Language of document : ECLI:EU:T:2014:803





Rettens dom (Tredje Afdeling) af 23. september 2014 – Tegometall International mod KHIM – Irega (MEGO)

(Sag T-11/13)

»EF-varemærker – ugyldighedssag – EF-ordmærket MEGO – relativ registreringshindring – tidligere indsigelsessag – ingen materiel retskraft«

1.                     EF-varemærker – afkald, fortabelse og ugyldighed – ugyldighedsbegæring – forholdet mellem en endelig afgørelse om indsigelse og en ugyldighedsbegæring – retskraft – rækkevidde (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 53, stk. 4, og art. 100, stk. 2) (jf. præmis 12)

2.                     EF-varemærker – klagesag – søgsmål ved Unionens retsinstanser – Rettens adgang til at omgøre den anfægtede afgørelse – grænser (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 65, stk. 3) (jf. præmis 15)

Angående

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 25. oktober 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1522/2011-1) vedrørende en ugyldighedssag mellem Tegometall International AG og Irega AG.

Konklusion

1)

Afgørelsen truffet den 25. oktober 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 1522/2011-1) annulleres.

2)

Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler de af Tegometall International AG afholdte omkostninger både i forbindelse med sagen for Retten og for appelkammeret.