Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 15. oktober 2008 - Camar mod Kommissionen

(Forenede sager T-457/04 og T-223/05) 1

(Fælles markedsordning - bananer - overgangsforanstaltninger - artikel 30 i Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 - dom, hvori det fastslås, at Kommissionen har gjort sig skyldig i passivitet - gennemførelse af Rettens døm nægtet - annullationssøgsmål - begæring om, at Kommissionen pålægges at gennemføre dommen ved betaling af et tilsvarende pengebeløb - erstatning for ikke-økonomisk skade - Kommissionens ulovlige undladelse - erstatningssøgsmål - afbrydelse af forældelsesfristen - artikel 46 i statutten for Domstolen - afvisning)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Camar Srl (Firenze, Italien) (ved avvocati W. Viscardini, S. Donà og M. Paolin)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved L. Visaggio, dernæst ved F. Clotuche-Duvieusart, som befuldmægtigede, bistået af avvocato A. Dal Ferro)

Sagens genstand

Hvad angår dommen i sag T-457/04, for det første en påstand om annullation af Kommissionens afslag på at gennemføre punkt 1) af konklusionen i Rettens dom af 8. juni 2000, Camar og Tico mod Kommissionen og Rådet (forenede sager T-79/96, T-260/97 og T-117/98, Sml. II, s. 2193), indeholdt i skrivelse af 10. september 2004, for det andet om, at Kommissionen tilpligtes at gennemføre punkt 1) af konklusionen i den nævnte dom i sagen Camar og Tico mod Kommissionen og Rådet ved betaling af et beløb svarende til værdien af de ikke-udstedte licenser, og for det tredje om, at Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for den ikke-økonomiske skade, samt for så vidt angår dommen i sag T-223/05, en påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for den af sagsøgeren lidte skade i henhold til Fællesskabernes ansvar uden for kontraktforhold.

Konklusion

1)    Kommissionens afgørelse, der var indeholdt i skrivelsen af 10. september 2004 fra generaldirektøren for generaldirektoratet "Landbrug" om afslag på at gennemføre punkt 1) af konklusionen i Rettens dom af 8. juni 2000, Camar og Tico mod Kommissionen og Rådet (forenede sager T-79/96, T-260/97 og T-117/98, Sml. II, s. 2193), annulleres.

2)    I øvrigt frifindes Kommissionen i sag T-457/04.

3)    Søgsmålet i sag T-223/05 afvises.

____________

1 - EUT C 31 af 5.2.2005.