Sag anlagt den 8. januar 2013 - NICO mod Rådet

(Sag T-6/13)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Naftiran Intertrade Co. (NICO) Sàrl (Pully, Schweiz) (ved solicitor J. Grayston, samt advokaterne G. Pandey, P. Gjørtler, D. Rovetta, D. Sellers og N. Pilkington)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Annullation af Rådets afgørelse 2012/635/FUSP af 15. oktober 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran ², og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 945/2012 af 15. oktober 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran , for så vidt som de anfægtede retsakter lader sagsøgeren være opført på listen over personer og enheder, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger.

Rådet tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med foreliggende sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har gjort fem anbringender gældende vedrørende tilsidesættelse af en væsentlig formforskrift samt tilsidesættelse af traktaterne og af retsregler om deres gennemførelse: tilsidesættelse af retten til at blive hørt, utilstrækkelig begrundelse, tilsidesættelse af retten til forsvar, åbenbart fejlskøn og brud på den grundlæggende ejendomsret.

Sagsøgeren finder, at Rådet har undladt at foretage en høring af selskabet, og at ingen modsatte hensyn kan berettige dette, navnlig i forhold til at stille krav til aktuelle kontraktmæssige forpligtelser. Desuden har sagsøgeren anført, at Rådet har undladt at give en tilstrækkelig begrundelse, hvilket er blevet bekræftet af Rådet over for sagsøgeren, mens begæringer om aktindsigt ikke er blevet besvaret. Sagsøgeren har anført, at Rådet ved disse undladelser har tilsidesat retten til forsvar for selskabet, som blev nægtet muligheden for effektivt at argumentere imod Rådets konklusioner, eftersom disse konklusioner blev forholdt selskabet. I modsætning til, hvad der er gjort gældende af Rådet, har sagsøgeren anført, at selskabet ikke er et datterselskab af NICO Ltd, da dette selskab ikke længere eksisterer på Jersey, og under alle omstændigheder har Rådet ikke godtgjort, at det, selv hvis sagsøgeren var et datterselskab, ville medføre nogen økonomisk gevinst for den iranske stat, som ville være i modstrid med formålet med den anfægtede afgørelse og forordning. Endelig finder sagsøgeren, at Rådet, ved at stille krav til ejendomsrettighederne og de af sagsøgeren varetagne aktuelle kontraktmæssige forpligtelser, har tilsidesat den grundlæggende ejendomsret ved at træffe foranstaltninger, hvis forholdsmæssighed ikke kan fastslås.

____________

¹ - EUT L 282, s. 58.

² - EUT L 282, s. 16.