Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 14. december 2006 - Technische Glaswerke Ilmenau mod Kommissionen

(Sag T-237/02) 1

(Aktindsigt − forordning (EF) nr. 1049/2001- procedure for kontrol med statsstøtte − undtagelse vedrørende beskyttelsen af undersøgelsens formål − stiltiende afslag − forpligtelse til at foretage en konkret og individuel undersøgelse − intervention - intervenientens påstande, anbringender og argumenter)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Technische Glaswerke Ilmenau GmbH (Ilmenau, Tyskland) (først ved advokaterne G. Schohe og C. Arhold, derefter ved advokaterne C. Arhold og N. Wimmer)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved V. Kreuschitz, V. Di Bucci og P. Aalto, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgeren: Kongeriget Sverige (ved A. Kruse og K. Wistrand, som befuldmægtigede) og Republikken Finland (ved T. Pynnä, som befuldmægtiget)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Schott Glas (Mainz, Tyskland) (ved advokat U. Soltész)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 28. maj 2002, hvorved sagsøgeren nægtedes aktindsigt i dokumenter vedrørende procedurer for kontrol med statsstøtte

Konklusion

Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers beslutning af 28. maj 2002 annulleres, for så vidt som den meddeler afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende undersøgelsesprocedurerne angående støtte ydet til Technische Glaswerke Ilmenau GmbH.

I øvrigt frifindes Kommissionen.

Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler tre fjerdedele af de omkostninger, Technische Glaswerke Ilmenau har afholdt. Sidstnævnte bærer en fjerdedel af sine egne omkostninger.

Schott Glas, Kongeriget Sverige og Republikken Finland bærer deres egne omkostninger.

____________

1 - EFT C 233 af 28.9.2002.