Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 17. august 2004 af Sadas S.A. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-346/04)

(Processprog: fransk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 17. august 2004 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Sadas S.A. ved advokat André Bertrand. Den anden part i sagen for appelkammeret var L.T.J. Diffussion.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Afgørelsen truffet af første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag nr. R 393/2003-1 omgøres i sin helhed.

Den anfægtede afgørelse, hvorved undersøgeren fastslog, at der foreligger en risiko for forveksling i offentlighedens bevidsthed mellem varemærket "ARTHUR" og varemærkeansøgningen "ARTHUR ET FELICE", annulleres.

L.T.J. Diffussion tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:
Sagsøgeren.
EF-varemærket, der søges registreret:
Det tredimensionale varemærke "ARTHUR ET FELICE" - ansøgning nr. 0373787.

Varer eller tjenesteydelser
Varer i klasse 16, 24 og 25.
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:
L.T.J. Diffussion.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:
Det nationale varemærke "ARTHUR" for varer i klasse 25 (beklædningsgenstande).
Indsigelsesafdelingens afgørelse:
Indsigelsen forkastes.
Appelkammerets afgørelse:
Indsigelsesafdelingens afgørelse annulleres.
Søgsmålsgrunde:
Urigtig anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94.

____________