lande, eller vedrørende de samme kunder. Deres repræsentanter mødtes regelmæssigt på forskellige niveauer med henblik på at overvåge gennemførelsen af arrangementerne. De udvekslede følsomme forretningsoplysninger. I tilfælde af en afvigelse i forhold til den aftalte adfærd blev der anvendt en ordning med kompensation.

–        Koordineringen af kunden Addtek. Inden for rammerne af dette paneuropæiske arrangement fandt der også bilaterale (eller multilaterale) kontakter sted mellem de seks producenter, hvortil lejlighedsvis sluttede sig de italienske producenter, og Fundia, og de deltog i fastsættelse af priser og tildeling af kunder på ad hoc-basis, hvis de havde interesse heri. Tréfileurope, Nedri, WDI, Tycsa, Emesa, CB og Fundia koordinerede f.eks. samtlige priser og mængder for kunden Addtek. Disse projekter vedrørte primært Finland, Sverige og Norge, men også Nederlandene, Tyskland, de baltiske stater og Central- og Østeuropa. Koordineringen vedrørende Addtek fandt allerede sted under club Zurich-fasen i den paneuropæiske aftale og fortsatte mindst indtil udgangen af 2001.

–        Drøftelserne mellem club Europe og club Italia. I perioden fra i det mindste september 2000 til september 2002 mødtes de seks producenter, ITC, CB, Redaelli, Itas og SLM regelmæssigt med det mål at integrere de italienske virksomheder i club Europe som permanente medlemmer. De italienske virksomheder ønskede at øge den italienske kvote i Europa, mens club Europe ønskede at bevare status quo. Med henblik herpå blev der afholdt møder i club Italia for at fastlægge en fælles holdning, møder i club Europe for at undersøge denne holdning og for at fastlægge club Europes egen holdning og møder mellem club Europe og italienske repræsentanter for at fordele den italienske kvote vedrørende et specifikt marked. De involverede virksomheder udvekslede følsomme forretningsoplysninger. I forbindelse med omfordelingen af den europæiske kvote med henblik på at inkludere de italienske producenter blev disse virksomheder enige om at anvende en ny referenceperiode (fra den 30.6.2000 til den 30.6.2001). Disse virksomheder blev med hensyn til de italienske virksomheders samlede eksportmængde i Europa ligeledes enige om, at den skulle fordeles pr. land. Parallelt hermed drøftede de priser, idet medlemmerne af club Europa forsøgte at indføre den prisfastsættelsesmekanisme, som club Italia anvendte, i hele Europa.

–        Club España. Parallelt med det paneuropæiske arrangement og med club Italia aftalte fem spanske virksomheder (Trefilerías Quijano, Tycsa, Emesa, Galycas og Proderac (sidstnævnte fra maj 1994)) og to portugisiske virksomheder (Socitrel fra april 1994, og Fapricela fra december 1998) med hensyn til Spanien og Portugal, og for en periode fra i det mindste december 1992 til september 2002, at opretholde deres markedsandel på et stabilt plan, at fastsætte kvoter, at fordele kunder mellem sig, herunder med hensyn til offentlige bygge- og anlægskontrakter, og at fastsætte priser og betalingsvilkår. De udvekslede desuden følsomme forretningsoplysninger.

63      Ifølge Kommissionen har alle de arrangementer, der er beskrevet i præmis 62 ovenfor, de kendetegn, der karakteriserer en enkelt overtrædelse af artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (135. og 609. betragtning til samt afsnit 12.2.2 i den anfægtede afgørelse).

64      Kommissionen finder navnlig, at de nævnte arrangementer indgik i en samlet plan, der fastlagde rammerne for kartelmedlemmernes aktiviteter i alle de geografiske områder, og at »disse virksomheder har begrænset deres individuelle handelsadfærd for at realisere et enkelt konkurrencebegrænsende mål og et enkelt konkurrencebegrænsende kommercielt mål, nemlig at fordreje eller ophæve de normale konkurrencevilkår på markedet for forspændingsstål i EØS og indføre en generel balance bl.a. ved fastsættelse af priser og kvoter, fordeling af kunder og udveksling af følsomme forretningsoplysninger« (610. betragtning til og afsnit 9.3 i den anfægtede afgørelse).

65      Kommissionen anførte følgende herom:

»Den plan, som DWK, WDI, Tréfileurope, Tycsa, Emesa, Fundia, Austria Draht, Redaelli, CB, ITC, Itas, SLM, Trame, Proderac, Fapricela, Socitrel, Galycas og Trefilerías Quijano (ikke alle på samme tid) har tilsluttet sig, blev udviklet og gennemført i en periode på mindst 18 år gennem et kompleks af hemmelige arrangementer, specifikke aftaler og/eller samordnet praksis. Det eneste og fælles formål med planen bestod i at begrænse konkurrencen mellem deltagerne ved brug af lignende mekanismer for at opnå det nævnte mål (jf. afsnit 9.3.1). Selv om et arrangement gav anledning til problemer, fungerede andre fortsat normalt« (612. betragtning til den anfægtede afgørelse).

66      Kommissionen anførte følgende som led i sit ræsonnement:

–        »Club Zurich- og club Europe-faserne i det paneuropæiske arrangement indgår i en enkelt overtrædelse, som ikke blev afbrudt i kriseperioden fra den 9. januar 1996 til den 12. maj 1997 [...] Desuden fortsatte deltagerne i club Europe, på samme måde som club Zurich, med at fastsætte kvoter, fordele kunder mellem sig og fastsætte priser. Deres drøftelser og deres aftale vedrørte det samme geografiske område som club Zurich, men var udvidet med flere andre lande [...]« (613. betragtning).

–        »Kartellets konkrete organisation (navnlig koordineringssystemet [...]) og den praktiske gennemførelse af det [...] viser, at det paneuropæiske, iberiske og italienske arrangement udgjorde en enkelt overtrædelse. De væsentligste beslutninger, f.eks. om fastsættelse af europæiske kvoter for et referenceområde, som udviklede sig med tiden [...], og som blev beregnet på grundlag af afsætningsvolumenerne for en ajourført referenceperiode [...], blev truffet i de styrende organer på multilaterale møder mellem de seks producenter i club Europe [...]. De styrende organer tog sig ligeledes af tildelingen af visse (reference)kunder (f.eks. Betonson og Addtek [...]) eller af fastsættelsen af minimumspriser for visse lande og visse referencekunder. Nogle permanente medlemmer af det paneuropæiske arrangement fik til opgave først at kontrollere på sælgerniveau, om de aftaler, som var blevet indgået på europæisk plan, blev fulgt i et eller flere lande, navnlig med hensyn til koordinering af priser og kunder (bl.a. i Italien, Spanien og Portugal, der hørte til referenceområdet, samt i club Italia- og club España-medlemmernes oprindelseslande), og derpå at etablere kontakter til de øvrige interesserede producenter, som drev virksomhed i de respektive geografiske områder (herunder de producenter, der deltog i arrangementerne i club Italia og club España og f.eks. Fundia for så vidt angår koordineringen vedrørende kunden Addtek)« (614. betragtning).

–        »Den måde, hvorpå kartellet konkret fungerede, viser ligeledes, at de paneuropæiske og nationale arrangementer udgjorde en enkelt overtrædelse. Således var det iberiske og det italienske arrangement allerede fra begyndelsen snævert forbundet med det paneuropæiske arrangement. Kvotesystemet i club Italia tjente som model for oprettelsen af kvotesystemet i club Zurich, og under club Zurich-fasen og kriseperioden forhandlede deltagerne i club Zurich og club Italia om og aftalte arrangementer vedrørende kvoter, priser og fordeling af kunder for både Italien og andre europæiske markeder i referenceområdet. Selv om de italienske producenter ikke længere var permanente medlemmer af club Europe, blev koordineringen mellem de to klubber varetaget af Tréfileurope, koordinatoren for Italien, som deltog i næsten samtlige drøftelser i club Italia, og som derfor ligeledes kunne påvirke forhandlingerne og drøftelserne i den ene klub, således at samtlige deltagere kunne tage hensyn til de planer og aftaler, man var blevet enige om i den anden klub. Dette gælder ligeledes DWK, Tycsa og senere Nedri og de paneuropæiske producenter, som også deltog regelmæssigt i møderne i club Italia og i bilaterale møder med de italienske producenter. På samme måde forhandlede producenterne i club Zurich/Europe og club España, og sluttede aftale, om kvoter, priser og fordeling af kunder, såvel inden for klubberne som bilateralt. Også i denne forbindelse kunne Tycsa (koordinatoren for Spanien og Portugal) og Emesa, som deltog i begge klubber, påvirke forhandlingerne i den ene klub ved at tage hensyn til de ønsker, der næredes, og de aftaler, som var indgået, i den anden klub. De drøftelser, der blev ført i de tre klubber, vedrørte ofte forhandlinger, aftaler eller beslutninger i de øvrige klubber. Endvidere blev forhandlingerne mellem de vigtigste producenter af forspændingsstål intensiveret fra den 11. september 2000 med henblik på at udvide club Europes kvotesystem til at omfatte samtlige store producenter af forspændingsstål [...]« (615. betragtning).

–        Af disse grunde betragter Kommissionen de foranstaltninger, der blev aftalt og truffet på nationalt og regionalt plan (iberisk, italiensk eller syd-plan), som en sammenhængende helhed, der var forbundet med arrangementerne på paneuropæisk plan. Det fremgår klart af de omstændigheder, hvortil der henvises i kapitel IV, hvori de faktiske omstændigheder beskrives, at samtlige deltagere i de konkurrencebegrænsende arrangementer tilsluttede sig og i varierende grad (dvs. alt efter om de deltog i et eller flere arrangementer) bidrog til en fælles konkurrencebegrænsende plan (616. betragtning).

67      Hvad mere specifikt angår kontinuiteten af deltagelsen i overtrædelsen bemærkede Kommissionen følgende:

–        Dels »[deltog] samtlige adressater for [den anfægtede afgørelse] [...] i kartellet, som varede i over 18 år, og flere af dem deltog samtidig på forskellige niveauer i kartellet. At en virksomhed ikke har deltaget direkte i samtlige komponenter i det samlede kartel, indebærer ikke, at den ikke har noget ansvar for overtrædelsen af artikel 101 TEUF eller EØS-aftalens artikel 53. I det foreliggende tilfælde ændrer den omstændighed, at visse virksomheder ikke deltog i samtlige paneuropæiske eller nationale møder, ikke vurderingen af deres deltagelse i kartellet, eftersom de alle kunne blive informeret om det og tage hensyn til og drage nytte af de oplysninger, som var blevet udvekslet med deres konkurrenter, når de skulle fastlægge deres forretningsmæssige adfærd på markedet. Som anført ovenfor tilsluttede størstedelen af deltagerne sig den samlede plan og fulgte den over en periode på flere år, idet de gjorde brug af de samme mekanismer og forfulgte det samme fælles mål, nemlig at begrænse konkurrencen. [...] Derfor [...] var samtlige adressater for afgørelsen ligeledes bevidste om, at de deltog i en samlet ordning, der blev gennemført på forskellige niveauer, om end det for nogle af adressaternes vedkommende kun har kunnet påvises, at de erhvervede dette kendskab på et relativt sent stadium af overtrædelsen« (622. betragtning til den anfægtede afgørelse).

–        Dels »[deltog] de enkelte virksomheder [...] imidlertid ikke i kartellet i samme omfang på grund af varigheden af deres individuelle deltagelse i det [...], deres geografiske tilstedeværelse (produktions- og afsætningsområde) og deres respektive størrelse (store eller små aktører). Alle disse faktorer behandles i kapitel VIII [i den anfægtede afgørelse, som drejer sig om, hvilke omstændigheder der blev taget i betragtning ved fastsættelsen af bøderne]« (623. betragtning til den anfægtede afgørelse).

 b) Omstændigheder lagt til grund for så vidt angår Trame

68      Det fastslås i den anfægtede afgørelses artikel 1 (jf. præmis 61 ovenfor), at Trame deltog i kartellet i perioden fra den 4. marts 1997 til den 19. september 2002.

69      De vigtigste elementer, der gør det muligt at fastslå denne deltagelse, er følgende.

 Club Italia (fra den 4.3.1997 til den 19.9.2002)

70      Det er Kommissionens opfattelse, at Trame deltog i club Italia fra den 4. marts 1997 til den 19. september 2002 (124. og 385. betragtning ff. til den anfægtede afgørelse samt 467.-473. betragtning i afsnit 9.2.1.8 med overskriften »Individuel deltagelse i club Italia«).

71      Navnlig fremgår følgende af den anfægtede afgørelse:

–        At Trame deltog i kartellet, bekræftes af adskillige dokumenter opdaget under kontrolundersøgelser og af erklæringer fremsat af mindst tre deltagere i kartellet (SLM, Redaelli og Tréfileurope) (467. betragtning til den anfægtede afgørelse).

–        Selv om Trame ikke tilsluttede sig delingen af det italienske marked allerede fra begyndelsen, besluttede deltagerne i mødet den 18. december 1995 (Redaelli, Itas, CB og ITC) at underrette bl.a. Trame om de konklusioner, som var blevet draget vedrørende de nye priser, der skulle anvendes i 1996. På samme måde blev der på mødet den 17. december 1996 omdelt en tabel, der viste tildelingen af ton pr. kunde og navnene på de vigtigste leverandører for en række kunder på det italienske marked for 1997. Selv om kolonnerne for Trame er tomme, viser den omstændighed, at Trame var medtaget i tabellen, at der må have været drøftelser mellem parterne, eller at sådanne i det mindste må have været planlagt (467. betragtning til den anfægtede afgørelse).

–        Det første, der viser, at der var en direkte kontakt mellem club Italia og Trame, er et dokument, som vedrører mødet den 4. marts 1997. Dokumentet indeholder håndskrevne noter fra mødet, hvoraf det fremgår, at »Trame har meddelt medlemmerne af club Italia, at Trame ønsker at deltage i det italienske arrangement« (»Trame ønsker at deltage – kommer næste gang«) (467. betragtning til den anfægtede afgørelse).

–        Trame deltog i mødet i club Italia den 10. marts 1997 (467. betragtning til den anfægtede afgørelse).

–        Under den administrative procedure indrømmede Trame, at denne havde deltaget i møderne i club Italia først seks gange, nemlig den 5.10.1998, den 9.11.1998, den 18.1.1999, den 8.2.1999, den 22.2.1999 og den 15.3.1999 (i en fodnote angives det, at Trame dog benægter at have indgået i et kartelarrangement og hævder kun at have deltaget i møderne for at modtage oplysninger), derpå i perioden fra den 28. februar 2000 til den 19. juni 2000 (i en fodnote angives det, at Trame navnlig har indrømmet at have deltaget i møderne den 28.2.2000, den 6.3.2000, den 13.3.2000, den 21.3.2000, den 15.5.2000, den 12.6.2000 og den 19.6.2000) og endelig i møderne den 10. april 2001 og den 16. september 2002 (468. betragtning til den anfægtede afgørelse).

–        Trames deltog uden afbrydelse i club Italia i perioden fra den 4. marts 1997 til den 19. september 2002. Trame var ganske vist ikke til stede på møderne i club Italia i perioden fra den 15. marts 1999 til den 28. februar 2000, men de øvrige karteldeltagere modtog stadig oplysninger vedrørende Trame, og denne fortsatte med at blive drøftet. Trames fravær blev specifikt registreret under møderne den 12. juli 1999 og den 17. januar 2000, hvilket antyder, at Trames tilstedeværelse var forventet, og der er intet bevis for, at Trame på noget tidspunkt tog afstand fra kartellet. Hvad de møder angår, der blev afholdt efter juni 2000, fortsatte Trame med at deltage i kartellet, ikke kun på møderne den 10. april 2001 og den 16. september 2002, som Trame har indrømmet at have deltaget i, men også på møderne den 9. oktober 2000 og den 30. juli 2002, idet Trame fortsatte med at blive drøftet helt frem til kartellets ophør (469. og 470. betragtning til den anfægtede afgørelse).

72      Sammenfattende fastslog Kommissionen, at Trame havde deltaget direkte i 18 møder i club Italia, at Trame udtrykkeligt var blevet registreret som fraværende på fire møder i denne klub – hvilket indebar, at Trames tilstedeværelse havde været forventet – og at Trame til stadighed blev drøftet i klubben (468. betragtning til den anfægtede afgørelse).

 Club Europe og det paneuropæiske system (fra den 15.5.2000 til den 19.9.2002)

73      For at godtgøre, at den overtrædelse, der blev gjort gældende over for Trame, efter sin karakter er en enkelt og vedvarende overtrædelse, og navnlig »[at selskabet] selv var bevidst om, at det deltog i en samlet plan« (jf. overskriften til afsnit 12.2.2.4 i den anfægtede afgørelse), anførte Kommissionen følgende:

»(651)      I sit svar på klagepunktsmeddelelsen bestred Trame ikke, at denne havde haft kendskab til andre arrangementer. Hvordan det end forholder sig, har Kommissionen bevis for, at Trame havde kendskab til eller rimeligvis burde have haft kendskab til kartellets forskellige niveauer. F.eks. udtalte Tréfileurope på mødet den 15. maj 2000, hvori Trame deltog, at club Europe og club Italia begge var i krise [...]. Den 12. juni 2000 deltog Trame i et møde med Redaelli, ITC, Itas, Tréfileurope Italia, CB, SLM, Tycsa og DWK, hvorunder det blev oplyst, at club Europe havde klaget over Tycsa, som ligeledes var medlem af club España. Andre medlemmer af club España, såsom Socitrel og Fapricela, blev ligeledes nævnt på dette møde [...]. Endvidere deltog Trame den 9. oktober 2000 i et møde, hvorunder deltagerne i club Europe og club Italia begyndte at prøve at finde frem til en fælles løsning på de italienske producenters voksende eksport til Europa. På det samme møde gennemgik de seks producenter (bortset fra Emesa) og de italienske producenter bl.a. det europæiske marked og penetrationsprocenterne [...]. Af disse grunde drog Kommissionen den konklusion, at Trame i det mindste fra og med den 15. maj 2000 vidste eller burde have vidst, at denne var en integrerende del af et mere omfattende paneuropæisk system, der var inddelt i flere niveauer, og hvis mål var at stabilisere markedet for forspændingsstål med henblik på at undgå et prisfald. Hvordan det end forholder sig, havde Trame i hele den af overtrædelsen omfattede periode ikke nogen afsætning uden for Italien [...]«

74      Kommissionen fandt derfor ligeledes, at Trame parallelt med sin deltagelse i club Italia mellem den 4. marts 1997 og den 19. september 2002 fra den 15. maj 2000 »havde haft kendskab til eller rimeligvis burde have haft kendskab til kartellets forskellige niveauer«, herunder navnlig club Europe.

 c) Beregningen af størrelsen af den bøde, Trame blev pålagt

75      Kommissionen anførte indledningsvis, at den ifølge artikel 23, stk. 3, i forordning nr. 1/2003 skal tage hensyn til alle relevante omstændigheder ved fastlæggelsen af bødens størrelse, herunder navnlig både overtrædelsens grovhed og varighed. Kommissionen anførte ligeledes, at den i dette øjemed ville henholde sig til de principper, der er fastlagt i retningslinjerne af 2006 (920. betragtning til den anfægtede afgørelse).

76      Den bøde på 3,249 mio. EUR, som Trame blev pålagt, blev beregnet på følgende måde.

77      For det første blev Trame holdt ansvarlig for et samlet kartel på markedet for forspændingsstål i EØS. Med henblik på at fastlægge bødens grundbeløb anførte Kommissionen følgelig, at den i overensstemmelse med punkt 13 i retningslinjerne af 2006 havde taget »værdien af virksomhedens afsætning af varer og tjenester, der er omfattet af overtrædelsen i det relevante geografiske område inden for EØS« i det seneste fulde regnskabsår, hvori den havde deltaget i overtrædelsen, i betragtning (929. betragtning ff. til den anfægtede afgørelse).

78      For Trame beløb den værdi af afsætningen, der blev taget i betragtning, sig til 8 231 727 EUR (punkt 5 i den første ændringsafgørelse). Der er tale om værdien af afsætningen af forspændingsstål i det af overtrædelsen omfattede geografiske område, dvs. for den periode, der blev lagt til grund for Trames vedkommende: Tyskland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Belgien, Luxembourg, Spanien, Østrig, Portugal, Danmark, Sverige, Finland og Norge (931. og 932. betragtning til den anfægtede afgørelse). Det var imidlertid kun Trames afsætning i Italien, der blev taget i betragtning i denne forbindelse, eftersom Trame ikke havde haft afsætning uden for Italien i denne periode (651. betragtning til den anfægtede afgørelse).

79      For det andet afhænger den procentsats, der skal anvendes på den således beregnede værdi af afsætningen, af overtrædelsens grovhed som sådan. I denne henseende tog Kommissionen blandt de relevante omstændigheder i det foreliggende tilfælde hensyn til overtrædelsens art, virksomhedernes samlede markedsandel, overtrædelsens geografiske udstrækning og spørgsmålet om, hvorvidt overtrædelsen var blevet udmøntet i praksis eller ej (936. betragtning ff. til den anfægtede afgørelse).

80      Hvad overtrædelsens art angår tog Kommissionen i betragtning, at kartellet som helhed havde omfattet opdelinger af markedet, tildeling af kunder og horisontale prisaftaler (939. betragtning til den anfægtede afgørelse).

81      Kommissionen tog ligeledes hensyn til den omstændighed, at de virksomheder, der havde været involveret i overtrædelsen, havde besiddet en samlet markedsandel på ca. 80% (946. betragtning til den anfægtede afgørelse), og at overtrædelsen havde omfattet en væsentlig del af EØS. For så vidt angår Socitrel, Proderac, Fapricela og Fundia, hvoraf de tre førstnævnte kun havde deltaget i club España (som dækkede Spanien og Portugal) og sidstnævnte kun i koordineringen vedrørende Addtek, og for hvilke det først på et meget sent stadium havde kunnet påvises, at de fik kendskab til den enkelte overtrædelse (den 17.5.2001 for Socitrels, Proderacs og Fapricelas vedkommende og den 14.5.2001 for Fundias), tog Kommissionen hensyn til den mere begrænsede geografiske udstrækning ved fastsættelsen af den del af afsætningens værdi, der skal tages i betragtning ved vurderingen af overtrædelsens grovhed. Ifølge Kommissionen var situationen en anden for de øvrige deltagere i kartellet i club España (Emesa og Galycas, Tycsa og Trefilerías Quijano), som havde deltaget på forskellige niveauer af kartellet samtidig, eller for hvilke kendskabet til den enkelte og vedvarende overtrædelse havde kunnet godtgøres på et væsentligt tidligere tidspunkt. Tilsvarende gælder for deltagerne i club Italia, at situationen var forskellig fra situationen for Socitrel, Proderac og Fapricela, eftersom club Italias geografiske dækningsområde i væsentligt omfang var sammenfaldende med de paneuropæiske aftaler og således gik langt videre end club Españas geografiske dækningsområde (Spanien og Portugal) (949. betragtning til den anfægtede afgørelse).

82      Hvad angår gennemførelsen af arrangementerne er det Kommissionens opfattelse, at selv om arrangementerne ikke altid bar frugt, blev de alligevel gennemført (950. betragtning til den anfægtede afgørelse).

83      Under hensyn til sagens omstændigheder og de ovenfor nævnte kriterier fandt Kommissionen, at den del af afsætningens værdi, der skulle tages i betragtning i relation til vurderingen af overtrædelsens grovhed, udgjorde 16% for Fundia, 18% for Socitrel, Fapricela og Proderac, og 19% for alle de øvrige virksomheder, herunder Trame (953. betragtning til den anfægtede afgørelse).

84      For det tredje blev overtrædelsens varighed for så vidt angår Trame fastsat til fem år og seks måneder, dvs. fra den 4. marts 1997 til den 19. september 2002 (956. betragtning til den anfægtede afgørelse).

85      For det fjerde konkluderede Kommissionen hvad angår den procentsats, der skal indgå i grundbeløbet uafhængigt af varigheden af en virksomheds deltagelse i overtrædelsen, at en størrelse på 16% for Fundia, 18% for Socitrel, Fapricela og Proderac og 19% for alle de øvrige virksomheder, herunder Trame, var passende (962. betragtning til den anfægtede afgørelse).

86      For det femte undersøgte Kommissionen de formildende omstændigheder, Trame havde påberåbt sig under den administrative procedure. Det drejede sig bl.a. om argumenterne om, at Trame kun havde spillet en mindre eller en passiv rolle (987. og 992. betragtning til den anfægtede afgørelse), undladt at følge de ulovlige aftaler eller kun havde deltaget i overtrædelsen i meget ubetydelig grad (1023. og 1025. betragtning til den anfægtede afgørelse), med hensyn til hvilke Kommissionen medgav, at Trames rolle, i lighed med Proderacs, havde været »væsentligt mere begrænset end de øvrige deltageres i kartellet, og at der derfor burde indrømmes disse virksomheder en nedsættelse af bøden«, og anførte, at »Trame [havde været] en marginal aktør i club Italia, der skabte spændinger i forhold til de øvrige deltagere«, hvilket berettigede til en nedsættelse på 5% af bøden.

87      Kommissionen nedsatte følgelig bødens grundbeløb fra 10 mio. EUR til 9,5 mio. EUR. Da dette beløb oversteg loftet på 10% af Trames omsætning i 2009 (ca. 32,5 mio. EUR), blev det derpå nedsat til 3,249 mio. EUR (963., 1057. og 1071. betragtning til den anfægtede afgørelse).

 2. Principperne

 a) Beviset for, at der foreligger en overtrædelse, og varigheden af denne

88      Det bemærkes for det første, at det fremgår af retspraksis, at det påhviler Kommissionen at bevise ikke blot kartellets eksistens, men også dets varighed. Med hensyn til bevisførelsen vedrørende en overtrædelse af artikel 81, stk. 1, EF skal Kommissionen, som tidligere nævnt, føre bevis for de fastslåede overtrædelser og for, at de omstændigheder, som udgør overtrædelsen, faktisk foreligger. Såfremt der hos Retten foreligger en tvivl, skal dette komme den virksomhed til gode, der er adressat for afgørelsen, hvorved en overtrædelse fastslås. Retten kan derfor ikke konkludere, at Kommissionen har ført fornødent bevis for den pågældende overtrædelse, hvis den fortsat nærer tvivl vedrørende dette spørgsmål, navnlig i en sag, hvori der er nedlagt påstand om annullation og/eller omgørelse af en afgørelse, hvorved der pålægges en bøde. I denne sidstnævnte situation skal der nemlig tages hensyn til princippet om uskyldsformodning, som indgår blandt de grundlæggende rettigheder, der er beskyttet i Den Europæiske Unions retsorden, og som er knæsat i artikel 48, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Henset til arten af de omtvistede overtrædelser samt til karakteren af og strengheden af de hertil knyttede sanktioner finder den principielle uskyldsformodning navnlig anvendelse på sager vedrørende tilsidesættelser af konkurrencereglerne, der gælder for virksomhederne, som vil kunne føre til at pålægge bøder eller tvangsbøder. Det er derfor nødvendigt, at Kommissionen fremlægger præcise og samstemmende beviser, der kan støtte den faste overbevisning, at den påståede overtrædelse er blevet begået (jf. dom af 17.5.2013, Trelleborg Industrie og Trelleborg mod Kommissionen, T-147/09 og T-148/09, Sml., EU:T:2013:259, præmis 50 og den deri nævnte retspraksis).

89      Endvidere er det hyppigt forekommende, at de aktiviteter, som en konkurrencebegrænsende aftale indebærer, gennemføres hemmeligt, at møderne afholdes hemmeligt, og at dokumenterne herom begrænses til et minimum. Selv i tilfælde, hvor Kommissionen opdager dokumenter, der udtrykkeligt viser en ulovlig kontakt mellem erhvervsdrivende, såsom mødereferater, er disse normalt kun brudstykkeagtige og spredte, hvorfor det ofte viser sig nødvendigt at rekonstruere visse enkeltheder ved hjælp af følgeslutninger. I de fleste tilfælde må den omstændighed, at der foreligger en konkurrencebegrænsende praksis eller aftale, derfor udledes ved en slutning ud fra et vist antal sammenfaldende omstændigheder og indicier, der, når de betragtes samlet, og i mangel af en anden logisk forklaring, kan udgøre beviset for en tilsidesættelse af konkurrencereglerne (jf. dom Trelleborg Industrie og Trelleborg mod Kommissionen, nævnt i præmis 88 ovenfor, EU:T:2013:259, præmis 52 og deri nævnte retspraksis).

90      Derudover er det i henhold til retspraksis et krav, at Kommissionen i mangel af beviser, der gør det muligt at foretage en direkte fastlæggelse af en overtrædelses varighed, i det mindste skal støtte sig på beviser, der vedrører faktiske omstændigheder, som tidsmæssigt ligger indbyrdes så nær, at det med rimelighed kan medgives, at denne overtrædelse er forløbet uafbrudt mellem to specifikke datoer (jf. dom Trelleborg Industrie og Trelleborg mod Kommissionen, nævnt i præmis 88 ovenfor, EU:T:2013:259, præmis 53 og den deri nævnte retspraksis).

 b) Begrebet en enkelt overtrædelse i betydningen en kompleks overtrædelse

91      For det andet gælder, stadig ifølge fast retspraksis, at en tilsidesættelse af artikel 101, stk. 1, TEUF og EØS-aftalens artikel 53 kan foreligge ikke alene ved en enkeltstående handling, men også ved en række handlinger eller en sammenhængende adfærd, selv om et eller flere elementer i rækken af handlinger eller i den sammenhængende adfærd også i sig selv og isoleret betragtet kan udgøre en tilsidesættelse af den nævnte bestemmelse. Når de forskellige handlinger indgår i en »samlet plan«, fordi de har det samme formål, nemlig at fordreje konkurrencen inden for det indre marked, kan Kommissionen således med rette pålægge ansvaret for disse handlinger på grundlag af deltagelsen i overtrædelsen betragtet i sin helhed (dom af 8.7.1999, Kommissionen mod Anic Partecipazioni, C-49/92 P, Sml., EU:C:1999:356, præmis 81, af 7.1.2004, Aalborg Portland m.fl. mod Kommissionen, C-204/00 P, C-205/00 P, C-211/00 P, C-213/00 P, C-217/00 P og C-219/00 P, Sml., EU:C:2004:6, præmis 258, og af 6.12.2012, Kommissionen mod Verhuizingen Coppens, C-441/11 P, Sml., EU:C:2012:778, præmis 41).

92      En virksomhed, der har deltaget i en sådan enkelt og kompleks overtrædelse ved egne handlinger, der falder ind under de i artikel 101, stk. 1, TEUF omhandlede begreber aftaler eller samordnet praksis med et konkurrencebegrænsende formål, og som havde til formål at bidrage til gennemførelsen af overtrædelsen i sin helhed, kan således også være ansvarlig for de handlinger, som andre virksomheder har foretaget som led i den samme overtrædelse, for så vidt angår hele det tidsrum, hvor virksomheden har deltaget i den. Dette er tilfældet, såfremt der er ført bevis for, at virksomheden ved sin egen adfærd havde til hensigt at bidrage til de fælles mål, som deltagerne som helhed forfulgte, og at den havde kendskab til den ulovlige adfærd, som de øvrige virksomheder havde planlagt eller foretaget med de samme mål for øje, eller at den med rimelighed kunne forudse dem, og at den var indstillet på at løbe den dermed forbundne risiko (domme Kommissionen mod Anic Partecipazioni, nævnt i præmis 91 ovenfor, EU:C:1999:356, præmis 83, 87 og 203, Aalborg Portland m.fl. mod Kommissionen, nævnt i præmis 91 ovenfor, EU:C:2004:6, præmis 83, og Kommissionen mod Verhuizingen Coppens, nævnt i præmis 91 ovenfor, EU:C:2012:778, præmis 42).

93      En virksomhed kan således have deltaget direkte i hele den samlede konkurrencebegrænsende adfærd, som den enkelte og vedvarende overtrædelse består af, i hvilket tilfælde Kommissionen med føje kan pålægge den ansvaret for hele denne adfærd og derfor den nævnte samlede overtrædelse. En virksomhed kan ligeledes have deltaget direkte i kun en del af den konkurrencebegrænsende adfærd, som den enkelte og vedvarende overtrædelse består af, men have haft kendskab til al den øvrige konkurrencebegrænsende adfærd, som de øvrige karteldeltagere havde planlagt eller foretaget med de samme mål for øje, eller med rimelighed kunnet forudse dem og været indstillet på at løbe den dermed forbundne risiko. I et sådant tilfælde kan Kommissionen også med føje pålægge denne virksomhed ansvaret for hele den samlede konkurrencebegrænsende adfærd, som en sådan overtrædelse består af, og hermed overtrædelsen i sin helhed (dom Kommissionen mod Verhuizingen Coppens, nævnt i præmis 91 ovenfor, EU:C:2012:778, præmis 43).

94      Hvis en virksomhed derimod var direkte involveret i en eller flere af de former for konkurrencebegrænsende adfærd, som den enkelte og vedvarende overtrædelse består af, men det ikke er godtgjort, at virksomheden ved sin egen adfærd havde til hensigt at bidrage til samtlige de fælles mål, som de øvrige karteldeltagere forfulgte, og at den havde kendskab til al den øvrige konkurrencebegrænsende adfærd, som de nævnte deltagere havde planlagt eller foretaget med de samme mål for øje, eller at den med rimelighed kunne forudse dem og var indstillet på at løbe den dermed forbundne risiko, kan Kommissionen kun med føje pålægge virksomheden ansvaret for den adfærd, som den direkte har deltaget i, og den adfærd, som de øvrige deltagere havde planlagt eller foretaget med de samme mål for øje, som virksomheden forfulgte, og hvorom det er godtgjort, at virksomheden havde kendskab til eller med rimelighed kunne forudse adfærden og var indstillet på at løbe den dermed forbundne risiko (dom Kommissionen mod Verhuizingen Coppens, nævnt i præmis 91 ovenfor, EU:C:2012:778, præmis 44).

95      Dette kan imidlertid ikke føre til at fritage virksomheden for ansvaret for den adfærd, i forhold til hvilken det er ubestridt, at den har deltaget heri, eller i forhold til hvilken den faktisk kan holdes ansvarlig. Det kan dog kun komme i betragtning at opdele en beslutning fra Kommissionen, i henhold til hvilken et samlet kartel kvalificeres som en enkelt og vedvarende overtrædelse, på denne måde, hvis for det første den nævnte virksomhed under den administrative procedure blev sat i stand til at forstå, at den også blev foreholdt hver enkelt adfærd, som kartellet består af, og derfor at forsvare sig desangående, og hvis den nævnte beslutning for det andet er tilstrækkeligt klar i denne henseende (dom Kommissionen mod Verhuizingen Coppens, nævnt i præmis 91 ovenfor, EU:C:2012:778, præmis 45 og 46).

96      Endelig skal den omstændighed, at en virksomhed ikke har deltaget i samtlige de elementer, som skal være til stede, for at der er tale om et kartel, eller at den kun har spillet en mindre rolle i de elementer, som den har deltaget i, tages i betragtning ved vurderingen af overtrædelsens grovhed og i givet fald ved udmålingen af bøden (domme Kommissionen mod Anic Partecipazioni, nævnt i præmis 91 ovenfor, EU:C:1999:356, præmis 90, Aalborg Portland m.fl. mod Kommissionen, nævnt i præmis 91 ovenfor, EU:C:2004:6, præmis 86, og Kommissionen mod Verhuizingen Coppens, nævnt i præmis 91 ovenfor, EU:C:2012:778, præmis 45).

 c) Begrebet afstandtagen under deltagelse i et møde

97      For det tredje fremgår det ligeledes af fast retspraksis, at det er tilstrækkeligt, at Kommissionen beviser, at den pågældende virksomhed har deltaget i møder, hvorunder der blev indgået konkurrencestridige aftaler, uden klart at have taget afstand herfra, for at føre tilstrækkeligt bevis for, at denne virksomhed deltog i kartellet. Når deltagelsen i sådanne møder er blevet bevist, påhviler det virksomheden at fremføre indicier af en sådan beskaffenhed, at den kan påvise, at dens deltagelse i de nævnte møder ikke var sket for at begrænse konkurrencen, og herved påvise, at den over for konkurrenterne havde oplyst, at den deltog i møderne med et andet formål end deres (jf. dom Aalborg Portland m.fl. mod Kommissionen, nævnt i præmis 91 ovenfor, EU:C:2004:6, præmis 81 og den deri nævnte retspraksis).

 d) Principper vedrørende hensyntagen til virksomhedens særlige situation

98      For det fjerde er der i retspraksis gjort bestræbelser for at fastlægge en række principper vedrørende det individuelle ansvar, som en overtrædelse af artikel 101, stk. 1, TEUF, såsom et kartel, medfører (jf. i denne retning dom af 19.5.2010, Chalkor mod Kommissionen, T-21/05, Sml., EU:T:2010:205, præmis 90 ff.).

99      Når eksistensen af et kartel er fastslået og dets deltagere identificeret, er Kommissionen med henblik på at pålægge bøder således forpligtet til at foretage en undersøgelse af grovheden af hver enkelt af disses forholdsmæssige andel heri. Dette fremgår både af retspraksis og af retningslinjerne, der både fastsætter en forskellig behandling for så vidt angår udgangsbeløbet (særligt udgangsbeløb) og en hensyntagen til de skærpende og formildende omstændigheder, som gør det muligt at fastsætte bøden, bl.a. i forhold til de berørte virksomheders aktive eller passive rolle i forbindelse med overtrædelsens gennemførelse (jf. i denne retning dom Kommissionen mod Anic Partecipazioni, nævnt i præmis 91 ovenfor, EU:C:1999:356, præmis 90 og 150, og, for så vidt angår retningslinjerne af 1998 (EFT 1998 C 9, s. 3, herefter »retningslinjerne«) dom Chalkor mod Kommissionen, nævnt i præmis 98 ovenfor, EU:T:2010:205, præmis 92 og den deri nævnte retspraksis).

100    Under alle omstændigheder kan en virksomhed dog aldrig blive pålagt en bøde, hvis størrelse er beregnet ud fra en deltagelse i en hemmelig aftale, som virksomheden ikke er holdt ansvarlig for (dom Chalkor mod Kommissionen, nævnt i præmis 98 ovenfor, EU:T:2010:205, præmis 93 og den deri nævnte retspraksis).

101    På samme måde kan en virksomhed kun forfølges for omstændigheder, som den individuelt kritiseres for (dom af 13.12.2001, Krupp Thyssen Stainless og Acciai speciali Terni mod Kommissionen, T-45/98 og T-47/98, Sml., EU:T:2001:288, præmis 63).

102    Der skal således pålægges individuelle sanktioner i forhold til de omhandlede virksomheders adfærd og kendetegn (dom af 29.6.2006, SGL Carbon mod Kommissionen, C-308/04 P, Sml., EU:C:2006:433, præmis 46, og af 7.6.2007, Britannia Alloys & Chemicals mod Kommissionen, C-76/06 P, Sml., EU:C:2007:326, præmis 44).

103    Navnlig er det blevet afgjort, at en virksomhed, hvis ansvar er blevet fastslået for så vidt angår flere dele af et kartel, bidrager i højere grad til dette kartels effektivitet og grovhed end en lovovertræder, der alene er involveret i en enkelt del af dette samme kartel. Den første virksomhed begår følgelig en grovere overtrædelse end den, der begås af den anden (dom Chalkor mod Kommissionen, nævnt i præmis 98 ovenfor, EU:T:2010:205, præmis 99).

104    Det er i lyset af indholdet af den anfægtede afgørelse og i betragtning af de principper, der er anført ovenfor, at der skal foretages en bedømmelse af de af parterne fremsatte argumenter, som der detaljeret er redegjort for i den af Retten meddelte retsmøderapport.

 B – Deltagelsen i en enkelt overtrædelse

 1. Parternes argumenter

105    Trame har gjort gældende, at Kommissionen ikke kan foreholde virksomheden, at den i fem år og seks måneder deltog i en enkelt overtrædelse, der bestod i aftaler på europæisk plan (club Europe) og på regionalt og nationalt plan (club España, aftalen vedrørende syd, club Italia). På tidspunktet for de faktiske omstændigheder havde Trame kun afsætning i Italien, ikke som følge af en angivelig aftale om deling af markedet, men på grund af manglende typegodkendelse med henblik på salg af virksomhedens produkter i udlandet. De oplysninger, der vedrørte andre stater end Italien, havde overhovedet ikke nogen interesse for Trame. Endvidere fremgår det ikke af noget bevis, at Trame deltog i overtrædelsens overstatslige plan eller i et andet kartel end club Italia. Dels deltog Trame på intet tidspunkt i møder på europæisk plan eller udvekslede oplysninger herom. Dels kan det ikke udledes af den ene omstændighed, at konkurrenter inden for club Italia sporadisk eller forbigående henviste til club Europe, når Trame var til stede, at denne deltog i den enkelte overtrædelse. Med hensyn til dette punkt har Kommissionen selv medgivet, at Trame ikke fik kendskab til overtrædelsens europæiske niveau før den 15. maj 2000 (651. betragtning til den anfægtede afgørelse), hvilket den i det mindste burde have taget hensyn til ved fastsættelsen af bøden. Den eneste henvisning til club Europe findes i et dokument vedrørende mødet den 15. maj 2000, hvori det kun angives, at denne klub er i krise. I øvrigt er der ifølge Kommissionen tale om en »sandsynlig« henvisning til club Europe, hvilket viser, at den var i tvivl på dette punkt. Der er ikke nogen udtrykkelig henvisning til club Europe i dokumenterne vedrørende møderne den 12. juni og den 9. oktober 2000. I den overtrædelsesperiode, som foreholdes Trame, hverken havde eller kunne selskabet have nogen form for konkret kendskab til club Europe og dennes mekanismer.

106    Samtidig har Trame peget på, at Socitrel, Proderac og Fapricela kun er blevet pålagt en sanktion for deres deltagelse i én komponent i den enkelte overtrædelse (club España), navnlig fordi de først på et sent tidspunkt fik kendskab til dens paneuropæiske del. Kommissionen foreholdt således Fabricela, at denne havde deltaget i kartellet fra december 1998 til september 2002, men tog kun virksomhedens deltagelse i club España i betragtning, fordi Fabricela på intet tidspunkt havde deltaget i de europæiske møder og først havde fået kendskab til dem i maj 2001. Denne situation er sammenlignelig med Trames, idet denne af Kommissionen blev foreholdt at have deltaget i club Italia fra marts 1997 til september 2002 og at have haft kendskab til kartellets europæiske niveau fra maj 2000. De nævnte virksomheder spillede således ikke nogen rolle på europæisk niveau og fik først kendskab til dette niveau af kartellet, efter at mere end halvdelen af den påtalte overtrædelsesperiode var gået. Den vilkårlige forskel mellem behandlingen af de to virksomheder fik negative konsekvenser for udmålingen af Trames bøde, der blev fastsat på et for højt niveau på grundlag af en situation, som selskabet ikke befandt sig i.

107    Kommissionen er ikke enig i dette synspunkt. Det påvises i den anfægtede afgørelse, at medlemmerne af club Italia blev holdt konstant underrettet om de beslutninger, der blev truffet af club Europe, og at de selv underrettede medlemmerne af club Europe om deres egne beslutninger. Der var en høj grad af koordination mellem club Europe og club Italia. I såvel club Zurich-fasen som club Europe-fasen kunne medlemmerne af club Italia tage de oplysninger, deres repræsentant på det paneuropæiske plan (Redaelli i club Zurich-fasen, Tréfileurope i club Europe-fasen) havde meddelt dem, i betragtning, når de traf deres beslutninger. Det påvises ligeledes, at Trame fra den 15. maj 2000 vidste eller burde have vidst, at denne var en integrerende del af et mere omfattende paneuropæisk system, som var inddelt i flere niveauer. Trames situation er ligeledes forskellig fra Socitrels, Proderacs og Fabricelas, idet disse først blev bevidste om, at de deltog i et paneuropæisk system, den 15. maj 2001, længe efter at Trame fik kendskab til det. Desuden skal der tages hensyn til, at club Italia og club Europe delvis var sammenfaldende i geografisk henseende.

 2. Rettens bemærkninger

108    Det bemærkes indledningsvis, at det var med urette, at Kommissionen gjorde Trame ansvarlig for at have deltaget i en enkel overtrædelse i fem år og seks måneder, nemlig fra den 4. marts 1997 til den 19. september 2002 (jf. artikel 1 i den anfægtede afgørelse og præmis 61 og 68 ovenfor), eftersom det først var regnet fra den 15. maj 2000, at Kommissionen kunne påvise, at Trame »vidste eller burde have vidst«, at denne ved at deltage i club Italia ligeledes deltog i et mere omfattende paneuropæisk system, som var inddelt i flere niveauer (jf. 651. betragtning til den anfægtede afgørelse og præmis 73 ovenfor).

109    Under alle omstændigheder kan det derfor ikke foreholdes Trame, at denne dels deltog i club Italia fra den 4. marts 1997 til den 19. september 2002, dels – inden for rammerne af club Italia – befandt sig i en situation, hvor det kan antages, at Trame fra den 15. marts 2000 vidste eller burde have vidst, at selskabets deltagelse i denne komponent i kartellet indgik i et mere omfattende system, hvortil det ville bidrage med sin egen adfærd, hvilket ville gøre det muligt for Kommissionen at fastslå, at Trame derfor havde deltaget i en enkelt overtrædelse i den betydning, som defineres i den retspraksis, hvortil der henvises i præmis 91 ff. ovenfor.

110    Det er på denne baggrund, at det skal efterprøves, om Kommissionen var i stand til at fastslå, at Trame fra den 15. marts 2000 »vidste eller burde have vidst«, at club Italia indgik i en samlet plan, der bl.a. omfattede den anden fase i den paneuropæiske aftale, nemlig club Europe, som på det tidspunkt var samtidig med club Italia.

 a) Trames situation sammenlignet med de øvrige club Italia-aktørers situation

111    Det bemærkes indledningsvis, at Trame ikke nævnes som en af de virksomheder, der deltog i mødet i club Italia den 16. december 1997, som anses for at være et af de møder, der bedst illustrerer den tætte forbindelse mellem det italienske og det paneuropæiske arrangement i club Europe-fasen (558. betragtning til den anfægtede afgørelse). Det var nemlig på dette møde, at Tréfileurope gav Redaelli, CB, Itas og ITC en detaljeret forklaring på club Europes regler (jf. afsnittet vedrørende mødet den 16. december 1997 i bilag 3 til den anfægtede afgørelse).

112    For så vidt angår disse fem producenter har Kommissionen grundlag for at fastslå – således som den har gjort i første del af sin argumentation (jf. præmis 107 ovenfor) – at medlemmerne af club Italia blev holdt underrettet om de beslutninger, der blev truffet af club Europe, og at de underrettede medlemmerne af club Europe om deres beslutninger. Det fremgår således af den anfægtede afgørelse, at Tréfileurope ikke alene var medlem af club Italia, men ligeledes et af de permanente medlemmer af club Europe, og at Redaelli, CB, Itas og ITC, og senere SLM, deltog i eller var hovedemnet for adskillige drøftelser i club Europe og club Italia med henblik på at fastlægge en eksportkvote for de italienske producenter uden for Italien. Indholdet af drøftelserne herom kan sammenfattes på følgende måde: De europæiske producenter ønskede at foreslå de italienske producenter en eksportkvote, som de kunne acceptere, men de italienske producenter fandt denne kvote utilstrækkelig, hvilket gav anledning til forhandlinger, hvorefter der blev fundet en løsning, som alle parter kunne acceptere (jf. 278. betragtning ff. til den anfægtede afgørelse i afsnittet »Beskrivelse af de vigtigste multilaterale møder«, hvoraf det fremgår, at der mellem en kvote på 47 000 tons, som de europæiske producenter havde foreslået, mod 60 000 tons, som de italienske producenter havde foreslået, blev indgået en principaftale om en mængde på 50 000 tons).

113    Det må imidlertid fastslås, således som Trame har gjort gældende i sin argumentation (jf. præmis 105 ovenfor), at Trames situation adskiller sig fra den situation, hvori Tréfileurope, Redaelli, CB, Itas og ITC og senere SLM befandt sig. Som angivet i 651. betragtning til den anfægtede afgørelse, havde Trame nemlig »i hele den af overtrædelsen omfattede periode ikke nogen afsætning uden for Italien«. Endvidere deltog, således som det anføres i den anfægtede afgørelse, Trame i 18 møder i club Italia (fodnote knyttet til 468. betragtning til den anfægtede afgørelse). Trame har hvad dette angår fremhævet, at det drejer sig om 18 møder af i alt 234. Dette antal er langt lavere end det antal møder, hovedaktørerne i club Italia deltog i. Ligeledes fremgår det generelt – og med forbehold af de møder, hvortil Kommissionen udtrykkeligt har henvist i den anfægtede afgørelse – at Trame ikke deltog i de vigtigste møder angående de drøftelser, som angik både club Italia og club Europe (jf. f.eks. ud over mødet den 16. december 1997 afsnittene om møderne den 12. og den 23.7.2001 i bilag 3 til den anfægtede afgørelse).

114    Det særlige ved Trames situation sammenlignet med den, hovedaktørerne i club Italia befandt sig i, anerkendes implicit af Kommissionen, eftersom det ifølge Kommissionen først var fra den 15. maj 2000, og ikke fra det tidspunkt, hvor Trame tilsluttede sig club Italia i marts 1997, at selskabet »vidste eller burde have vidst«, at det ved at deltage i club Italia ligeledes deltog i et paneuropæisk system. Dette fremgår ligeledes af en erklæring fremlagt af Trame på vegne af en af Tréfileuropes repræsentanter i club Italia, hvori det bl.a. er anført, at »[Trame] deltog i et meget begrænset antal møder inden for rammerne af club Italia, som oftest hos Federacciai [...]. [O]fte blev Trame først vist ind på mødet på et senere tidspunkt. Undertiden var det Trame, der tog initiativ til at forlade mødet, før det sluttede«.

115    Det fremgår af det ovenstående, at Kommissionen på grund af manglen på beviser vedrørende specifikt Trames situation ikke kan begrænse sig til at gøre gældende, at den omstændighed, at det er påvist, at de fem hovedaktører i club Italia, og senere SLM, var involveret i de drøftelser, der fandt sted mellem club Europe og club Italia om eksportkvoten for de italienske producenter uden for Italien, er tilstrækkeligt bevis for, at Trame i sin egenskab af medlem af club Italia havde eller burde have haft kendskab til disse drøftelser. I modsætning til hvad Kommissionen har hævdet, udgjorde medlemmerne af club Italia ikke en homogen kategori, men bestod af virksomheder, mellem hvilke der var væsentlige forskelle. Således var visse medlemmer af club Italia ligeledes medlemmer af andre klubber, såsom Tréfileurope og Tycsa. Andre medlemmer af club Italia var virksomheder, som ikke kun drev virksomhed i Italien, men også i andre medlemsstater, såsom Redaelli, CB, Itas og ITC og senere SLM. Skønt Trame var medlem af club Italia, adskilte Trames deltagelse sig såvel faktuelt (manglende eksport, sent erhvervet kendskab til kartellets paneuropæiske dimension) som bevismæssigt (det begrænsede antal møder, hvori Trame angives at have deltaget) fra den måde, hvorpå de fem hovedaktører i club Italia deltog, idet disse deltog i de pågældende arrangementer lige fra begyndelsen på både det nationale og det eksterne plan.

 b) Prøvelse af beviserne vedrørende møderne i maj, juni og oktober 2000

116    Det fremgår af den anfægtede afgørelse og af anden del af Kommissionens argumentation (jf. præmis 107 ovenfor), at den for så vidt angår perioden fra den 15. maj 2000 mener at kunne fastslå, at Trame deltog i en enkelt overtrædelse, eftersom Trame fra dette øjeblik »vidste eller burde have vidst«, at denne var en integrerende del af et mere omfattende paneuropæisk system. Ifølge Kommissionen kan dette udledes af beviserne vedrørende de tre møder, hvortil der henvises i 651. betragtning til den anfægtede afgørelse, nemlig mødet den 15. maj, den 12. juni og den 9. oktober 2000.

117    Retten kan imidlertid ikke nå til samme konklusion som Kommissionen ud fra disse beviser.

118    Det første møde, hvortil Kommissionen henviste for at påvise, at Trame allerede fra den 15. maj 2000 kunne vide, at club Italia indgik i en mere omfattende samlet plan, navnlig fordi det var bestemt, at club Italia skulle koordineres med club Europe, er det møde i club Italia, der fandt sted på denne dato. I afsnittet om mødet i bilag 3 til den anfægtede afgørelse anførte Kommissionen, at følgende var repræsenteret: CB, Itas, ITC, Tréfileurope Italia, SLM, Trame og DWK, idet Tycsa blev noteret som fraværende.

119    I det nævnte afsnit fremstillede Kommissionen de punkter, mødet den 15. maj 2000 drejede sig om, som følger:

–        »Drøftelse om råvarepriserne og krisen på markedet. Ifølge [en af Tréfileuropes repræsentanter] er club Europe, der består af Emesa, Tycsa, Tréfileurope, Nedri, DWK og WDI samt club Italia, begge i krise.«

–        »Emesa forlader club Europe«, og »Tycsa og Emesa har aftaget store mængder fra Fundia«; »Fabricela og Socitrel omtales også.«

–        »Tréfileurope bekræfter mødet vedrørende det italienske marked.«

120    Disse oplysninger hidrører fra ITC, CB, SLM og Tréfileurope og er indhentet enten ved kontrolundersøgelser eller i forbindelse med en anmodning om bødenedsættelse. Oplysningerne i første og andet led i præmis 119 ovenfor kan bl.a. udledes af et håndskrevet referat af mødet den 15. maj 2000, som er fremlagt af ITC.

121    Det andet relevante møde er mødet i club Italia den 12. juni 2000. I afsnittet vedrørende dette møde i bilag 3 til den anfægtede afgørelse anførte Kommissionen, at følgende var repræsenteret: Redaelli, CB, Itas, ITC, Tréfileurope Italia, SLM, Trame, Tycsa og DWK.

122    I det nævnte afsnit fremstillede Kommissionen de punkter, mødet den 12. juni 2000 drejede sig om, som følger:

–        »Drøftelse om markedet. Tycsa anmoder om at måtte sælge til lavere priser (det oplyses, at de sælger 4 000 tons på det italienske marked, svarende til en markedsandel på 4%). Portugiserne presses af spanierne. Navnene »Emesa-Tycsa, Socitrel-Fapricela« nævnes. Henvisning til (formentlig) club Europe, der klager over Tycsa (Antwerpen og Düsseldorf klager over Tycsa).«

–        »Tildeling af visse (navngivne) kunder og leverancer til såkaldt »førende« leverandører«.

123    Disse oplysninger hidrører fra Tycsa og ITC og er indhentet enten ved kontrolundersøgelser eller i forbindelse med en anmodning om bødenedsættelse. Oplysningerne i første led i præmis 122 ovenfor kan bl.a. udledes af et håndskrevet referat af mødet den 12. juni 2000, som er fremlagt af ITC.

124    Det tredje relevante møde er mødet i club Italia den 9. oktober 2000. I afsnittet vedrørende dette møde i bilag 3 til den anfægtede afgørelse anførte Kommissionen, at følgende var repræsenteret: Redaelli, CB, Itas, ITC, Tréfileurope og Tréfileurope Italie, SLM, Trame, Tycsa, DWK, Nedri og WDI.

125    I det nævnte afsnit fremstillede Kommissionen de punkter, mødet den 9. oktober 2000 drejede sig om, som følger:

–        »Drøftelse om kvoterne for det europæiske marked (herunder Det Forenede Kongerige, Irland, Portugal, Schweiz, Østrig, Belgien). I denne forbindelse drøftelse om, at SLM skal være villig til at acceptere [1 400 tons af et samlet (italiensk) salgsvolumen i 2001 på skønnet 50 000 tons]. Det blev oplyst, at SLM er villig til at fortsætte med at forhandle om sin position med Europa.«

–        »Ifølge CB drejede mødet sig om en analyse af det europæiske marked og penetrationsprocenten. Forhandlinger med de italienske producenter med henblik på en aftale om markedsdeling.«

–        »Tycsa: Analyse af markedet og en anmodning fra visse producenter om at sikre kvoter pr. land blev ikke accepteret.«

–        »Nedri: Målet (ikke nået) var at integrere de italienske producenter i en ny kvotetildeling. På mødet anmodede de italienske producenter (CB, ITC, Itas, Redaelli, SLM) WDI, DWK, Nedri, Tycsa og Tréfileurope om en eksportkvote på 60 000 tons.«

–        »Dette møde blev forberedt af deltagerne i club Europe på et møde den 26. september 2000 i Bruxelles [...]«

126    Disse oplysninger hidrører fra ITC, CB, Tycsa, Nedri, WDI, Tréfileurope, DWK og Redaelli.

127    Det er ikke nogen indlysende konklusion af det af ITC fremlagt håndskrevne referat af mødet den 9. oktober 2000, at drøftelserne drejede sig om alt det, der angives i første led i præmis 125 ovenfor. Der fremgår nemlig følgende af de relevante angivelser i dette referat: For det første er angivelsen »– NO« anført ud for »SLM« og »RT [Redaelli]« på listen over personer, der var til stede, og virksomheder, som var repræsenteret, på mødet, og angivelsen »kl. 15« er anført ud for navnet på Trames repræsentant (mødet begyndte kl. 10, ifølge hvad der angives andetsteds; desuden synes navnet på denne repræsentant at være skrevet hen over angivelsen »–«, som oprindelig var blevet anført ud for angivelsen »Trame«); for det andet fremgår drøftelsen om kvoter for det europæiske marked, som ifølge dens plads i referatet fandt sted i begyndelsen af mødet, kun af fire linjer, der indeholder følgende angivelser: »UK+Irland 40; Norge, Sverige, Danmark 40; Portugal 25; Schweiz – Østrig 10« (der kan være tale om penetrationsprocenter eller ‑andele, men det fremgår ikke klart af referatet); for det tredje er der en række angivelser i forbindelse med SLM, herunder en henvisning til »1 400 tons«, til en »2001-produktion« på »50 000 tons« og til, at SLM er villig til at fortsætte med at forhandle om en position i Europa, for hvilke det ikke er klart, om angivelserne vedrører de påståede kvoter for det europæiske marked, eftersom de er adskilt af en lang streng hen over hele siden og andre angivelser, der vedrører andre forhold.

128    Det fremgår af det ovenstående, at det dokument, som Kommissionen har lagt til grund for at fastslå indholdet af, hvad der angives i første led i præmis 125 ovenfor, ikke reelt gør det muligt at fastslå, hvad der anføres i andet og tredje punktum i dette led, og at der ikke er tilstrækkeligt bevis til at konkludere, at denne del af drøftelserne fandt sted med deltagelse af SLM og Redaelli eller på et tidspunkt, hvor Trames repræsentant var til stede, eftersom det er rimeligt at antage, at mødet begyndte kl. 10, men at Trames repræsentant først ankom kl. 15.

129    Endvidere fremgår det af de øvrige angivelser, som Kommissionen har gengivet i fremstillingen af de oplysninger, den råder over vedrørende mødet den 9. oktober 2000, at Nedri i sin omtale af de italienske producenter og drøftelsen om eksportkvoterne angav, at de pågældende producenter bestod af CB, ITC, Itas, Redaelli og SLM uden at nævnte Trame. Det kan antages, at Nedri ville have nævnt Trame, hvis denne havde været til stede på dette stadium af drøftelsen.

130    Samlet betragtet kan der for så vidt angår Trame drages tre konklusioner på grundlag af beviserne vedrørende de ovennævnte tre møder. For det første blev der på disse møder henvist til club Europe på en måde, der utvivlsomt var eksplicit i maj 2000, eftersom Trame endog kunne forstå, hvorledes klubben var sammensat, og på en måde, som i det mindste var implicit i juni 2000 (i form af henvisningen til Antwerpen og Düsseldorf, der kunne forstås som hovedsædet for virksomheder, der var medlemmer af club Europe). For det andet fremgår det ligeledes, at henvisningerne til club Europe på de nævnte møder blev foretaget i forbindelse med en virksomhed, Tycsa (som desuden deltog i møderne i juni og oktober 2000), der kun var marginalt til stede i Italien, eller i forbindelse med andre ikke-italienske virksomheder (Socitrel, Fapricela, Emesa). Dette kan med rimelighed fortolkes således, at kartellet vedrørende forspændingsstål ikke kun fandtes i Italien eller ikke kun involverede producenter, som hovedsageligt var interesserede i Italien. For det tredje er det ligeledes rimeligt at antage, at den usikkerhed, der kunne herske om karakteren af club Europe og dennes foranstaltninger, som blev omtalt på møderne i maj og juni 2000, blev bortvejret i oktober 2000, eftersom det fremgår, at deltagerne i dette møde ikke kun var hovedaktørerne i club Italia eller de producenter, der drev virksomhed på det italienske marked. Der er dog stadig tvivl om, hvorvidt Trame deltog i den del af dette møde, der drejede sig om SLM’s hensigter uden for Italien.

131    Under alle omstændigheder fremgår det imidlertid, at selv hvis det forudsættes, at Trame først ankom kl. 15 til mødet den 9. oktober 2000, deltog virksomheden i et møde, hvori der bl.a. deltog repræsentanter for DWK, WDI og Nedri, som ikke er producenter, der hovedsageligt er interesserede i Italien.

132    På grundlag af det ovennævnte kan det derfor antages, at Trame i det mindste fra og med det tredje møde – mødet den 9. oktober 2000 – på samme måde som en hvilken som helst virksomhed, der havde deltaget i de foregående tre møder, kunne forstå, at der parallelt med club Italia fandtes en anden klub, club Europe, som var blevet omtalt i maj og nævnt i juni dette år, og hvis aktiviteter ikke alene måtte være sammenlignelige med club Italias, men som også blev koordineret med denne, således som tilstedeværelsen af ikke-italienske producenter såsom DWK på møderne i club Italia vidnede om.

133    Derimod er det – i modsætning til hvad der blev fastslået i den anfægtede afgørelse – ikke godtgjort i fornødent omfang, at Trame fra og med sin deltagelse i det første af de tre omhandlede møder i club Italia, nemlig mødet den 15. maj 2000, befandt sig i en situation, hvor virksomheden havde kendskab til eller burde have haft kendskab til kartellets paneuropæiske dimension. Det forhold alene, at navnet »club Europe« blev nævnt på dette møde, er ikke tilstrækkeligt til, at det kan antages, at Trame havde kendskab til de arrangementer, medlemmerne af denne klub havde indgået. Det gør denne fortolkning så meget desto mere troværdig, at henvisningen til denne klub ledsages af prædikatet »i krise« og en angivelse om, at »Emesa forlader club Europe«, eller at »Tycsa og Emesa har aftaget store mængder fra Fundia«. Disse angivelser lader formode, at club Europe er på tilbagetog, uanset hvad den måtte repræsentere.

134    Hvad på samme måde angår det andet møde, dvs. mødet den 12. juni 2000, vedrører angivelsen angående Tycsa (som anmoder om at måtte sænke priserne) det italienske marked, hvor virksomheden repræsenterer 4% af markedet med en afsætning på 4 000 tons. Denne virksomhed kunne således opfattes som et medlem af club Italia – i øvrigt et forstyrrende medlem – og ikke som et medlem af club Europe. De øvrige oplysninger, der fremgår af dette møde, forekommer også at kunne påberåbes til støtte for, at i den udstrækning der findes en club Europe (den klub, der blev henvist til på det første møde), omfatter den medlemmer med en aggressiv konkurrenceadfærd, såsom de spanske selskaber (Emesa og Tycsa), der presser de portugisiske selskaber (Socitrel og Fapricela).

135    På dette stadium kan det derfor ikke konkluderes, at der er tilstrækkeligt bevis for, at Trame havde kendskab til eller ikke kunne være uvidende om den paneuropæiske dimension af overtrædelsen fra og med den 15. maj 2000. En sådan konklusion kan først drages med virkning fra den 9. oktober 2000.

136    Det skal i denne forbindelse fremhæves – således som Trame har gjort gældende i sin argumentation (jf. præmis 105 ovenfor) – at selv om det kan lægges til grund, at Trame havde eller burde have haft kendskab til den paneuropæiske dimension af overtrædelsen fra og med den 9. oktober 2000, kan et sådant ræsonnement under alle omstændigheder ikke foranledige Kommissionen til at fastslå, at Trame som sådan deltog i club Europe, når det drejer sig om at fastsætte bødens størrelse. Ligeledes i denne forbindelse er Trames situation særlig i den forstand, at det ikke er blevet bestridt, at Trame i hele den overtrædelsesperiode, der foreholdes virksomheden, kun deltog i club Italia. Endnu mere specifikt deltog Trame i hele denne periode kun i club Italias nationale del, eftersom Trame ikke rådede over de nødvendige godkendelser til at sælge forspændingsstål uden for dette land. Kommissionen har i øvrigt i den anfægtede afgørelse anerkendt, at Trame ikke havde afsætning uden for Italien i denne periode, hvilket er korrekt for så vidt angår Kontinentaleuropa, som kartellet omfattede, idet Trame havde en vis afsætning i Det Forenede Kongerige, der ikke var berørt af den enkelte overtrædelse. Denne situation adskiller sig således fra den, hvori hovedaktørerne i club Italia (såsom Redaelli), der drev virksomhed i såvel Italien som andre medlemsstater, befandt sig, eller den, hvori visse permanente medlemmer af club Europe (såsom Tréfileurope), som drev virksomhed i både det øvrige Europa og Italien, befandt sig.

 c) Trames situation sammenlignet med visse club España-aktørers situation

137    Herefter skal opmærksomheden rettes imod det sidste element i parternes argumentation (jf. præmis 106 og 107 ovenfor), dvs. spørgsmålet om, hvorvidt Trames situation var sammenlignelig med Socitrels, Proderacs og Fabricelas, hvilket burde have foranlediget Kommissionen til at behandle Trame på sammenlignelig måde.

138    Der er rent faktisk grund til at sammenholde de to situationer, mutatis mutandis. På samme måde som Trames situation inden for club Italia adskiller sig fra den situation, hvori de fem hovedaktører i denne klub – Redaelli, CB, Itas, ITC og Tréfileurope – befandt sig, adskiller Socitrels, Proderacs og Fapricelas situation sig fra den, hvori klubbens øvrige medlemmer, bl.a. Emesa og Tycsa, som ligeledes deltog i club Europe og for Tycsas vedkommende desuden i club Italia, befandt sig.

139    Det fremgår af den anfægtede afgørelse, at Kommissionen pålagde Socitrel, Proderac og Fapricela en sanktion, ikke for generelt at have deltaget i en enkelt overtrædelse i hele den periode, hvori den overtrædelse, som blev foreholdt dem, varede, men for at have deltaget i en komponent i denne overtrædelse, nærmere bestemt club España, navnlig fordi de først på et sent tidspunkt fik kendskab til kartellets paneuropæiske dimension (fra og med maj 2000) (949. betragtning til den anfægtede afgørelse for så vidt angår den måde, hvorpå Kommissionen sondrede på dette punkt ved fastsættelsen af det i retningslinjerne af 2006 definerede grundbeløb for bøden). Således forholder det sig ikke med hensyn til Trame, der blev pålagt en sanktion for sin deltagelse i en enkelt overtrædelse fra marts 1997 til september 2002.

140    Som begrundelse for, at Kommissionen ikke behandlede Trame på en måde, der er sammenlignelig med den, hvorpå Socitrel, Proderac og Fapricela blev behandlet, har Kommissionen påberåbt sig to omstændigheder: dels at det fremgår af den anfægtede afgørelse, at Socitrel, Proderac og Fapricela var bevidste om, at de deltog i et mere omfattende system fra og med den 15. maj 2001 (658., 660. og 661. betragtning til den anfægtede afgørelse), dvs. et år senere end Trame, som fik kendskab hertil den 15. maj 2000, dels at – til forskel fra Socitrel, Proderac og Fapricela – »club Italias geografiske dækningsområde i væsentligt omfang var sammenfaldende med de paneuropæiske aftalers og således var langt større end club Españas (Spanien og Portugal)« (949. betragtning til den anfægtede afgørelse).

141    Ikke desto mindre er det for så vidt angår Trame relevant at henvise til, om end i mindre udstrækning, de samme omstændigheder, som Kommissionen påberåbte sig for så vidt angår Socitrel, Proderac og Fapricela, på trods af de af Kommissionen nævnte forskelle, dvs. dels det sene tidspunkt, hvorpå de fik kendskab til overtrædelsens paneuropæiske dimension (oktober 2000 i stedet for maj 2000), dels club Italias geografiske udstrækning, som for Trames vedkommende kun kunne være national, da Trame på grund af manglende eksportgodkendelser ikke kunne eksportere til lande uden for Italien. Det skal ligeledes nævnes, at det fremgår af den anfægtede afgørelse, at selv om club Europe hovedsageligt vedrørte Spanien og Portugal, blev de iberiske producenters eksport ligeledes taget i betragtning i den (jf. afsnittet vedrørende mødet den 6.7.2001 i bilag 4 til den anfægtede afgørelse).

 d) Konklusion

142    Sammenfattende fremgår det af det ovenstående, at den vurdering, Kommissionen redegjorde for i den anfægtede afgørelse for så vidt angår Trames deltagelse i en enkelt overtrædelse, kan kritiseres på tre punkter.

143    For der første var det fejlagtigt, at Kommissionen holdt Trame ansvarlig for at have deltaget i en enkelt overtrædelse, dvs. i en »række aftaler og former for samordnet praksis i sektoren for forspændingsstål i det indre marked og fra den 1. januar 1994 EØS« fra den 4. marts 1997 til den 19. september 2002, eftersom det fremgår af den anfægtede afgørelse, at Trame først havde kendskab til kartellets paneuropæiske dimension fra den 15. maj 2000.

144    For det andet var det ligeledes fejlagtigt, når Kommissionen fandt, at Trame havde kendskab til eller burde have haft kendskab til kartellets paneuropæiske dimension fra den 15. maj 2000, eftersom det ikke er muligt at føre tilstrækkeligt bevis for, at Trame på dette tidspunkt kunne have kendskab til club Europes karakter og mål. På baggrund af de beviser, der blev anført i denne henseende, kan en sådan situation først fastslås at have foreligget fra den 9. oktober 2000, hvor Trame deltog i et møde, hvori medlemmerne af club Italia og virksomheder, der ikke var medlemmer af denne klub, men kun af club Europe, også deltog, hvilket må have ført til, at enhver tvivl, Trame endnu måtte have haft om betydningen af begrebet »club Europe«, der tidligere var blevet nævnt eller henvist til på møderne i club Italia, blev bortvejret.

145    Kommissionen kan med føje finde det godtgjort, at Trame fra dette tidspunkt havde til hensigt ved sin egen adfærd at bidrage til de fælles mål, deltagerne som helhed forfulgte, selv om Trame ikke eksporterede, og at Trame havde kendskab til al den øvrige konkurrencebegrænsende adfærd, som andre virksomheder havde planlagt eller udøvede med de samme mål for øje, eller at Trame med rimelighed kunne forudse dem og var indstillet på at løbe den dermed forbundne risiko som omhandlet i retspraksis.

146    Hvad for det tredje angår vurderingen af karakteren og rækkevidden af Trames deltagelse i den enkelte overtrædelse tog Kommissionen ikke tilstrækkeligt hensyn til forskellene mellem Trames situation og den situation, hvori de fem hovedaktører i club Italia befandt sig, og heller ikke til lighederne, mutatis mutandis, mellem henholdsvis Trames og de tre mindst vigtige club España-aktørers situation.

147    Heraf følger, at der allerede på dette stadium er anledning til at annullere den anfægtede afgørelses artikel 1, nr. 17), i den udstrækning Kommissionen heri har fastslået, at Trame deltog i den paneuropæiske del af den omhandlede overtrædelse fra den 4. marts 1997 til den 9. oktober 2000. De øvrige konsekvenser af det ovenstående vurderes samlet efter prøvelsen af parternes argumenter.

148    Det skal dog allerede nu påpeges, at de nævnte konsekvenser ikke kan have nogen særlig stor betydning for størrelsen af den bøde, Kommissionen fastsatte, da den blev beregnet på grundlag af Trames samlede afsætning af forspændingsstål alene i Italien. Hvad dette angår kan Trames deltagelse udelukkende i club Italias nationale del ikke anses for ikke som sådan at udvise en vis grad af grovhed, selv om deltagelsen i henhold til den retspraksis, hvortil der henvises i præmis 103 ovenfor, grundlæggende var mindre grov end deltagelsen af de virksomheder, som ikke kun medvirkede i club Italias nationale, men også i dens eksterne del, eller som endda også deltog i andre klubber, såsom club Europe og club España.

 C – Tretrådet snoet tråd

 1. Parternes argumenter

149    Trame har gjort gældende, at Kommissionen begik en fejl ved at tage selskabets afsætning af tretrådet snoet tråd (»treccia«) i betragtning ved fastsættelsen af bøden. Denne fejl er væsentlig, eftersom værdien af afsætningen af tretrådet snoet tråd i 2001 repræsenterede over 50% af Trames samlede afsætning af snoet tråd. Værdien af afsætningen af Trames syvtrådede snoede tråd (»trefolo«) udgjorde således kun 4,05 mio. EUR af et samlet salgsvolumen inklusive tretrådet snoet tråd på 8,2 mio. tons.

150    Generelt har Trame gjort gældende, at club Italia på intet tidspunkt omfattede tretrådet snoet tråd. Produktet nævnes undertiden i beviserne, men uden at det er blevet godtgjort, at medlemmerne af club Italia rent faktisk sluttede aftale om det. For at gøre det modsatte gældende har Kommissionen baseret sin påvisning på en tabel med overskriften »Aftale 1996«, som daterer sig fra december 1995 og ikke omfatter Trame. Det anførte om, at de kvoter, der angives i denne tabel, fortsatte med at gælde til og med 2002, underbygges ikke af andet i de administrative sagsakter. I realiteten blev det eneste forsøg på at medtage tretrådet snoet tråd i kartellet gjort, uden held, på møderne den 28. februar og den 6. marts 2000. Når Kommissionen har henvist til mødet den 28. februar 2000, har den således angivet, at der fandt drøftelser sted om »vurdering af muligheden for at medtage tretrådet snoet tråd i handelsaftalen for det italienske marked«.

151    Efter mødet den 28. februar 2000 er der ikke noget bevis for, at club Italia rent faktisk medtog tretrådet snoet tråd. Kommissionen har i denne forbindelse påberåbt sig et dokument vedrørende mødet den 6. marts 2000, der skulle indeholde en »meget detaljeret liste over 80 (italienske) kunder, for hvilke leveringen af tretrådet snoet tråd er fordelt mellem Redaelli, CB, Itas, ITC, Tréfileurope, SLM og Trame«. Der er imidlertid ikke tale om en fremtidig fordeling af kvoter eller kunder, men – således som ITC, der har fremlagt dokumentet, har oplyst – »en gennemgang af leverancer foretaget af producenterne i 1999«. Dette bekræftes af en repræsentant for ITC, som har bidraget til dennes erklæringer med henblik på bødenedsættelse, i en af Trame fremlagt erklæring. Repræsentanten har ligeledes anført, at »i referenceperioden drejede drøftelserne i club Italia sig navnlig om syvtrådet snoet tråd«. De omhandlede oplysninger blev fremlagt som led i det forgæves forsøg på at medtage tretrådet snoet tråd i kartellet, som blev gjort i februar 2000. Selv hvis videregivelsen af sådanne oplysninger udgjorde en overtrædelse af konkurrencereglerne (hvilket ikke er tilfældet), er der tale om en mindre grov overtrædelse end en aftale om deling af markedsandele, hvilket der skulle have været taget hensyn til ved beregningen af bøden. Desuden fremgår det af den senere tabel i dokument 15905 i de administrative sagsakter, som Kommissionen har beskrevet som en »plan for tildeling af kvoter for 2001 og prognose for 2002«, at de angivne mængder kun vedrører syvtrådet snoet tråd, hvilket ligeledes beviser, at kartellet ikke omfattede tretrådet snoet tråd.

152    Endelig har Trame påberåbt sig en erklæring fremsat af en repræsentant for Tréfileurope, der bekræfter, at kartellet ikke omfattede tretrådet snoet tråd, og hvori det angives, at »konkurrenterne, i det mindste Trame, på intet tidspunkt inden for rammerne af club Italia indgik nogen aftale vedrørende tretrådet snoet tråd«, at »[p]roduktionen, markedsføringen og eksporten af dette produkt [aldrig indgik] i drøftelserne under de møder, der fandt sted mellem italienske producenter af forspændingsstål, eftersom de pågældende virksomheder ikke var interesseret i dette produkt«, og at »der [i realiteten er] tale om et marginalt produkt, som navnlig er bestemt for det italienske marked«. Den omstændighed, at der inden for rammerne af club Italia nu og da også blev henvist til tretrådet snoet tråd, f.eks. under det mislykkede forsøg på at medtage produktet i kartellet, svækker ikke rigtigheden af disse erklæringer. Trame har ligeledes oplyst, at efterspørgslen af tretrådet snoet tråd i Italien udgjorde 20 000-22 000 tons årligt i perioden 1997-2002, og at den derefter faldt, mens efterspørgslen af syvtrådet snoet tråd i samme periode udgjorde 100 000-120 000 tons årligt.

153    Kommissionen har gjort gældende, at kartellet, herunder club Italia, omfattede tretrådet snoet tråd længe før den 28. februar 2000 (409.-411. betragtning til den anfægtede afgørelse). Trame kan derfor ikke hævde, at dette produkt ikke var omfattet af de arrangementer, der blev indgået inden for rammerne af denne klub. Med hensyn til mødet den 28. februar 2000 viser ITC’s håndskrevne referat af dette møde, at drøftelsen foregik på baggrund af præcise taloplysninger om mængderne af og prisen for tretrådet snoet tråd. Virksomhederne kan vanskeligt have drøftet sådanne oplysninger uden på forhånd at have haft kendskab til dem. Under alle omstændigheder viser referatet, at der fandt en udveksling af forretningsmæssige oplysninger sted. På samme måde er beviserne vedrørende mødet den 6. marts 2000 helt klare. Over for det af Trame anførte om, at de håndskrevne noter vedrørende dette møde henviser til gennemgangen af producenternes leverancer i 1999, hvilket ITC skal have bekræftet, har Kommissionen bemærket, at forfatteren på første side af noterne har angivet, at tallene henviser til »kvoter« for »tretrådet snoet tråd«. Det angives ligeledes i CB’s erklæring af 26. november 2002, at det specifikke formål med møderne den 13. marts 2000, den 10. april 2001 og den 16. september 2002 var at fordele kunderne til tre- og syvtrådet snoet tråd. Endvidere er forklaringen af en repræsentant for Tréfileurope lidet troværdig på baggrund af, hvad Trame har hævdet var et forsøg på at medtage tretrådet snoet tråd på møderne den 28. februar og den 6. marts 2000. På samme måde er der med hensyn til erklæringen fra en repræsentant for ITC intet i tabellen af 6. marts 2000, der viser, at der er tale om »historiske oplysninger vedrørende leverancer af tretrådet snoet tråd«. Sådanne erklæringer kan ikke reducere værdien af de beviser, der foreligger.

 2. Rettens bemærkninger

154    Det bemærkes indledningsvis, at Trame blev pålagt en sanktion for sin deltagelse i et kartel inden for sektoren vedrørende forspændingsstål. Kommissionen har hvad dette angår anført i den anfægtede afgørelse, at udtrykket forspændingsstål betegner metaltråd og snoet valsetråd. Kommissionen anvender ligeledes udtrykket »tråd/snoet tråd« for at henvise til forspændingsstål, hvilket giver grund til at antage, at de to udtryk er synonyme. Under alle omstændigheder angives det udtrykkeligt i den anfægtede afgørelse, at »tråd i forspændingsstål består af tre eller syv tråde« (anden og tredje betragtning til den anfægtede afgørelse).

155    Det fremgår følgelig af den anfægtede afgørelse, at Kommissionen rent faktisk fandt, at kartellet omfattede såvel tretrådet som syvtrådet snoet tråd. Der er imidlertid forskel mellem de to produkttyper, såvel med hensyn til produkternes egenskaber som hvad efterspørgsel og udbud angår.

156    Det fremgår således af svarene på foranstaltningerne med henblik på sagens tilrettelæggelse, at tretrådet snoet tråd ikke kan træde i stedet for syvtrådet snoet tråd, selv om råvaren er den samme, nemlig valsetråd. Hvor førstnævnte kan anvendes i strukturer med begrænset bæreevne, såsom de pæle, der anvendes i vinmarker, bruges sidstnævnte som bærende struktur i store præfabrikerede elementer.

157    I denne forbindelse har Trame hævdet, at Kommissionen tog fejl ved at medtage tretrådet snoet tråd i kartellet. Ifølge Trame vedrørte den overtrædelse, selskabet blev foreholdt, kun syvtrådet snoet tråd. Dette burde have haft til følge, at Kommissionen kun tog Trames afsætning af syvtrådet snoet tråd, der repræsenterede omkring halvdelen af virksomhedens afsætning af tre- og syvtrådet snoet tråd i 2001, i betragtning ved fastsættelsen af bøden.

 a) Beviser vedrørende club Italias første år

158    For det første har Trame hævdet, at club Italia på intet tidspunkt vedrørte tretrådet snoet tråd. Det må imidlertid fastslås, at denne argumentation strider imod den anfægtede afgørelse og de beviser, hvortil der henvises heri for så vidt angår club Italias første år.

159    Ifølge den anfægtede afgørelse var club Italia et nationalt arrangement, der varede fra den 5. december 1995 til den 19. september 2002. Denne aftale vedrørte fastsættelsen af kvoter for Italien og eksport fra dette land til det øvrige Europa. Klubbens medlemmer var Redaelli, ITC, CB og Itas, der senere fik følgeskab af Tréfileurope (den 3.4.1995), SLM (den 10.2.1997), Trame (den 4.3.1997), Tycsa (den 17.12.1996), DWK (den 24.2.1997) og Austria Draht (den 15.4.1997).

160    Hvad dette angår fremgår det, således som Kommissionen med rette har gjort gældende, af den anfægtede afgørelse, at Redaelli, CB, Itas og ITC den 5. december 1995 indgik en aftale om tildeling af kvoter for tråd, tretrådet snoet tråd og syvtrådet snoet tråd på det italienske marked og det indre marked (409. betragtning til den anfægtede afgørelse). Denne aftale afspejler sig bl.a. i den tabel, der gengives i 409. betragtning til den anfægtede afgørelse, og hvori der er angivet en samlet mængde på 85 000 tons (heraf 9 000 tons tråd, 13 000 tons tretrådet snoet tråd og 63 000 tons syvtrådet snoet tråd) for det italienske marked og en samlet mængde på 45 000 tons (heraf 16 300 ton tråd, 3 900 tons de tretrådet snoet tråd og 24 800 tons syvtrådet snoet tråd) for det indre marked.

161    Således som Kommissionen ligeledes har påpeget som svar på foranstaltningerne med henblik på sagens tilrettelæggelse, fremgår det klart af ovennævnte aftale, at Redaelli, CB, Itas og ITC sammen besluttede at fordele de anførte mængder for valsetråd, tretrådet snoet tråd og syvtrådet snoet tråd i Italien og i den øvrige del af Unionen, og at denne aftale blev indgået, eftersom den er underskrevet af de berørte parter.

162    På mødet den 18. december 1995 bekræftede Redaelli, ITC, Itas og CB deres eksportkvoter for forspændingsstål (tråd, tretrådet og syvtrådet snoet tråd) til det øvrige Europa (410. betragtning og bilag 3 til den anfægtede afgørelse).

163    Det er derfor fejlagtigt, når Trame har angivet, at club Italia, som Trame endnu ikke var medlem af, kun vedrørte syvtrådet snoet tråd, eftersom Redaelli, CB, Itas og ITC blev enige om at fordele 100% af de mængder mellem sig, som angives i den tabel, der gengives i 409. betragtning til den anfægtede afgørelse.

164    Endvidere har Kommissionen gjort gældende, at denne aftale blev anvendt til og med 2002. For at godtgøre dette har Kommissionen navnlig i 411. betragtning til den anfægtede afgørelse anført, at »aftalen anvendtes fortsat af Redaelli, CB, Itas og ITC (der senere fik følgeskab af Tréfileurope Italia, Trame, SLM og de paneuropæiske producenter Tréfileurope, Tycsa, Austria Draht og DWK) til og med 2002«, og at »[s]om eksempel er de 85 000 og 45 000 tons, der blev opnået enighed om inden for rammerne af den italienske aftale [...], opført i en tabel angående aftalen vedrørende syd, som er dateret den 3. februar 1997«.

165    På dette punkt anfører Kommissionen kun et enkelt bevis, og dette bevis gælder kun Redaelli, CB, Itas og ITC, som deltog i aftalen af 5. december 1995. Det er derfor naturligt, at disse fire medlemmer af club Italia har henvist til deres aftale i forbindelse med drøftelserne inden for rammerne af aftalen vedrørende syd (jf. præmis 62 ovenfor). I det foreliggende tilfælde er der imidlertid intet, der giver grundlag for at udlede, at denne aftale fik tilslutning fra Trame, som heller ikke tages i betragtning i fordelingen af de 85 000 og 45 000 tons, hvortil Kommissionen har henvist, og som ikke var part i aftalen vedrørende syd.

166    Skønt de af Kommissionen anførte beviser er relevante for så vidt angår Redaelli, CB, Itas og ITC, der underskrev aftalen af december 1995, er de næppe egnede som beviser med henblik på at godtgøre, at Trame fra og med sin tilslutning til club Italia i marts 1997 vidste eller ikke kunne være uvidende om, at kartellet vedrørte såvel syvtrådet som tretrådet snoet tråd og ligeledes valsetråd. Der henvises ikke i Kommissionens argumentation til noget som helst bevis, som i praksis gør det muligt at inddrage Trame for så vidt angår perioden fra den 3. februar 1997, som er datoen for en tabel, hvori der henvises til kvoter, der er blevet aftalt i december 1995, uden at Trame var inddraget i drøftelsen herom, til den 28. februar 2000, som er den dato, Trame har påberåbt sig som tidspunktet for den første drøftelse om tretrådet snoet tråd.

167    Da Kommissionen blev adspurgt herom som led i foranstaltningerne med henblik på sagens tilrettelæggelse, kunne den ikke henvise til relevante beviser på dette punkt, henset til, at de beviser, den har påberåbt sig, vedrører to møder i club Italia, nemlig møderne den 30. september 1997 og den 7. oktober 1997, hvori Trame ikke angives at have deltaget (jf. afsnittene om disse møder i bilag 3 til den anfægtede afgørelse).

168    På dette stadium har Kommissionen således ikke været i stand til at godtgøre konkret og fyldestgørende, således som det påhviler den (jf. præmis 88 ovenfor), at Trame vidste eller burde have vidst for så vidt angår perioden fra marts 1997 til februar 2000, at kartellet vedrørte tretrådet snoet tråd.

 b) Prøvelse af beviserne vedrørende mødet den 28. februar 2000

169    For det andet fremgår det af afsnittet vedrørende mødet den 28. februar 2000 i bilag 3 til den anfægtede afgørelse, at på dette møde, hvori ikke kun Redaelli, CB, Itas og ITC deltog, men også Tréfileurope, SLM og Trame, blev følgende punkter drøftet:

–        »[d]røftelser i anledning af et forslag fra [en repræsentant for Trame] om størrelsen af markedet for tretrådet snoet tråd (25 000 tons snarere end 35 000 tons beregnet på grundlag af den af producenterne oplyste afsætning)«

–        »[v]urdering af muligheden for at medtage tretrådet snoet tråd i handelsaftalen for det italienske marked«

–        »[i] øvrigt detaljeret drøftelse af priser og prisfastsættelse (inklusive tillægget) mellem Redaelli, CB, Itas, ITC, SLM og Trame«.

170    Denne fremstilling støtter Trames opfattelse, eftersom det fremgår af de beviser, som Kommissionen råder over, dvs. fortrinsvis det af ITC fremlagte håndskrevne referat af mødet, at det var i anledning af et forslag fra Trame, at der fandt en drøftelse sted om tretrådet snoet tråd. Det er derfor rimeligt at antage, at Trame, hvis denne allerede havde haft kendskab til, at club Italia omfattede dette produkt, utvivlsomt ikke ville have fundet det formålstjenligt at indlede en drøftelse herom, idet det i øvrigt fremgår af drøftelsen, at der var en væsentlig forskel i opfattelsen mellem parterne.

171    Endvidere har Kommissionen i bilag 1 til svarskriftet henvist til CB’s erklæring af 26. december 2002, hvoraf det fremgår, at mødet den 28. februar 2002 drejede sig om muligheden for at medtage tretrådet snoet tråd i handelsaftalen for det italienske marked (Valutazioni per l’inserimento del prodotto cd. »trescia« nell’accordo commerciale per il mercato italiano). Dette bevis, der gengives i andet led i præmis 169 ovenfor, støtter ligeledes Trames opfattelse, hvorefter det ikke er godtgjort, at denne vidste eller burde have vidst, at de drøftelser i club Italia, der fandt sted, før Trame tilsluttede sig klubben i marts 1997, allerede omfattede tretrådet snoet tråd.

172    Ikke desto mindre finder Kommissionen, at det fremgår af ITC’s håndskrevne referat (bilag B.2 til svarskriftet), at denne aftale allerede omfattede tretrådet snoet tråd, eftersom drøftelsen fandt sted på baggrund af præcise taloplysninger om såvel mængden af som prisen for dette produkt, som virksomhederne vanskeligt havde kunnet drøfte, hvis de ikke på forhånd havde haft kendskab til dem.

173    Retten finder, at fortolkningen af det af ITC udarbejdede håndskrevne referat ikke er egnet til at bortvejre den tvivl, den nærer. De mængder og priser, der er tale om, blev nemlig fremført under de drøftelser, der efterfulgte Trames forslag om at vurdere muligheden for at medtage tretrådet snoet tråd i club Italia, i det mindste for så vidt angår andre producenter end underskriverne af aftalen af december 1995. De forskellige producenter, der deltog i mødet, kunne således have fremlagt oplysningerne, navnlig de anvendte priser. Desuden er de pågældende mængder omtrentlige og ikke præcise i egentlig forstand. De er angivet i tusinder af enheder.

174    Endvidere bemærkes, at Trames opfattelse underbygges af de to erklæringer, som er blevet fremlagt vedrørende dette punkt til støtte for selskabets argumentation på baggrund af Kommissionens argumentation, nemlig erklæringen fra henholdsvis en repræsentant for Tréfileurope (bilag 10 til stævningen) og en repræsentant for ITC (bilag Z.1 til replikken), som angives at have været blandt de tilstedeværende på mødet den 28. februar 2000 (jf. afsnittene om dette møde i bilag 3 til den anfægtede afgørelse og præmis 152 ovenfor).

175    Sammenfattende fremgår det af det ovenstående, at Kommissionen ikke kan godtgøre i fornødent omfang, at Trame havde kendskab til eller ikke kunne være uvidende om, at club Italia vedrørte såvel syv- som tretrådet snoet tråd før mødet den 28. februar 2000, hvorunder Trame indledte drøftelsen herom, således som andre i mødet deltagende parter har oplyst, hvilket viser, at Trame før da ikke havde kendskab hertil.

 c) Prøvelse af beviserne vedrørende mødet den 6. marts 2000

176    For det tredje har Trame gjort gældende, at der ikke er noget bevis for, at club Italia rent faktisk medtog tretrådet snoet tråd i kartellet efter mødet den 28. februar 2000. Efter Trames opfattelse kan dokumentet vedrørende mødet den 6. marts 2000 (bilag 7 til stævningen) ikke påberåbes i denne forbindelse, da det ikke vedrører forhåndsfordeling af markedsandele eller af kunder for fremtiden, men kun historiske oplysninger om »leverancer foretaget af producenterne i 1999«. Trame har i denne forbindelse påberåbt sig ITC’s erklæringer til Kommissionen (bilag 8 til stævningen) og erklæringen fra en repræsentant for denne virksomhed (bilag Z.1 til replikken), som faktisk og udtrykkeligt underbygger denne opfattelse.

177    Det fremgår imidlertid af afsnittet vedrørende mødet den 6. marts 2000 i bilag 3 til den anfægtede afgørelse, at følgende punkter blev drøftet på dette møde, der efterfulgte mødet den 28. februar 2000, og hvori deltog Redaelli, Itas, ITC, Tréfileurope, SLM og Trame:

–        »Referatet af dette møde indeholder en meget udførlig liste over de 80 (italienske) kunder, for hvilke leveringen af tretrådet snoet tråd er fordelt mellem Redaelli, ITC, CB, Itas, SLM, Trame og [Tréfileurope].«

–        »Ifølge CB omfattede denne tildeling kunder til tretrådet snoet tråd og kunder til syvtrådet snoet tråd.«

178    Den første oplysning hidrører fra ITC, der har fremlagt det pågældende håndskrevne referat, mens den anden hidrører fra CB, der i forbindelse med sin anmodning om bødenedsættelse har oplyst, hvad der blev drøftet på dette møde, hvori CB i ITC’s referat dog ikke angives at have deltaget.

179    I modsætning til hvad Trame har gjort gældende, kan der ikke drages den konklusion, at det ikke kan udledes af ITC’s håndskrevne referat, at der fandt drøftelser om tretrådet snoet tråd sted inden for rammerne af club Italia.

180    Således som Kommissionen har anført i sine svar på foranstaltningerne med henblik på sagens tilrettelæggelse, fremgår det klart af referatet, at der på mødet den 6. marts 2000, hvori der deltog to repræsentanter for Trame, fandt en detaljeret drøftelse sted om levering af tretrådet snoet tråd fra otte virksomheder (Redaelli, ITC, CB, Itas, SLM, Trame, Tréfileurope og Tycsa), der vedrørte snesevis af italienske kunder.

181    Det udtryk, der anvendes i referatet i denne forbindelse til at beskrive tabellen over leverancerne, er »kvoter – fortegnelse over kunder« (Quote – elenco clienti). I denne forbindelse er det ikke i sig selv afgørende, om drøftelserne vedrørte udførte leverancer eller leverancer, der skulle udføres, eftersom det mindst fremgår af dette referat – selv hvis de pågældende oplysninger blev givet med henvisning til fortiden – at de kan anses for at være foranlediget af drøftelser, som blev indledt den 28. februar 2000 med henblik på at overveje muligheden for at indgå en aftale om tretrådet snoet tråd, der vedrørte de otte virksomheder, hvortil der henvises i præmis 180 ovenfor, inden for rammerne af club Italia.

182    Endvidere er det med rette, når Kommissionen har bemærket, at markedet for tretrådet snoet tråd i Italien ifølge den tabel af 5. december 1995, der gengives i 409. betragtning til den anfægtede afgørelse, eller i det mindste de kvoter, som blev tildelt de producenter, der angives i tabellen, svarede til ca. 13 000 tons. På baggrund af de oplysninger, der gives i referatet af mødet den 6. marts 2000, svarer det antal tons, der blev fordelt mellem de forskellige i referatet angivne producenter, til en samlet mængde på omkring 12 000 tons. Det er derfor rimeligt at antage, at det produkt, der blev drøftet på mødet den 6. marts 2000, rent faktisk var tretrådet snoet tråd og ikke tre- og syvtrådet snoet tråd under et, således som CB har angivet. I modsat fald ville det antal tons, der skulle fordeles mellem club Italias medlemmer, have været væsentligt større.

183    Der må derfor gives Kommissionen medhold, når den har gjort gældende, at det kan foreholdes Trame og de øvrige deltagere i de nævnte to møder, at de, idet mindste fra og med møderne den 28. februar og den 6. marts 2000, hvoraf det fremgår, at der blev drøftet følsomme forretningsoplysninger vedrørende tretrådet snoet tråd, gav udtryk for en fælles vilje til at koordinere deres adfærd vedrørende dette produkt med henblik på bevidst at lade et praktisk samarbejde træde i stedet for de risici, som er forbundet med konkurrence, hvilket udgør en tilsidesættelse af artikel 101, stk. 1, TEUF.

 d) Prøvelse af beviserne vedrørende perioden efter den 6. marts 2000

184    For det fjerde er parterne uenige om, hvad der kan udledes af beviserne vedrørende perioden efter mødet den 6. marts 2000 for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt Trame vidste, at club Italia også vedrørte tretrådet snoet tråd.

185    Ifølge Trame var forsøget på også at lade club Italia omfatte tretrådet snoet tråd forgæves. Det fremgår bl.a. af erklæringerne fra repræsentanterne for Tréfileurope og ITC og af en senere tabel svarende til dok. 15905 i de administrative sagsakter (bilag 9 til stævningen), som Kommissionen har beskrevet som en »plan for tildeling af kvoter for 2001 og prognose for 2002«, og hvoraf det fremgår, at de angivne mængder kun vedrører syvtrådet snoet tråd, hvilket ifølge Trame beviser, at tretrådet snoet tråd ikke var genstand for et kartel mellem konkurrenter.

186    Ifølge Kommissionen er det åbenbart, at club Italia vedrørte tretrådet snoet tråd, hvilket fremgår af CB’s erklæring af 26. november 2002 (bilag B.1 til svarskriftet, s. 16942, 16945 og 16951 i de administrative sagsakter), hvori det angives, at dette produkt blev omtalt på møderne den 13. marts 2000, den 10. april 2001 og den 16. september 2002, samtidig med drøftelserne om syvtrådet snoet tråd.

187    Det skal imidlertid bemærkes, at de oplysninger, CB har givet i sin erklæring af 26. november 2002, kun består i udsagn på nogle få ord, der som sådanne ikke indeholder beviser, der underbygger indholdet.

188    Med hensyn til møderne den 13. marts 2000, den 10. april 2001 og den 16. september 2002 oplyste CB således, at det første, hvori Trame ikke blev angivet at have deltaget, var et »handelsrelateret møde: fordeling af kunder til syv- og tretrådet snoet tråd« (riunione commerciale: ripartizione clienti trefolo e treccia), at det andet, for hvilket Trame blev angivet at have deltaget, var et møde om »markedet for tretrådet snoet tråd: fordeling af kunder i Italien« (mercato della treccia: ripartizione clienti trefolo Italia), og at det tredje, for hvilket Trame blev angivet at have deltaget, var et »endeligt møde om fordelingen af markedet for produkterne syv- og tretrådet snoet tråd« (riunione definitiva per ripartizione clienti quote del mercato prodotti trefolo et treccia).

189    Til sammenligning har Kommissionen givet følgende oplysninger i afsnittene om disse møder i bilag 3 til den anfægtede afgørelse, hvor det for alles vedkommende angives, at Trame deltog:

–        Mødet den 13. marts 2000: »[d]røftelse om kunderne til syvtrådet snoet tråd (med angivelse af priser og mængder), herunder navnlig drøftelse om de kunder, der modtager leverancer fra Tycsa og DWK« og »[l]øbende drøftelse om situationen i Schweiz og Nederlandene (Svizzera – NL)« (CB nævnes ikke blandt de kilder, Kommissionen har henvist til for at underbygge indholdet i de nævnte oplysninger; den nævner kun ITC og SLM).

–        Mødet den 10. april 2001: »[d]røftelse om salg, tildeling af italienske kunder og fastsættelse af priser. Gennemgang af reglerne: Møder, ordinære medlemmer hver næstsidste mandag i måneden, (»kommercielle«) sælgere anden og sidste mandag i måneden. Noter af SLM om oplysningerne fra Tycsa«, »CB og Tréfileurope bekræfter mødet« og »ifølge CB ligeledes tildeling af kunder for Italien«.

–        Mødet den 16. september 2002: »[m]øde med henblik på tildeling af kvoter for tre- og syvtrådet snoet tråd og fastsættelse af priser«; der henvises til en intern e-mail med omtale af bl.a. råvareprisen og fremkomsten af en ny konkurrent, og »CB og Tréfileurope bekræfter mødet«.

190    Det fremgår således, at det kun er for det tredje møde, dvs. mødet den 16. september 2002, at Kommissionen gav en fuld beskrivelse af det, CB havde forklaret den, nemlig at drøftelserne drejede sig om såvel syv- som tretrådet snoet tråd. På grund af manglen på beviser, der kan underbygge CB’s erklæringer, kan de derfor ikke anses for at have tilstrækkelig bevisværdi til at godtgøre, at de møder, som omtales i dem, drejede sig om tretrådet snoet tråd. Det kan nemlig tænkes, at CB rutinemæssigt gik ud fra, at samtlige drøftelser drejede sig om begge produkttyper, uden for alvor at have forsøgt at sondre, mens drøftelserne efter – f.eks. – Trames opfattelse kun drejede sig om syvtrådet snoet tråd, så længe selskabet ikke konkret drøftede tretrådet snoet tråd. Til sammenligning angives det for så vidt angår mødet den 13. marts 2000 i ITC’s anmodning om bødenedsættelse, at der »under mødet blev drøftet kunder til tretrådet snoet tråd« (durante la riunione si discute di clienti di trefolo).

191    Det fremgår imidlertid af de beviser, Kommissionen har fremlagt på dette punkt som svar på foranstaltningerne med henblik på sagens tilrettelæggelse, at der i det håndskrevne referat af mødet den 10. april 2001, som ITC har fremlagt for Kommissionen (bilag E.25 og E.26 til Kommissionens svar på FST), henvises til flere kunder ved navn og, antagelig, de mængder, der var blevet solgt i januar, februar og marts 2001. Navnet på og mængderne vedrørende mindst en af disse kunder er sammenfaldende med eller nærmer sig de tilsvarende oplysninger, der angives i referatet af mødet den 6. marts 2000. På samme måde omtales i den interne e-mail, hvortil der blev henvist i forbindelse med mødet den 16. september 2002 (bilag E.30 til Kommissionens svar på FST), fremkomsten af en ny konkurrent på markedet, som angives at udøve sin virksomhed inden for sektoren vedrørende tretrådet snoet tråd, og den omstændighed, at det blev drøftet, hvilken strategi der skulle anlægges for at imødegå dette.

192    Endvidere fremgår det af de beviser, der foreligger vedrørende mødet den 30. juli 2002 (bilag E.31 og E.32 til Kommissionens svar på FST) mellem Redaelli, CB, Itas, ITC, SLM og Trame, at dette møde navnlig vedrørte kunderne og minimumspriserne samt en »analyse af markedet for tretrådet snoet tråd i Italien« (jf. afsnittene om dette møde i bilag 3 til den anfægtede afgørelse). Om end visse oplysninger, der nævnes i det af ITC fremlagte håndskrevne referat af dette møde, vedrører syvtrådet snoet tråd, findes de i slutningen af dokumentet og følger efter angivelsen »trefolo«, hvilket giver grund til at antage, at alle de oplysninger, der kommer før denne angivelse, og som angår visse kunder, vedrører tretrådet snoet tråd.

193    På baggrund af disse forskellige beviser kan Kommissionen lægge til grund, at Trame, i det mindste fra og med møderne den 28. februar og den 6. marts 2000 og indtil den 19. september 2002, deltog i møder inden for rammerne af club Italia, der, overvejende eller som et underordnet punkt, havde til formål at koordinere de forskellige deltageres aktiviteter vedrørende tretrådet snoet tråd i Italien.

 e) Konklusion

194    Det fremgår af det ovenstående, at skønt det er godtgjort, at de fire oprindelige medlemmer af club Italia planlagde en overtrædelse, der både vedrørte syv- og tretrådet snoet tråd, er det ikke tilstrækkelig godtgjort, at Trame vidste eller burde have vidst, at de drøftelser, der fandt sted inden for rammerne af club Italia, ligeledes drejede sig om tretrådet snoet tråd, før dette spørgsmål blev drøftet på møderne den 28. februar og den 6. marts 2000.

195    Det følger ligeledes af de beviser, Kommissionen har anført – med forbehold af resultatet af prøvelsen af de argumenter, der er fremsat vedrørende Trames deltagelse i kartellet fra den 10. april 2001 til den 16. september 2002 – at det fremgår i tilstrækkeligt omfang, at der efter møderne den 28. februar og den 6. marts 2000 og indtil den 16. september 2002 fandt drøftelser sted om tretrådet snoet tråd inden for rammerne af club Italia med deltagelse af eller for at tage hensyn til Trame.

196    De nævnte beviser godtgør, at drøftelserne vedrørende tretrådet snoet tråd mindst drejede sig om udveksling af følsomme forretningsoplysninger, de afsatte mængder og de foreslåede priser for en række producenter samlet i club Italia, hvilket giver grundlag for at finde, at drøftelserne havde et konkurrencebegrænsende formål som omhandlet i artikel 101 TEUF.

197    Sammenfattende er den vurdering, Kommissionen har fremlagt i den anfægtede afgørelse vedrørende Trames deltagelse i konkurrencebegrænsende arrangementer, der angår såvel syvtrådet snoet tråd som tretrådet snoet tråd, delvis fejlagtig. På den ene side var det fejlagtigt, at Kommissionen holdt Trame ansvarlig for inden for rammerne af club Italia at have deltaget fra den 4. marts 1997 til den 28. februar 2000 i en overtrædelse, der vedrørte ikke blot syvtrådet snoet tråd, men også tretrådet snoet tråd, eftersom der ikke er ført tilstrækkeligt bevis for, at Trame vidste eller burde have vidst, at tretrådet snoet tråd allerede var genstand for en aftale mellem de fire oprindelige medlemmer af club Italia. På den anden side var det korrekt, at Kommissionen fandt, at Trame fra den 6. marts 2000 til den 19. september 2002 (med forbehold af resultatet af prøvelsen af det tredje anbringende, der drejer sig om ophøret af Trames deltagelse i kartellet fra og med den 10. april 2011) havde deltaget i konkurrencebegrænsende arrangementer vedrørende både syvtrådet snoet tråd og, på Trames initiativ, tretrådet snoet tråd.

198    Heraf følger, at der ligeledes er anledning til at annullere den anfægtede afgørelses artikel 1, nr. 17), i den udstrækning Kommissionen heri har fastslået, at Trames deltagelse i den omhandlede overtrædelse vedrører tretrådet snoet tråd fra den 4. marts 1997 til den 28. februar 2000. De øvrige konsekvenser af det ovenstående vurderes samlet efter prøvelsen af parternes argumenter.

 D – Perioden fra den 10. april 2001 til den 16. september 2002

 1. Parternes argumenter

199    Trame har bestridt, at selskabet deltog i kartellet i perioden efter mødet den 10. april 2001. Det kan således fastslås ud fra et ITC-dokument vedrørende mødet den 30. august 2001, at »Trame ikke ønsker at være en del af kartellet«. Endvidere angives det i en erklæring fra en repræsentant for Tréfileurope, at Trame »allerede i 2001 trak sig endeligt ud af club Italia ved udtrykkeligt at tilkendegive, at virksomheden ikke ville acceptere de øvrige deltageres forslag til fordeling af markedsandele for snoet tråd«, og at »denne afstandtagen blev forstået fuldt ud af club Italias medlemmer«. Trame deltog ikke i kartellet i et år og fem måneder, skønt deltagerne mødtes 93 gange i denne periode.

200    Trame har hvad dette angår gjort gældende, at selskabet ikke kan kritiseres for sin deltagelse i mødet den 16. september 2002 i de lokaler, der tilhører Federazione imprese siderurgiche italiane (Federacciai, sammenslutningen af italienske jern- og stålvirksomheder). På dette tidspunkt var det åbenbart for samtlige medlemmer af club Italia, at Trames deltagelse ikke havde noget konkurrencebegrænsende formål, eftersom Trame afslog de foreslåede markedsandele. Trame har ligeledes gjort gældende, at denne ikke kan lægges den del af overtrædelsesperioden, som fulgte efter mødet den 10. april 2001, til last med den begrundelse, at medlemmerne af club Italia fortsatte med at drøfte Trame. Flere dokumenter, hvortil Kommissionen har henvist på dette punkt, indeholder ingen forretningsmæssige oplysninger om Trame, men undertiden blot dennes navn. Selv i de dokumenter, hvor der gives en forretningsmæssig oplysning om Trame, er der tale om let tilgængelige oplysninger (jf. s. 16166 og 16807 i de administrative sagsakter). Hvad dette angår angives det i en erklæring fra en repræsentant for ITC, at »Trame i løbet af 2001 tog endeligt afstand fra club Italia og udtrykkeligt tilkendegav, at selskabet ikke var interesseret i det forslag om deling af markedet for snoet tråd, som de øvrige virksomheder havde fremsat«, at »denne afstandtagen klart blev opfattet og forstået af såvel [ITC] selv som de øvrige deltagere i club Italia«, at »[d]et kunne forekomme – selv efter Trames afstandtagen – at nogle virksomheder henviste til Trame« på møder i club Italia, men at »der imidlertid var tale om marginale hændelser uden relevans for indholdet af det kartel, der påtales i den anfægtede afgørelse«, og at »Trame i realiteten på det tidspunkt havde afbrudt sin deltagelse i club Italia, og at det ikke forekom [ITC], at Trame gav medlemmerne af club Italia følsomme oplysninger af forretningsmæssig art«.

201    Kommissionen har henvist til, at den har godtgjort, at Trame deltog i club Italia fra den 4. marts 1997 til den 19. september 2002, herunder i perioden efter den 10. april 2001 (jf. bl.a. 469. og 470. betragtning til den anfægtede afgørelse). Bortset fra møderne den 10. april 2001 og den 16. september 2002, som Trame har indrømmet at have deltaget i, blev Trame drøftet ved andre lejligheder, hvor der blev henvist konkret til virksomheden og dennes adfærd på markedet.

202    For så vidt angår et af ITC-dokumenterne vedrørende mødet den 30. august 2001 er det ikke givet, at det kartel, hvortil der henvises, er det paneuropæiske kartel eller club Italia. En sådan angivelse udgør i øvrigt ikke en offentlig afstandtagen fra kartellet fra Trames side. Desuden henviser sætningen »vore konkurrenter har også kendskab til dette initiativ« til den sætning, der kommer før oplysningen om, at »Trame ikke ønsker at være en del af kartellet«, nemlig sætningen om, at »Trame: fastholder at ville afhænde virksomheden i forbindelse med tre- og syvtrådet snoet tråd«. Det er denne oplysning, samtlige konkurrenter kender, og ikke den omstændighed, at Trame ikke deltog i kartellet. Med hensyn til det dokument, der findes på s. 16166 i sagsakterne, har Kommissionen bemærket, at det indeholder oplysninger for et kvartal (tredje kvartal) og oplysninger for »de første ni måneder«. De pågældende oplysninger er detaljerede og vedrører syv virksomheder (herunder Trame). Sådanne oplysninger kan hvad de for Trame gældende oplysninger angår kun hidrøre fra denne. Med hensyn til det dokument, der findes på s. 16807 i sagsakterne, indeholder det kilden til visse oplysninger nederst på siden, og det er åbenbart, at oplysningerne hidrører fra de virksomheder, som deltager i kartellet.

 2. Rettens bemærkninger

203    Inden for rammerne af dette anbringende har Trame bestridt, at denne deltog i den enkelte overtrædelse i hele perioden fra den 10. april 2011, på hvilken dato det næstsidste møde i club Italia, som Trame deltog i, fandt sted, til den 16. september 2002, som er datoen for det sidste møde i club Italia, som Trame deltog i (herefter »perioden på et år og fem måneder«).

 a) Beviser anført med henblik på at pålægge Trame ansvar for overtrædelsen

204    For at godtgøre, at Trame deltog i den enkelte overtrædelse i perioden på et år og fem måneder, anførte Kommissionen følgende fem beviser i den anfægtede afgørelse (jf. ligeledes præmis 71 ovenfor).

205    For det første bemærkede Kommissionen følgende i 470. betragtning til den anfægtede afgørelse:

»[...] i modsætning til hvad Trame har hævdet, råder Kommissionen over beviser for, at Trame fortsatte med at deltage i kartellet, ikke kun på møderne den 10. april 2001 og den 16. september 2002, som Trame har indrømmet at have deltaget i, men også [på mødet den] 30. juli 2002, og Trame fortsatte med at blive drøftet, indtil overtrædelsen ophørte.«

206    Hvad de beviser angår, som Kommissionen påberåbte sig for at godtgøre, at »Trame fortsatte med at blive drøftet, indtil overtrædelsen ophørte«, henvises der i en fodnote knyttet til 470. betragtning til den anfægtede afgørelse til bl.a. følgende møder:

»[...] møderne [...] den 10. juni 2001, den 12. juli 2001, den 30. august 2001, den 1. oktober 2001, den 23. oktober 2001, den 11. januar 2002, den 22. januar 2002, den 1. marts 2002, den 10. juni 2002, hvortil der henvises i bilag 3 til [den anfægtede afgørelse]«.

207    For det andet anførte Kommissionen i 471. betragtning til den anfægtede afgørelse som svar til Trame, der havde påberåbt sig et ITC-dokument vedrørende mødet den 30. august 2001 (bilag 11 til replikken), følgende:

»Trame henviser ligeledes til mødet den 30. august 2001, hvorpå [det skulle være blevet tilkendegivet, at Trame havde] »valgt ikke at være en del af kartellet« som belæg for, at selskabet på det tidspunkt ikke længere deltog i kartellet. Kommissionen anser det imidlertid ikke for givet, at det »kartel«, hvortil der blev henvist i tilkendegivelsen, er kartellet vedrørende forspændingsstål eller club Italia. Under alle omstændigheder fortsatte Trame med at være aktivt til stede, og virksomheden blev fortsat taget i betragtning og drøftet på forskellige møder i club Italia om priserne og fordelingen af kunder efter dette tidspunkt. Den nævnte tilkendegivelse kan følgelig ikke karakteriseres som en offentlig afstandtagen fra kartellet [...]«

208    For det tredje anførte Kommissionen ligeledes følgende for at underbygge, at Trame havde deltaget i kartellet i perioden på et år og fem måneder:

»Desuden har SLM bekræftet, at Trame deltog i møderne i club Italia, og Tréfileurope har bekræftet, at Trame deltog i club Italia, selv da der opstod spændinger mellem Trame og de øvrige medlemmer af gruppen« (472. betragtning til den anfægtede afgørelse, mod slutningen).

209    Kommissionen fastslog følgelig, at »[Trames] deltagelse i club Italia begyndte [...] den 4. marts 1997 og fortsatte uden afbrydelse til den 19. september 2002 [hvor kontrolundersøgelserne fandt sted]« (473. betragtning til den anfægtede afgørelse, mod slutningen).

 b) Prøvelse

210    Som grundlag for at fastslå, at Trame havde deltaget i kartellet i perioden på et år og fem måneder, kombinerede Kommissionen to rækker af beviser: dels de beviser, hvori Trame angives at have deltaget i flere møder i perioden på et år og fem måneder, dels de beviser, hvori Trame angives at have deltaget kontinuerligt i overtrædelsen, selv om selskabet ikke deltog i møderne i club Italia.

 Beviser for Trames direkte deltagelse i møderne

211    Det fremgår af det ovenstående, at Trame for så vidt angår perioden på et år og fem måneder kun har indrømmet at have deltaget i to møder, hvori der deltog medlemmer af club Italia, nemlig mødet den 10. april 2001 og mødet den 16. september 2002 i begyndelsen og slutningen af perioden, mens Kommissionen i den anfægtede afgørelse har henvist til et tredje møde, nemlig mødet den 30. juli 2002.

212    Kommissionen har som svar på foranstaltningerne med henblik på sagens tilrettelæggelse oplyst, at det af den erklæring, CB har afgivet i forbindelse med sin anmodning om bødenedsættelse, fremgår, at Trame deltog i mødet i club Italia den 30. juli 2002. Dette er det eneste dokument, hvortil Kommissionen har henvist på dette punkt. I erklæringen angives Trame at have været blandt deltagerne i mødet den 30. juli 2002, der beskrives som et »møde med henblik på en analyse af markedet for tretrådet snoet tråd i Italien« (bilag E.32 til Kommissionens svar på FST).

213    Denne oplysning, der gives i et afsnit i en sammenfattende oversigt over de forskellige møder i club Italia, underbygges imidlertid ikke af andre beviser, der bekræfter den. Det håndskrevne referat af dette møde, som ITC har fremlagt i forbindelse med sin anmodning om bødenedsættelse, og hvortil Kommissionen ligeledes har henvist i afsnittet vedrørende mødet den 30. juli 2002 i bilag 3 til den anfægtede afgørelse, indeholder hverken nogen henvisning til Trames tilstedeværelse på dette møde eller oplysninger vedrørende Trame (s. 16194-16197 i de administrative sagsakter).

214    De eneste beviser, der gør det muligt at godtgøre i fornødent omfang, at Trame deltog i møderne i club Italia i perioden på et år og fem måneder, er følgelig dem, hvortil der henvises i den anfægtede afgørelse for så vidt angår møderne den 10. april 2001 og den 16. september 2002 i Federacciais lokaler.

 Beviser for, at Trame blev omtalt i sit fravær

215    Bortset fra ovennævnte beviser finder Kommissionen, at Trames deltagelse i kartellet i perioden på et år og fem måneder ligeledes fremgår af den omstændighed, at Trame på flere møder blev drøftet af de øvrige medlemmer af club Italia, også selv om virksomheden ikke var til stede. Efter Kommissionens opfattelse kunne sådanne drøftelser kun finde sted, hvis Trame var fortsat med at underrette de øvrige club Italia-medlemmer om sine forhold, hvilket vidner om, at Trames deltagelse i denne komponent i overtrædelsen var kontinuerlig.

 – Erklæringerne fra SLM og Tréfileurope

216    Indledningsvis bemærkes, at det fremgår af den anfægtede afgørelse, at Kommissionen fandt, at dens beviser for, at Trame deltog i kartellet på trods af sit fravær fra møderne i club Italia i perioden fra den 10. april 2001 til den 16. september 2002, bekræftes at de erklæringer, SLM og Tréfileurope havde afgivet.

217    Kommissionen har som svar på foranstaltningerne med henblik på sagens tilrettelæggelse fremlagt indholdet af en skrivelse af 25. oktober 2002 fra SLM til Kommissionen (bilag E.36 til Kommissionens svar på FST), hvoraf det fremgår, at to repræsentanter for SLM deltog i møder med repræsentanter for andre italienske producenter mod slutningen af 1999 og i 2000, 2001 og 2002.

218    SLM har i denne forbindelse henvist til Redaelli, CB, Itas, ITC, Tréfileurope og Trame for så vidt angår møderne på ledelsesniveau og til Redaelli, CB, Itas, ITC, Tréfileurope, Trame og Tycsa for så vidt angår møderne på sælgerniveau.

219    Det fremgår ligeledes af den anfægtede afgørelse, at Kommissionen over for Trames bemærkning om, at det ikke er angivet udtrykkeligt i erklæringen fra SLM, hvornår de møder fandt sted, hvorpå den ene eller den anden af de af SLM angivne repræsentanter for Trame deltog, anførte, at erklæringen »suppleres af samtidige dokumenter med angivelse af de nøjagtige datoer for de pågældende møder« (fodnote knyttet til 472. betragtning til den anfægtede afgørelse).

220    Således som Kommissionen i øvrigt har bemærket, kræver erklæringen fra SLM som sådan derfor andre beviser, for at dens indhold kan anses for underbygget. Desuden skal det vedrørende dette punkt bemærkes, at Kommissionen i den anfægtede afgørelse fandt, at de oplysninger, SLM havde fremlagt under den administrative procedure, ikke tilførte nogen væsentlig merværdi i forhold til de oplysninger, Kommissionen allerede rådede over. Bl.a. anførte Kommissionen, at beskrivelsen af de møder, som havde fundet sted på ledelses- og sælgerniveau, var upræcis og allerede fremgik af eksisterende beviser (1126.-1129. betragtning til den anfægtede afgørelse).

221    Med hensyn til indholdet af de af Tréfileurope afgivne erklæringer har Kommissionen som svar på foranstaltningerne med henblik på sagens tilrettelæggelse angivet, at den ikke kan oplyse flere enkeltheder om spændingerne mellem Trame og de medlemmer af club Italia, hvortil denne har henvist, eftersom den først fik kendskab til spændingerne gennem Tréfileuropes erklæring. Det fremgår ligeledes af sagens akter, at skønt denne virksomhed har henvist til Trame for så vidt angår perioden fra 1997 til begyndelsen af 2001, er Trame ikke nævnt specifikt i de efterfølgende henvisninger til »italienerne«, navnlig for så vidt angår perioden efter indlemmelsen af de italienske virksomheder i club Europe. Desuden er Trame ikke en af de virksomheder, Tréfileuropes repræsentant husker at have mødt på de første møder om indlemmelsen i maj og oktober 2000 (bilag F.5 til Kommissionens svar på foranstaltningerne med henblik på bevisoptagelse).

222    Ligeledes må, på dette punkt, de erklæringer, Tréfileurope har afgivet i forbindelse med sin anmodning om bødenedsættelse, for at kunne tages i betragtning underbygges af beviser, der gør det muligt at anse det for tilstrækkeligt godtgjort for så vidt angår perioden på et år og fem måneder, at Trame deltog i kartellet, selv om Kommissionen ikke kan bevise, at Trame deltog direkte i møderne i club Italia i perioden fra den 10. april 2001 til den 19. september 2002. Henvisningen til, at Trame er en italiensk producent, eller til, at Trame fra marts 1997 til april 2001 sammen med »italienerne« deltog i club Italias nationale dimension, kan ikke i sig selv være tilstrækkelig i denne henseende uden et bevis for, at deltagelsen fortsatte til og med september 2002.

 – Mødet den 10. juni 2001

223    Det første møde, hvortil Kommissionen har henvist for at godtgøre, at Trame efter mødet den 10. april 2001 fortsatte med at deltage i club Italia, er det møde, der fandt sted to måneder senere, nemlig den 10. juni 2001. I afsnittet vedrørende dette møde i bilag 3 til den anfægtede afgørelse angav Kommissionen, at følgende var til stede: Redaelli, Itas, ITC, Tréfileurope og SLM samt en person, der arbejdede for CB og Austria Draht.

224    I det nævnte afsnit fremstillede Kommissionen indholdet af mødet den 10. juni 2001 som følger: »[t]abel, der viser markedsandelene i tons og procent for dels [Redaelli, CB, Itas, ITC, Tréfileurope og SLM] (svarende til 89% af markedet eller 106 800 tons) og Trame, dels TY, DWK, Austria, svarende til 13 200 tons eller 11% af markedet)«.

225    Disse oplysninger hidrører fra et dokument beslaglagt hos ITC under kontrolundersøgelsen (bilag E.37 til Kommissionens svar på FST).

226    I tabellen sondres der, således som Kommissionen i øvrigt har bemærket, mellem to grupper virksomheder: dels de vigtigste medlemmer af club Italia, nemlig de fire oprindelige medlemmer (Redaelli, CB, Itas og ITC), Tréfileurope, som koordinerede club Italia og club Europe, samt SLM, der på dette tidspunkt ligeledes eksporterede til lande uden for Italien, dels de øvrige virksomheder med afsætning i Italien, nemlig Trame, Tycsa, DWK og Austria Draht.

227    Tabellen indeholder ligeledes tre kolonner ud over virksomhedernes navne. Den første kolonne vedrører mængder og fordeler 120 000 tons mellem de førnævnte to grupper. Den anden kolonne angiver den andel i procent, som de nævnte mængder repræsenterer inden for de to grupper (svarende til i alt 89% for producenterne i første gruppe og 11% for virksomhederne i anden gruppe). Den tredje kolonne indeholder to former for værdier, nemlig genberegnede procentdele for producenterne i første gruppe (disse procentdele afspejler fordelingen mellem producenterne i første gruppe af de mængder, som kun disse seks producenter, ikke samtlige producenter, har afsat) og nye afrundede mængder for producenterne i anden gruppe (disse mængder stiger fra 13 200 til 14 000 tons).

228    For Trame angives følgende tal i tabellen: 4 920 tons (første kolonne), 4,10% (anden kolonne) og 5 500 tons (tredje kolonne). Til sammenligning er tallene for ITC 22 500 tons (første kolonne), 18,75% (anden kolonne, svarende til ITC’s andel af den samlede mængde på 120 000 tons) og 21,07% (tredje kolonne, svarende til ITC’s andel, når kun den afsætning lægges til grund, som de seks producenter i første gruppe tegnede sig for).

229    Gengivet på denne måde er indholdet af det omhandlede møde ikke tilstrækkeligt til at godtgøre, at ovennævnte oplysninger hidrører fra Trame.

230    Den pågældende drøftelse fandt nemlig sted mellem repræsentanter for de seks producenter i første gruppe, og det kan antages, at de skønnede, hvor store mængder der blev afsat af virksomhederne i anden gruppe på det italienske marked. Sådanne skøn kunne være nøjagtige, således som det er tilfældet med tallene i første kolonne, men det kan bero på kendskab til markedet og dets aktører. Det kan ikke undre, at de seks største producenter, der tilsammen repræsenterer næsten 90% af de afsatte mængder, i et forsøg på at fastslå markedsandelene kan vurdere, hvor store mængder der afsættes af de øvrige fire producenter, som er aktive på markedet. En sådan forklaring er mindst lige så sammenhængende og sandsynlig som den, der er fremført at Kommissionen, som finder, at kun Trame kan være kilden til tallene for denne virksomhed i den tabel, som blev drøftet på et møde, hvori de seks største italienske producenter deltog.

 – Mødet den 12. juli 2001

231    Det andet møde, hvortil Kommissionen har henvist, er mødet den 12. juli 2001. I afsnittet vedrørende dette møde i bilag 3 til den anfægtede afgørelse har Kommissionen angivet, at følgende var repræsenteret: Redaelli, CB, Itas, ITC, Tréfileurope og SLM samt DWK, WDI og Nedri.

232    I det nævnte afsnit anførte Kommissionen bl.a., at mødet den 12. juli 2001 drejede sig om det europæiske marked, herunder navnlig de italienske producenters krav om at blive tildelt 60 000 tons. Kommissionen bemærkede udtrykkeligt, at det fremgik af det af ITC fremlagte håndskrevne referat af mødet, at deltagerne »specifikt drøftede, hvor stor en eksport Itas, CB, ITC og SLM, men ikke Trame og Redaelli, havde haft i perioden juni 2000 til juni 2001«. Ifølge noterne udgjorde »disse fire virksomheders samlede eksport af syvtrådet snoet tråd [...] 32 872 tons, som blev udført til 14 lande, og som fordelte sig som følger: »Itas 2 889 tons, CB 12 427 tons, ITC 12 861 tons, SLM 2 685 tons, AFT: -, Redaelli 17 000 tons (+ 4 000 tons tretrådet snoet tråd og 5 000 tons valsetråd), Trame 1 000 tons (som ITC)««. I noterne angives endvidere »30 862 MT-aftalen + 10% tillæg (delt mellem alle italienerne)«. Det angives ligeledes, at det fremgår af Nedris og SLM’s noter, at der for CB, Itas, ITC og SLM blev nævnt de vigtigste eksportlande.

233    Ovenstående oplysninger hidrører fra de forberedende noter til et af Nedri udarbejdet håndskrevet referat af mødet, fra dokumenter beslaglagt hos ITC, SLM og Itas, fra oplysninger fremlagt af CB, SLM og Tréfileurope i forbindelse med deres samarbejde med Kommissionen og fra et håndskrevet referat af mødet udarbejdet af ITC (bilag E.38 til Kommissionens svar på FST). Det bemærkes i denne forbindelse, at Kommissionen råder over talrige beviser for, hvad mødet den 12. juli 2001 drejede sig om. Dette er så meget desto mere bemærkelsesværdigt, som disse beviser hidrører fra medlemmer af begge de klubber, der deltog i mødet, nemlig club Europe og club Italia.

234    Dokumenteret på denne måde kan det ikke ud fra indholdet af mødet den 12. juli 2001 som sådant godtgøres, at Trame på trods af sit fravær på mødet fortsatte med at deltage i club Italia.

235    I flere dokumenter henvises der rent faktisk til en mængde på 1 000 tons, der svarer til Trames »leverancer fra Italien til udlandet«. Denne oplysning forekommer imidlertid kun som et underordnet punkt i drøftelserne. Den nævnte afsætning består i øvrigt sandsynligvis i afsætning foretaget af Trame i Det Forenede Kongerige, som ifølge den anfægtede afgørelse ikke var en del af de stater, kartellet omfattede. Under en drøftelse mellem medlemmerne af club Italia og medlemmerne af club Europe om det europæiske marked, herunder Det Forenede Kongerige og Irland, er det mere sandsynligt, at oplysningen om Trame blev givet af en virksomhed, som deltog i mødet, på dens eget initiativ og ikke, som anført af Kommissionen, efter anmodning fra Trame, som på denne måde ønskede at opnå en andel af den eksportkvote, der blev tildelt italienerne af club Europe for så vidt angår de områder, denne klub vedrørte. Det fremgår ligeledes af de dokumenter, som er blevet fremlagt vedrørende mødet, at drøftelserne hovedsageligt drejede sig om den eksport, CB, Itas, ITC og SLM tegnede sig for, og for hvilken der angives præcise oplysninger, mens dette ikke er tilfældet for Redaellis og Trames vedkommende.

236    En række dokumenter har en særlig bevisværdi på dette punkt. Det drejer sig først og fremmest om et dokument, som SLM fremlagde for Kommissionen den 25. oktober 2002 (s. 16807 i de administrative sagsakter), og som vedrører mødet den 12. juli 2001. I en »oversigt over leverancer fra Italien til udlandet« henvises der rent faktisk i dokumentet til »leverancer fra Trame 1 000 tons«. Oversigten i dokumentet indeholder imidlertid to andre henvisninger, nemlig dels »leverancer fra gruppen 30 872 tons«, dels »leverancer Redaelli 17 000 tons (+ 4 000 tons tretrådet snoet tråd og 5 000 tons valsetråd)«. Ligeledes fremgår det af en anden del af dokumentet, at leverancerne fra gruppen fordeler sig som følger: »Itas 2 889, CB 12 427 tons, ITC 12 861 tons, SLM 2 685 tons, AFT: -, i alt 30 872«, og at »de for italienerne vigtige lande« er »Itas: Tyskland, CB: Tyskland og Frankrig, ITC: Frankrig, SLM: Tyskland og Frankrig«. Der sondres således klart i dokumentet mellem »gruppen« og Trame, der ikke angives som et medlem af nævnte gruppe.

237    Det er således ikke »uden nogen tvivl«, således som Kommissionen finder, at angivelsen »30 862 aftale MT + 10% tillæg (delt mellem alle italienerne)« i et dokument fra Nedri (s. 30850 i de administrative sagsakter) og i et dokument fra ITC (s. 5022 i de administrative sagsakter) omfatter Trame, eftersom det fremgår af ovennævnte dokumenter – eksplicit i dokumenterne fra SLM og Nedri og implicit i dokumentet fra ITC – at udtrykket »italienerne« henviser til »Itas, CB, ITC og SLM« og ikke til Trame.

 – SLM’s e-mail til ITC af 13. juli 2001

238    I sine svar på foranstaltningerne med henblik på sagens tilrettelæggelse har Kommissionen anført, at SLM i en e-mail beslaglagt under kontrolundersøgelsen den 13. juli 2001 (s. 5272 i de administrative sagsakter) tilsendte ITC en tabel med overskriften »Syvtrådet snoet tråd 2001« med oplysninger om de mængder, som ti virksomheder, nemlig Redaelli, CB, Itas, ITC, Tréfileurope, SLM, Trame, Tycsa, DWK og Austria Draht, havde afsat i 2001 for en lang række kunder (jf. afsnittet vedrørende dette dokument i bilag 3 til den anfægtede afgørelse, idet der henvises til tabellen som et vedhæftet dokument under benævnelsen »trefolo pulito«). Det er i øvrigt den samme tabel som den, der var vedhæftet en e-mail, som SLM tilsendte ITC den 4. februar 2002 (s. 5281 i de administrative sagsakter), og hvori der denne gang blev henvist til den under benævnelsen »ipotesis mercato trefolo 2002«.

239    Efter Kommissionens opfattelse fremgår det af ovennævnte oplysninger, herunder navnlig den omstændighed, at tabellen omfatter det nøjagtige antal tons pr. kunde og de i procent udtrykte supplerende kvoter for hver enkelt virksomhed, at de nævnte oplysninger på ingen måde udgør generelle oplysninger, som er lette at indhente hos kunder eller hos de øvrige producenter, således som Trame har hævdet.

240    Det fremgår rent faktisk af tabellen, at der for 400 italienske kunder gives præcise oplysninger (generelt afrundet til 10 eller 5 enheder) for de mængder, de ovennævnte ti virksomheder har afsat. Det skal imidlertid bemærkes, at der i tabellen – i modsætning til hvad Kommissionen har hævdet, og således som Trame har påpeget – endnu en gang sondres mellem to grupper aktører. Det fremgår således af den endelige sammenfatning, hvori de mængder syvtrådet snoet tråd, der var blevet afsat på det italienske marked (svarende til 119 200 tons i 2001), fordeles på de ti virksomheder, at der sondres mellem på den ene side Redaelli, CB, Itas, ITC, Tréfileurope og SLM, for hvilke der ligeledes anføres oplysninger for gennemført og foreløbig afsætning (»percentuali spettanti« / »percentuali provenforis.« / »quote spettenti« / »quote provenforisorie« / »differenze«), og på den anden side de øvrige aktører, nemlig Trame, Tycsa, DWK og Austria Draht, for hvilke der kun angives oplysninger for de i 2001 afsatte mængder og de procentdele, de repræsenterer (for Trame følgende oplysninger: »6 960 tons«, dvs. »5,84%« af de i 2001 afsatte 119 200 tons; Trame angives ligeledes at have været leverandør til 20 i tabellen anførte kunder).

241    Henset til denne sondring kan det følgelig ikke på forhånd udelukkes, således som Kommissionen finder, at de oplysninger, der gives i tabellen vedrørende Trame, Tycsa, DWK og Austria Draht (hvorved sidstnævnte virksomhed befandt sig i en særlig situation, idet dens handelsagent i Italien ligeledes arbejdede for CB), består i skøn foretaget af Redaelli, CB, Itas, ITC, Tréfileurope og SLM på baggrund af de oplysninger, de råder over sammen, eller på baggrund af de kontakter, de måtte have til deres kunder.

242    Det skal ligeledes bemærkes, at visse angivelser i den tabel, SLM tilsendte ITC pr. e-mail af 13. juli 2001, fremstår som hypoteser, således som det eksempelvis fremgår af angivelserne »???«, »??? TM« og »??? TYS« i en kolonne med overskrifter »Noter« ud for oplysningerne for de ti producenter.

243    Endvidere bemærkes, at tabellen ikke er helt ny, men indgår i en kontinuerlig bestræbelse, der siden 1995 var blevet udfoldet i club Italia for at identificere kunderne til og de leverede mængder af syvtrådet snoet tråd (441. betragtning ff. til den anfægtede afgørelse). En meget lang række beviser hvad dette angår blev beslaglagt af Kommissionen under kontrolundersøgelserne eller er blevet fremlagt i forbindelse med anmodningerne om bødenedsættelse, og det fremgår af disse, at der gentagne gange blev udarbejdet lister over kunder for at specificere og skønne, hvor store mængder medlemmerne af club Italia og andre producenter i Italien afsatte. Der foreligger f.eks. en tabel med overskriften »mercato italiano trefolo CAP anno 98«, hvori der opregnes 383 kunder med oplysninger for Redaelli, CB, Itas, ITC og Tréfileurope, og som har tomme kolonner for SLM, Trame, DWK og Austria Draht (jf. afsnittet vedrørende 1998 i bilag 3 til den anfægtede afgørelse) (s. 29639-29646 i de administrative sagsakter). I andre tabeller henvises der til »ripartizione spedizione trefolo italia anno 1998 in ton« med en sammenligning vedrørende 1999 og »ripartizione spedizione trefolo italia anno 1999 in ton« for en meget lang række kunder for så vidt angår Redaelli, CB, Itas, ITC og Tréfileurope (s. 29655-29670 i de administrative sagsakter). Der findes andre tabeller med oplysninger vedrørende Trame, SLM, Austria Draht, DWK og Tycsa ud over henvisninger til Redaelli, CB, Itas, ITC og Tréfileurope (s. 5640-5643 og 29671-29689 i de administrative sagsakter).

 – Mødet den 30. august 2001

244    Det tredje møde, hvortil Kommissionen har henvist, er mødet den 30. august 2001. I afsnittet vedrørende dette møde i bilag 3 til den anfægtede afgørelse anførte Kommissionen bl.a., at der på mødet, hvori Itas, ITC og SLM deltog, var blevet drøftet en »nøje tildeling af kunder, herunder til SLM, Redaelli, CB, Trame og [en person, der arbejdede for CB og for Austria Draht]«, og at »Trame ønskede at sælge sine fabrikker« og »havde valgt ikke at være en del af kartellet«.

245    Disse oplysninger hidrører fra to dokumenter vedrørende mødet den 30. august 2001, hvoraf det ene er et håndskrevet referat fra ITC, som er fremlagt i forbindelse med en anmodning om bødenedsættelse (herefter »det første dokument«, s. 16158 i de administrative sagsakter), og det andet et maskinskrevet referat beslaglagt hos ITC under kontrolundersøgelsen (herefter »det andet dokument«, s. 4989 i de administrative sagsakter) (bilag E.39 til Kommissionens svar på FST).

246    Således som Kommissionen har anført, fremgår det af det første dokument, at det indeholder præcise angivelser med overskriften »Richieste Trame« (anmodninger Trame) for så vidt angår 23 kunder, der sættes i forbindelse med Trame.

247    Der er ligeledes, i en mindre præcis form, andre indikationer vedrørende kunder i forbindelse med SLM, Redaelli og CB. Det fremgår således klart af det første dokument, at der for hver enkelt af de 23 kunder, hvortil der henvises for så vidt angår Trame, angives en mængde. Endvidere er der for 15 af disse kunder i margenen skrevet et »X« for »OK«, mens der for de øvrige ni er skrevet »--« for »nej«. Ligeledes er der spørgsmål ud for tre kunder og angivelsen »exl«, der sandsynligvis betyder eksklusiv kunde, ud for fire andre kunder. Sammenlagt svarer de mængder, som er angivet for de 23 Trame-kunder, til 6 520 tons. Disse mængder er undertiden sammenfaldende med dem, hvortil der henvises i e-mailen af 13. juli 2001, men ikke altid.

248    I det foreliggende tilfælde giver anvendelsen af udtrykket »anmodning«, de nævnte oplysningers grad af præcision og den måde, hvorpå Itas, ITC og SLM behandlede dem, grund til at antage, således som Kommissionen finder, at Trame sandsynligvis står bag de »anmodninger« vedrørende sine kunder, som blev drøftet på mødet den 30. august 2001. Det kan således godtgøres ud fra de nævnte angivelser, at der fandt kontakter sted mellem medlemmerne af club Italia og Trame vedrørende en »nøje tildeling af kunder«, således som det anføres i den anfægtede afgørelse.

249    Endvidere fremgår det af det andet dokument, at ITC har henvist til, at Trame udtrykkeligt havde valgt ikke at være en del af kartellet (s. 4989 i de administrative sagsakter). Teksten i dokumentet er som følger:

»5. Trame: fastholder at ville afhænde virksomheden i forbindelse med tre- og syvtrådet snoet tråd. I øjeblikket fremstiller Trame 6 000 tons syvtrådet snoet tråd og 9 000 tons tretrådet snoet tråd; Trames anlæg er forældede. Trame ønsker ikke at være en del af kartellet. Vore konkurrenter har også kendskab til dette initiativ.«

250    Gengivet på denne måde kan det bestemt ikke udledes af det andet dokument, at Trame deltog indirekte i club Italia. I modsætning til, hvad Kommissionen har gjort gældende, kan ovenstående angivelse ikke med rimelighed fortolkes som henvisende til club Europe, eftersom de anførte mængder for så vidt angår Trame vedrører Italien.

251    Det kan imidlertid udledes af det andet dokument som helhed, at det er mindre sandsynligt, at det vedrører samme møde som det, Itas, ITC og SLM deltog i den 30. august 2001. Selv om det andet dokument nemlig har overskriften »Referat« og indeholder datoen 30. august 2001, gengiver det indholdet af de punkter, der blev drøftet denne dato af en »bestyrelse«. Der henvises navnlig i referatet, nærmere bestemt i punkt 1, til et projekt vedrørende samarbejde med et italiensk universitet, der ikke nævnes som et af emnerne for drøftelserne på mødet i club Italia.

252    Det er derfor rimeligt at antage, at drøftelsen om punkt 5 i det andet dokument, der gengives i præmis 249 ovenfor, kun fandt sted i ITC’s bestyrelse og ikke i club Italia.

253    På denne baggrund kan det ikke ud fra det andet dokument og henvisningen deri til Trames manglende deltagelse i kartellet udelukkes, at det kan udledes konkret af det første dokument, at tre medlemmer af club Italia den 30. august 2001 drøftede »anmodninger« vedrørende 23 Trame-kunder, som gav anledning til negative eller positive beslutninger fra Itas, ITC og SLM.

254    Selv om ITC og sandsynligvis andre aktører var bevidste om, at Trame ønskede at trække sig ud af sektoren vedrørende forspændingsstål, på samme måde som de vidste, at Trame ikke skulle betragtes som et af de vigtigste medlemmer af club Italia, udelukker dette ikke, at Trame forsøgte at drage nytte af visse aspekter af club Italia, særligt i forbindelse med dens nationale del, således som det fremgår af det første dokument.

 – Mødet den 1. oktober 2001

255    Det fjerde møde, hvortil Kommissionen har henvist, er mødet den 1. oktober 2001. I afsnittet vedrørende dette møde i bilag 3 til den anfægtede afgørelse anførte Kommissionen, at følgende virksomheder var repræsenteret: Redaelli, CB, Itas, ITC, Tréfileurope og SLM.

256    I det nævnte afsnit fremstillede Kommissionen, hvad der blev drøftet på mødet den 1. oktober 2001, som følger: »ITC: drøftelse vedrørende tildeling af kunder og import [.../] »Spanien overholder ikke aftalerne, [...] har allerede overskredet 4 000 og allerede nået 6 000.« Forslag Trame-Emesa om at afhænde alt eller en del (kun CAP). Det blev oplyst, at Trame ønsker en kvote på 8,7« og »Noter af Redaelli: deling af den eksterne kvote«.

257    Ovennævnte oplysninger hidrører fra dokumenter beslaglagt hos ITC og Redaelli under kontrolundersøgelserne og ITC’s anmodning om bødenedsættelse (bilag E.40 til Kommissionens svar på FST).

258    Det fremgår faktisk af de beviser, Kommissionen har fremlagt i denne henseende, at det af ITC udarbejdede referat af mødet den 1. oktober 2001 indeholder følgende angivelse: »Trame – tretrådet snoet tråd 23/25 000 [markedets samlede størrelse] ønsker 8,7 – syvtrådet snoet tråd 6 000«.

259    Da Trame blev adspurgt herom som led i foranstaltningerne med henblik på sagens tilrettelæggelse, svarede selskabet, at kvoten på 8,7 svarede til den værdi, som Trame var blevet tilbudt med henblik på ligeledes at nå frem til en aftale vedrørende tretrådet snoet tråd, og at dette forsøg på at udvide aftalen til også at omfatte tretrådet snoet tråd ikke var lykkedes, og anførte »[u]delukkende for fuldstændighedens skyld«, at Trame ikke havde deltaget i det nævnte møde.

260    Det forholder sig imidlertid således, at det, skønt det ikke er blevet bestridt, at Trame ikke deltog i mødet, ikke desto mindre fremgår af det referat, ITC udarbejdede på tidspunktet for de pågældende omstændigheder, at der på mødet den 1. oktober 2001 blev drøftet et ønske, som de tilstedeværende virksomheder tilregnede Trame, om at blive tildelt en bestemt mængde tretrådet snoet tråd. På baggrund af indholdet af det nævnte dokument og i betragtning af den grad af præcision, anmodningen om en mængde havde (8 700 tons), og den omstændighed, at et andet dokument vedrørende et senere møde underbygger denne oplysning, er det mere sandsynligt, at anmodningen blev fremsat af Trame, således som Kommissionen har gjort gældende, end at det var medlemmerne af club Italia, der tilbød selskabet den nævnte mængde, således som Trame har gjort gældende.

 – Mødet den 23. oktober 2001

261    Det femte møde, hvortil Kommissionen har henvist, er mødet den 23. oktober 2001. I afsnittet vedrørende dette møde i bilag 3 til den anfægtede afgørelse anførte Kommissionen, at navnlig følgende virksomheder var repræsenteret: Redaelli, CB, Itas, ITC, Tréfileurope og SLM.

262    I det nævnte afsnit fremstillede Kommissionen, hvad der blev drøftet på mødet den 23. oktober 2001, som følger: »[s]algskvoter for de italienske producenter [og s]ammenholdning med den reelle afsætning pr. 30. september 2001 (i alt 74 814 tons)«. Kommissionen bemærkede ligeledes, at der var et spørgsmålstegn i forbindelse med oplysningerne for »Trame, Spagna, Austria og DWK«.

263    Ovennævnte oplysninger hidrører fra et dokument beslaglagt hos ITC under kontrolundersøgelsen (bilag E.41 til Kommissionens svar på FST).

264    Det fremgår faktisk af dette dokument, hvori der foretages en sammenligning af den gennemførte over for den forudsete afsætning pr. 30. september 2001, at henvisningen til Trame efterfølges umiddelbart af angivelsen »?!«, ligesom det er tilfældet for Spagna, Austria og DWK. På samme måde fremgår det af dokumentet, at oplysningerne i sammenligningen endnu en gang (jf. præmis 226 og 240 ovenfor) kun angives for Redaelli, CB, Itas, ITC, Tréfileurope og SLM, for hvilke der angives den respektive andel af 100% af de mængder, de har afsat, uden at de fire andre producenter, som har afsætning i Italien, er medtaget i denne forbindelse.

265    Det nævnte dokument kan følgelig ikke med føje påberåbes med henblik på at godtgøre, at Trame på dette tidspunkt, i sit fravær, deltog i møderne om syvtrådet snoet tråd inden for rammerne af club Italia.

 – Mødet den 11. januar 2002

266    Det sjette møde, hvortil Kommissionen har henvist, er mødet den 11. januar 2002. I afsnittet vedrørende dette møde i bilag 3 til den anfægtede afgørelse anførte Kommissionen, at navnlig følgende virksomheder var repræsenteret: Redaelli, CB, Itas, ITC, Tréfileurope og SLM.

267    I det nævnte afsnit fremstillede Kommissionen, hvad der blev drøftet på mødet den 11. januar 2002, som følger:

–        »Drøftelse af kunder«.

–        »Udveksling af detaljerede oplysninger om de mængder, producenterne (italienske producenter: [Redaelli, CB, Itas, ITC, Tréfileurope og SLM] og udenlandske: Austria, DWK og Tycsa) afsatte i Italien i 2001«.

–        »Drøftelser om Trame«.

–        »Hvad producenterne angår, fastsatte og faktiske mængder, og forskellen mellem disse for [Redaelli, CB, Itas, ITC, Tréfileurope og SLM]«.

–        »Næste møde den 22. januar, konkrete forslag: begrænse antallet af delte kunder så meget som muligt«.

268    Ovennævnte oplysninger hidrører fra håndskrevne referater af mødet, som ITC og SLM fremlagde under den administrative procedure (bilag E.42 til Kommissionens svar på FST).

269    Det fremgår af disse dokumenter, at der i forbindelse med drøftelsen om kunder ikke henvises til oplysninger vedrørende Trame. Denne virksomheds navn angives på ITC-referatet sammen med to linjer tekst, hvis betydning ikke angives, og som ikke fremstår klart. Der er sandsynligvis tale om den del vedrørende »drøftelser om Trame«, hvortil der henvises i den anfægtede afgørelse.

270    I øvrigt kan det ligeledes konstateres, at når det angives, hvor store mængder de ti producenter, hvortil der henvises i de to referater, har afsat, er der umiddelbart ud for Trames navn sammen med angivelsen »7 000« af en samlet mængde på 112 524 eller 112 742 tons, alt efter hvilket referat der er tale om, sat et spørgsmålstegn, hvilket ikke er tilfældet med de præcise oplysninger for Redaelli, CB, Itas, ITC, Tréfileurope og SLM. Oplysningerne vedrørende Trame, Tycsa, Austria Draht og DWK synes i øvrigt at have været genstand for drøftelser, eftersom ITC-referatet indeholder mange rettelser i denne forbindelse. For Trames vedkommende varierede drøftelsen mellem 7 000 og 6 000 tons, idet skønnet på 7 000 er det, der står tilbage, mens det oprindelige skøn for Tycsa efterfølgende blev forsynet med angivelsen »OK« og placeret efter oplysningerne for de største producenter.

271    På samme måde tages i forbindelse med drøftelsen om de fastsatte og reelle mængder for så vidt angår 2001 og oplysningerne for 1999, 2000 og 2001 kun følgende producenter i betragtning: Redaelli, CB, Itas, ITC, Tréfileurope og SLM. Trame optræder ikke i forbindelse med denne del af drøftelserne.

272    De nævnte dokumenter kan følgelig ikke med føje påberåbes med henblik på at godtgøre, at Trame på dette tidspunkt, i sit fravær, deltog i møderne om syvtrådet snoet tråd inden for rammerne af club Italia.

 – Mødet den 22. januar 2002

273    Det syvende møde, hvortil Kommissionen har henvist, er mødet den 22. januar 2002. I afsnittet vedrørende dette møde i bilag 3 til den anfægtede afgørelse anførte Kommissionen, at navnlig følgende virksomheder var repræsenteret: Redaelli, CB, Itas, ITC, Tréfileurope og SLM.

274    I det nævnte afsnit fremstillede Kommissionen, hvad der blev drøftet på mødet den 22. januar 2001, som følger:

–        »Drøftelser om kunder, udveksling af oplysninger om priser«.

–        »Trame ønsker 8 700 tons« og »Tilbud til Trame for 2002 (navnlig liste over sandsynlige kunder) og aftale for fremtiden: første kontakt mellem [en repræsentant for Tréfileurope og en repræsentant for Trame], derefter drøftelse og bekræftelse af alle«.

–        »I noterne angives ligeledes: generhvervelse af egne kunder og udskiftning om nødvendigt«.

275    Ovennævnte oplysninger hidrører fra håndskrevne referater af mødet, som ITC og SLM fremlagde under den administrative procedure (bilag E.43 til Kommissionens svar på FST).

276    Dokumenterne bekræfter, at mødet drejede sig om Trame. Trame er i øvrigt det første af de tre punkter i referaterne fra ITC og SLM. Ligeledes fremgår det af ITC-referatet, at deltagerne i mødet vidste, at »Trame ønske[de] 8 700 tons« af de 27 000 tons, som markedet for tretrådet snoet tråd udgjorde i 2001. Endvidere henvises der i begge referater til en aftale mellem deltagerne i mødet om at give Trame et tilbud, idet det præciseres i ITC-referatet, at der er tale om et tilbud for 2002.

277    Ovenstående oplysninger ligger klart i forlængelse af, hvad der fremgår af ITC-referatet af mødet den 1. oktober 2001 (jf. præmis 255 ff. ovenfor). Samlet betragtet afspejler oplysningerne Trames vedvarende forsøg på at nå frem til en aftale med medlemmerne af club Italia om tretrådet snoet tråd.

278    På denne baggrund kan det lægges til grund, at Trame fra den 1. oktober 2001 udtrykte ønske om at vende tilbage til club Italia ved at fremlægge betingelserne herfor, og at medlemmerne af club Italia var bekendt med dette ønske. At Trame havde udtrykt dette ønske, som club Italia-medlemmerne var bekendt med fra denne dato, gav anledning til en stillingtagen fra deres side den 22. januar 2002. Der er tale om det tilbud, hvortil der henvises i forbindelse med mødet, og som for at blive godkendt skulle gennem endnu to trin: først en kontakt mellem en repræsentant for club Italia (som skulle være Tréfileuropes repræsentant) og en repræsentant for Trame og dernæst en bekræftelse af samtlige medlemmer af klubben.

279    Under alle omstændigheder fremgår det af ovennævnte dokumenter, at udtrykkene »tilbud« og »liste over sandsynlige kunder« viser, at Trame den 22. januar 2002 endnu ikke blev opfattet som et fuldgyldigt medlem af club Italia.

 – Mødet den 1. marts 2002

280    Det ottende møde, hvortil Kommissionen har henvist, er mødet den 1. marts 2002. I afsnittet vedrørende dette møde i bilag 3 til den anfægtede afgørelse anførte Kommissionen, at følgende virksomheder var repræsenteret: Redaelli, CB, Itas, ITC, Tréfileurope og SLM.

281    I det nævnte afsnit bemærkede Kommissionen, at der havde fundet en drøftelse sted om afsætningen til de italienske kunder. Det blev ligeledes angivet, at en repræsentant for Tréfileurope havde mødtes med en repræsentant for Trame, således som det fremgår af det ITC-referat af mødet, der blev beslaglagt under kontrolundersøgelsen (bilag E.44 til Kommissionens svar på FST).

282    Dette møde har således sammenhæng med det, som blev oplyst under mødet den 22. januar 2002, da det gør det muligt at fastslå, at den planlagte kontakt fandt sted.

 – Mødet den 10. juni 2002

283    Det niende møde, hvortil Kommissionen har henvist, er mødet den 10. juni 2002. I afsnittet vedrørende dette møde i bilag 3 til den anfægtede afgørelse anførte Kommissionen, at følgende virksomheder var repræsenteret: CB, Itas, ITC, Tréfileurope og SLM.

284    I det nævnte afsnit anførte Kommissionen, at der havde fundet en drøftelse sted om salgskvoter i Italien og om en tildeling af kunder for 2002. Det anførtes ligeledes: »Trame meget interesseret i en aftale om kunderne«, således som det fremgår af ITC-referatet af mødet, der er blevet fremlagt i forbindelse med anmodningen om bødenedsættelse (bilag E.45 til Kommissionens svar på FST).

285    Det fremgår således, at ITC i referatet (s. 16191 i de administrative sagsakter) giver flere oplysninger, der angår Trame. For det første angives det, at Trame har en aftale med en kunde. For det andet anslås Trames markedsandel i en vurdering af markedet for tretrådet snoet tråd i Italien (i alt 24 375 tons) til 7 700 tons (svarende til 31,59%). For det tredje angives det vedrørende en kunde: »overlade alt til Trame« i forbindelse med en drøftelse om flere kunder, hvor beslutningerne træffes »for at tilfredsstille alle parter«. For det fjerde indeholder referatet angivelsen: »Trame: meget interesseret i aftalen om tretrådet snoet tråd«.

286    Således som Kommissionen har gjort gældende, er der i dette tilfælde grundlag for at anse det for godtgjort i fornødent omfang, at selv om Trame ikke deltog i mødet, tog medlemmerne af club Italia Trame i betragtning, idet de tilpassede deres adfærd til dennes forventninger. På samme måde som der kan drages en sådan konklusion for så vidt angår mødet den 30. august 2001, navnlig på grund af tilstedeværelsen af udtrykket »anmodninger Trame« på et referat af dette møde, viser henvisningen til beslutningen om at »overlade alt til Trame« i forbindelse med en drøftelse, der havde til formål at »tilfredsstille alle parter« – idet det bemærkes, at Trame er meget interesseret i en aftale om tretrådet snoet tråd – at der stadig fandt kontakter sted medlemmerne af club Italia og Trame, og at det er rimeligt at antage, at de førstnævnte handlede på baggrund af anmodninger fra sidstnævnte.

 – Mødet den 16. september 2002

287    At Trame genindtrådte i club Italia, godtgøres sluttelig af, at Trame sammen med Redaelli, CB, Itas, Tréfileurope og SLM deltog i mødet i klubben den 16. september 2002, hvorunder der fandt drøftelser sted med henblik på at tildele kvoter for tre- og syvtrådet snoet tråd og fastsætte priser.

 c) Konklusion

288    Det fremgår af det ovenstående, at Kommissionen kan anse det for tilstrækkeligt bevist, at Trame efter mødet i club Italia den 10. april 2001, hvori virksomheden deltog, blev drøftet af medlemmerne, og at disse tog hensyn til Trame, på mødet i klubben den 30. august 2001 (jf. præmis 244 ff. ovenfor).

289    Endvidere fremgår det, at Kommissionen for så vidt angår en bestemt periode ikke længere kan godtgøre i fornødent omfang, at Trame på trods af sit fravær på møderne i club Italia alligevel kan anses for at have deltaget i de arrangementer, som blev indgået inden for rammerne af denne klub.

290    Det kan dog fastslås ud fra beviser, som er fremlagt i denne henseende, at der fra og med mødet i club Italia den 1. oktober 2001, på hvilket tidspunkt der første gang blev henvist til Trames ønske om at genindtræde i club Italia, hvis Trame blev tildelt en kvote på 8 700 tons tretrådet snoet tråd (jf. præmis 255 ff. ovenfor), blev indledt en proces, der skulle muliggøre, at Trame genindtrådte i club Italia.

291    Den 22. januar 2002 drøftede medlemmerne af club Italia på ny Trames tilbagevenden (jf. præmis 273 ff. ovenfor), som blev til virkelighed første gang den 10. juni 2002 (jf. præmis 283 ff. ovenfor), på hvilket tidspunkt det kan lægges til grund, at medlemmerne af club Italia på ny tilpassede deres adfærd for at tage hensyn til Trame ved at beslutte at overlade virksomheden en kunde for at »tilfredsstille alle parter«.

292    I øvrigt bemærkes, at Trames tilbagevenden blev endnu mere konkret den 16. september 2002, hvor en repræsentant for virksomheden på ny deltog i club Italias møder (jf. præmis 287 ff. ovenfor).

293    Sammenfattende finder Retten, at den mangel på beviser for, at Trame deltog i konkurrencebegrænsende praksis, der kan tilregnes medlemmerne af club Italia, kun skal tages i betragtning for perioden fra den 30. august 2001 til den 10. juni 2002, dvs. ca. ni måneder.

294    For denne nimånedersperiode underbygges det nemlig ikke af noget i sagens akter, at Trame deltog i de konkurrencebegrænsende arrangementer, som blev indgået i club Italia, og heller ikke at medlemmerne havde den opfattelse, at en sådan deltagelse fandt sted, idet det f.eks. ikke lykkedes dem at fastslå, hvor store mængder Trame afsatte på det italienske marked (jf. præmis 261 ff. ovenfor).

295    Det bemærkes i denne forbindelse, at det er en forudsætning for at anvende retspraksis vedrørende afstandtagen under deltagelse i et møde (jf. præmis 97 ovenfor), at Kommissionen for at have ført tilstrækkeligt bevis for, at den pågældende virksomhed har deltaget i kartellet, har påvist, at virksomheden har deltaget i møder, hvorunder der er indgået konkurrencestridige aftaler uden klart at have taget afstand herfra.

296    I det foreliggende tilfælde er der imidlertid ikke blevet ført tilstrækkeligt bevis for, at Trame, enten direkte eller indirekte, deltog i et møde i club Italia i perioden fra den 30. august 2001 til den 10. juni 2002. Ligeledes tyder flere omstændigheder på, at de øvrige medlemmer af club Italia i denne periode ikke havde noget præcist billede af Trames adfærd på markedet. De måttes nøjes med at foretage skøn, vurdere selskabets sandsynlige adfærd eller tilkendegive deres manglende viden ved et spørgsmålstegn i referaterne for de pågældende møder.

297    Heraf følger, at der ligeledes er anledning til at annullere den anfægtede afgørelses artikel 1, nr. 17), i den udstrækning Kommissionen heri har fastslået, at Trame deltog i den konkurrencebegrænsende praksis i perioden fra den 30. august 2001 til den 10. juni 2002. De øvrige konsekvenser af det ovenstående vurderes samlet efter prøvelsen af parternes argumenter.

 E – Den marginale rolle i kartellet

 1. Parternes argumenter

298    Trame har gjort gældende, at denne kun spillede en marginal rolle i kartellet. Trame blev tilskyndet til at deltage i det af vertikalt integrerede virksomheder, der kunne øve pres på Trame i deres egenskab af råvareleverandører. Trame deltog således kun i et begrænset, spredt antal møder (18 ud af 234 i perioden 1997-2002). At Trame kun spillede en marginal rolle, fremgår navnlig af de erklæringer, der er fremlagt i forbindelse med anmodningerne om bødenedsættelse. Redaelli har kun nævnt Trame i en passage, hvori det anføres, at Trame kun lejlighedsvis deltog i møderne mellem konkurrenter. Der er intet i erklæringerne fra ITC og DWK, som inkriminerer Trame. I erklæringen fra Tréfileurope nævnes Trame kun to eller tre gange som et underordnet punkt uden henvisning til selskabets rolle i kartellet. På samme måde har en repræsentant for ITC angivet i sin erklæring, at »Trames repræsentanter under de få møder, hvori selskabet deltog, altid spillede en marginal og fuldstændig passiv rolle«, at »de øvrige italienske producenter af forspændingsstål, der deltog i møderne i club Italia, betragtede Trame som en uafhængig, på markedet selvstændig aktør, hvis produktions- og forretningsmæssige valg kun vanskeligt kunne forudses«, og at »Trame ofte ikke fremlagde de oplysninger, som de øvrige medlemmer af club Italia anmodede selskabet om«. Der bør ligeledes tages hensyn til, at Trame ikke eksporterede sin produktion, skønt en del af drøftelserne i club Italia drejede sig om eksport, og at hovedparten af Trames omsætning hidrørte fra salg af tretrådet snoet tråd og valsetråd.

299    Trame anvendte heller ikke de angivelige aftaler på noget tidspunkt og forsøgte altid at unddrage sig anmodningerne om oplysninger. ITC’s referat af mødet den 20. juli 1999, hvorefter »Trame er til stede overalt« (s. 16056 i de administrative sagsakter), og erklæringen fra Tréfileurope, hvorefter Trame ofte skabte spændinger i relation til de øvrige medlemmer af club Italia (s. 34619 i de administrative sagsakter), bekræfter denne forretningsmæssige uafhængighed. Ligeledes blev Trames salgsvolumener stadig større, idet selskabets produktion af syvtrådet snoet tråd fra 1997 til 2002 steg fra 1 700 tons til 7 410 tons. Trames markedsandel voksede på bekostning af konkurrenterne. Sådanne resultater er ikke forenelige med eventuelle planer om markedsdeling. Selv når der rent faktisk var blevet udarbejdet sådanne planer, fulgte Trame dem ikke, og selskabets forretningsmæssige adfærd undergravede endog i høj grad virkningen af dem.

300    Sammenfattende burde de særlige træk ved Trames deltagelse i kartellet have foranlediget Kommissionen til at foretage en større nedsættelse af Trames bøde end 5%; denne nedsættelse er ukorrekt, uforholdsmæssig og urimelig.

301    Kommissionen er uenig i denne argumentation. Den har erindret om, at det bekræftes af talrige dokumenter og erklæringer, at Trame deltog i kartellet. Det er ligeledes forkert, når det hævdes, at Trame kun deltog begrænset og spredt i club Italia, eftersom der blev henvist til Trame, også selv om denne ikke var til stede. Trame har ikke påvist, at denne ikke tilsluttede sig de aktiviteter, som club Italia drejede sig om, eller undlod at tage hensyn til de forretningsmæssige oplysninger, som blev udvekslet mellem konkurrenter. Hvad den angiveligt manglende anvendelse af aftalerne angår beviser lejlighedsvist snyderi med de fastsatte priser eller de tildelte kunder ikke i sig selv, at kartellet ikke blev gennemført (jf. 1018. betragtning til den anfægtede afgørelse). I det foreliggende tilfælde tages der ved den nedsættelse af bødens grundbeløb med 5%, der blev indrømmet Trame i henhold til retningslinjerne af 2006, korrekt hensyn til, såvel at den overtrædelse, Trame deltog i, hører til de mest alvorlige overtrædelser af konkurrenceretten, som til, at Trame deltog på begrænset måde i overtrædelsen.

 2. Rettens bemærkninger

302    Inden for rammerne af dette anbringende har Trame dels påberåbt sig at have deltaget marginalt i overtrædelsen, dels at deltagelsen ikke havde nogen virkninger. Mere generelt har Trame ligeledes gjort gældende, at Kommissionen ikke behørigt tog de særlige træk ved Trames deltagelse i kartellet i betragtning, da den besluttede at indrømme selskabet en nedsættelse af bøden på 5% under hensyn til dets reducerede eller begrænsede rolle i den enkelte overtrædelse.

 a) Forhold, hvortil der blev henvist som formildende omstændigheder

303    Hvad dette angår blev de klagepunkter, Trame har påberåbt sig inden for rammerne af dette anbringende, som tidligere nævnt vurderet ud fra to synsvinkler i den anfægtede afgørelse, nemlig først i forbindelse med behandlingen af argumenterne for, at den »meget begrænse[de] og/eller passiv[e] rolle« udgjorde en formildende omstændighed (afsnit 19.2.2.3 i den anfægtede afgørelse), og derpå i forbindelse med behandlingen af argumenterne for, at den »manglende efterlevelse / stærkt begrænse[de] rolle« udgjorde en formildende omstændighed (afsnit 19.2.2.5 i den anfægtede afgørelse) (jf. præmis 86 ovenfor).

304    Hvad for det første angår den meget begrænsede eller passive rolle anførte Kommissionen, at skønt det angives i retningslinjerne af 1998, at bødens størrelse kan nedsættes, hvis virksomheden »udelukkende har spillet en passiv rolle eller en rolle som medløber«, indgår dette begreb ikke længere som en formildende omstændighed i retningslinjerne af 2006, som finder anvendelse i det foreliggende tilfælde. Selv hvis en virksomhed kun spiller en passiv rolle eller en rolle som medløber, deltager den efter Kommissionens opfattelse stadig i kartellet ved at drage forretningsmæssig fordel af det og ved at tilskynde de øvrige deltagere til at gennemføre aftalerne. En passiv rolle eller en rolle som medløber udgør derfor ikke en formildende omstændighed. I retningslinjerne af 2006 tages der derimod hensyn til, at deltagelsen i overtrædelsen har været »stærkt begrænset«, hvis den pågældende virksomhed »i praksis har undladt at anvende [aftalerne] ved at udøve en konkurrencemæssig adfærd på markedet«. Ingen af adressaterne for den anfægtede afgørelse har imidlertid kunnet bevise dette i fornødent omfang (983. betragtning til den anfægtede afgørelse).

305    Kommissionen undersøgte dog som et underordnet punkt i den anfægtede afgørelse den eventuelle anvendelse af retningslinjerne af 1998 på en overtrædelse, der ophørte den 19. september 2002. Generelt anførte den, at »[u]nder alle omstændigheder ville ingen af parterne i henhold til retningslinjerne af 1998 have været berettiget til en nedsættelse af bøden, fordi de havde spillet en passiv rolle«. Der ville i det foreliggende tilfælde skulle have været tale om en »lav profil, dvs. manglende deltagelse i udarbejdelsen af den eller de konkurrencebegrænsende aftale(r)«, en »rent passiv rolle« eller »fuldstændig passivitet« (984. betragtning til den anfægtede afgørelse). Det angives dog ligeledes i den anfægtede afgørelse, at »Kommissionen anerkender, at Proderac og Trame i modsætning til [Socitrel, Companhia Previdente, Fapricela, Redaelli, SLM og Itas] spillede en væsentligt mere begrænset rolle end de øvrige deltagere i kartellet, og at der derfor bør indrømmes disse virksomheder en nedsættelse af bøden« (992. betragtning til den anfægtede afgørelse).

306    For det andet bemærkede Kommissionen med hensyn til det anførte om, at Trame ikke fulgte aftalerne og desuden forstyrrede kartellet og anlagde en konkurrencemæssig adfærd på markedet, at retten til en nedsættelse af bøden for ikke at have efterlevet kartellet ifølge punkt 29, tredje led, i retningslinjerne af 2006 forudsætter, at omstændighederne godtgør, at virksomheden i den periode, hvor den har været deltager i de ulovlige aftaler, i praksis har undladt at anvende dem ved at udøve en konkurrencemæssig adfærd på markedet, eller at den i det mindste klart og i væsentlig grad har overtrådt de forpligtelser, der havde til formål at gennemføre kartellet, således at den har forstyrret selve kartellets funktion. Hvad dette angår påpegede Kommissionen, at Trame, på samme måde som alle de øvrige adressater for den foreliggende afgørelse, havde deltaget regelmæssigt i møder, hvorpå der blev drøftet og overvåget priser, kvoter og kunder. Kommissionen fremhævede ligeledes, at gennemførelsen af det omhandlede kartel på grund af selve dettes art havde givet anledning til en væsentlig fordrejning af konkurrencen. Under alle omstændigheder fandt Kommissionen, at det i det foreliggende tilfælde var umuligt at måle kartellets faktiske indvirkning på markedet, og tog den derfor ikke i betragtning ved beregningen af grundbeløbet. Endvidere havde ingen virksomhed efter Kommissionens opfattelse godtgjort, at den i praksis havde undladt at anvende de ulovlige aftaler ved at udøve en konkurrencemæssig adfærd på markedet, eller at den i det mindste klart og i væsentlig grad havde overtrådt de forpligtelser, der havde til formål at gennemføre kartellet, således at den havde forstyrret selve kartellets funktion. Heraf følger, at det ikke kunne lægges til grund, at der forelå en formildende omstændighed på grundlag af manglende efterlevelse eller en stærkt begrænset rolle (1013.-1026. betragtning til den anfægtede afgørelse).

307    Alligevel indrømmede Kommissionen Trame (og Proderac) en nedsættelse på 5% af grundbeløbet (1026. betragtning til den anfægtede afgørelse). Den anlagde følgende ræsonnement:

»(1023) Kommissionen er imidlertid villig til at medgive, at Proderacs og Trames deltagelse i overtrædelsen var begrænset. Dette skyldes, at disse deltagere opererede i kartellets periferi, havde et mere begrænset antal kontakter til andre deltagere i kartellet og kun deltog på begrænset måde i overtrædelsen.«

»(1025) Trame deltog kun i ca. 18 møder i kartellet fra den 4. marts 1997 til den 19. september 2002, men blev drøftet i sit fravær mange andre gange [...] Således som Tréfileurope har bekræftet, var Trame en marginal aktør i club Italia og skabte spændinger i relation til de øvrige medlemmer af club Italia. Dette bekræftes af flere samtidige dokumenter. F.eks. blev det angivet i referatet af mødet den 20. juli 1999, at Trame bevægede sig i alle retninger; den 4. september blev der ført en drøftelse om »problemet Trame«; den 30. juni 2001 blev det angivet, at Trame havde valgt ikke at være en del af kartellet, og den 11. januar 2002 fandt der en drøftelse sted med emnet »Trame«.«

 b) Prøvelse

308    I punkt 29, tredje led, i retningslinjerne af 2006 anførte Kommissionen, at den, hvis der foreligger formildende omstændigheder, kan nedsætte bødens grundbeløb, »hvis den pågældende virksomhed fremlægger bevis for, at dens deltagelse i overtrædelsen er stærkt begrænset, og at den i den periode, hvor den har været deltager i de ulovlige aftaler, i praksis har undladt at anvende dem ved at udøve en konkurrencemæssig adfærd på markedet; selve den omstændighed, at en virksomhed har deltaget i overtrædelsen i en kortere periode end de øvrige virksomheder, betragtes ikke som en formildende omstændighed, fordi dette allerede er taget i betragtning ved fastsættelsen af bødens grundbeløb«.

309    I det foreliggende tilfælde indrømmede Kommissionen Trame (ligesom Proderac) en nedsættelse på 5% af den bøde, der skulle have været pålagt selskabet for dets deltagelse i overtrædelsen, efter et ræsonnement, for hvilket der blev redegjort i den del af den anfægtede afgørelse, hvori denne formildende omstændighed blev behandlet. Kommissionen fastslog på en ret tvetydig måde hvad dette angår, på den ene side at den formildende omstændighed, hvortil der henvises i punkt 29, tredje led, i retningslinjerne af 2006, ikke forelå i det foreliggende tilfælde, og på den anden side at Trames deltagelse i den enkelte overtrædelse ikke desto mindre havde været begrænset, hvilket berettigede til en nedsættelse på 5% af den bøde, som ellers skulle have været pålagt (1022., 1023. og 1026. betragtning til den anfægtede afgørelse).

310    Kommissionen har som svar på foranstaltningerne med henblik på sagens tilrettelæggelse oplyst, at der efter dens opfattelse er forskel på den »stærkt begrænsede« rolle, hvortil der henvises i retningslinjerne af 2006, og den »begrænsede« rolle, det blev anerkendt i den anfægtede afgørelse, at Trame havde haft.

311    Kommissionen har ligeledes anført, at skønt det kriterium, den har fastlagt i retningslinjerne af 2006, ikke var opfyldt – hvilket var situationen i det foreliggende tilfælde, hvor det bevis, det påhvilede Trame at føre for at kunne drage fordel af en sådan formildende omstændighed, ikke var ført – fandt den ikke desto mindre, at det var rimeligt at markere, at der var forskel i den udstrækning, hvori virksomhederne havde deltaget.

312    Kommissionen har afslutningsvis angivet, at nedsættelsen på 5% således ikke var baseret på den formildende omstændighed, hvortil der henvises i punkt 29, tredje led, i retningslinjerne af 2006, men blev indrømmet inden for rammerne af dens skønsbeføjelse, således at Trames rolle blev afspejlet ved, at virksomheden blev indrømmet en nedsættelse i forhold til den udstrækning, hvori den havde deltaget i kartellet.

313    Det skal bemærkes – således som Kommissionen har gjort gældende i sit svar på foranstaltningerne med henblik på sagens tilrettelæggelse – at listen over formildende omstændigheder i punkt 29 i retningslinjerne af 2006 ikke er udtømmende, således som det klart fremgår af det forhold, at listen indledes med udtrykket »f.eks.« (jf. i denne retning dom af 25.10.2011, Aragonesas Industrias y Energía mod Kommissionen, T-348/08, Sml., EU:T:2011:621, præmis 279 og 280).

314    Endvidere fremgår det ligeledes af retspraksis (jf. præmis 96 og 98-103 ovenfor), at det påhviler Kommissionen ved fastsættelsen af størrelsen af den bøde, der skal pålægges en virksomhed for at have deltaget i en enkelt overtrædelse, at individualisere sanktionen under hensyn til de særlige træk ved den pågældende virksomheds deltagelse i overtrædelsen. En sådan individualisering af sanktionen er så meget desto mere nødvendig, når der, som i det foreliggende tilfælde, er tale om en kompleks overtrædelse, som omfatter forskellige klubber, hvis forretningsmæssige interesser har været indbydes modstridende gennem en meget lang periode, og når den pågældende virksomheds deltagelse i kartellet udviser mange særlige træk i forhold til den måde, hvorpå kartellets hovedaktører har deltaget.

315    Skønt det derfor står Kommissionen frit at vælge, på hvilket stadium af bødefastsættelsen den finder det passende at individualisere sanktionen under hensyn til den generelle fremgangsmåde, som angives i retningslinjerne af 2006 – en sådan individualisering blev, f.eks., for Proderac, Socitrel og Fapricela foretaget i forbindelse med »fastsættelse af grundbeløbet«, for Proderac og Trame i forbindelse med »formildende omstændigheder« og senere for ArcelorMittal, hvis bøde blev nedsat fra 276,5 mio. EUR til 45,7 mio. EUR ved to ændringsafgørelser, på det »endelige« stadium – forholder det sig dog således, at det, hvis en sådan individualisering ikke er blevet foretaget under hensyn til alle relevante omstændigheder, påhviler Retten at træffe afgørelse om, hvilket beløb der er en passende sanktion for den pågældende virksomheds adfærd, således som der er nedlagt påstand om.

316    I det foreliggende tilfælde tog Kommissionen som grundlag for at indrømme Trame nedsættelsen, og for at fastsætte dens størrelse til 5%, følgende omstændigheder i betragtning.

317    Generelt anførte Kommissionen, at Trame har opereret i kartellets periferi, kun haft et begrænset antal kontakter til de øvrige deltagere i kartellet og kun deltaget på begrænset måde i overtrædelsen. Endvidere pegede Kommissionen på, at »Trame kun [har deltaget] i ca. 18 møder i kartellet fra den 4. marts 1997 til den 19. september 2002, men [at Trame var blevet] drøftet i sit fravær flere andre gange«. Den medgav ligeledes – således som det er blevet bekræftet af Tréfileurope og tre dokumenter, hvortil der blev henvist som eksempler, og som vedrørte henholdsvis mødet den 20. juli 1999, mødet den 4. september 2000 og mødet den 11. januar 2002 – at Trame havde været »en marginal aktør i club Italia og [skabt] spændinger i relation til de øvrige medlemmer af club Italia« (1023. og 1025. betragtning til den anfægtede afgørelse).

318    På baggrund af de omstændigheder, hvortil Kommissionen har henvist, udviste Trames deltagelse i kartellet en række særlige træk, hvortil der bør tages hensyn ved fastsættelsen af bøden. Selv om de nævnte omstændigheder allerede godtgør, at Trame spillede en begrænset rolle i kartellet, hvilket Kommissionen i øvrigt har medgivet, fremgår det imidlertid af heraf, at størrelsen af den indrømmede nedsættelse (5%) ikke blev fastsat på et passende niveau i betragtning af karakteren af de relevante omstændigheder, der kendetegnede Trames deltagelse i kartellet, og deres helhed.

319    Hvad således for det første angår det forhold, at Trame opererede i kartellets periferi, er en sådan omstændighed ikke uvæsentlig. Det fremgår nemlig af sagens akter, at Trame af alle de arrangementer, den enkelte overtrædelse bestod af, kun deltog i club Italia. Trame kan derfor ikke behandles som en virksomhed, der var involveret i hele den enkelte overtrædelse, som Kommissionen fastslog havde fundet sted i perioden 1997-2002.

320    På samme måde var Trames deltagelse i kartellet, som allerede var begrænset i sig selv, lige så begrænset i club Italia, hvor Trame ikke deltog i det eksterne aspekt. Kommissionen har medgivet, at Trame ikke eksporterede til det europæiske kontinent i perioden 1997-2002 (651. betragtning til den anfægtede afgørelse), men ikke taget dette i betragtning ved vurderingen af Trames begrænsede rolle. Da Trame ikke eksporterede, kunne denne ikke deltage i de foranstaltninger, som ikke omfattede Italien. Ganske vist indebar Trames deltagelse i club Italia, at virksomheden, selv om den ikke havde afsætning uden for Italien, kunne beskytte sine positioner på sit nationale marked og derved afskærme sig fra den normale konkurrence. Alligevel forholder det sig således, at Trame ikke spillede nogen rolle eller kun havde en meget ubetydelig rolle for så vidt angår markederne uden for Italien.

321    Endvidere var Trames deltagelse i aftalerne vedrørende syvtrådet snoet tråd ikke af samme art som den, der forbandt hovedaktørerne i denne klub, således som det fremgår af talrige beviser, hvori der sondres mellem to grupper aktører inden for club Italia. Ligeledes var Trame længe uvidende om såvel overtrædelsens paneuropæiske dimension som den omstændighed, at overtrædelsen også omfattede tretrådet snoet tråd inden for club Italia.

322    Der var således væsentlige forskelle mellem Trames deltagelse i den enkle overtrædelse og en virksomheds deltagelse, der, såsom Tréfileurope, deltog i alle dele af kartellet.

323    For det andet har Kommissionen ganske vist medgivet, at Trame kun deltog i et begrænset antal møder, men ligeledes påpeget, at der ved andre lejligheder blev henvist til Trame i dennes fravær. Det fremgår imidlertid af sagens akter, at der var færre lejligheder, hvor medlemmerne af club Italia reelt tog Trame i betragtning med henblik på konkurrencebegrænsende formål, end det antal, hvortil Kommissionen har henvist i den anfægtede afgørelse (jf. med hensyn til mødet den 30.8.2001 præmis 244 ff. ovenfor og med hensyn til mødet den 10.6.2002 præmis 283 ff. ovenfor). Visse oplysninger giver i øvrigt grundlag for at lægge til grund, at Trame ofte først fik adgang på et senere tidspunkt eller forlod møder afholdt inden for de institutionelle rammer af en erhvervsorganisation mod slutningen (jf. den af Trame fremlagte erklæring fra en repræsentant for Tréfileurope eller med hensyn til mødet den 9.10.2000 præmis 124 ff. ovenfor).

324    For det tredje har Kommissionen selv klart påvist, at deltagerne i overtrædelsen var bekendt med Trames særlige situation. Det fremgår således af de dokumenter og erklæringer, Trame har påberåbt sig i denne henseende, og hvoraf nogle i øvrigt gengives i den anfægtede afgørelse, at Trame blev opfattet som en marginal, mindre pålidelig deltager i club Italia.

325    Trame kan imidlertid ikke gives medhold i sit udsagn om, at denne ikke »på noget tidspunkt« fulgte de »angivelige« aftaler, Trame skulle have deltaget i. Hvor begrænset Trames deltagelse i kartellet end var, fremgår det af sagens akter, at Kommissionen påviste nævnte deltagelse i den anfægtede afgørelse.

326    Denne konklusion betyder ikke, at de oplysninger, Trame har fremlagt vedrørende sin forretningsmæssige adfærd, er uden betydning. De pågældende oplysninger tyder faktisk på, at Trame ikke deltog fuldt ud i kartellet. På baggrund af de oplysninger, Trame har fremlagt vedrørende dette punkt, kan det, som Kommissionen i den anfægtede afgørelse anser for blot at have været »snyderi«, ligeledes betragtes som en aggressiv forretningsmæssig adfærd vedrørende syvtrådet snoet tråd i Italien. Trame havde nemlig investeret i maskiner for at modernisere sin produktion og øge både sin omsætning (der steg fra 5,6 mio. EUR i 1997 til over 9 mio. EUR i 2002 for så vidt angår syvtrådet snoet tråd) og de producerede mængder (der steg fra 1 700 tons syvtrådet snoet tråd i 1997 til 7 410 tons i 2002), der blev stadig større.

327    Ovennævnte resultater kan forklare den mistro, medlemmerne af kartellet gentagne gange udtrykte over for Trame. Denne, som var indtrådt senere på markedet for syvtrådet snoet tråd end de øvrige, og som havde en stadig stigende markedsandel på trods af, at et af de vigtigste mål for kartellet var at stabilisere markedsandelene ved at fordele kunderne mellem sig, skilte sig ved sin forretningsmæssige adfærd ud fra den adfærd, der blev udvist af de øvrige club Italia-aktører, som fortrinsvis søgte afsætningsmuligheder uden for Italien og tilstræbte ikke at konkurrere med hinanden i Italien.

 c) Konklusion

328    Skønt der er anledning til at give Kommissionen medhold, når den har fastslået, at Trames deltagelse i kartellet rent faktisk var begrænset, og at dette begrundede, at der ved fastsættelsen af bøden blev taget hensyn dertil som en formildende omstændighed, er der ligeledes anledning til at lægge til grund, at størrelsen af den nedsættelse af bøden, som blev foretaget af denne grund, nemlig kun 5%, ikke tager tilstrækkeligt hensyn til de særlige træk ved Trames situation inden for kartellet.

329    I den sammenhæng påhviler det Retten selv at vurdere inden for rammerne af sin fulde prøvelsesret – som der er blevet nedlagt påstand om, at den anvender i den foreliggende sag – hvorledes der ved bødefastsættelsen skal tages hensyn til, at Trame spillede en begrænset rolle i kartellet.

 F – Den påtalte adfærds manglende forsætlighed

 1. Parternes argumenter

330    Trame har gjort gældende, at denne er en mindre virksomhed, hvis afsætning af forspændingsstål finder sted i Italien. I perioden 1997-2002 svingede Trames markedsandel inden for sektoren vedrørende syv- og tretrådet snoet tråd under et mellem 6,5 og 10%. Hvad alene angår syvtrådet snoet tråd varierede Trames markedsandel i Italien mellem 1,7 og 5,1%. Trame har ikke nogen intern juridisk afdeling og har aldrig skullet forholde sig til konkurrenceretlige spørgsmål. Trames deltagelse i club Italia var sporadisk, fandt hovedsagelig sted inden for rammerne af en erhvervsorganisation, og Trame opretholdt en konkurrencebetonet adfærd på markedet. Trame havde ingen konkret interesse i at deltage i kartellets møder og havde under alle omstændigheder på ingen måde til hensigt at anlægge en adfærd, der kunne udgøre en overtrædelse af konkurrencereglerne, lige så lidt som Trame havde forestillet sig, at en så marginal rolle som den, selskabet spillede, kunne have konkurrencebegrænsende virkninger. Med andre ord kan den overtrædelse, Trame lægges til last, ikke anses for forsætlig, eftersom den er resultatet af ren uagtsomhed, som er en af de omstændigheder, hvortil der henvises i retningslinjerne af 2006. Den pålagte bøde bør derfor nedsættes med henblik på at tage hensyn til den påtalte adfærds fuldstændige mangel på forsætlighed.

331    Kommissionen er ikke enig i dette synspunkt.

 2. Rettens bemærkninger

332    Trame har i det væsentlige gjort gældende, at Kommissionen burde have taget hensyn til, at den overtrædelse, virksomheden lægges til last, ikke blev begået med overlæg – forsætligt – men skyldtes ren uagtsomhed.

333    Generelt foreligger der ikke en overtrædelse af artikel 101 TEUF, medmindre det påvises, at de pågældende virksomheder har haft til hensigt at deltage i en konkurrencebegrænsende praksis. De »aftaler« eller den »samordnede praksis«, der forbydes i artikel 101, stk. 1, TEUF, kræver derfor, under en eller anden form, et udtryk for virksomhedernes vilje til at komme overens om kartellets mål eller virkning, som er at »hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for det indre marked«. Dette udtryk for vilje kan fremgå af en konkret handling, såsom undertegnelsen af en aftale eller deltagelse i en samordnet praksis, men kan også være en følge af uforsigtighed eller ren uagtsomhed.

334    Hvad dette angår bemærkes, at Kommissionen ifølge artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 »ved beslutning [kan] pålægge virksomheder [...] bøder, hvis de forsætligt eller uagtsomt: [...] overtræder [artikel 101 TEUF]«.

335    I punkt 29, andet led, i retningslinjerne af 2006 har Kommissionen angivet, at den, hvis der foreligger formildende omstændigheder, kan nedsætte bødens grundbeløb, »hvis den pågældende virksomhed fremlægger bevis for, at overtrædelsen skyldes uagtsomhed«.

336    I det foreliggende tilfælde er der imidlertid ikke noget faktuelt grundlag for Trames argumentation for, at der bør indrømmes selskabet en formildende omstændighed, fordi det begik overtrædelsen uagtsomt. Det fremgår nemlig af sagens akter – således som Kommissionen har gjort gældende – at Trames deltagelse i club Italia ikke kan være en følge af uagtsomhed, men at den var et resultat af en forsætlig handling fra virksomhedens side, hvilket f.eks. fremgår af de oplysninger, som de øvrige medlemmer af club Italia gav på mødet den 4. marts 1997, og hvorefter Trame ønskede at slutte sig til dem, hvilket selskabet gjorde nogle dage senere på mødet den 10. marts 1997, og som det senere gjorde gentagne gange indtil mødet den 19. september 2002.

337    Ingen af de grunde, Trame har påberåbt sig for at påvise, at denne var uagtsom – dvs. selskabets karakter af et mindre familieforetagende, der kun har afsætning i Italien, og som ikke eksporterer, den ringe størrelse af dets markedsandel, som var på under 10% for så vidt angår tre- og syvtrådet snoet tråd og på kun 5% for så vidt angår syvtrådet snoet tråd, manglen på en intern juridisk afdeling, Trames angivelige manglende viden om konkurrencerettens principper eller de særlige træk ved Trames deltagelse i kartellet – er egnede til at godtgøre, at det ikke var forsætligt, at Trame tilsluttede sig, siden forlod og derpå på ny tilsluttede sig club Italia i perioden fra marts 1997 til september 2002.

338    Det fremgår af det ovenstående, at det femte anbringende må forkastes som ugrundet.

 G – De supplerende anbringender om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet

 1. Parternes argumenter

339    Efter den anden ændringsafgørelse tilpassede Trame sine anbringender med henblik på at gøre gældende, at proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet blev tilsidesat i forbindelse med fastsættelsen af bøden som følge af den måde, hvorpå ArcelorMittal og Ori Martin blev behandlet, sammenlignet med behandlingen af Trame. Trame bemærkede, at Kommissionen i den anden ændringsafgørelse fandt, at den bøde, der var blevet pålagt ArcelorMittal, og som svarede til 0,5% af omsætningen i denne virksomhed, var for høj, og at Kommissionen derfor nedsatte den til 0,1% af virksomhedens omsætning. Den samme løsning blev valgt for den nedsættelse, der blev indrømmet Ori Martin og SLM. Til sammenligning fastsatte Kommissionen Trames bøde på det højst mulige niveau, dvs. 10% af virksomhedens omsætning, hvilket udgjorde en fare for, at Trame gik konkurs. Dette udgør en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet.

340    Kommissionen er ikke enig i dette synspunkt.

 2. Rettens bemærkninger

341    De forhold, Kommissionen tog i betragtning ved nedsættelsen af de bøder, som ArcelorMittal og dennes datterselskaber samt Ori Martin og dennes datterselskab SLM var blevet pålagt, er klart forskellige fra Trames forhold.

342    Hvad Trame angår kan denne anses for direkte ansvarlig for sin deltagelse i overtrædelsen, hvorimod ArcelorMittal og Ori Martin anses for at have deltaget i overtrædelsen ud fra den formodning, at de af Kommissionen kan pålægges et solidarisk ansvar for betalingen af de påløbne bøder på grund af størrelsen af deres kapitalandel i det datterselskab eller de datterselskaber, som deltog direkte i overtrædelsen.

343    Der foreligger derfor hverken en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet eller af ligebehandlingsprincippet i den foreliggende sag, når den bøde, som Trame blev pålagt, bedømmes på baggrund af behandlingen af de virksomheder, der var adressater for den anden ændringsafgørelse.

344    Det fremgår af det ovenstående, at de supplerende anbringender må forkastes som ugrundede.

 H – Manglende betalingsevne

 1. Indholdet af den anfægtede afgørelse

345    Under den administrative procedure påberåbte 23 juridiske enheder, herunder Trame, sig for Kommissionen, at de savnede betalingsevne (1133. betragtning til den anfægtede afgørelse).

346    Ved behandlingen af dette spørgsmål gjorde Kommissionen for det første gældende, at den, når en virksomhed påstår, at den påtænkte bøde vil have negativ indvirkning på dens økonomiske situation, uden at fremlægge noget troværdigt bevis for, at den ikke kan betale den forventede bøde, ikke er forpligtet til at tage et sådant forhold i betragtning ved fastsættelsen af bøden, eftersom anerkendelsen af en sådan forpligtelse ville medføre en uberettiget konkurrencemæssig fordel for de virksomheder, der er mindst tilpasset til markedsforholdene (1134. betragtning til den anfægtede afgørelse).

347    For det andet anførte Kommissionen, at den foretog behandlingen på baggrund af den situation, der forelå, da den anfægtede afgørelse blev vedtaget. På grundlag af de oplysninger, de berørte virksomheder havde fremlagt, undersøgte Kommissionen deres individuelle økonomiske situation, deres regnskaber for regnskabsårene 2004-2009 og prognoserne for 2010-2012. Kommissionen tog ligeledes hensyn til den globale økonomiske og finansielle krises indvirkning på stålsektoren og de forventede konsekvenser for de berørte virksomheder med hensyn til vigende efterspørgsel, faldende priser og indskrænket adgang til finansiering. Navnlig ville det på grund af den økonomiske krise være vanskeligt for virksomhederne inden for sektoren at beholde deres kreditter i bankerne og at tilvejebringe tilstrækkelig kapital (1135.-1137. betragtning til den anfægtede afgørelse).

348    For det tredje fremhævede Kommissionen, at den omstændighed, at en virksomhed er under likvidation, ikke nødvendigvis betyder, at dens aktiver mister hele deres værdi, hvilket derfor ikke i sig selv begrunder en nedsættelse af den bøde, som ellers ville være blevet pålagt. Likvidationer sker nemlig undertiden på en systematisk, frivillig måde ifølge en omstruktureringsplan, i henhold til hvilken nye ejere eller en ny ledelse fortsætter med at udvikle virksomheden og dens aktiver. Det påhviler derfor enhver juridisk enhed, som har påberåbt sig manglende betalingsevne, at påvise, at der ikke er nogen acceptabel og gennemførlig alternativ løsning. Foreligger der ikke nogen troværdig angivelse af alternative løsninger, som er til rådighed inden for en rimeligt kort frist, og som gør det muligt at opretholde virksomheden, vurderer Kommissionen, at der er tilstrækkeligt stor risiko for, at virksomhedens aktiver taber en væsentlig del af deres værdi, hvis virksomhederne træder i likvidation som følge af pålæggelsen af en bøde (1138. betragtning til den anfægtede afgørelse).

349    Eftersom betingelserne i punkt 35 i retningslinjerne af 2006 var opfyldt, fastsatte Kommissionen nedsættelsen af den bøde, der var blevet pålagt hver enkelt af de berørte virksomheder, under hensyn til den pågældende virksomheds evne til at betale den endeligt pålagte bøde og den virkning, betalingen ville kunne have på dens levedygtighed (1139. betragtning til den anfægtede afgørelse).

350    Kommissionen afslog derfor Trames anmodning, idet den anførte, at den likvide beholdning og de disponible midler ved udgangen af 2009 repræsenterede tilnærmelsesvis det dobbelte af bødebeløbet, mens den forventede likvide beholdning og de disponible midler i 2010 og 2011 repræsenterede over 2,5 gange bødebeløbet. Disse to omstændigheder er tilstrækkelige til at afslå anmodningen, som er begrundet i manglende betalingsevne. Afslaget underbygges af to andre omstændigheder: en betydelig likviditetsudstrømning i marts 2009, hvor Trame lånte Sunset SpA – et ejendomsselskab, som ejes af de samme aktionærer – 1,46 mio. EUR, og Trames stiftelse af et pant for sin langfristede gæld, som er langt større end det beløb, der endnu ikke er betalt af lånet mod sikkerhed, eftersom denne betydelige forskel kan lette bevillingen af en supplerende kredit (1162. betragtning til den anfægtede afgørelse og 1163).

 2. Parternes argumenter

351    Trame har bestridt de grunde, der anføres i den anfægtede afgørelse til at afslå selskabets anmodning om, at der tages hensyn til dets manglende betalingsevne. For det første fremgår det af de oplysninger, som blev meddelt Kommissionen den 25. maj 2010, at betalingen af en bøde på 3,2 mio. EUR ville have væsentlig indvirkning på en allerede usikker finansiel situation. Uden likviditet ville Trame skulle øge sin gæld for at betale bøden, og det kunne få de finansielle institutioner til at tilbagekalde de bevilgede kreditter. For det andet er det lån, Sunset blev ydet, et lån, der regelmæssigt ydes et ejendomsselskab ejet af de samme aktionærer, og som er blevet behørigt bogført. Lånet ændrer ikke de virkninger, betalingen af bøden ville have på Trame. Hvad for det tredje angår pantet har Trame bemærket, at forskellen mellem lånebeløbet og det beløb, pantet er sikkerhed for, ikke beviser, at der kan opnås et supplerende banklån, men kun viser, at Trame var insolvent og nødsaget til at stille et pant, hvis værdi oversteg kreditors eventuelle fordringer. Der vil derfor kun kunne stilles sikkerhed for yderligere finansiering ved et andenprioritetspant.

352    Endvidere har Trame gjort gældende, at betingelserne i punkt 35 i retningslinjerne af 2006 er opfyldt. I betragtning af selskabets store gæld ville en bøde, der forværrede koncernens finansielle nettostilling, som allerede udviste et underskud, med 50%, bringe dens økonomiske levedygtighed i fare og gøre dens aktiver fuldstændig værdiløse.

353    Desuden har Trame hævdet, at ligebehandlingsprincippet blev tilsidesat, idet behandlingen af Trame blev sammenlignet med behandlingen af CB og Itas, der spillede en vigtigere rolle i kartellet. Trame – en virksomhed af beskeden størrelse, hvorom det var blevet fastslået, at den kun havde deltaget i begrænset omfang i kartellet – blev pålagt en større bøde (3,2 mio. EUR) end CB (2,5 mio. EUR) og Itas (0,8 mio. EUR).

354    Kommissionen er uenig i denne argumentation og har i det væsentlige henvist til indholdet af den anfægtede afgørelse.

 3. Rettens vurdering

 a) Indledende bemærkninger

 Punkt 35 i retningslinjerne af 2006

355    Punkt 35 i retningslinjerne af 2006 vedrører den eventuelle indvirkning af en virksomheds betalingsevne på udmålingen af den eventuelle bøde, når der pålægges virksomheden en sanktion for at have overtrådt artikel 101 TEUF. Punktet har følgende ordlyd:

»Under særlige omstændigheder kan Kommissionen, efter anmodning, tage hensyn til en virksomheds manglende betalingsevne i en given social og økonomisk kontekst. Kommissionen nedsætter ikke bøden, blot fordi den fastslår, at virksomheden befinder sig i en ugunstig eller tabsgivende økonomisk situation. Der kan kun ydes bødenedsættelse på grundlag af objektive beviser for, at en bøde, der pålægges i overensstemmelse med de foreliggende retningslinjer, ville medføre ubodelig skade for den pågældende virksomheds levedygtighed og gøre dens aktiver fuldstændig værdiløse.«

356    Ifølge fast retspraksis har Kommissionen med vedtagelsen af vejledende regler såsom retningslinjer og med offentliggørelsen heraf, hvorved det tilkendegives, at den fremover vil anvende dem på de af reglerne omhandlede tilfælde, pålagt sig selv en begrænsning i udøvelsen af sit skøn og kan ikke fravige disse regler uden i givet fald at blive mødt med en sanktion for en tilsidesættelse af almindelige retsgrundsætninger, såsom ligebehandlingsprincippet eller princippet om beskyttelse af den berettigede forventning (dom af 28.6.2005, Dansk Rørindustri m.fl. mod Kommissionen, C-189/02 P, C-202/02 P, C-205/02 P – C-208/02 P og C-213/02 P, Sml., EU:C:2005:408, præmis 211, og af 12.12.2012, Ecka Granulate og non ferrum Metallpulver mod Kommissionen, T-400/09, EU:T:2012:675, præmis 40).

357    Det bemærkes indledningsvis, at der kun kan indrømmes en nedsættelse af bøden i henhold til punkt 35 i retningslinjerne af 2006 under særlige omstændigheder og på de betingelser, der er fastsat i disse retningslinjer. Det skal således for det første påvises, at den pålagte bøde »ville medføre ubodelig skade for den pågældende virksomheds levedygtighed og gøre dens aktiver fuldstændig værdiløse«. For det andet skal det ligeledes påvises, at der foreligger en »given social og økonomisk kontekst«. Desuden skal det bemærkes, at de to rækker betingelser tidligere er blevet fastlagt af Unionens retsinstanser.

358    For så vidt angår den første række betingelser er det blevet fastslået, at Kommissionen principielt ikke er forpligtet til ved udmålingen af den bøde, der skal pålægges for en overtrædelse af konkurrencereglerne, at tage hensyn til, at en virksomhed befinder sig i en økonomisk underskudssituation, da anerkendelsen af en sådan forpligtelse ville medføre en uberettiget konkurrencemæssig fordel for de virksomheder, der er mindst tilpasset til markedsforholdene (domme Dansk Rørindustri m.fl. mod Kommissionen, nævnt i præmis 356 ovenfor, EU:C:2005:408, præmis 327, og Ecka Granulate og non ferrum Metallpulver mod Kommissionen, nævnt i præmis 356 ovenfor, EU:T:2012:675, præmis 94).

359    Hvis det forholdt sig således, ville de pågældende virksomheder nemlig kunne blive favoriseret på bekostning af andre, mere effektive og bedre drevne, virksomheder. Konstateringen af, at den berørte virksomhed befinder sig i en ugunstig eller tabsgivende situation, er derfor ikke i sig selv et tilstrækkeligt grundlag for en anmodning om, at Kommissionen tager hensyn til dens manglende betalingsevne ved at indrømme en nedsættelse af bøden.

360    Det fremgår desuden af fast retspraksis, at den omstændighed, at en foranstaltning truffet af en EU-myndighed fremkalder en given virksomheds konkurs eller likvidation, ikke i sig selv er forbudt efter EU-retten. En sådan foranstaltning kan ganske vist være til skade for ejernes eller aktionærernes økonomiske interesser, men det betyder ikke, at virksomhedens menneskelige, materielle og immaterielle værdier går tabt (jf. i denne retning dom af 29.4.2004, Tokai Carbon m.fl. mod Kommissionen, T-236/01, T-244/01 – T-246/01, T-251/01 og T-252/01, Sml., EU:T:2004:118, præmis 372, og dom Ecka Granulate og non ferrum Metallpulver mod Kommissionen, nævnt i præmis 356 ovenfor, EU:T:2012:675, præmis 50).

361    Det kan udledes af denne retspraksis, at det kun er, hvis virksomhedens menneskelige, materielle og immaterielle værdier – med andre ord dens aktiver – går tabt, at det kunne være berettiget at tage hensyn til ved bødefastsættelsen, at pålæggelsen af bøden kunne føre til, at virksomheden gik konkurs eller trådte i likvidation (dom Ecka Granulate og non ferrum Metallpulver mod Kommissionen, nævnt i præmis 356 ovenfor, EU:T:2012:675, præmis 51).

362    At et selskab træder i likvidation, indebærer nemlig ikke nødvendigvis, at den pågældende virksomhed ophører med at eksistere. Den kan fortsætte med at bestå som sådan, enten ved at selskabet tilføres ny kapital, eller ved at en anden enhed overtager samtlige dele af dens aktiver. En sådan overtagelse kan ske gennem et frivilligt tilbagekøb eller et tvangssalg af selskabets aktiver med fortsættelse af driften (jf. i denne retning dom Ecka Granulate og non ferrum Metallpulver mod Kommissionen, nævnt i præmis 356 ovenfor, EU:T:2012:675, præmis 97).

363    Henvisningen i punkt 35 i retningslinjerne af 2006 til, at den berørte virksomheds aktiver kan blive fuldstændig værdiløse, skal derfor forstås således, at den vedrører den situation, hvor en overtagelse af virksomheden på de vilkår, hvortil der henvises i præmis 362 ovenfor, forekommer usandsynlig eller umulig. I så fald udbydes dens aktiver til salg hver for sig, og det er sandsynligt, at mange af dem ikke finder nogen køber eller i bedste fald kun sælges til en væsentligt reduceret pris (dom Ecka Granulate og non ferrum Metallpulver mod Kommissionen, nævnt i præmis 356 ovenfor, EU:T:2012:675, præmis 98).

364    For så vidt angår den anden række betingelser, hvorefter der skal foreligge en given social og økonomisk kontekst, henviser den ifølge retspraksis til de konsekvenser, betalingen af bøden ville kunne få i form af bl.a. en forøgelse af arbejdsløsheden eller en forværring af de økonomiske sektorer i de foregående og efterfølgende led i forhold til den pågældende virksomhed (domme SGL Carbon mod Kommissionen, nævnt i præmis 102 ovenfor, EU:C:2006:433, præmis 106, og Ecka Granulate og non ferrum Metallpulver mod Kommissionen, nævnt i præmis 356 ovenfor, EU:T:2012:675, præmis 99).

365    Hvis de kumulative betingelser, som omtales i det ovenstående, er opfyldt, vil pålæggelsen af en bøde, der kan føre til, at en virksomhed ophører med at eksistere, være i strid med det mål, der forfølges med punkt 35 i retningslinjerne af 2006. Anvendelsen af dette punkt på de berørte virksomheder udgør på den måde et konkret udtryk for proportionalitetsprincippet i forbindelse med sanktioner for overtrædelser af konkurrenceretten (jf. i denne retning dom Ecka Granulate og non ferrum Metallpulver mod Kommissionen, nævnt i præmis 356 ovenfor, EU:T:2012:675, præmis 100).

366    Endelig er – således som Kommissionen korrekt påpegede over for dommeren i sager om foreløbige forholdsregler, og således som den gentagne gange har anført inden for rammerne af den skriftlige og mundtlige procedure for Retten – bedømmelsen af de sanktionspålagte virksomheders betalingsevne omfattet af den fulde prøvelsesret, der er fastsat i artikel 261 TEUF og i artikel 31 i forordning nr. 1/2003, eftersom anvendelsen af punkt 35 i retningslinjerne af 2006 udgør den sidste omstændighed, der skal tages i betragtning ved fastsættelsen af de bøder, der pålægges for overtrædelse af de for virksomhederne gældende konkurrenceregler.

367    Med hensyn til rækkevidden af denne kompetence bemærkes, at den udgør en måde til gennemførelse af princippet om en effektiv domstolsbeskyttelse, der er et generelt EU-retligt princip, som nu er udtrykt i artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder, og som i EU-retten svarer til artikel 6 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950 (herefter »EMRK«) (dom af 8.12.2011, Chalkor mod Kommissionen, C-386/10 P, Sml., EU:C:2011:815, præmis 51, af 6.11.2012, Otis m.fl., C-199/11, Sml., EU:C:2012:684, præmis 47, og af 18.7.2013, Schindler Holding m.fl. mod Kommissionen, C-501/11 P, Sml., EU:C:2013:522, præmis 36).

368    Ifølge retspraksis udelukker overholdelsen af EMRK’s artikel 6 ikke, at der i en administrativ procedure først pålægges en »straf« af en administrativ myndighed. Det forudsætter imidlertid, at afgørelsen fra en administrativ myndighed, eftersom denne ikke selv opfylder betingelserne i EMRK’s artikel 6, stk. 1, efterfølgende prøves af et retligt organ, der har fuld prøvelsesret. Blandt de karakteristika, der kendetegner et organ med fuld prøvelsesret, er beføjelsen til i alle henseender vedrørende faktiske og retlige spørgsmål at omgøre den trufne afgørelse. Et sådant organ skal i særdeleshed have kompetence til at undersøge alle faktiske og retlige spørgsmål, der er relevante for at afgøre den tvist, som den er forelagt (dom Schindler Holding m.fl. mod Kommissionen, nævnt i præmis 367 ovenfor, EU:C:2013:522, præmis 35; jf. EMRK’s dom af 27.9.2011, Menarini Diagnostics mod Italien, klage nr. 43509/08, § 59, og af 7.6.2012, Segame mod Frankrig, klage nr. 4387/06, § 555 og den deri nævnte retspraksis).

369    Endvidere er den manglende kontrol af hele den anfægtede afgørelse af egen drift ikke i strid med princippet om effektiv domstolsprøvelse. Det er ikke nødvendigt for at overholde dette princip, at Retten, der godt nok er forpligtet til at besvare de påberåbte anbringender og til at udøve en såvel retlig som faktisk kontrol, er forpligtet til af egen drift at foretage en ny og fuldstændig undersøgelse af sagen (dom Chalkor mod Kommissionen, nævnt i præmis 367 ovenfor, EU:C:2011:815, præmis 51 og 66).

370    Med forbehold af anbringender vedrørende ufravigelige retsprincipper, som det påhviler Unionens retsinstanser at behandle og i påkommende tilfælde at fremsætte ex officio, skal de derfor foretage deres prøvelse på grundlag af oplysninger indgivet af sagsøgeren til støtte for de påberåbte anbringender og kan ikke støtte sig på den skønsmargen, som Kommissionen råder over ved vurderingen af disse oplysninger med henblik på at afstå fra at udøve en tilbundsgående kontrol af både retlige og faktiske omstændigheder (jf. i denne retning dom Chalkor mod Kommissionen, nævnt i præmis 367 ovenfor, EU:C:2011:815, præmis 62).

371    Endelig skal den ret, som har fuld prøvelsesret, i princippet og med forbehold af de oplysninger, parterne fremlægger for den, lægge den retlige og faktiske situation til grund, der foreligger på det tidspunkt, hvor den træffer sin afgørelse, når den finder, at der er anledning til at udøve dens beføjelse til at ændre afgørelser (jf. i denne retning dom af 6.3.1974, Istituto Chemioterapico Italiano og Commercial Solvents mod Kommissionen, 6/73 og 7/73, Sml., EU:C:1974:18, præmis 51 og 52, af 14.7.1995, CB mod Kommissionen, T-275/94, Sml., EU:T:1995:141, præmis 61, af 5.10.2011, Romana Tabacchi mod Kommissionen, T-11/06, Sml., EU:T:2011:560, præmis 282-285, og af 27.2.2014, InnoLux mod Kommissionen, T-91/11, Sml., EU:T:2014:92, præmis 157).

372    Det er på baggrund af disse generelle betragtninger og under hensyn til de retlige og faktiske anbringender, parterne har fremsat for Retten, at det ræsonnement, der anlægges i den anfægtede afgørelse, skal prøves.

 Proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet

373    Med hensyn til proportionalitetsprincippet bemærkes, at dette princip indebærer, at institutionernes retsakter ikke må gå videre end nødvendigt og passende for gennemførelsen af det lovligt tilsigtede formål, hvorved det forudsættes, at såfremt det er muligt at vælge mellem flere egnede foranstaltninger, skal den mindst bebyrdende foranstaltning vælges, og byrderne må herved ikke være uforholdsmæssige i forhold til de tilsigtede mål (dom af 13.11.1990, Fedesa m.fl., C-331/88, Sml., EU:C:1990:391, præmis 13, og af 5.5.1998, Det Forenede Kongerige mod Kommissionen, C-180/96, Sml., EU:C:1998:192, præmis 96, samt dom Romana Tabacchi mod Kommissionen, nævnt i præmis 371 ovenfor, EU:T:2011:560, præmis 104).

374    Inden for rammerne af de af Kommissionen indledte procedurer for at sanktionere overtrædelser af konkurrencereglerne medfører anvendelsen af proportionalitetsprincippet, at bøderne ikke må være uforholdsmæssige, set i forhold til de tilsigtede mål, dvs. i forhold til overholdelsen af disse bestemmelser, og at størrelsen af den bøde, som pålægges en virksomhed for en overtrædelse på konkurrenceområdet, bør stå i rimeligt forhold til overtrædelsen, vurderet i sin helhed, idet der navnlig bør tages hensyn til overtrædelsens grovhed. I særdeleshed indebærer proportionalitetsprincippet, at Kommissionen skal udmåle bøden forholdsmæssigt i forhold til de elementer, der tages i betragtning ved vurderingen af overtrædelsens grovhed, og at den i denne henseende skal anvende disse elementer på en sammenhængende og objektivt berettiget måde (dom Romana Tabacchi mod Kommissionen, nævnt i præmis 371 ovenfor, EU:T:2011:560, præmis 105).

375    Endvidere fremgår det af fast retspraksis, at ligebehandlingsprincippet kun er overtrådt, såfremt ensartede situationer behandles forskelligt, eller forskellige situationer behandles ens, medmindre en sådan behandling er objektivt begrundet (dom Romana Tabacchi mod Kommissionen, nævnt i præmis 371 ovenfor, EU:T:2011:560, præmis 102).

376    De nævnte principper finder anvendelse på spørgsmålet om, hvorvidt Kommissionen har foretaget en korrekt vurdering af de argumenter, der er blevet påberåbt til støtte for en anmodning om, at der ved bødefastsættelsen tages hensyn til manglende betalingsevne. I det foreliggende tilfælde lettes gennemførelsen af principperne af, at de omstændigheder, som blev taget i betragtning ved vurderingen af den manglende betalingsevne, er de samme fra virksomhed til virksomhed, selv om virksomhedernes finansielle situation er forskellig (jf. præmis 345-350 ovenfor). Dette gælder de oplysninger, der vedrører en virksomheds solvens og likviditet, strukturen i dens balance og dens aktionærer.

 b) Prøvelse

377    I 1162. og 1163. betragtning til den anfægtede afgørelse (jf. præmis 350 ovenfor) afslog Kommissionen Trames anmodning om, at der blev taget hensyn til dennes angiveligt manglende betalingsevne, således at bøden blev nedsat, idet den anførte, at Trame rådede over tilstrækkelige midler til at betale en bøde på 3,2 mio. EUR i betragtning af bl.a. de ressourcer, som var til rådighed inden for virksomheden, og mulighederne for at få bevilget en supplerende kredit i bankerne.

378    Ligeledes afslog Rettens præsident ved kendelse af 12. juli 2011, Emme mod Kommissionen (T-422/10 R, EU:T:2011:349) begæringen om udsættelse af gennemførelsen af den anfægtede afgørelse. Afgørelsen om begæringen om foreløbige forholdsregler var begrundet i manglende uopsættelighed (jf. præmis 43 og 48 ovenfor).

379    Endvidere oplyste Trame i sit svar på foranstaltningerne med henblik på sagens tilrettelæggelse, uden at anføre yderligere enkeltheder, at selskabet den 18. november 2013 havde forelagt Kommissionen en ny anmodning om, at der blev taget hensyn til dets manglende betalingsevne som følge af dets økonomiske og finansielle situation. Denne anmodning skal være blevet suppleret den 20. og 24. januar 2014.

380    Under retsmødet oplyste parterne, at anmodningen i sidste instans var blevet afslået, men gav ikke nogen oplysninger om virksomhedens nuværende finansielle situation. Kommissionen har hvad dette angår bemærket, at dens svar bekræftede den vurdering, den tidligere havde redegjort for i den anfægtede afgørelse.

381    På baggrund af den vurdering, der redegøres for i den anfægtede afgørelse, og under hensyn til de forskellige argumenter og oplysninger, parterne har fremlagt for Retten, må det konstateres, at Trame ikke har godtgjort, at selskabet befinder sig i en situation, hvori det har påvist, at det ikke er i stand til at betale en bøde på 3,2 mio. EUR på grund af dets manglende betalingsevne.

382    Således som Kommissionen har angivet i den anfægtede afgørelse under hensyn til de oplysninger, Trame har meddelt den, befandt Trame sig nemlig på det tidspunkt, hvor Kommissionen tog stilling til bødebeløbet, i en situation, hvor selskabet var i stand til at betale dette beløb.

383    For det første bemærkes som et underordnet punkt, at selv om Trames argumentation om, at dennes finansielle nettostilling i realiteten udviste et underskud på grund af erhvervsgælden og den kortfristede finansielle gæld, blev taget til følge, er det alligevel korrekt, at den likvide beholdning og de disponible midler i virksomheden var positive. Dette viser, at Trame stadig var i stand til at generere indtægter gennem sin erhvervsmæssige virksomhed.

384    For det andet, og principalt, var det med føje, at Kommissionen vurderede, at Trame rimeligvis kunne skaffe sig yderligere midler i bankerne eller fra et andet selskab.

385    Trame har således ikke bestridt med hensyn til den aftale om et prioritetslån af 11. oktober 2007 med to italienske banker, for hvilket disse har en panteret til et beløb af 17,6 mio. EUR, at en del af det oprindelige lån på et første beløb på 8,8 mio. EUR allerede var blevet tilbagebetalt.

386    Kommissionen har i denne forbindelse oplyst i sine svar på foranstaltningerne med henblik på sagens tilrettelæggelse, at Trame den 31. januar 2011 havde tilbagebetalt 2,5 mio. EUR af prioritetslånet, som har en løbetid på 15 år, og som havde til formål at støtte virksomhedens likviditet.

387    I den sammenhæng var det med føje, at Kommissionen vurderede, at en af de to banker på grund af forretningsforholdet mellem Trame og dennes banker og i betragtning af, at Trames erhvervsmæssige virksomhed stadig genererede indtægter, selv i en krisesituation, og at bankerne rådede over en sikkerhed, der repræsenterede det dobbelte af lånebeløbet, ville indvillige i at forsyne Trame med alle eller en del af de midler, det ville kræve at betale bøden.

388    Da parterne blev adspurgt om realiteten i denne antagelse om en tilgængelig finansieringsreserve, anførte Kommissionen, at antagelsen var blevet bekræftet af de faktiske omstændigheder, eftersom Trame den 31. januar 2011 var i stand til at opnå en kredit uden sikkerhed til et beløb af 2,5 mio. EUR i en af de to banker, som havde ydet prioritetslånet. Trame har ikke fremført noget argument, der kan anfægte antagelsens rigtighed.

389    På samme måde var det, selv hvis det antages, at den disponible likviditet ikke havde gjort det muligt for Trame at betale bøden, ligeledes med føje, at Kommissionen bemærkede i den anfægtede afgørelse, at Trame havde mulighed for at skaffe sig supplerende midler ved at anmode om, at det beløb på 1,46 mio. EUR, der i marts 2009 blev udlånt til et ejendomsselskab, der blev ejet af de samme aktionærer som Trame, blev tilbagebetalt til denne.

390    De bemærkninger, Trame har fremsat hvad dette angår, gør det således ikke muligt at udelukke enhver mulighed for, at Trame kunne få beløbet tilbagebetalt eller anvende det til at skaffe sig den finansiering, det krævede at betale bøden. Kommissionens afgørelse i denne henseende er derfor ikke uforholdsmæssig, men tværtimod i overensstemmelse med omstændighederne i det konkrete tilfælde.

391    Hvad sluttelig angår klagepunktet om, at ligebehandlingsprincippet blev tilsidesat, når der sammenlignes med behandlingen af CB og Itas, bemærkes, at begge disse virksomheders finansielle situation er forskellig, og at det var under hensyn til disse forskelle, og ikke til den måde, hvorpå de nævnte virksomheder havde deltaget i overtrædelsen, at Kommissionen fandt, at det var passende at foretage en delvis nedsættelse af de bødebeløb, der var blevet beregnet for at tage hensyn til begge virksomheders manglende betalingsevne.

392    Det fremgår af det ovenstående, at Kommissionen kunne fastslå, således som den gjorde i den anfægtede afgørelse, at den kunne afslå Trames anmodning om, at der blev taget hensyn til dennes angivelige manglende betalingsevne med henblik på en nedsættelse af bøden.

 c) Konklusion

393    Anbringendet om manglende betalingsevne må følgelig forkastes.

 I – Påstandene om annullation af den anfægtede afgørelse, i den udstrækning der pålægges en bøde heri, eller om nedsættelse af bøden, om at Retten udøver sin fulde prøvelsesret, og om fastsættelse af bøden

394    Den fulde prøvelsesret, som Retten i medfør af artikel 261 TEUF har fået tildelt ved artikel 31 i forordning nr. 1/2003, giver Retten beføjelse til ud over en simpel legalitetskontrol af sanktionen, som kun tillader, at annullationssøgsmålet forkastes, eller at den appellerede retsakt annulleres, at anlægge sin egen vurdering i stedet for Kommissionens og derfor at ændre den anfægtede retsakt, også selv om den ikke annulleres, under hensyntagen til alle faktiske omstændigheder, ved bl.a. at ændre størrelsen af den pålagte bøde, når spørgsmålet om bødens størrelse forelægges den til vurdering (jf. i denne retning dom af 8.2.2007, Groupe Danone mod Kommissionen, C-3/06 P, Sml., EU:C:2007:88, præmis 61 og 62, og af 3.9.2009, Prym og Prym Consumer mod Kommissionen, C-534/07 P, Sml., EU:C:2009:505, præmis 86 og den deri nævnte retspraksis).

395    Trame har nedlagt påstand om, at Retten annullerer den anfægtede afgørelse, i den udstrækning Trame heri pålægges en bøde, eller at den nedsætter denne bøde.

396    Det fremgår allerede af det ovenstående, at der er anledning til at annullere den anfægtede afgørelses artikel 1, nr. 17), i den udstrækning Kommissionen heri har fastslået, at Trame deltog i den paneuropæiske del af den omhandlede overtrædelse fra den 4. marts 1997 til den 9. oktober 2000, at denne deltagelse vedrørte tretrådet snoet tråd fra den 4. marts 1997 til den 28. februar 2000, og at Trame deltog i den konkurrencebegrænsende praksis i perioden fra den 30. august 2001 til den 10. juni 2002. Følgelig er der ligeledes anledning til, at Retten annullerer den anfægtede afgørelses artikel 2, nr. 17), i den udstrækning Trame heri pålægges en uforholdsmæssig bøde som sanktion for selskabets deltagelse i den enkelte overtrædelse fra den 4. marts 1997 til den 19. september 2002, idet denne bøde er fastsat på grundlag af, at Trame deltog i overtrædelsen som angivet i den anfægtede afgørelses artikel 1.

397    Det tilkommer herefter Retten at fastsætte den bøde, der er anledning til at pålægge Trame under hensyn til dennes deltagelse i den enkelte overtrædelse.

398    Det bemærkes i denne henseende, at når Retten fastsætter en bøde, er der i sagens natur ikke tale om en præcis matematisk operation. Retten er endvidere hverken bundet af Kommissionens beregninger eller af dens retningslinjer, når den træffer afgørelse i henhold til sin fulde prøvelsesret, men skal foretage sin egen vurdering under hensyntagen til alle sagens omstændigheder (jf. dom af 5.10.2011, Romana Tabacchi mod Kommissionen, T-11/06, Sml., EU:T:2011:560, præmis 266 og den deri nævnte retspraksis).

399    I det foreliggende tilfælde fremgår det af artikel 23, stk. 3, i forordning nr. 1/2003, at der ved fastlæggelsen af bødens størrelse skal tages hensyn til både overtrædelsens grovhed og dens varighed, og det følger af princippet om individuelle straffe, at sanktionen skal fastsættes under hensyn til hver enkelt overtræders situation i forhold til overtrædelsen. Dette må i særlig grad gælde, når der er tale om en kompleks overtrædelse af lang varighed af den art, som Kommissionen fastslog i den anfægtede afgørelse, og som kendetegnes af deltagernes forskelligartethed.

400    I det foreliggende tilfælde finder Retten det passende at tage følgende omstændigheder i betragtning.

401    For det første indeholder sagens akter tilstrækkelige beviser for, at Trame deltog i flere møder i club Italia, der drejede sig om tildeling af kvoter og fastsættelse af priserne på det italienske marked. Sådanne arrangementer anses på grund af selve deres art for at høre til de mest alvorlige konkurrencebegrænsninger. At Trame deltog i club Italia fra den 4. marts 1997 til den 19. september 2002, er en afgørende omstændighed, når sanktionen skal vurderes. Der skal dog i denne forbindelse tages hensyn til, at Kommissionen for så vidt angår en periode på ca. ni måneder, nemlig fra den 30. august 2001 til den 10. juni 2002, ikke kunne føre tilstrækkeligt bevis for, at Trame rent faktisk havde deltaget i club Italias konkurrencebegrænsende praksis (jf. præmis 288-396 ovenfor).

402    For det andet kan det fastslås, at Trame inden for rammerne af club Italia fra og med den 28. februar 2000 deltog i konkurrencebegrænsende praksis, som ikke kun vedrørte syvtrådet snoet tråd, men også i det mindste udveksling af følsomme forretningsoplysninger angående tretrådet snoet tråd. Der er imidlertid ikke ført tilstrækkeligt bevis for, at Trame før dette tidspunkt vidste eller burde have vidst, at drøftelserne i club Italia ligeledes drejede sig om syvtrådet snoet tråd (jf. præmis 194-197 ovenfor).

403    For det tredje kan det fastslås, at Trame fra og med den 9. oktober 2000 vidste eller burde have vidst, at selskabet ved at deltage i club Italia deltog i et mere omfattende system, der omfattede forskellige niveauer, og hvis mål var at stabilisere markedet for forspændingsstål på paneuropæisk plan med henblik på at undgå et prisfald (jf. præmis 144 og 145 ovenfor). Det var derfor først på et sent stadium, eller i hvert fald på et mere fremskredent stadium end de øvrige virksomheder, at Trame fik kendskab til den enkelte overtrædelse, som Kommissionen har lagt virksomheden til last.

404    Samtidig skal det bemærkes, at Kommissionen ikke beviste, at Trame havde deltaget i aftalen vedrørende syd, club España eller koordineringen vedrørende Addtek, som udgjorde væsentlige aspekter af kartellet, og desuden heller ikke, at Trame havde deltaget i club Italias eksterne del, som Trame ikke kunne deltage i, fordi selskabet ikke eksporterede til en eller flere af de staters område uden for Italien, som den enkelte overtrædelse vedrørte.

405    For det fjerde fremgår det af sagens omstændigheder, at Trames deltagelse i kartellet udviste en række særlige træk, der adskilte den fra de øvrige virksomheders deltagelse, såsom hovedaktørerne i club Italia eller aktørerne i club Europe, som var aktive på samtlige niveauer og i samtlige geografiske områder. Der bør derfor tages særligt hensyn til, at Trame opererede i kartellets periferi, og at Trames deltagelse som sådan var begrænset, såvel inden for rammerne af club Italia som uden for Italien, hvilket de øvrige deltagere i kartellet var bekendt med (jf. præmis 318-324 ovenfor).

406    I betragtning af disse omstændigheder er det Rettens opfattelse, at en bøde på 5 mio. EUR udgør en effektiv sanktion for Trames ulovlige adfærd, hvilken bøde ikke er ubetydelig og tilstrækkeligt afskrækkende. Enhver bøde, som er højere end dette beløb, ville være uforholdsmæssig i forhold til den overtrædelse, som Trame lægges til last, ud fra en samlet betragtning af de omstændigheder, der karakteriserer virksomhedens deltagelse i den enkelte overtrædelse.

407    På grund af det lovbestemte loft på 10% af den samlede omsætning, som er omhandlet i artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003, kan den endelige bøde, der pålægges Trame i den foregående præmis, imidlertid ikke overstige 3,249 mio. EUR.

408    Størrelsen af den bøde, Trame er blevet pålagt, bør derfor fastsættes til 3,249 mio. EUR.

409    Endvidere er der ikke anledning til, at Retten tager anmodningen om, at der indkaldes og afhøres en person, der repræsenterede Tréfileurope Italia under kartellet, til følge, da en sådan foranstaltning ikke forekommer nødvendig for løsningen af tvisten i betragtning af den forklaring, Trame har givet for Retten hvad dette angår, parternes bemærkninger og de beviser, som er indeholdt i sagens akter.

410    Derudover frifindes Kommissionen.

 Sagens omkostninger

411    I medfør af procesreglementets artikel 134, stk. 3, bærer hver part sine egne omkostninger, hvis hver af parterne henholdsvis taber eller vinder på et eller flere punkter. Retten kan dog, hvis dette efter omstændighederne findes begrundet, beslutte, at en part, ud over at bære sine egne omkostninger, skal betale en del af modpartens omkostninger.

412    Under de foreliggende omstændigheder bestemmes, at hver part bærer sine egne omkostninger i sag T-422/10. Ud over sine egne omkostninger bærer Trame Kommissionens omkostninger i sag T-422/10 R.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Sjette Afdeling):

1)      Artikel 1, nr. 17), i Kommissionens afgørelse K(2010) 4387 endelig af 30. juni 2010 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/38344 – Forspændingsstål), som ændret ved Kommissionens afgørelse K(2010) 6676 endelig af 30. september 2010 og ved Kommissionens afgørelse K(2011) 2269 endelig af 4. april 2011, annulleres, for så vidt som Europa-Kommissionen fastslog, at Trafilerie Meridionali SpA, tidligere Emme Holding SpA, deltog i den paneuropæiske del af den omhandlede overtrædelse fra den 4. marts 1997 til den 9. oktober 2000, at denne deltagelse vedrørte tretrådet snoet tråd fra den 4. marts 1997 til den 28. februar 2000, og at denne deltagelse i den konkurrencebegrænsende adfærd omfattede perioden fra den 30. august 2001 til den 10. juni 2002.

2)      Artikel 2, nr. 17), i afgørelse K(2010) 4387 endelig, som ændret ved afgørelse K(2010) 6676 endelig og ved afgørelse K(2011) 2269 endelig, annulleres.

3)      Størrelsen af den bøde, som Trame pålægges, fastsættes til 3,249 mio. EUR.

4)      I øvrigt frifindes Kommissionen.

5)      Hver part bærer sine egne omkostninger hvad angår sag T-422/10.

6)      Trafilerie Meridionali bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger hvad angår sag T-422/10 R.

Frimodt Nielsen Dehousse Collins

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 15. juli 2015.

Underskrifter

* Processprog: italiensk.

1–      Der gengives kun de præmisser i nærværende dom, som Retten finder det relevant at offentliggøre.