Language of document :

Sag anlagt den 28. september 2009 - Fuller & Thaler Asset Management mod KHIM (BEHAVIOURAL INDEX)

(Sag T-383/09)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Fuller & Thaler Asset Management, Inc. (San Mateo, De Forenede Stater) (ved barrister S. Malynicz)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 11. juni 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 138/2009-1) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "BEHAVIOURAL INDEX" for varer og tjenesteydelser i klasse 9 og 36

Undersøgerens afgørelse: Afslag på EF-varemærkeansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret i) begik en fejl i forhold til betydningen af og syntaksen i varemærket samt i forhold til varemærkets egnethed, da det var et umiddelbart og direkte beskrivende ord for de omhandlede varer og tjenesteydelser, ii) undlod af egen drift at fastlægge de faktiske omstændigheder, som ville vise, at det omhandlede EF-varemærke i forhold til den relevante kundekreds var beskrivende, uanset at det med rette konkluderede, at den relevante kundekreds bestod af fagfolk, og iii) undlod at tage hensyn til den offentlige interesse, som ligger til grund for denne registreringshindring, og undlod på grundlag af beviserne at nå frem til, at der i den relevante kreds af fagfolk var en begrundet risiko for, at andre handlende i denne kreds i fremtiden kunne have ønske om at bruge det omhandlede EF-varemærke.

____________