Rettens dom (Første Afdeling) af 29. april 2015 –
National Iranian Gas Company mod Rådet
(Sag T-9/13)
»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik– restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at undgå nuklear spredning – indefrysning af midler – ulovlighedsindsigelse – retlig fejl – proportionalitet – ejendomsret – Rådets kompetence – begrundelsespligt – ret til forsvar – fornyet gennemgang af de vedtagne restriktive foranstaltninger – ret til effektiv domstolsbeskyttelse – fejlskøn«
1. Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – afgørelse om indefrysning af midler – domstolskontrollen med lovligheden – rækkevidde – artikel 20, stk. 1, litra c), i afgørelse 2010/413, og artikel 1, stk. 8, i afgørelse 2012/635 – udelukket [art. 29 TEU; art. 263, stk. 4, TEUF og art. 275, stk. 2, TEUF; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, art. 20, stk. 1, litra c), og 2012/635/FUSP, art. 1, stk. 8] (jf. præmis 27-30)
2. Annullationssøgsmål – betingelser for antagelse til realitetsbehandling – retlig interesse – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – søgsmål anlagt til prøvelse af en retsakt om indførelse af restriktive foranstaltninger over for appellanten – offentlig enhed, der påberåber sig den beskyttelse og de garantier, der er knyttet til de grundlæggende rettigheder – spørgsmål, som ikke vedrører, hvorvidt anbringendet kan antages til realitetsbehandling, men dets velbegrundethed (art. 263, stk. 4, TEUF og art. 275, stk. 2, TEUF; Rådets afgørelse 2012/635/FUSP; Rådets forordning nr. 945/2012) (jf. præmis 32 og 33)
3. EU-ret – grundlæggende rettigheder – personelt anvendelsesområde – juridiske personer, der er statsorganer i tredjelande – omfattet – tredjestats ansvar for iagttagelsen af grundlæggende rettigheder på dens eget område – ingen betydning (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 17, 41 og 47) (jf. præmis 37, 39, 41 og 42)
4. Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for Iran – foranstaltninger truffet inden for rammerne af kampen mod nuklear spredning – kontrollens rækkevidde – begrænset kontrol af generelle retsregler – kontrol, der udstrækker sig til stillingtagen til de faktiske omstændigheder og undersøgelse af beviser for, at akterne finder anvendelse på konkrete enheder [art. 29 TEU; art. 215, stk. 2, TEUF og artikel 275, stk. 2, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, art. 20, stk. 1, litra c); Rådets forordning nr. 267/2012, art. 23, stk. 2, litra d)] (jf. præmis 56, 57 og 148-151)
5. Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for Iran – foranstaltninger truffet inden for rammerne af kampen mod nuklear spredning – kontrollens rækkevidde – begrænset kontrol af generelle retsregler – kriterierne for vedtagelse af de restriktive foranstaltninger – støtte til Irans regering – rækkevidde – overholdelse af retssikkerhedsprincippet, der kræver, at retsreglerne skal være klare, præcise og forudseelige i deres virkninger [Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, art. 20, stk. 1, litra c), 2012/35/FUSP, 13. betragtning, og 2012/635/FUSP, 16. betragtning; Rådets forordning nr. 267/2012, art. 23, stk. 2, litra d)] (jf. præmis 57-62, 65-67 og 71)
6. Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – begrænsning af ejendomsretten og af retten til frit at udøve økonomisk virksomhed – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke [Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, art. 20, stk. 1, litra c), 2012/35/FUSP, 13. betragtning, og 2012/635/FUSP, art. 1, stk. 8; Rådets forordning nr. 267/2012, art. 23, stk. 2, litra d)] (jf. præmis 60, 74, 75 og 173-177)
7. Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – afgørelse, der er vedtaget inden for rammerne af EU-traktaten – proceduremæssige krav, der er opregnet i artikel 215, stk. 2, TEUF – uanvendelighed (art. 29 TEU; art. 215, stk. 2, TEUF; afgørelse 2012/635/FUSP) (jf. præmis 82 og 84)
8. Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – Rådets beføjelse til, på området for restriktive foranstaltninger på grundlag af artikel 215 TEUF, at anvende proceduren i artikel 291, stk. 2, TEUF (art. 215 TEUF og art. 291, stk. 2, TEUF; Rådets forordning nr. 267/2012, art. 23, stk. 2) (jf. præmis 88-90)
9. Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – foranstaltninger truffet inden for rammerne af kampen mod nuklear spredning – proceduren for opførelse på listen over personer og enheder, der er genstand for indefrysning af midler og økonomiske ressourcer – valg af hjemmel – forordning nr. 267/2012 – opfyldelse af betingelserne i artikel 291 TEUF (art. 24, stk. 1 og 2, TEU, art. 29 TEU og art. 31, stk. 1, TEU; art. 215 TEUF og art. 291, stk. 2, TEUF; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, bilag II; Rådets forordning nr. 267/2012, art. 23, stk. 2, og art. 46, stk. 2) (jf. præmis 92-97 og 102)
10. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – afgørelse, der indgår i en for adressaten bekendt sammenhæng, der gør det muligt for den pågældende at forstå rækkevidden af foranstaltningen i forhold til den pågældende – kortfattet begrundelse tilladt (art. 296, stk. 2, TEUF; Rådets afgørelse 2012/635/FUSP; Rådets forordning nr. 945/2012) (jf. præmis105-110 og 115-120)
11. EU-ret – principper – ret til forsvar – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – aktindsigt – ret, der er betinget af en anmodning herom til Rådet (Rådets afgørelse 2012/635/FUSP; Rådets forordning nr. 945/2012) (jf. præmis 126)
12. Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – Rådets forpligtelse til med jævne mellemrum at tage disse foranstaltninger op til fornyet gennemgang – krænkelse heraf – ingen indvirkning på foranstaltningernes lovlighed – betingelser – opfyldelse af formålet med den fornyede gennemgang og ingen skadelige virkninger på den pågældende enheds situation (Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, art. 26, stk. 3; Rådets forordning nr. 267/2012, art. 46, stk. 6) (jf. præmis 133-135, 137-140, 142 og 143)
Angående
| Dels en påstand om delvis annullation af artikel 1, nr. 8), i Rådets afgørelse 2012/635/FUSP af 15. oktober 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 282, s. 58), dels en påstand om annullation af afgørelse 2012/635, af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 945/2012 af 15. oktober 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 282, s. 16) og af afgørelse meddelt ved Rådets skrivelse af 14. marts 2014 for så vidt angår opførelsen af sagsøgerens navn i bilag II til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39) og i bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1). |
Konklusion
1) | | Rådet for Den Europæiske Union frifindes. |
2) | | The National Iranian Gas Company betaler sagens omkostninger. |