Language of document :

Rettens dom af 6. september 2013 – Bank Melli Iran mod Rådet

(Forenede sager T-35/10 og T-7/11) 1

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at undgå nuklear spredning – indefrysning af pengemidler – begrundelsespligt – ret til forsvar – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – berettiget forventning – fornyet gennemgang af de vedtagne restriktive foranstaltninger – fejlskøn – ligebehandling – retsgrundlag – væsentlige formkrav – proportionalitet)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Bank Melli Iran (Teheran, Iran) (i sag T-35/10 ved advokat L. Defalque og i sag T-7/11 først ved advokaterne L. Defalque og S.Woog, derefter ved advokaterne L. Defalque og C. Malherbe)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (i sag T-35/10 ved M. Bishop og R. Szostak, som befuldmægtigede, og i sag T-7/11 først ved M. Bishop og G. Marhic, som befuldmægtigede, derefter ved M. Bishop og B. Driessen, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Den Franske Republik (ved G. de Bergues og É. Ranaivoson, som befuldmægtigede), Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (først ved S. Behzadi-Spencer, som befuldmægtiget, derefter ved A. Robinson, og endelig ved A. Robinson og H. Walker, som befuldmægtigede, bistået af barrister S. Lee) og Europa-Kommissionen (i sag T-35/10 ved S. Boelaert og M. Konstantinidis, og i sag T-7/11 ved S. Boelaert, M. Konstantinidis og F. Erlbacher, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

For det første en påstand om delvis annullation af Rådets forordning (EF) nr. 1100/2009 af 17. november 2009 om gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af afgørelse 2008/475/EF (EUT L 303, s. 31), Rådets afgørelse 2010/644/FUSP af 25. oktober 2010 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 281, s. 81), Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning nr. 423/2007 (EUT L 281, s. 1), Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/413 (EUT L 319, s. 71), Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning nr. 961/2010 (EUT L 319, s. 11) og Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1), og for det andet en påstand om annullation af enhver fremtidig forordning eller afgørelse, der supplerer eller ændrer en af de anfægtede retsakter, og som er i kraft på datoen for afslutningen af den mundtlige forhandling.

Konklusion

Sagerne T-35/10 og T-7/11 forenes med henblik på dommen.

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

Bank Melli Iran bærer sine egne omkostninger og betaler Rådets omkostninger.

Den Franske Republik, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland samt Europa-Kommissionen bærer hver deres egne omkostninger.

____________

____________

1     EUT C 100 af 17.4.2010.