Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 - UFEX m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-60/05) 1

(Konkurrence - misbrug af dominerende stilling - markedet for internationale kurertjenester - beslutning om afvisning af klage - en EF-retsinstans' annullation af beslutningen om afvisning af klagen - revurdering og ny afvisning af klagen - offentlig virksomhed)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Union française de l'express (UFEX) (Roissy-en-France, Frankrig), DHL Express (France) SAS, tidligere DHL International SA (Roissy-en-France), Federal express international (France) SNC (Gennevilliers, Frankrig) og CRIE SA (Asnières, Frankrig) (ved avocats É. Morgan de Rivery og J. Derenne)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved A. Bouquet og O. Beynet, derefter ved A. Bouquet og V. Di Bucci, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Chronopost SA (Issy-les-Moulineaux, Frankrig) (ved avocat D. Berlin) og La Poste (Paris, Frankrig) (ved avocat H. Lehman)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning SG-Greffe (2004) D/205294 af 19. november 2004 om afvisning af den klage, sagsøgerne havde indgivet over det franske postvæsen og den franske stat vedrørende markedet for internationale kurertjenester.

Konklusion

1)    CRIE SA slettes fra listen over sagsøgere.

2)    Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber frifindes.

3)    Union française de l'express (UFEX), DHL Express (France) SAS og Federal express international (France) SNC bærer deres egne omkostninger og betaler tre fjerdedele af Chronopost SA's og La Postes omkostninger. Chronopost SA og La Poste bærer en fjerdedel af deres egne omkostninger. CRIE SA bærer sine egne omkostninger og betaler en fjerdedel af Kommissionens omkostninger. Kommissionen bærer tre fjerdedele af sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 93 af 16.4.2005.