Language of document :

Rettens dom af 15. januar 2015 – MEM mod KHIM (MONACO)

(Sag T-197/13) 1

(EF-varemærker – international registrering, hvor Det Europæiske Fællesskab er designeret – ordmærket »MONACO« – absolutte registreringshindringer – beskrivende karakter – mangel på fornødent særpræg – artikel 151, stk. 1, og artikel 154, stk. 1, i forordning (EF) nr. 207/2009 – artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 – delvist afslag på beskyttelse)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Marques de l’État de Monaco (MEM) (Monaco, Monaco) (ved advokat S. Arnaud)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved V. Melgar, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 29. januar 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 113/2012-4) vedrørende den internationale registrering af ordmærket »MONACO«, hvor Det Europæiske Fællesskab er designeret.

Konklusion

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

Marques de l’État de Monaco (MEM) betaler sagens omkostninger.

____________

____________

1 EUT C 156 af 1.6.2013.