Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 11. februar 2005 af P mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-103/05)

(Processprog: spansk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 11. februar 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af P, Barcelona (Spanien), ved advokat Matías Griful i Ponsati.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Den anfægtede afgørelse af 28. oktober 2004 og afgørelse af 10. maj 2004 annulleres.

Sagsøgerens ret til at oppebære vederlag fra den 15. april 2004, og indtil sagsøgeren er meldt rask og egnet til at arbejde, anerkendes.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Nærværende søgsmål er rettet mod Ansættelsesmyndighedens afgørelse af 28. oktober 2004, hvorved suspenderingen af lønudbetalinger fra den 15. april 2004 og indtil det tidspunkt, hvor sagsøgeren genoptager sit arbejde i Bruxelles, stadfæstedes, da sagsøgtes Lægetjeneste havde konstateret, at sagsøger var i stand til at rejse og at arbejde halvtids.

Det anføres i denne henseende, at sagsøgeren, hvis udnævnelse til en stilling ved Kommissionens repræsentation i Barcelona var begrundet i familiære omstændigheder, befinder sig i en angst-depressiv tilstand som følge af, at sagsøgerens stilling ved nævnte repræsentation er blevet nedlagt.

Til støtte for sine påstande har sagsøgeren gjort gældende:

-    Tilsidesættelse af artikel 11, 12 og 13 i Den Europæiske Socialpagt, for så vidt angår retten til sundhedsmæssig beskyttelse, social tryghed samt social og sundhedsmæssig bistand

-    Tilsidesættelse af Afsnit II i Den Europæiske Kodeks for Social Sikring af 16. april 1964, navnlig dens artikel 10, hvori der anerkendes en ret til lægebesøg i hjemmet, og hvorved den syge tilkendes retten til ikke at skulle forlade sin bopæl

-    Tilsidesættelse af artikel 10 i ILO-konvention nr. 102 og artikel 13 i ILO-konvention nr. 130

-    Tilsidesættelse af personalevedtægtens artikel 72 og 73.

Endelig har sagsøgeren anført, at sagsøger ikke er bekendt med begrundelsen for, at det skønnes, at sagsøgeren kan arbejde halvtids.

____________