Language of document : ECLI:EU:T:2008:40

RETTENS DOM (Femte Afdeling)

14. februar 2008 (*)

»Den Europæiske Socialfond – Fællesskabets finansielle støtte inden for nyskabende foranstaltninger i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 1784/1999 – indkaldelse af forslag – afslag på forslag«

I sag T-351/05,

Provincia di Imperia (Italien) ved avocats S. Rostagno og K. Platteau,

sagsøger,

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved D. Martin og A. Weimar, som befuldmægtigede,

sagsøgt,

angående en påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 30. juni 2005 om ikke at antage forslag 2005/VP021/20293, som Provincia di Imperia har fremsat som svar på Kommissionens indkaldelse af forslag VP/2003/021 vedrørende »Nyskabende foranstaltninger finansieret i henhold til artikel 6 i forordningen om Den Europæiske Socialfond: Nyskabende metoder til styring af forandringer«, og enhver retsakt, som er knyttet til denne beslutning,

har

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS RET I FØRSTE INSTANS (Femte Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, M. Vilaras, og dommerne M.E. Martins Ribeiro og K. Jürimäe,

justitssekretær: fuldmægtig K. Pocheć,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 6. marts 2007,

afsagt følgende

Dom

 Retsforskrifter

1        Artikel 22 i Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (EFT L 161, s. 1) bestemmer:

»1. Fondene kan på Kommissionens initiativ, og efter at de i artikel 48-51 omhandlede udvalg har afgivet udtalelse om retningslinjerne for de forskellige typer nyskabende aktioner, finansiere nyskabende aktioner på fællesskabsniveau med indtil 0,40 % af deres respektive årlige tildeling. Disse aktioner omfatter undersøgelser, pilotprojekter og udveksling af erfaringer.

De nyskabende aktioner skal bidrage til indførelsen af nyskabende metoder og praksis, der tager sigte på at forbedre kvaliteten af interventioner under mål nr. 1, nr. 2 og nr. 3. Deres iværksættelse skal være enkel, gennemsigtig og i overensstemmelse med forsvarlig økonomisk forvaltning.

2. Hvert aktionsområde for et pilotprojekt finansieres af en enkelt fond. For at kunne omfatte alle de foranstaltninger, der er nødvendige for det pågældende pilotprojekts iværksættelse, kan beslutningen om fondenes deltagelse præcisere det anvendelsesområde, der er fastsat i de specifikke forordninger for de enkelte fonde, uden at udvide det.«

2        Artikel 24 i samme forordning har følgende ordlyd:

»1. Kommissionen vurderer efter at have underrettet de pågældende medlemsstater om de nyskabende aktioner de anmodninger om fondenes deltagelse, der forelægges i henhold til artikel 22 og 23, på basis af følgende oplysninger:

a)      en beskrivelse af den foreslåede intervention, dens anvendelsesområde, herunder den geografiske dækning, og dens særlige mål

b)      de organer, der har ansvaret for interventionens iværksættelse, og modtagerne

c)      tids- og finansieringsplanen, herunder alle andre kilder til fællesskabsfinansiering

d)      bestemmelser, der sikrer en effektiv og regelmæssig iværksættelse

e)      alle oplysninger, der er nødvendige for at efterprøve, om der er forenelighed med Fællesskabets politikker og med de retningslinjer, der er omhandlet i artikel 10, stk. 3.

Kommissionen godkender fondenes finansielle deltagelse, når disse oplysninger gør det muligt at foretage en vurdering af anmodningen.

2. Umiddelbart efter imødekommelsen af en anmodning underretter Kommissionen de berørte medlemsstater herom.

3. Medlemsstaterne har intet finansielt ansvar i henhold til denne forordning for nyskabende aktioner, der er omhandlet i artikel 22, og for aktioner vedrørende teknisk bistand, der er omhandlet i artikel 23, jf. dog de forpligtelser, der følger af den enkelte medlemsstats egne institutionelle bestemmelser.«

3        Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1784/1999 af 12. juli 1999 om Den Europæiske Socialfond (EFT L 213, s. 5) har til formål at yde støtte til foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af arbejdsløshed og til udvikling af de menneskelige ressourcer og af social integrering på arbejdsmarkedet for at sikre et højt beskæftigelsesniveau, ligestilling mellem mænd og kvinder, en bæredygtig udvikling samt økonomisk og social samhørighed.

4        Artikel 6 i forordning nr. 1784/1999 giver Kommissionen bemyndigelse til at finansiere de foranstaltninger til forberedelse, overvågning og evaluering, som er nødvendige for gennemførelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i denne forordning.

5        Kommissionen vedtog den 12. januar 2001 en meddelelse (KOM(2000) 894 endelig udg.) om gennemførelsen af nyskabende foranstaltninger i henhold til artikel 6 i forordning nr. 1784/1999 for programmeringsperioden 2000-2006.

6        Det anføres i punkt 6 til denne meddelelse, at følgende foranstaltninger er omfattet af de nyskabende foranstaltninger:

–        Procesorienterede nyskabelser. Disse omfatter udvikling af nye metoder, redskaber eller fremgangsmåder samt forbedring af eksisterende metoder.

–        Målorienterede nyskabelser. Disse fokuserer på formulering af nye mål, og hvor nyskabelse kunne omfatte metoder til at identificere nye og lovende kvalifikationer og til at åbne op for nye beskæftigelsesområder på arbejdsmarkedet.

–        Kontekstorienterede nyskabelser. Disse relaterer til politiske og institutionelle strukturer, og som fokuserer på systemudvikling i forbindelse med arbejdsmarkedet.

7        Desuden anføres følgende i punkt 43 i meddelelsen: »For at sikre åbenhed omkring den støtte, der gives til nyskabende aktioner, vil Kommissionen gøre brug af offentlige indkaldelser af forslag, og offentliggøre disse i De Europæiske Fællesskabers Tidende og på Europa-websiden. Om de eventuelle projekter er støtteberettigede, vil afhænge af dækningsområdet og emnet for den offentliggjorte indkaldelse af forslag.«

8        Endvidere bestemmes det i punkt 44 i samme meddelelse, at »[r]etningslinjerne for projektansvarlige, som følger med hver indkaldelse af forslag, vil sætte de projektansvarlige i stand til at indsende deres ansøgninger om støtte i overensstemmelse med kriterierne og kravene i forordning […] nr. 1784/1999«.

9        På dette grundlag blev indkaldelse til forslag med nr. VP/2003/021 med overskriften »Budgetpost B2-1630 – Nyskabende foranstaltninger finansieret i henhold til artikel 6 i forordningen om Den Europæiske Socialfond: »Nyskabende metoder til styring af forandringer«« offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende den 31. oktober 2003 (EUT C 262, s. 22).

10      I afsnittet med overskriften »Tematisk optik« anføres det i denne indkaldelse til forslag, at »i perioden 2004-2006 ydes der i henhold til artikel 6 [i forordning nr. 1784/1999] støtte til udvikling og afprøvning af nyskabende metoder til foregribelse og styring af forandringer under det overordnede tema »Nyskabende metoder til styring af forandringer«.

11      Det er fastsat i samme afsnit, at inden for rammerne af dette overordnede tema vil de nyskabende foranstaltninger sætte fokus på to mere specifikke undertemaer, nærmere bestemt dels styring af demografiske ændringer, dels styring af omstruktureringer.

12      Det hedder i afsnittet med overskriften »Tidsplan«:

»Indkaldelsen af forslag omfatter tre støtterunder med hver sin ansøgningsfrist:

–        […]

–        Sidste frist for indgivelse af ansøgninger til anden ansøgningsrunde er den 26. januar 2005. Støtteaftalerne vil i princippet blive underskrevet i september 2005. Projekterne kan sættes i værk mellem den 1. oktober 2005 og den 30. november 2005, men ikke før støtteaftalen er underskrevet. Projekterne kan højst være af 24 måneders varighed og skal afsluttes mellem den 30. september 2007 og den 29. november 2007.

–        Sidste frist for indgivelse af ansøgninger til tredje ansøgningsrunde er 25. januar 2006. Støtteaftalerne vil i princippet blive underskrevet i september 2006. Projekterne kan sættes i værk mellem den 1. oktober 2006 og den 30. november 2006, men ikke før støtteaftalen er underskrevet. Projekterne kan højst være af 24 måneders varighed og skal afsluttes mellem den 30. september 2008 og den 29. november 2008.«

13      Den 15. oktober 2004 blev der inden for rammerne af den anden ansøgningsrunde offentliggjort en påmindelse til indkaldelsen af forslag VP/2003/021 med overskriften »Budgetpost 04.021000.00.11 – Nyskabende foranstaltninger finansieret i henhold til artikel 6 i forordningen om Den Europæiske Socialfond: »Nyskabende metoder til styring af forandringer«« i EU-Tidende (EUT C 255, s. 11). Denne påmindelse henviser til, at den næste frist for indgivelse af ansøgninger er den 26. januar 2005, og at mere detaljerede oplysninger om ansøgningsproceduren, den finansielle støtte, støtteberettigelses-, udvælgelses- og tildelingskriterierne, herunder ansøgervejledning, kan downloades fra det angivne websted.

14      Vejledningen for ansøgere indeholder flere bilag, bl.a. bilag 2 med overskriften »Teknisk og finansielt bilag«, bilag 6 med overskriften »Støtteansøgning – Projektbeskrivelse« og bilag 7 med overskriften »Budgetoverslag«.

15      Punkt 34 i bilag 2 præciserer følgende:

»Alle ansøgninger, der godkendes i ovennævnte kontrol [angivet i punkt 27, 29 og 31], vil blive evalueret for at bedømme de foreslåede aktioners kvalitet og gennemførlighed på basis af nedenstående kriterier:

–        […]

–        forslagets nyskabende aspekter, især med hensyn til projektets målsætninger og gennemførelse, herunder hvordan forslaget adskiller sig fra eller bygger på de involverede organisationers normale aktiviteter

–        […]

–        i hvor høj grad der er overensstemmelse mellem omkostningerne i budgetoverslaget og aktiviteterne i støtteansøgningens projektbeskrivelse og arbejdsprogram.«

 Sagens faktiske omstændigheder

16      Den 21. januar 2005 indgav sagsøgeren, Provincia di Imperia (herefter »sagsøgeren« eller »provinsen«), inden for rammerne af den anden ansøgningsrunde en ansøgning om støtte i henhold til sagsøgerens forslag 2005/VP021/20293, med overskriften »Flores«, med henblik på at gennemføre foranstaltninger inden for blomsterbranchen i Italien, Frankrig og Spanien, for at bekæmpe de negative virkninger af omstruktureringsprocessen og for at fremme udviklingen.

17      Pr. e-mail dateret den 29. juni 2005 meddelte Kommissionen sagsøgeren sin beslutning om at afslå ansøgningen om støtte.

18      Denne beslutning blev bekræftet ved skrivelse af 30. juni 2005 (herefter »den anfægtede beslutning«).

19      Kommissionen meddelte sagsøgeren følgende i beslutningen:

»Vedrørende Deres forslag bemærkes, at det ikke opfylder evalueringskriterierne i indkaldelsen af forslag. Dette skyldes især følgende forhold: Forslaget forklarer ikke den måde, hvorpå de tidligere opnåede erfaringer på området i Ligurien blev bearbejdet og taget i betragtning. Der er alvorlige uoverensstemmelser mellem de i bilag 6 og 7 angivne budgetmæssige oplysninger.«

20      Pr. e-mail dateret den 1. juli 2005 bestred sagsøgeren de to grunde til afvisningen af provinsens ansøgning og opfordrede Kommissionen til at foretage en ny prøvelse af sagsøgerens forslag samt tage det i betragtning med hensyn til fællesskabsfinansiering. Særligt med hensyn til begrundelsen om, at forslaget ikke tog de tidligere opnåede erfaringer i Ligurien i betragtning, har sagsøgeren fremhævet, at denne »i bilag 6, s. 57-89, nøje beskrev situationen, erfaringerne og politikkerne for sektoren ud fra et økonomisk, socialt og territorialt synspunkt på internationalt, regionalt og provinsielt niveau«.

21      Pr. e-mail dateret den 4. juli 2005 begrundede Kommissionen sit tidligere svar ved at udbygge den argumentation, som havde givet anledning til afslaget på sagsøgerens ansøgning om støtte.

»1. Med hensyn til det første punkt bemærkes, at selv om det er korrekt, at 32 sider anvendes til at beskrive blomsterdyrkningsklyngen, forklarer denne simple beskrivelse ikke, hvorledes det er lykkedes Dem at skabe og udvikle det nye projekt ud fra Deres tidligere opnåede erfaringer, og endelig at foreslå nyskabelsen.

2. Der er uoverensstemmelser i de finansielle oplysninger i de dokumenter, som De har fremsendt inden for fristerne (de eneste dokumenter, som tages i betragtning ved udvælgelsesproceduren). Mens bilag 6 indeholder et samlet beløb på 2 029 599,19 EUR, indeholder bilag 7 et samlet beløb på 2 109 599,99 EUR (en betydelig forskel på 80 000 euros).«

22      Pr. e-mail dateret den 11. juli 2005 bestred sagsøgeren disse yderligere præciseringer.

23      Pr. e-mail dateret den 15. juli 2005 meddelte Kommissionen, at den gentog indholdet af dens tidligere meddelelser, og at den foreslog sagsøgeren at tage i betragtning, at det var muligt, at den betydelige forskel på 80 000 EUR blev angivet i administrationsomkostningerne.

 Retsforhandlinger og parternes påstande

24      Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 7. september 2005 har sagsøgeren anlagt nærværende sag.

25      På grundlag af den refererende dommers rapport er det besluttet at indlede den mundtlige forhandling. Som en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse er sagsøgeren blevet anmodet om at fremlægge et dokument og at besvare et skriftligt spørgsmål fra Retten. Sagsøgeren har efterkommet disse anmodninger.

26      Parterne har afgivet mundtlige indlæg og besvaret spørgsmål fra Retten i retsmødet den 6. marts 2007.

27      Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

–        Den anfægtede beslutning og enhver retsakt, som er knyttet hertil, annulleres.

–        Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

28      Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

–        Frifindelse.

–        Der træffes afgørelse om sagens omkostninger efter gældende bestemmelser.

 Om formaliteten med hensyn til søgsmålet

 Parternes argumenter

29      Sagsøgeren har gjort gældende, at nærværende søgsmål skal antages til realitetsbehandling, eftersom det blev anlagt inden for den lovbestemte frist og vedrører en påstand om annullation af en beslutning fra Kommissionen, som sagsøgeren er adressat for, og som berører denne ud fra et økonomisk synspunkt, henset til de betydelige menneskelige og finansielle ressourcer, som er anvendt ved udarbejdelsen af provinsens ansøgning.

30      Kommissionen har for det første anført, at sagsøgeren ikke kan påstå at have en økonomisk interesse, som består i »ret til en støtte«, da Kommissionen ikke har nogen pligt til at yde støtte til de forslag og projekter, som forelægges den. Kommissionen fremhæver endvidere, at forelæggelsen af et forslag sker frivilligt, at alle ansøgere skal yde den samme indsats, og at den havde garanteret alle og enhver en retfærdig og gennemsigtig behandling.

31      Kommissionen rejser i duplikken spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren har retlig interesse. Kommissionen har i denne forbindelse anført, at dette bør vurderes på det tidspunkt, hvor søgsmålet er anlagt, det vil i det foreliggende tilfælde sige den 7. september 2005. Sagsøgeren kunne imidlertid på dette tidspunkt ifølge Kommissionen stadig fremlægge et nyt ændret dossier indtil den 25. januar 2006 inden for rammerne af den tredje ansøgningsrunde. Når der ikke gives en begrundelse for den retlige interesse i at opnå en annullation af den anfægtede beslutning, er sagsøgeren ikke berettiget til at anlægge sag med påstand om annullation af beslutningen. Kommissionen har gjort gældende, at formalitetsindsigelsen baseret på sagsøgerens manglende søgsmålskompetence udgør en ufravigelig procesforudsætning, som skal efterprøves ex officio af Fællesskabets retsinstanser, og som kan påberåbes af sagsøgte på et hvilket som helst stadium af sagen.

 Rettens bemærkninger

32      Med hensyn til sagsøgerens søgsmålsinteresse skal det bemærkes, at det fremgår af fast retspraksis, at et annullationssøgsmål anlagt af en fysisk eller juridisk person kun kan admitteres, såfremt sagsøgeren har en retlig interesse i, at den anfægtede retsakt annulleres (Rettens dom af 14.9.1995, forenede sager T-480/93 og T-483/93, Antillean Rice Mills m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 2305, præmis 59, af 25.3.1999, sag T-102/96, Gencor mod Kommissionen, Sml. II, s. 753, præmis 40, og af 30.1.2002, sag T-212/00, Nuove Industrie Molisane mod Kommissionen, Sml. II, s. 347, præmis 33). Det skal herved godtgøres, at den pågældende har en eksisterende og faktisk interesse (Rettens dom af 17.9.1992, sag T-138/89, NBV og NVB mod Kommissionen, Sml. II, s. 2181, præmis 33), og interessen skal bedømmes på det tidspunkt, hvor søgsmålet er anlagt (Domstolens dom af 16.12.1963, sag 14/63, Forges de Clabecq mod Den Høje Myndighed, Sml. 1954-1964, s. 453, org.ref.: Rec. s. 719, på s. 748, og Rettens dom af 24.4.2001, sag T-159/98, Torre m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 83, og II, s. 395, præmis 28). En sådan interesse foreligger kun, såfremt søgsmålet med sit resultat kan tilføre sagsøgeren en fordel (jf. Rettens dom af 28.9.2004, sag T-310/00, MCI/Kommissionen, Sml. II, s. 3253, præmis 44 og den deri nævnte retspraksis).

33      I det foreliggende tilfælde skal der med henblik på at vurdere sagsøgerens søgsmålsinteresse særligt henses til den fordel, som denne kan opnå ved en annullation af den anfægtede beslutning. Selv om en annullation af beslutningen i denne forbindelse ikke i noget tilfælde kan føre til den situation, at sagsøgeren får krav på, at Kommissionen yder en støtte i henhold til ansøgningen om en finansiel støtte fra Den Europæiske Socialfond, som er indgivet inden for rammerne af den anden ansøgningsrunde, forholder det sig ikke desto mindre således, at en sådan annullation ville give sagsøgeren en yderligere mulighed for at opnå en sådan støtte. I tilfælde af en annullation ville Kommissionen således være forpligtet til at tage sagsøgerens forslag – som forelagt den 21. januar 2005 – op til fornyet overvejelse, under hensyntagen til den vurdering, som Retten har foretaget. Sagsøgeren ville således ikke være forpligtet til hverken at ændre eller ajourføre sit forslag, hvilket ikke ville være tilfældet, hvis provinsen på ny skulle indgive en ansøgning inden for rammerne af den tredje ansøgningsrunde.

34      Ud fra ovenstående betragtninger må det derfor konkluderes, at sagsøgeren er søgsmålsberettiget, således at den foreliggende sag skal antages til realitetsbehandling.

 Realiteten

35      Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål gjort to anbringender gældende. Det første anbringende er rettet mod betragtningen indeholdt i den anfægtede beslutning, hvorefter der er »alvorlige uoverensstemmelser« mellem de i bilag 6 og 7 angivne budgetmæssige oplysninger i sagsøgerens forslag. Det andet anbringende er rettet mod betragtningen indeholdt i beslutningen, hvorefter sagsøgerens forslag ikke forklarer den måde, hvorpå de tidligere opnåede erfaringer på blomsterdyrkningsområdet i Ligurien blev bearbejdet og taget i betragtning.

36      Sagsøgeren har i forbindelse med det første anbringende anført flere klagepunkter om tilsidesættelse af henholdsvis artikel 253 EF, artikel 6 i forordning nr. 1784/1999, artikel 22 og 24 i forordning nr. 1260/1999, reglerne fastsat i meddelelsen af 12. januar 2001, de fastsatte regler i indkaldelsen af forslag VP/2003/021 og ansøgervejledningen, herunder dens bilag 2, 6 et 7, samt et åbenbart urigtigt skøn vedrørende vurderingen af de faktiske omstændigheder, magtfordrejning og en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet. Sagsøgeren har i forbindelse med det andet anbringende anført de samme klagepunkter, bortset fra klagepunktet om en tilsidesættelse af bilag 7 i ansøgervejledningen.

37      Før den egentlige undersøgelse af de to anbringender skal det bemærkes, at hver af de to begrundelser, der er fremført i den anfægtede beslutning, vil være tilstrækkelig til at støtte beslutningen om ikke at godkende sagsøgerens forslag om fællesskabssamfinansiering. Under disse omstændigheder skal beslutningen principielt kun annulleres, såfremt begge disse begrundelser er ulovlige. Herefter kan en fejl eller en anden ulovlighed, der kun påvirker den ene af disse begrundelser, ikke bevirke, at den anfægtede beslutning må annulleres, da fejlen eller ulovligheden i det konkrete tilfælde ikke har kunnet have afgørende indflydelse på afslaget på fællesskabssamfinansiering. I den foreliggende sag har sagsøgeren anfægtet hver enkelt af de to begrundelser ved to forskellige anbringender. Derfor skal der med henblik på en konstatering af en eventuel annullation i det foreliggende tilfælde foretages en undersøgelse af hver enkelt af disse to anbringender.

 Det første anbringende

 Parternes argumenter

–       Om formaliteten med hensyn til anbringendet

38      Kommissionen har bemærket, at i henhold til Domstolens statut og Rettens procesreglement skal stævningen bl.a. angive søgsmålets genstand, påstandene og en kort fremstilling af søgsmålsgrundene, som skal være tilstrækkeligt klare og præcise til, at sagsøgte kan tilrettelægge sit forsvar. Dette er ikke tilfældet i denne sag. Kommissionen har således gjort gældende, at sagsøgeren kun har fremsat bemærkninger med overskriften »Klagepunkter«, uden at fastslå, hvilket klagepunkt der er fremsat, og i hvilken henseende. Sagsøgeren har ikke fremført et eneste juridisk argument til støtte for sine påstande. Hvad nærmere bestemt angår klagepunkterne vedrørende et åbenbart urigtigt skøn, magtfordrejning samt en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet er affattelsen af disse fuldstændig abstrakt, og fremstillingen heraf er ikke på nogen måde tilstrækkelig klar og forståelig til, at Kommissionen kan forberede sit forsvar under sagen på hensigtsmæssig vis. Kommissionen anser begge disse klagepunkter for uegnede til realitetsbehandling.

39      Sagsøgeren har som svar på Kommissionens argumenter for det første præciseret, at det foreliggende anbringende udgør et hele, som ikke kan opdeles i kraft af det retsgrundlag, som er blevet påberåbt. Sagsøgeren anfører endvidere, at provinsen nærmere har forklaret, hvorledes Kommission i den anfægtede beslutning havde foretaget et åbenbart urigtigt skøn og begået magtfordrejning. Sagsøgeren har endelig understreget, at tilsidesættelsen af indkaldelsen af forslag VP/2003/021 og ansøgervejledningen som følge af beslutningen følgelig medfører tilsidesættelse af retsregler af højere rang, i henhold til hvilke disse sidstnævnte blev vedtaget.

–       Om realiteten

40      Sagsøgeren bestrider, at der foreligger »alvorlige uoverensstemmelser« i de i bilag 6 og 7 i forslaget angivne budgetmæssige oplysninger. Selv om provinsen ikke benægter, at der er en forskel mellem de oplysninger, som er afgivet i hvert af de pågældende bilag, præciserer den, at dette følger af den opbygning af disse bilag, som den var forpligtet til at følge, og af forskellen mellem de krævede oplysninger. Bilag 6 (»Støtteansøgning«) omfatter således kun de direkte udgifter, der er støtteberettigede, hvilket angives ved anvendelsen af blokbogstavet »D« (»Udgifter til personale, transport, aktiviteter/serviceydelser, og administration«), hvorimod bilag 7 (»Budgetoverslag«), ud over de direkte udgifter, der er støtteberettigede, omfatter dem, som er nævnt i bilag 6, indirekte udgifter, der er støtteberettigede, hvilket angives ved anvendelsen af blokbogstavet »I«. Denne sondring gør det muligt at begrunde den forskel på 80 000 EUR mellem de to bilag, som Kommissionen har fastslået.

41      Sagsøgeren har derfor gjort gældende, at der ikke er nogen uoverensstemmelse mellem bilag 6 og 7 i forslaget, eftersom provinsen på alle punkter har fulgt den af Kommissionen udarbejdede bindende model i ansøgervejledningen. At medtage de 80 000 EUR som generalomkostninger under administrationsudgifterne i rubrik »D4« i bilag 6 – som foreslået af Kommissionen i dens e-mail dateret den 15. juli 2005 – ville have været absurd og ført til, at støtteansøgningen blev udfyldt forkert, samt have overflødiggjort rubrikken »I« i bilag 7(b) i ansøgervejledningen. Kommissionens fortolkning skyldes enten et åbenbart urigtigt skøn, idet Kommissionen har forvekslet de samlede udgifter til projektet med det samlede beløb for de direkte udgifter, der alene er støtteberettigede, eller magtmisbrug, idet Kommissionen har tilpasset de forslagsmodeller, som den selv har udarbejdet, efter eget ønske. Sagsøgeren gør derfor gældende, at den anfægtede beslutning er i strid med de i forvejen fastsatte regler, som f.eks. ansøgervejledningen og bilag 6 og 7. Den anfægtede beslutning er endvidere i strid med den foregående beslutning, som følger af meddelelsen af 12. januar 2001, artikel 6 i forordning nr. 1784/1999, artikel 22 og 24 i forordning nr. 1260/1999 samt retssikkerhedsprincippet.

42      Hvad endvidere angår Kommissionens argument om, at den ikke har tilsendt provinsen nogen anmodning om supplerende oplysninger, har denne gjort gældende, at en sådan anmodning var overflødig, henset til, at der ikke forelå den mindste tvivl med hensyn til rækkevidden af de finansielle oplysninger, der kræves. Med hensyn til den matematiske overensstemmelse mellem posterne på budgettet, ville denne ifølge sagsøgeren være åbenbar, hvis ikke det var fordi bilag 7(b) i ansøgervejledningen krævede, at de indirekte udgifter – ud over angivelserne i bilag 6 – blev nævnt.

43      Endvidere udgør Kommissionens påstand, hvorefter der foreligger »alvorlige uoverensstemmelser«, ifølge sagsøgeren en utilstrækkelig begrundelse, eftersom der først på et meget sent tidspunkt – i en e-mail dateret den 4. juli 2005, hvori tilstedeværelsen af eventuelle andre uoverensstemmelser, som kunne give Kommissionen mulighed for at afvise forslaget, ikke blev nævnt – blev stillet spørgsmålstegn ved forskellen på 80 000 EUR. Endvidere kræves det efter retspraksis vedrørende artikel 253 EF, at begrundelsen i den bebyrdende beslutning skal fremgå klart og utvetydigt heraf.

44      Sagsøgeren har endelig henvist til Kommissionens argumentation, hvorefter der i retspraksis er opstillet det princip, at »[f]ormålet med begrundelsen er at oplyse adressaten om det faktiske og retlige grundlag for beslutningen for navnlig at gøre den berørte part i stand til at beslutte, om der er grundlag for at forelægge afgørelsen til prøvelse ved den kompetente ret«. Dette er ikke tilfældet i det foreliggende tilfælde, eftersom Kommissionens påstand, hvorefter der foreligger »alvorlige uoverensstemmelser mellem de i bilag 6 og 7 angivne budgetmæssige oplysninger«, ikke gør det muligt for sagsøgeren at forstå Kommissionens grunde til at afvise forslaget. Desuden kan de supplerende oplysninger, som efterfølgende blev fremsendt af Kommissionen, ikke i væsentlig grad ændre den anfægtede beslutning, eftersom den krævede begrundelse burde være fremgået af selve beslutningen eller fremsendt på samme tidspunkt som beslutningen.

45      Kommissionen har – idet den har bemærket, at sagsøgeren ikke bestrider forskellen mellem de oplysninger, som blev afgivet i bilag 6 og 7 til forslaget – anfægtet sagsøgerens vurdering, hvorefter denne forskel følger af opbygningen af disse bilag. Ifølge Kommissionen bør der således være en nøje overensstemmelse mellem på den ene side bilag 6, som beskriver »aktiviteterne i budgetbeskrivelsen«, og på den anden side bilag 7, som forelægger »budgetoverslaget«. I overensstemmelse med punkt 34 i teknisk og finansielt bilag til ansøgervejledningen (bilag 2) er denne overensstemmelse en nødvendig betingelse for at tage en støtteansøgning i betragtning. Ifølge Kommissionen følger det endvidere af punkt C8 i bilag 6, at dette skal indeholde alle omkostningerne i forbindelse med budgetdelen. Kommissionen har præciseret, at såfremt bilag 6 er forskellig fra bilag 7, skal dette fremhæves og tages i betragtning ved vurderingen af projektet. Med hensyn til opbygningen af bilag 6 har Kommissionen fundet, at det tilkommer hver ansøger at bevise sin evne til på en sammenhængende og funktionel måde at organisere sine finansielle og personalemæssige ressourcer ved nærmere at angive arten og værdien af de planlagte aktiviteter og de opgaver, som er tildelt de berørte parter.

46      Med hensyn til sagsøgerens argument vedrørende anvendelsen af bogstavet »D« i bilag 6 har Kommissionen bemærket, at intet gør det muligt at fastslå, at denne anvendelse, der har til formål at lette ansøgernes forståelse, udelukker generalomkostninger fra udgifterne i bilag 6. Ifølge Kommissionen bogføres disse normalt under post »D4«, »Administration og organisation«. Kommissionen har præciseret, at den også tillader bogføringen af disse omkostninger under en anden særlig etape eller i form af en særskilt note, men at den ikke under nogen omstændigheder kan tillade, at de ikke angives, henset til deres betydning. Kommissionen understreger, at dette krav om klarhed, selv om det ikke indebærer en matematisk præcision, imidlertid skulle opfyldes ifølge kapitel 3.4 i det tekniske og finansielle bilag til ansøgervejledningen.

47      Kommissionen har endvidere anført, at provinsen i tilfælde af tvivl i forbindelse med medtagelsen af et beløb på 80 000 EUR under generalomkostninger i bilag 6 var forpligtet til at fremsende Kommissionen en anmodning om supplerende oplysninger. Kommissionen har i denne forbindelse bemærket, at den i øvrigt havde taget højde for muligheden for fortolkningsuoverensstemmelser ved at indføre et hurtigt og nemt kommunikationsmiddel for at kunne besvare eventuelle spørgsmål. Muligheden for således at anmode om supplerende oplysninger ved hjælp af et websted, en e-mail eller telefonisk blev nævnt i såvel det tekniske og finansielle bilag til ansøgervejledningen som i indkaldelsen af forslag VP/2003/021, som blev offentliggjort i EF-Tidende den 31. oktober 2003.

48      Kommissionen mener med hensyn til den påståede tilsidesættelse af artikel 253 EF at have besvaret provinsens anmodninger om oplysninger meget hurtigt (inden for tre dage), og den henviser til retspraksis, hvorefter en kortfattet begrundelse er tilstrækkelig og opfylder kravene i artikel 253 EF på dette område. Kommissionen bemærker i denne forbindelse, at en kortfattet begrundelse er en uundgåelig følge af, at der skulle behandles et stort antal støtteansøgninger. I øvrigt er formålet med begrundelsespligten især at gøre den berørte part i stand til at beslutte, om der er grundlag for at anlægge sag ved den kompetente ret. Efter Kommissionens opfattelse blev der afgivet en sådan begrundelse i det foreliggende tilfælde.

49      Kommissionen mener endelig, at der bør sondres mellem pligten til at anføre en begrundelse og begrundelsens rigtighed. Hvis det antages, at en kortfattet begrundelse af den anfægtede beslutning viser sig at være utilstrækkelig i det foreliggende tilfælde, gives der under alle omstændigheder ifølge fast retspraksis Kommissionen tilladelse til at give en supplerende begrundelse på betingelse af, at disse yderligere oplysninger afgives inden sagsanlægget. Dette er imidlertid tilfældet i det foreliggende tilfælde. Kommissionen fremkom således med nærmere oplysninger som svar på sagsøgerens anmodninger, og det kan ikke lægges Kommissionen til last at have afgivet sådanne præciseringer.

 Rettens bemærkninger

50      Dette anbringende vedrører den af Kommissionen påberåbte grund til støtte for den anfægtede beslutning, hvorefter der i forslaget er »alvorlige uoverensstemmelser mellem de i bilag 6 og angivne budgetmæssige oplysninger«. Denne grund blev præciseret af Kommissionen i dens e-mail dateret den 4. juli 2005, hvori det blev anført, at der er »visse inkonsekvenser i de finansielle oplysninger i de dokumenter, som [sagsøgeren] har fremsendt«, samt præciseret, at »[m]ens bilag 6 indeholder et samlet beløb på 2 029 599,[9]9 EUR, indeholder bilag 7 et samlet beløb på 2 109 599,99 EUR (betydelig forskel på 80 000 EUR)«.

51      Det bemærkes indledningsvis, at sagsøgeren inden for rammerne af dette anbringende har fremført en lang række klagepunkter som opregnet i præmis 36 ovenfor. Selv hvis det lægges til grund, at nogle af disse klagepunkter må afvises, fordi de er upræcise, sådan som Kommissionen har gjort gældende, er dette utvivlsomt ikke tilfældet for klagepunkterne vedrørende tilsidesættelse af begrundelsespligten og ansøgervejledningen, som er tilstrækkeligt klare og præcise til, at Kommissionen kan tilrettelægge sit forsvar, og til, at Retten kan tage stilling til sagen.

52      For så vidt angår realiteten vedrørende for det første sagsøgerens klagepunkt om tilsidesættelse af begrundelsespligten, skal det bemærkes, at som det fremgår af fast retspraksis, skal den begrundelse, som kræves i henhold til artikel 253 EF, klart og utvetydigt angive de betragtninger, som den institution, der har udstedt den anfægtede retsakt, har lagt til grund, således at de berørte parter kan få kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, og således at den kompetente ret kan udøve sin prøvelsesret (Domstolens dom af 14.2.1990, sag C-350/88, Delacre m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 395, præmis 15, af 29.2.1996, sag C-56/93, Belgien mod Kommissionen, Sml. I, s. 723, præmis 86, af 2.4.1998, sag C-367/95 P, Kommissionen mod Sytraval og Brink’s France, Sml. I, s. 1719, præmis 63, og af 29.4.2004, sag C-159/01, Nederlandene mod Kommissionen, Sml. I, s. 4461, præmis 65).

53      Det kræves imidlertid ikke, at begrundelsen angiver alle de forskellige relevante faktiske og retlige momenter. Spørgsmålet, om en retsakts begrundelse opfylder kravene efter artikel 253 EF, skal således ikke blot vurderes i forhold til ordlyden, men ligeledes til den sammenhæng, hvori den indgår, samt under hensyn til alle de retsregler, som gælder på det pågældende område (jf. dommen i sagen Delacre m.fl. mod Kommissionen, nævnt i præmis 52 ovenfor, præmis 16 og den deri nævnte retspraksis).

54      Det bemærkes endvidere, at den omstændighed, at begrundelsen for Kommissionens beslutning om at nægte en ansøgning om støtte er kortfattet, er en uundgåelig følge af edb-behandlingen af flere hundrede ansøgninger om støtte, som Kommissionen skal tage stilling til inden for en kort frist. En mere detaljeret begrundelse til støtte for hver enkelt individuel beslutning ville derfor kunne være en hindring for en rationel og effektiv tildeling af økonomiske tilskud fra Den Europæiske Socialfond (Domstolens dom af 7.2.1990, sag C-213/87, Gemeente Amsterdam og VIA mod Kommissionen, Sml. I, 221, præmis 28).

55      I det foreliggende tilfælde skal begrundelsespligten i modsætning til, hvad sagsøgeren har gjort gældende, vurderes i relation til de yderligere oplysninger, som er indeholdt i Kommissionens e-mail dateret den 4. juli 2005, og som provinsen rådede over ved sagens anlæg. Hvis en sagsøger, som det er tilfældet i denne sag, anmoder den pågældende institution om en supplerende redegørelse for en beslutning forud for anlægget af en sag, og sagsøgeren modtager en sådan redegørelse, kan han ikke anmode Retten om ikke at tage denne i betragtning ved vurderingen af, om begrundelsen er tilstrækkelig, idet institutionen dog ikke kan erstatte den oprindelige begrundelse med en helt ny begrundelse, hvilket ikke er tilfældet i den foreliggende sag (Rettens dom af 25.2.2003, sag T-183/00, Strabag Benelux mod Rådet, Sml. II, s. 135, præmis 58).

56      Heraf følger, at den begrundelse, som anfægtes inden for rammerne af dette anbringende, især i lyset af de yderligere oplysninger, som er indeholdt i e-mailen dateret den 4. juli 2005, gør det muligt for sagsøgeren klart at forstå, at den ene af de to grunde, som har begrundet afvisningen af sagsøgerens støtteansøgning, var den omstændighed, at ansøgningen ikke havde opfyldt det sidste vurderingskriterium, som gør det muligt at bedømme de foreslåede aktioners kvalitet og gennemførlighed inden for rammerne af ansøgningen, som fastsat i punkt 34 i det tekniske og finansielle bilag til ansøgervejledningen.

57      I betragtning af den foreliggende sags faktiske omstændigheder er det derfor ikke bevist, at den anfægtede beslutning med hensyn til den begrundelse, som anfægtes inden for rammerne af dette anbringende, er utilstrækkeligt begrundet.

58      Hvad for det andet angår sagsøgerens klagepunkt om tilsidesættelse af ansøgervejledningen som følge af den begrundelse, som anfægtes inden for rammerne af dette anbringende, og hvorefter »der er alvorlige uoverensstemmelser mellem de i bilag 6 og 7 angivne budgetmæssige oplysninger«, må det – som de to nedenfor angivne tabeller også viser – fastslås, at der er fuldstændig overensstemmelse mellem rubrikkerne D1-D4 i begge disse bilag, idet disse nøjagtigt indeholder de samme samlede omkostninger:

Tabel 1 (indeholder de aktivitetsudgifter, som fremgår af støtteansøgningen, udfærdiget i henhold til skemaet i bilag 6 til ansøgervejledningen)

Etape

D 1

personale

(i euro)

D 2

rejser

(i euro)

D 3

aktiviteter/rejser

(i euro)

D 4

administration (i euro)

D 1+D 2+D 3+D 4

Samlede omkostninger

(i euro)

1

395 012,46

22 160,00

34 200,00

 

451 372,46

2

185 856,75

12 540,00

51 840,00

 

250 236,75

3

161 292,86

15 820,00

73 840,00

 

250 952,86

4

255 457,85

12 560,00

116 000,00

 

384 017,85

5

226 150,62

25 600,00

 

50 356,00

302 106,62

6

67 474,05

15 420,00

32 000,00

 

114 894,05

7

64 574,40

19 950,00

191 495,00

 

276 019,40

Total

1 355 818,99

124 050,00

499 375,00

50 356,00

2 029 599,99

Tabel 2 (indeholder omkostningerne i budgetoverslaget, udfærdiget i henhold til skemaet i bilag 7 til ansøgervejledningen)

D 1

personale (i euro)

1 355 818,99

D 2

rejser (i euro)

124 050,00

D 3

aktiviteter/tjenesteydelser (i euro)

499 375,00

D 4

administration (i euro)

50 356,00

Samlede direkte

omkostninger (D 1 – D 4)

2 029 599,99

Samlede indirekte

omkostninger (I.1)

80 000,00

Samlede omkostninger

Samlet projekt (D+I)

2 109 599,99


59      Det fremgår af disse to tabeller – modsætning til hvad Kommissionen hævder – at sagsøgeren har udvist konsekvens ved i budgetoverslaget (bilag 7), under rubrikken »Støtteberettigede indirekte udgifter«, at tilføje et beløb på 80 000 EUR for generalomkostninger. Overførslen af forskellige beløb, som svarer til alle de støtteberettigede direkte udgifter, som fremgår af støtteansøgningen (bilag 6), til rubrikken »Støtteberettigede direkte udgifter D1 – D4« i budgetoverslaget, sikrer en overensstemmelse mellem disse to bilag. Det bemærkes i denne forbindelse, at denne overensstemmelse i øvrigt svarer fuldstændigt til kravet om overensstemmelse anført i punkt 34 i det tekniske og finansielle bilag til ansøgervejledningen som det sidste vurderingskriterium, der gør det muligt at bedømme de foreslåede aktioners kvalitet og gennemførlighed inden for rammerne af ansøgningen. Det følger heraf, at påstanden i den anfægtede beslutning, hvorefter der er »alvorlige uoverensstemmelser« mellem de i bilag 6 og 7 angivne budgetmæssige oplysninger i sagsøgerens forslag er ukorrekt.

60      Denne konklusion ændres ikke af Kommissionens forslag om i rubrik D4 i støtteansøgningen at medtage et beløb for generalomkostninger på 80 000 EUR, som er nævnt i rubrik I i budgetoverslaget. En sådan medtagelse ville således bevirke, at den overensstemmelse, som foreligger mellem rubrik D4 i støtteansøgningen og rubrik D4 i budgetoverslaget, forsvandt.

61      Det skal i denne forbindelse endvidere fremhæves, at Kommissionens forslag ikke er foreneligt med de oplysninger, som er indeholdt i det forud fastsatte skema, som fremgår af bilag 7 til ansøgervejledningen. Det angives således for det første i dette skema, at generalomkostninger udgør en del af de »Støtteberettigede indirekte udgifter«, en særskilt og forskellig udgiftskategori fra kategorien »Støtteberettigede direkte udgifter D1-D4«. For det andet nævner det nævnte skema princippet om, at generalomkostningerne ikke må overskride 7% af de samlede »støtteberettigede direkte udgifter D1-D4«, hvilket nødvendigvis indebærer, at generalomkostninger ikke kan medtages i rubrik D4 i budgetoverslaget.

62      Med hensyn til pligten indført i punkt C8 i bilag 6 til ansøgervejledningen, som Kommissionen henviser til, og hvorefter »alle administrationsaktiviteter og – omkostninger, budgetpost D4, skal anføres […]« i støtteansøgningen med henblik på overvågning og evaluering af projektet, skal det præciseres, at denne pligt kun kan omfatte de støtteberettigede direkte udgifter. Således understreger benævnelsen »budgetpost D4«, at det drejer sig om støtteberettigede direkte udgifter, som vedrører administrationsomkostninger. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at generalomkostninger ikke udgør en del heraf, henset til, at det udtrykkeligt præciseres i skemaet for budgetoverslaget, således som det er understreget ovenfor i præmis 61, at de skal anses for at være støtteberettigede indirekte udgifter.

63      Det følger heraf, at provinsen har udfyldt støtteansøgningen og budgetoverslaget i overensstemmelse med de skemaer for disse dokumenter, som findes i bilaget til ansøgervejledningen. Kommissionens fortolkning om, at der skal være en overensstemmelse mellem disse to bilag, er derimod ikke forenelig med de nævnte skemaer.

64      Henset til ovenstående har Kommissionen ikke foretaget en korrekt anvendelse af de principper, som er angivet i de skemaer, der findes i bilag 6 og 7 til ansøgervejledningen, og heller ikke af det sidste kriterium, som fremgår af punkt 34 i det tekniske og finansielle bilag til ansøgervejledningen.

65      Det første anbringende om tilsidesættelse af bilag 2, 6 og 7 til ansøgervejledningen skal derfor tages til følge, uden at det er fornødent at behandle sagsøgerens øvrige argumenter fremført som led i dette anbringende.

 Det andet anbringende

 Parternes argumenter

–       Formaliteten med hensyn til anbringendet

66      Kommissionen gør gældende, at klagepunkterne om tilsidesættelse af forordning nr. 1784/1999 og nr. 1260/1999 samt retssikkerhedsprincippet og påstanden om magtfordrejning, som blev fremsat inden for rammerne af det første anbringende, af de samme grunde, som er anført i forbindelse med det første anbringende, bør afvises.

67      Sagsøgeren har ved at henvise til sin argumentation vedrørende formaliteten med hensyn til det første anbringende gjort gældende, at Kommissionen med urette har påstået provinsens klagepunkter afvist.

–       Om realiteten

68      Hvad for det første angår Kommissionens påstand om, at sagsøgeren ikke i tilstrækkelig grad har belyst den nyskabende karakter af sit projekt, har sagsøgeren anført, at denne påstand først blev fremført i e-mailen dateret den 4. juli 2005. Eftersom det drejer sig om et nyt element i forhold til den anfægtede beslutning, vil Retten ikke kunne tage hensyn til denne påstand.

69      Under disse omstændigheder er det alene subsidiært, at provinsen forsøger at godtgøre den nyskabende karakter af sit forslag. Denne karakter fremgår ved at sammenholde punkt C3 med punkt C2, C4 og C8 i forslaget. For at påvise koordinationen mellem de konstateringer, som er foretaget i punkt C3, og de konkrete og nyskabende mål forelagt i punkt C2 og C4, har provinsen angivet projektets forskellige etaper, som er beskrevet i punkt C8, dvs. »indsatser på produktionsområdet«, »indsatser vedrørende koordination og dialog på området«, »genopretning af arealer med henblik på at anvende dem til beboelse og turisme« samt »indsatser på området for salg og markedsføring«. Provinsen finder i denne forbindelse på den ene side, at Kommissionen ved udelukkende at lede efter fornyelser under punkt C3 bevidst har tilsidesat den opbygning, som er pålagt ansøgere ved indgivelse af deres ansøgninger. Den understreger på den anden side, at Kommissionens kriterier med henblik på at evaluere forslagene, som fremgår af punkt 34 i det tekniske og finansielle bilag til ansøgervejledningen, defineres temmelig bredt, uden at henvise til den forud fastsatte opbygning af forslaget.

70      Hvad for det andet angår Kommissionens påstand, hvorefter den simple beskrivelse af blomsterdyrknings-»klyngen« ikke gør det muligt at forklare, hvorledes det er lykkedes sagsøgeren at skabe og udvikle det nye projekt ud fra de tidligere opnåede erfaringer, erkender sidstnævnte den beskrivende karakter af redegørelsen for den sammenhæng, hvori støtteansøgningen indgår (punkt C3). Provinsen har imidlertid gjort gældende, at den blot har fulgt det af Kommissionen foreskrevne skema i bilag 6 til ansøgervejledningen. Der bliver under alle omstændigheder henvist til de opnåede erfaringer på området i Ligurien i del C3, både positivt ved at fremhæve de stærke punkter, og negativt ved at påvise de mangler, der kan afhjælpes, og fejl, der kan rettes.

71      For det tredje er det tekniske og finansielle bilag til ansøgervejledningen, som angiver evalueringssystemet for ansøgerne i fire etaper, ikke blevet overholdt. Provinsen har i denne forbindelse bemærket, at dens ansøgning blev undersøgt af Kommissionen frem til den endelige etape, hvilket betyder, at ansøgeren kom igennem de tre foregående etaper, nemlig kontrol af ansøgerens støtteberettigelse (første etape), kontrol af ansøgningens støtteberettigelse (anden etape) og evaluering af ansøgerens evne til at gennemføre de foreslåede aktioner, bl.a. på baggrund af opnåede erfaringer og kompetencer på området for de foreslåede aktioner (tredje etape). Kommissionen har ved i forbindelse med kvalitetskontrollen af ansøgningen (fjerde etape) at begrunde den anfægtede beslutning på grundlag af et kriterium, som hører under tredje etape, tilsidesat det tekniske og finansielle bilag til ansøgervejledningen og retssikkerhedsprincippet.

72      Sagsøgeren har for det fjerde kritiseret en manglende overholdelse af det alternative kriterium, som fremgår af punkt 34 i det tekniske og finansielle bilag til ansøgervejledningen. De nyskabende aktioner kan således efter sagsøgerens opfattelse betragtes som »en følge af adskillelsen fra eller fortsættelsen af de normale aktiviteter«. Kommissionen har imidlertid kun foretaget en vurdering af den nyskabende karakter af sagsøgerens projekt i lyset af fortsættelsen af de normale aktiviteter, uden at tage hensyn til den nyskabende karakter af projektet i lyset af en ændring i forhold til de normale aktiviteter. Kommissionen har dermed tilsidesat bestemmelserne i det tekniske og finansielle bilag til ansøgervejledningen og retssikkerhedsprincippet.

73      For det femte er Kommissionens påstand om en manglende forbindelse med de tidligere opnåede erfaringer på området i Ligurien i strid med artikel 253 EF. Det er sagsøgerens opfattelse, at den supplerende begrundelse afgivet af Kommissionen i dens e-mail dateret den 4. juli 2005 ikke kan tages i betragtning inden for rammerne af denne sag, eftersom den ikke er indeholdt i selve beslutningens tekst. Kommissionen har under alle omstændigheder foretaget en åbenbart urigtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder og tilsidesat artikel 253 EF ved ikke at give den anfægtede beslutning en tilstrækkelig begrundelse.

74      Sagsøgeren har for det sjette anført, at Kommissionens forklaring vedrørende det forhold, at sagsøgerens projekt ikke blev udvalgt inden for rammerne af en sammenlignende undersøgelse, som kun har til formål at udvælge de bedste projekter, er et nyt forhold. Kommissionen har således afvist sagsøgerens forslag på grundlag af en manglende forståelse, som følger af forslagets opbygning og ikke dets egentlige værdi, og Kommissionen har under alle omstændigheder ikke præciseret de fejl, som sagsøgeren har begået, hvilket ville gøre det muligt for denne at forstå dette afslag. Det vide skøn, som Kommissionen har på dette område, indebærer ikke, at Fællesskabets retsinstanser ikke kan udøve deres prøvelsesret.

75      Kommissionen understreger, at den – idet den stod over for et stort antal ansøgninger og henset til de begrænsede budgetmidler – måtte stille strenge krav og udelukke visse projekter, som kunne være gode, men hvis kvalitet ikke desto mindre var ringere end de projekter, som blev godkendt. I denne forbindelse kan den mindste fejl, uoverensstemmelse eller manglende præcision påvirke det endelige valg i forbindelse med en sammenlignende undersøgelse, uagtet den omstændighed, at et afslag ikke udgør en vurdering af kvaliteten af det udførte arbejde. Det fremgår af fast retspraksis, at en kortfattet begrundelse er tilstrækkelig på området, og at det er muligt at give en supplerende begrundelse indtil sagsanlægget. Kommissionen kan ikke anerkende, at de supplerende oplysninger vedrørende den nyskabende karakter af projektet skal betragtes som et nyt forhold, idet disse følger af ordlyden af det tekniske og finansielle bilag til ansøgervejledningen. Kommissionen har endvidere gjort gældende, at der i fast retspraksis er givet fællesskabsmyndighederne et vidt skøn, når disse under udøvelsen af deres opgaver skal foretage komplicerede vurderinger, hvilket er tilfældet med strukturfondene. Fællesskabets retsinstanser efterprøver således kun rigtigheden og den retlige kvalifikation af de faktiske forhold, myndigheden har foretaget heraf. Det skal især undersøges, om myndighedernes handlemåde er udslag af en åbenbar vildfarelse eller er behæftet med magtfordrejning, eller om myndighederne åbenbart har overskredet grænserne for deres skøn.

76      Hvad derefter angår sagsøgerens klagepunkt om magtfordrejning har Kommissionen – i det omfang klagepunktet kan antages til realitetsbehandling – gjort gældende, at sagsøgeren ikke har bevist, at Kommissionen ved at vedtage den anfægtede beslutning har forfulgt et andet formål end det, der er omhandlet i de relevante bestemmelser, eller at beslutningen på grundlag af objektive, relevante og samstemmende indicier var blevet truffet for at forfølge andre formål end dem, der var angivet.

77      Kommissionen har med hensyn til det påståede åbenbart urigtige skøn understreget den beskrivende karakter af forelæggelsen af projektet, hvilket sagsøgeren selv har erkendt. Det er ikke lykkedes sagsøgeren gennem en simpel beskrivelse – uden at angive forhold, som påpeger nyskabelsens værdi i forhold til opnåede erfaringer – at overbevise bedømmelsesudvalget og den kompetente anvisningsberettigede om merværdien af dette projekt i forbindelse med en sammenlignende analyse, hvor alle ansøgere stod på lige fod.

78      Hvad endelig angår klagepunktet om tilsidesættelse af artikel 253 EF finder Kommissionen, at sagsøgeren har fejlfortolket begrundelsespligten. Kommissionen har gjort gældende, at den af de samme grunde, som er anført i forbindelse med det første anbringende, har opfyldt kravene til begrundelse ved at afgive de supplerende oplysninger.

 Rettens bemærkninger

79      Dette anbringende er rettet mod den af Kommissionen påberåbte grund til støtte for den anfægtede beslutning, hvorefter »forslaget [ikke] forklarer […] den måde, hvorpå de tidligere opnåede erfaringer på området i Ligurien blev bearbejdet og taget i betragtning«. Denne grund blev præciseret af Kommissionen i dens e-mail dateret den 4. juli 2005, hvori det blev anført, at »denne simple beskrivelse på 32 sider […] til at beskrive blomsterdyrkningsklyngen, forklarer […] ikke, hvorledes det er lykkedes [sagsøgeren] at skabe og udvikle det nye projekt ud fra [dens] tidligere opnåede erfaringer, og endelig at foreslå nyskabelsen«.

80      Hvad for det første angår sagsøgerens klagepunkt om tilsidesættelse af begrundelsespligten, må det – af samme grunde som dem, der er anført i denne doms præmis 52-55 – i betragtning af den foreliggende sags faktiske omstændigheder konkluderes, at den anfægtede beslutning, for så vidt angår den begrundelse, der anfægtes i forbindelse med dette anbringende, er tilstrækkeligt begrundet.

81      De oplysninger, som er angivet i den anfægtede beslutning – som suppleret af de oplysninger, som er indeholdt i e-mailen dateret den 4. juli 2005 – gør det muligt for sagsøgeren klart at forstå, at en af de to grunde, som har begrundet afvisningen af støtteansøgningen, blev støttet på det tredje vurderingskriterium i punkt 34 i det tekniske og finansielle bilag til ansøgervejledningen, som gør det muligt at bedømme de foreslåede aktioners kvalitet og gennemførlighed inden for rammerne af ansøgningen.

82      I den forbindelse er den af Kommissionen afgivne præcisering i e-mailen dateret den 4. juli 2005, hvorefter forslaget ikke forklarer, hvorledes det er lykkedes sagsøgeren at foreslå nyskabelsen – i modsætning til, hvad sagsøgeren har gjort gældende – ikke en helt ny begrundelse, for så vidt som den blot understreger det tredje kriterium i punkt 34 i det tekniske og finansielle bilag til ansøgervejledningen.

83      For det andet er argumentet om, at Kommissionen ved udelukkende at lede efter en præsentation af nyskabelsen under punkt C3 i støtteansøgningen, har tilsidesat den opbygning, som er pålagt ansøgere, irrelevant. Sagsøgeren kan således ikke kritisere Kommissionen for i sin e-mail dateret den 4. juli 2005 at have koncentreret sig om de 32 sider i støtteansøgningen, som svarer til punkt C3, eftersom denne e-mail blot er et svar på sagsøgerens e-mail dateret den 1. juli 2005, hvori denne kun henviste til disse sider. I øvrigt skal det i modsætning til, hvad sagsøgeren har gjort gældende, bemærkes, at skemaet i bilag 6 til ansøgervejledningen på ingen måde er til hinder for, at en ansøger om støtte præciserer den måde, hvorpå hans forslag bygger på de normale aktiviteter, herunder især de tidligere opnåede erfaringer. Med andre ord er opbygningen af støtteansøgningen, som indført ved bilag 6 til ansøgervejledningen, ikke til hinder for, at en ansøger om støtte sørger for, at hans ansøgning opfylder det tredje kriterium i punkt 34 i det tekniske og finansielle bilag til ansøgervejledningen. Dette argument må derfor forkastes som ugrundet.

84      Hvad for det tredje angår sagsøgerens argument, hvorefter den anfægtede beslutning er begrundet i henhold til et kriterium, som henhører under en etape, som sagsøgeren allerede havde bestået, skal det bemærkes, at de tidligere opnåede erfaringer, som blev påberåbt til støtte for beslutningen, skal forstås som værende lig med de normale aktiviteter, som omfattes af det tredje kriterium angivet i punkt 34 i det tekniske og finansielle bilag til ansøgervejledningen. Ved at finde, at forslaget ikke forklarer, hvorledes det er lykkedes sagsøgeren at skabe og udvikle det nye projekt ud fra tidligere opnåede erfaringer, foretager Kommissionen alene en undersøgelse af, om forslaget opfylder det tredje kriterium angivet i punkt 34 i det tekniske og finansielle bilag til ansøgervejledningen. Kommissionen har ikke herved sat spørgsmålstegn ved sine konklusioner i forbindelse med den tredje etape af undersøgelsen af forslaget, i henhold til hvilke sagsøgeren havde den finansielle og tekniske evne til at gennemføre forslaget, på grundlag af dels opnåede erfaringer og kompetencer på området for de foreslåede aktioner, dels de erfaringer og faglige kvalifikationer, der var indhøstet i forbindelse med projektet. Kommissionen har derfor ikke tilsidesat retssikkerhedsprincippet ved i den anfægtede beslutning at henvise til tidligere opnåede erfaringer. Det følger heraf, at sagsøgerens her omhandlede argument må forkastes som ugrundet.

85      For det fjerde bør sagsøgerens argument, hvorefter Kommissionen ikke har overholdt det alternative kriterium, som fremgår af punkt 34 i det tekniske og finansielle bilag til ansøgervejledningen, forkastes som værende uden betydning. Det skal således bemærkes i denne forbindelse, at sagsøgeren ikke har godtgjort, eller endog hævdet, at provinsens forslag adskilte sig fra de normale aktiviteter. Selv hvis det under disse omstændigheder antages, at Kommissionen ikke har undersøgt projektet i lyset af en forskel i forhold til de normale aktiviteter, kan en sådan mangel ikke have betydning for den anfægtede beslutning.

86      Hvad for det femte angår argumentet om, at Kommissionen har foretaget en åbenbart forkert bedømmelse af de faktiske omstændigheder, skal det bemærkes, at Kommissionen ved ydelse af finansiel støtte har et vidtrækkende skøn ved bedømmelsen af, om de betingelser, der stilles for at yde finansiel støtte, er opfyldt (Domstolens dom af 7.5.1992, forenede sager C-258/90 og C-259/90, Pesquerias De Bermeo og Naviera Laida mod Kommissionen, Sml. I, s. 2901, præmis 25,og Rettens dom af 19.5.1994, sag T-465/93, Consorzio gruppo di azione locale »Murgia Messapica« mod Kommissionen, Sml. II, s. 361, præmis 46). Sagsøgeren har imidlertid ikke anført faktiske omstændigheder, der godtgør, at Kommissionens skøn om en manglende forbindelse mellem forslaget og de tidligere opnåede erfaringer var åbenbart urigtigt. Under disse omstændigheder må dette argument forkastes som ugrundet.

87      Hvad for det sjette angår de klagepunkter, der er fremført i forbindelse med dette anbringende om henholdsvis magtfordrejning og tilsidesættelse af artikel 6 i forordning nr. 1784/1999, artikel 22 og 24 i forordning nr. 1260/1999, reglerne fastsat i meddelelsen af 12. januar 2001, de fastsatte regler i indkaldelsen af forslag VP/2003/021 og ansøgervejledningen, herunder dens bilag 2, 6 et 7, bemærkes, at sagsøgeren blot opregner tilsidesættelsen af de nævnte bestemmelser abstrakt i overskriften til dette anbringende. Ifølge artikel 21, stk. 1, i Domstolens statut – som i henhold til samme statuts artikel 53, stk. 1, finder anvendelse på rettergangsmåden ved Retten – og artikel 44, stk. 1, litra c), i procesreglementet skal stævningen imidlertid bl.a. indeholde en kort fremstilling af søgsmålsgrundene. Den skal derfor indeholde udtrykkelige angivelser af de grunde, søgsmålet støttes på, mens en rent generel angivelse heraf ikke opfylder kravene i Domstolens statut og procesreglementet (Rettens dom af 12.1.1995, sag T-102/92, Viho mod Kommissionen, Sml. II, s. 17, præmis 68). Det følger heraf, at disse klagepunkter skal afvises, da de ikke kan realitetsbehandles.

88      Følgelig må det andet anbringende forkastes, da det dels er irrelevant, dels er ubegrundet og dels skal afvises, og af de grunde, der er redegjort for ovenfor i præmis 37, må Kommissionen frifindes i det hele.

 Sagens omkostninger

89      Ifølge procesreglementets artikel 87, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Sagsøgeren har tabt sagen og bør derfor pålægges at betale omkostningerne i overensstemmelse med Kommissionens påstand herom.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Femte Afdeling):

1)      Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)      Provincia di Imperia bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

Vilaras

Martins Ribeiro

Jürimäe

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 14. februar 2008.

E. Coulon

 

      M. Vilaras

Justitssekretær

 

      Afdelingsformand


* Processprog: fransk.