Sag T-422/10
(offentliggørelse i uddrag)
Trafilerie Meridionali SpA
mod
Europa-Kommissionen
»Konkurrence – kartel – det europæiske marked for forspændingsstål – fastsættelse af priser, opdeling af markedet og udveksling af følsomme forretningsoplysninger – afgørelse, der fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF – enkelt, kompleks og vedvarende overtrædelse – proportionalitet – princippet om individuelle straffe og sanktioner – fuld prøvelsesret«
Sammendrag – Rettens dom (Sjette Afdeling) af 15. juli 2015
1. Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsafgørelse, der fastslår en overtrædelse – Kommissionen har bevisbyrden for en overtrædelse og dennes varighed – omfanget af bevisbyrden – graden af præcision, der kræves i Kommissionens bevisforhold – en række indicier – domstolskontrol – rækkevidde – afgørelse, der giver anledning til tvivl hos Retten – overholdelse af princippet om uskyldsformodning
(Art. 101 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 48, stk. 1; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2)
2. Karteller – forbud – overtrædelser – aftaler og samordnet praksis udgør en enkelt overtrædelse – en virksomhed tilregnes ansvaret for hele overtrædelsen til trods for virksomhedens begrænsede rolle – lovlig – hensyntagen ved bedømmelsen af overtrædelsens grovhed og ved udmålingen af bødens størrelse
(Art. 101 TEUF; EØS-aftalen, art. 53)
3. Karteller – deltagelse i møder med et konkurrencebegrænsende formål – omstændighed, der i mangel af afstandtagen fra de trufne beslutninger giver grundlag for at fastslå, at virksomheden deltog i den efterfølgende aftale – Kommissionen skal føre bevis for deltagelse i møder – manglende bevis for en virksomheds deltagelse i møder, der er afholdt i en vis del af den enkelte overtrædelses samlede varighed – følger
(Art. 101 TEUF; EØS-aftalen, art. 53)
4. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – fastsættelse af grundbeløbet – overtrædelsens grovhed – grovheden af hver enkelt berørt virksomheds deltagelse – sondring – kartel, der omfatter flere dele
(Art. 101 TEUF; EØS-aftalen, art. 53; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)
5. Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsafgørelse, hvorved der fastslås en enkelt overtrædelse – bevisbyrden for en virksomheds deltagelse påhviler Kommissionen – utilstrækkelige beviser
(Art. 101 TEUF; EØS-aftalen, art. 53)
6. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – tilpasning af grundbeløb – formildende omstændigheder – vejledende karakter af de omstændigheder, der er angivet i retningslinjerne
(Art. 101 TEUF; EØS-aftalen, art. 53; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 29)
7. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – beregningsmetode fastsat i Kommissionens retningslinjer – individuel udmåling af straffen på forskellige stadier af fastsættelsen af størrelsen – forpligtelse til at tage samtlige relevante omstændigheder i betragtning – domstolskontrol
(Art. 101 TEUF; EØS-aftalen, art. 53; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 29)
8. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – tilpasning af grundbeløb – formildende omstændigheder – overtrædelse som følge af uagtsomhed – faktorer, der er utilstrækkelige til at godtgøre uagtsomhed
(Art. 101 TEUF; EØS-aftalen, art. 53; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 29)
9. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – tilpasning af grundbeløb – betalingsevne – forpligtelse til at tage hensyn til, at den pågældende virksomhed befinder sig i en økonomisk underskudssituation – foreligger ikke – virksomhedens reelle betalingsevne i en given social og økonomisk kontekst – hensyn taget hertil – betingelser – hensyntagen til proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet
(Art. 101 TEUF; EØS-aftalen, art. 53; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 35)
10. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – Kommissionens skøn – domstolskontrol – Unionens retsinstansers fulde prøvelsesret – rækkevidde – vurdering af betalingsevnen hos sanktionspålagte virksomheder
(Art. 101 TEUF og 261 TEUF; EØS-aftalen, art. 53; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 31)
11. Konkurrence – bøder – størrelse – Kommissionens skøn – domstolskontrol – Unionens retsinstansers fulde prøvelsesret – rækkevidde – nedsættelse af størrelsen af en bøde, der er pålagt i strid med proportionalitetsprincippet – hensyntagen til princippet om individualiserede straffe og sanktioner
(Art. 101 TEUF og 261 TEUF; EØS-aftalen, art. 53; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 3, og art. 31)
1. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 88-90)
2. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 91-96)
3. For at føre tilstrækkeligt bevis for, at en virksomhed deltager i en konkurrencebegrænsende aftale, er det tilstrækkeligt, at Kommissionen beviser, at den pågældende virksomhed har deltaget i møder, hvorunder der blev indgået konkurrencebegrænsende aftaler, uden klart at have taget afstand herfra. Når deltagelsen i sådanne møder er blevet bevist, påhviler det virksomheden at fremføre indicier af en sådan beskaffenhed, at den kan påvise, at dens deltagelse i de nævnte møder ikke var sket for at begrænse konkurrencen, og herved påvise, at den over for konkurrenterne havde oplyst, at den deltog i møderne med et andet formål end deres.
Det bemærkes i denne forbindelse, at det er en forudsætning for at anvende kravet om afstandtagen under deltagelse i et møde, at Kommissionen for at have ført tilstrækkeligt bevis for, at den pågældende virksomhed har deltaget i kartellet, har påvist, at virksomheden har deltaget i møder, hvorunder der er indgået konkurrencestridige aftaler uden klart at have taget afstand herfra.
Når der i et tilfælde med en virksomhed, der har deltaget i et kartel i flere år, ikke er blevet ført tilstrækkeligt bevis for, at denne virksomhed, enten direkte eller indirekte, deltog i møder i en periode på ca. ni måneder, således at de øvrige medlemmer af kartellet i denne periode ikke havde noget præcist billede af nævnte virksomheds adfærd på markedet, kan Kommissionen ikke lægge til grund, at den har deltaget i konkurrencebegrænsende praksis i denne periode.
(jf. præmis 97 og 295-297)
4. På området for sanktioner, der pålægges for overtrædelser af konkurrencebestemmelserne vedrørende karteller, er Kommissionen, når eksistensen af et kartel er fastslået og dets deltagere identificeret, med henblik på at pålægge bøder forpligtet til at foretage en undersøgelse af grovheden af hver enkelt af disses forholdsmæssige andel heri. Dette fremgår af retningslinjerne for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003, der både fastsætter en forskellig behandling for så vidt angår udgangsbeløbet (særligt udgangsbeløb) og en hensyntagen til de skærpende og formildende omstændigheder, som gør det muligt at fastsætte bøden, bl.a. i forhold til de berørte virksomheders aktive eller passive rolle i forbindelse med overtrædelsens gennemførelse.
Under alle omstændigheder kan en virksomhed dog aldrig blive pålagt en bøde, hvis størrelse er beregnet ud fra en deltagelse i en hemmelig aftale, som virksomheden ikke er holdt ansvarlig for. På samme måde kan en virksomhed kun forfølges for omstændigheder, som den individuelt kritiseres for.
Der skal således pålægges individuelle sanktioner i forhold til de omhandlede virksomheders adfærd og kendetegn. En sådan individualisering af sanktionen er så meget desto mere nødvendig, når der er tale om en kompleks overtrædelse, der består af en række aftaler og former for samordnet praksis mellem virksomheder, hvis forretningsmæssige interesser har været indbydes modstridende gennem en meget lang periode, og når en af disse virksomheders deltagelse i kartellet udviser mange særlige træk i forhold til den måde, hvorpå kartellets hovedaktører har deltaget. I denne henseende bidrager en virksomhed, hvis ansvar er blevet fastslået for så vidt angår flere led i et kartel, i højere grad til dette kartels effektivitet og grovhed end en lovovertræder, der alene er involveret i et enkelt led i dette samme kartel. Den første virksomhed begår følgelig en grovere overtrædelse end den, der begås af den anden. En virksomheds deltagelse alene i det interne aspekt af et kartel er grundlæggende mindre alvorlig end deltagelsen for en virksomhed, der ikke kun har deltaget i det interne aspekt, men også i det eksterne aspekt af kartellet.
(jf. præmis 99-103, 148 og 314)
5. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 115, 132, 133, 135, 144, 175 og 194)
6. Listen over formildende omstændigheder i punkt 29 i retningslinjerne for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003, er ikke udtømmende, således som det fremgår af det forhold, at listen indledes med udtrykket »f.eks.«.
(jf. præmis 313)
7. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 315-329)
8. På området for sanktioner, der pålægges for overtrædelser af konkurrencebestemmelserne vedrørende karteller, kan Kommissionen i overensstemmelse med punkt 29, andet led, i retningslinjerne for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003, hvis der foreligger formildende omstændigheder, nedsætte bødens grundbeløb, hvis den pågældende virksomhed fremlægger bevis for, at overtrædelsen skyldes uagtsomhed.
I denne henseende kan en virksomheds deltagelse ikke være en følge af uagtsomhed, men et resultat af en forsætlig handling fra virksomhedens side, når det fremgår af de oplysninger, som de øvrige medlemmer af kartellet har givet, at nævnte virksomhed ønskede at slutte sig til dem. Virksomhedens karakter af et mindre familieforetagende, der kun har afsætning af sine varer på det nationale marked, og som ikke eksporterer, den ringe størrelse af dens markedsandel, manglen på en intern juridisk afdeling, dens angivelige manglende viden om konkurrencerettens principper eller de særlige træk ved dens deltagelse i kartellet udgør heller ikke omstændigheder, der er egnede til at godtgøre, at det ikke var forsætligt, at den tilsluttede sig, siden forlod og derpå på ny tilsluttede sig et kartel.
(jf. præmis 335-337)
9. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 356-365, 373-376, 383 og 392)
10. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 366-371)
11. På konkurrenceretsområdet gælder, at den fulde prøvelsesret, som EUʼs retsinstanser i medfør af artikel 261 TEUF har fået tildelt ved artikel 31 i forordning nr. 1/2003, giver disse beføjelse til ud over en simpel legalitetskontrol af sanktionen, som kun tillader, at annullationssøgsmålet forkastes, eller at den appellerede retsakt annulleres, at anlægge deres egen vurdering i stedet for Kommissionens og derfor at ændre den anfægtede retsakt, også selv om den ikke annulleres, under hensyntagen til alle faktiske omstændigheder, ved bl.a. at ændre størrelsen af den pålagte bøde, når spørgsmålet om bødens størrelse forelægges dem til vurdering.
Når EUʼs retsinstanser i denne henseende fastsætter en bøde, er der i sagens natur ikke tale om en præcis matematisk operation. EUʼs retsinstanser er endvidere hverken bundet af Kommissionens beregninger eller af dens retningslinjer, når de træffer afgørelse i henhold til deres fulde prøvelsesret, men skal foretage deres egen vurdering under hensyntagen til alle sagens omstændigheder.
Det fremgår således af artikel 23, stk. 3, i forordning nr. 1/2003, at der ved fastlæggelsen af bødens størrelse skal tages hensyn til både overtrædelsens grovhed og dens varighed, og det følger af princippet om individuelle straffe, at sanktionen skal fastsættes under hensyn til hver enkelt overtræders situation i forhold til overtrædelsen. Dette må i særlig grad gælde, når der er tale om en kompleks overtrædelse af lang varighed af den art, som kendetegnes af deltagernes forskelligartethed.
(jf. præmis 394, 398 og 399)