Language of document :

Sag anlagt den 8. oktober 2010 - The Pukka Luggage Company mod KHIM - Jesus Miguel Azpiroz Arruti (PUKKA)

(Sag T-483/10)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: The Pukka Luggage Company Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved Solicitors K.E. Gilbert og M.H. Blair)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Jesús Miguel Azpiroz Arruti (San Sebastián, Spanien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 29. juli 2010 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1175/2008-4) annulleres.

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelse, for så vidt der heri gives medhold i indsigelsen mod "bagage".

Mere subsidiært annulleres den anfægtede afgørelse, for så vidt der heri gives medhold i indsigelsen mod "hårde kufferter, hårde kufferter med hjul".

Harmoniseringskontoret og den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at bære deres egne sagsomkostninger og at betale dem, som er pådraget sagsøgeren.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: The Pukka Luggage Company Ltd

Det omhandlede EF-varemærke: ordmærket "PUKKA" for varer i klasse 18 - EF-varemærkeansøgning nr. 4061545

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Jesús Miguel Azpiroz Arruti

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: spansk varemærkeregistrering nr. 1570450 af figurmærket "PUKAS" for varer i klasse 18; EF-varemærkeregistrering nr. 19802 af figurmærket "PUKAS" for varer og tjenesteydelser i klasse 25, 28 og 39

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvis taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, idet appelkammeret foretog en urigtig vurdering af ligheden mellem varerne og af det anfægtede varemærkes lighed med de ældre varemærker.

____________