Language of document : ECLI:EU:T:2007:218

RETTENS DOM (Fjerde Udvidede Afdeling)

11. juli 2007

Sag T-58/05

Isabel Clara Centeno Mediavilla m.fl.

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – udnævnelse – ikrafttrædelsen af den nye vedtægt – overgangsbestemmelser om indplacering i lønklasse ved ansættelsen – artikel 12 i bilag XIII til den nye vedtægt«

Angående: Påstand om annullation af de afgørelser, hvorved sagsøgerne blev udnævnt til tjenestemænd på prøve, idet deres indplacering i lønklasse herved fastsattes i henhold til overgangsbestemmelserne i artikel 12, stk. 3, i bilag XIII i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber, som ændret ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 723/2004 af 22. marts 2004 (EUT L 124, s. 1).

Udfald: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes. Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af sagsøgernes omkostninger. Sagsøgerne bærer halvdelen af deres egne omkostninger. Rådet for Den Europæiske Union, der er interveneret i sagen til støtte for Kommissionens påstande, bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – vedtægt – forordning om ændring af vedtægten – udarbejdelsesprocedure – høring af Vedtægtsudvalget

(Tjenestemandsvedtægten, art. 10, stk. 2; bilag XIII, art. 12, stk. 3)

2.      Tjenestemænd – ansættelse – udnævnelse i lønklasse – indførsel af en ny karrierestruktur ved forordning nr. 723/2004 – overgangsbestemmelser om indplacering i lønklasse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 3; bilag XIII, art. 12, stk. 3; Rådets forordning nr. 723/2004)

3.      Tjenestemænd – ansættelse – udnævnelse i lønklasse – indførsel af en ny karrierestruktur ved forordning nr. 723/2004 – overgangsbestemmelser for indplacering i lønklasse

(Tjenestemandsvedtægten, bilag XIII, art. 12, stk. 3; Rådets forordning nr. 723/2004)

4.      Tjenestemænd – ansættelse – udnævnelse i lønklasse – udnævnelse i lønklassen for den ansættelsesgruppe, der er anført i meddelelsen om udvælgelsesprøven – indførsel af en ny karrierestruktur ved forordning nr. 723/2004 – overgangsbestemmelser for indplacering i lønklasse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 31, stk. 1; bilag XIII, art. 2, stk. 1, og art. 12, stk. 3)

5.      Tjenestemænd – ansættelse – udnævnelse i lønklasse – indførsel af en ny karrierestruktur ved forordning nr. 723/2004 – overgangsbestemmelse for indplacering i lønklasse

[Tjenestemandsvedtægten, art. 5; bilag XIII, art. 4, litra n), og art. 12, stk. 2 og 3]

6.      Tjenestemænd – søgsmål – lovligheden af en fællesskabsretsakt bedømmes efter de faktiske og retlige omstændigheder på det tidspunkt, da retsakten blev udstedt

(Tjenestemandsvedtægten, art. 91)

7.      Retspleje – sagens omkostninger

(Rettens procesreglement, art. 87, stk. 3, første afsnit)

1.      I henhold til artikel 10, stk. 2, andet punktum, i den tjenestemandsvedtægt, der var gældende indtil den 30. april 2004, høres Vedtægtsudvalget af Kommissionen om alle forslag til ændring af vedtægten. Denne bestemmelse pålægger Kommissionen en forpligtelse, der, foruden formelle forslag, også omfatter de væsentligste ændringer i allerede behandlede forslag, som Kommissionen foretager, medmindre ændringerne i sidstnævnte tilfælde hovedsageligt svarer til de ændringer, som Vedtægtsudvalget har foreslået. Denne fortolkning støttes såvel af bestemmelsens ordlyd som af den rolle, som Vedtægtsudvalget spiller.

Heraf følger, at når forslag til ændring af vedtægten fremsættes under en forhandling af ændringen i Rådet, består der en forpligtelse til at genhøre Vedtægtsudvalget inden Rådets vedtagelse af de pågældende bestemmelser, når disse ændringer væsentligt ændrer forslagets indhold. Punktuelle ændringer med begrænset virkning indebærer ikke en sådan forpligtelse, idet en sådan ved en modsat fortolkning ville indebære en overdreven hindring i retten til at ændre under Fællesskabets lovgivningsprocedure.

Spørgsmålet, om der foreligger en væsentlig, en punktuel eller en begrænset ændring, skal derfor vurderes ud fra de ændrede bestemmelsers indhold og stilling i samlede bestemmelser, der foreslås vedtaget, men beror ikke på individuelle følger, de kan have for de personer, der kan berøres af de pågældende ændringer.

En genanvendelse af lønklasserne ved indplacering og løntrinnene for De Europæiske Fællesskabers tjenestemænd efter den karriereændring, som fællesskabslovgiver indførte den 1. maj 2004, indebærer en umiddelbar nedsættelse af de nye tjenestemænds lønklasser ved ansættelse samt en hertil svarende udvikling i deres respektive karriereforløb.

Heraf følger, at ændringen af lønklassen A7 til lønklasse A*6, som først blev foreslået i artikel 12, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten, udgør et supplement til vedtægtsændringen, som må bedømmes ud fra hele opbygningen og hele perspektivet i en fortløbende ændring af karrieren. Denne ændring må anses for en punktuel tilpasning af overgangsbestemmelserne vedrørende den nye karrierestruktur, som hverken påvirker den generelle opbygning eller indholdet i en sådan grad, at den kan begrunde en ny høring af Vedtægtsudvalget, selv om den pågældende ændring umiddelbart havde en ikke ubetydelig økonomisk virkning på de pågældende tjenestemænds første indplacering og det vederlag, som de oppebærer ved indledningen af deres karriere.

(jf. præmis 35-42)

Henvisning til: Domstolen, 5. oktober 1994, sag C-280/93, Tyskland mod Rådet, Sml. I, s. 4973, præmis 41.

2.      Forordning nr. 723/2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, hvorved artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII blev indført i vedtægten, trådte i kraft den 1. maj 2004, altså efter forordningens bekendtgørelse den 27. april 2004. Eftersom tidspunktet for forordningens ikrafttræden ikke ligger forud for dens bekendtgørelsestidspunkt, kan forordning nr. 723/2004 ikke anses for at have tilbagevirkende kraft.

For så vidt angår forordningens fastsættelse af de nye kriterier for indplacering i lønklasse ved ansættelse af udvalgte ansøgere fra udvælgelsesprøver, der er opført på egnethedslister inden den 1. maj 2004, men som er udnævnt til tjenestemænd på prøve efter dette tidspunkt, er artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII altså ikke i strid med princippet om forbud mod at give lovgivning tilbagevirkende kraft. Principielt gælder, at ved ændring af almindelige gennemførelsesbestemmelser og navnlig vedtægtens bestemmelser finder en ny regel øjeblikkelig anvendelse på endnu ikke indtrådte virkninger af en situation, der opstod, mens den tidligere regel var gældende.

Opførelse af udvalgte ansøgere fra almindelige udvælgelsesprøver på egnethedslisten efter deres udvælgelsesprøvers afslutning indebærer alene, at de pågældende har mulighed for at blive udnævnt til tjenestemand på prøve. Denne mulighed kan derfor nødvendigvis ikke anses for en erhvervet rettighed, idet indplaceringen i lønklasse af en udvalgt ansøger, der er opført på en almindelig udvælgelsesprøves egnethedsliste, kun kan anses for erhvervet, når vedkommende er blevet behørigt udnævnt.

Som det fremgår af vedtægtens artikel 3, må udnævnelsen af en tjenestemand nødvendigvis ske ved en ensidig retsakt fra ansættelsesmyndighedens side, der angiver det tidspunkt, fra hvilket udnævnelsen får virkning, samt den stilling, som tjenestemanden skal beklæde. En udvalgt ansøger fra en almindelig udvælgelsesprøve kan derfor først efter, at der foreligger en afgørelse om at udnævne ham til tjenestemand, gøre krav på at være omfattet af vedtægtens bestemmelser.

(jf. præmis 48-55)

Henvisning til: Domstolen, 14. april 1970, sag 68/69, Brock, Sml. 1970, s. 37; org.ref: Rec. s. 171, præmis 7; Domstolen, 5. december 1973, sag 143/73, SOPAD, Sml. s. 1433, præmis 8; Domstolen, 10. juli 1986, sag 270/84, Licata mod EØSU, Sml. s. 2305, præmis 31; Retten, 10. april 1992, sag T-40/91, Ventura mod Parlamentet, Sml. II, s. 1697, præmis 41; Retten, 11. december 1996, sag T-177/95, Barreaux m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. I‑A, s. 541, og II, s. 1451, præmis 45 og 46; Retten, 19. juli 1999, sag T-74/98, Mammarella mod Kommissionen, Sml. Pers. I‑A, s. 151, og II, s. 797, præmis 27; Retten, 25. maj 2000, sag T-173/99, Elkaïm og Mazuel mod Kommissionen, Sml. Pers. I‑A, s. 101, og II, s. 433, præmis 21.

3.      Princippet om ligebehandling og princippet om forbud mod forskelsbehandling kræver, at sammenlignelige situationer ikke behandles forskelligt, medmindre forskelsbehandlingen er objektivt begrundet.

De udvalgte ansøgere fra udvælgelsesprøver, der var opført på egnethedslister inden den 1. maj 2004, datoen for ikrafttrædelsen af forordning nr.723/2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, men som var ansat efter dette tidspunkt, kan ikke anses for at henhøre under den samme persongruppe som udvalgte ansøgere fra samme udvælgelsesprøver, der var ansat inden den 1. maj 2004.

For så vidt angår udvalgte ansøgere fra udvælgelsesprøver, der var opført på egnethedslister inden den 1. maj 2004, men udnævnt til tjenestemænd på prøve efter dette tidspunkt, kunne deres indplacering i lønklasse nemlig retligt kun ske i henhold til de nye kriterier, der var gældende på tidspunktet for afgørelsen om at udnævne dem til tjenestemænd på prøve. De udvalgte ansøgere fra de samme udvælgelsesprøver, der blev udnævnt inden den 1. maj 2004, måtte derimod nødvendigvis indplaceres i lønklasse på grundlag af de tidligere gældende bestemmelser på tidspunktet for deres udnævnelse, som efter dette tidspunkt blev ophævet på grund af ikrafttrædelsen af de nye vedtægtsbestemmelser.

Eftersom den stilling, som besættes af en tjenestemand, desuden også er fastsat i afgørelsen om udnævnelse, og denne kun kan være baseret på gældende bestemmelser på tidspunktet for dens vedtagelse, kan det heller ikke anses for en forskelsbehandling, at visse ansøgere i henhold til de nye vedtægtsregler fik tildelt en indplacering i en lavere lønklasse, skønt de fremtidigt skulle besætte samme stilling, som de havde besat inden den 1. maj 2004 som ikke-fastansatte, og udøve tilsvarende arbejdsopgaver eller endog vigtigere end tidligere.

Heraf følger, at artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII ikke er i strid med principperne om ligebehandling og om forbud mod forskelsbehandling.

(jf. præmis 75-83, 87 og 90)

Henvisning til: Ventura mod Parlamentet, præmis 41; Retten, 9. februar 1994, sag T-109/92, Lacruz Bassols mod Domstolen, Sml. Pers. I‑A, s. 31, og II, s. 105, præmis 87.

4.      Vedtægtens artikel 31, stk. 1, bestemmer, at de efter en udvælgelsesprøve udvalgte ansøgere udnævnes i lønklassen for den ansættelsesgruppe, der er anført i meddelelsen om den udvælgelsesprøve, de har bestået.

Selv om det nødvendigvis fremgår af den nye bestemmelse, at ansøgere efter almindelige udvælgelsesprøver skal udnævnes til tjenestemænd på prøve i den lønklasse, der er anført i meddelelsen om den udvælgelsesprøve, på grundlag af hvilken de er blevet ansat, må det dog konstateres, at fastsættelsen af niveauet af de ledige stillinger og betingelserne for udnævnelsen af de valgte ansøgere til disse stillinger, som Kommissionen havde foretaget på grundlag af den tidligere vedtægts bestemmelser ved dens udformning af de omstridte meddelelser om udvælgelsesprøver, ikke har kunnet forlænge sine virkninger efter den 1. maj 2004, hvilken dato fællesskabslovgiver valgte for ikrafttrædelsen af den nye karrierestruktur for De Europæiske Fællesskabers tjenestemænd.

Afskaffelsen fra den 1. maj 2004 af lønklasserne ved indplacering i de stillingsgrupper, der var anført i meddelelserne om udvælgelsesprøverne, som var fastsat inden indførelsen af det nye karrieresystem, indebar, at lovgiver måtte vedtage overgangsbestemmelserne i vedtægtens XIII og heraf navnlig dens artikel 12, stk. 3, med henblik på at fastsætte indplaceringen i lønklasser af udvalgte ansøgere, der var opført på egnethedslisterne inden den 1. maj 2004, men udnævnt til tjenestemænd på prøve efter dette tidspunkt.

Det er korrekt, at tabellen i artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII, som overfører de lønklasser, der var fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøverne, til nye midlertidige lønklasser ved ansættelse, afviger fra tabellen i artikel 2, stk. 1, i samme bilag, hvori de tidligere grader for tjenestemænd inden den 1. maj 2004 blev ændret til nye midlertidige lønklasser.

Det er imidlertid muligt for lovgiver med virkning for fremtiden at vedtage ændringer til vedtægtens bestemmelser, selv om de ændrede bestemmelser er mindre gunstige end de tidligere.

En overgangsbestemmelse må nødvendigvis indebære undtagelser til visse vedtægtsbestemmelser, hvis anvendelse påvirkes af ændringen i ordningen. Det må dog fastslås, at undtagelsen i artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII alene vedrører udnævnelsen til tjenestemænd under de nye vedtægtsregler af personer, der er udvalgt ved almindelige udvælgelsesprøver, som er afholdt og afsluttet under de tidligere bestemmelser.

(jf. præmis 108-114)

Henvisning til: Retten, 30. september 1998, sag T-121/97, Ryan mod Revisionsretten, Sml. II, s. 3885, præmis 98.

5.               Det kan ikke med føje gøres gældende, at vedtægtens artikel 5, stk. 5, som omhandler ligebehandling af tjenestemændenes ansættelses- og karrierebetingelser, er blevet tilsidesat på grund af indplaceringen af de udvalgte ansøgere fra de pågældende udvælgelsesprøver, der er blevet ansat inden den 1. maj 2004, datoen for ikrafttrædelsen af forordning nr. 723/2004, om ændring af vedtægten for tjenestemænd og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, i den lønklasse, der var fastsat i meddelelserne om udvalgsprøverne, mens de udvalgte ansøgere fra samme udvælgelsesprøver ansat efter dette tidspunkt blev indplaceret i henhold til kriterierne i artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII.

Ved udnævnelsen af de udvalgte ansøgere fra de pågældende udvælgelsesprøver inden den 1. maj 2004 var den tidligere vedtægts bestemmelser og de grader ved indplaceringen, der var fastsat i meddelelserne om udvælgelsesprøverne, anvendelige, mens indplacering i lønklasse af udvalgte ansøgere ansat efter dette tidspunkt var omfattet af de nye bestemmelser gældende fra dette tidspunkt, herunder overgangsbestemmelserne i artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII.

Det kan heller ikke gøres gældende, at artikel 12 i vedtægtens bilag XIII strider mod vedtægtens artikel 5. Lovgiver har ved vedtagelsen af den første bestemmelse fastsat lønklasserne for indplaceringen af tjenestemænd, der ansættes i overgangsperioden i henhold til dens skønsbeføjelse vedrørende ændring af vedtægtsbestemmelserne.

Desuden fremgår det af ordlyden af artikel 12, stk. 2, og af artikel 4, litra n), i vedtægtens bilag XIII, at de har forrang for generelle bestemmelser i vedtægtens artikel 5, idet de indeholder en undtagelse herfra som særbestemmelse.

(jf. præmis 124-126 og 129)

Henvisning til: Domstolen, 19. juni 2003, C-444/00, Mayer Parry Recycling, Sml. I, s. 6163, præmis 57; Retten, 14. juli 2005, sag T-371/03, Le Voci mod Rådet, Sml. Pers. I‑A, s. 209, og II, s. 957, præmis 122.

6.               Lovligheden af en fællesskabsretsakt skal bedømmes efter de faktiske og retlige omstændigheder på det tidspunkt, da retsakten blev udstedt.

For så vidt angår afgørelser om udnævnelse af udvalgte ansøgere fra udvælgelsesprøver, som blev vedtaget senest med virkning fra den 1. maj 2004, tidspunktet for ikrafttrædelse af forordning nr. 723/2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, kunne Kommissionen kun indplacere disse udvalgte ansøgere i henhold til de nye bindende bestemmelser i artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII.

Den omstændighed, at Kommissionen i strid med princippet om forbud mod forskelsbehandling havde kunnet ansætte visse udvalgte ansøgere tidligere end den 1. maj 2004, kan herved ikke påvirke lovligheden af de anfægtede afgørelser.

Selv om disse ansættelser således kunne være givet en fortrinsstilling, må overholdelsen af princippet om ligebehandling af tjenestemænd ses i sammenhæng med overholdelsen af legalitetsprincippet, hvorefter ingen til egen fordel kan påberåbe sig en ulovlighed, der er begået til fordel for andre.

(jf. præmis 151, 152, 154 og 155)

Henvisning til: Domstolen, 4. juli 1985, sag 134/84, Williams mod Revisionsretten, Sml. s. 2225, præmis 14; Domstolen, 17. maj 2001, sag C-449/98 P, IECC mod Kommissionen, Sml. I, s. 3875, præmis 87; Retten, 25. maj 2004, sag T-69/03, W mod Parlamentet, Sml. Pers. I‑A, s. 153, og II, s. 687, præmis 28.

7.               I henhold til Rettens procesreglements artikel 87, stk. 3, første afsnit, kan Retten fordele sagens omkostninger af ganske særlige grunde.

Den omstændighed, at en sag må anses for delvis at være blevet forvoldt af en institutions adfærd, idet denne på grundlag af manglende oplysninger til de pågældende tjenestemænd har kunnet skabe en forståelig tvivl om lovligheden af deres første lønklasse ved indplaceringen på grund af en ansættelsesprocedure, som ikke var ganske klar med hensyn til en væsentlig ansættelsesbetingelse, kan herved udgøre en særlig grund, der kan begrunde en fordeling mellem den sagsøgte institution og de sagsøgende tjenestemænd af de sagsomkostninger, som sidstnævnte har afholdt.

(jf. præmis 160, 163 og 164)

Henvisning til: Domstolen, 14. juni 1967, sag 26/66, Hoogovens en Staalfabrieken mod Den Høje Myndighed, Sml. 1965-1968, s. 357; org.ref: Rec. s. 149, på s. 166; Domstolen, 11. juli 1968, sag 26/67, Danvin mod Kommissionen, Sml. 1965-1968, s. 521; org.ref: Rec. s. 463, på s. 474.