SAMMENDRAG – SAG T-423/09

Sag T-423/09

Dashiqiao Sanqiang Refractory Materials Co. Ltd

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Dumping – import af visse former for magnesiasten med oprindelse i Kina – forordning om afslutning af en interimsundersøgelse – sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen – hensyntagen til merværdiafgiften i oprindelseslandet – anvendelse af en metode, som adskiller sig fra den, der blev anvendt ved den oprindelige undersøgelse – ændrede omstændigheder – artikel 2, stk. 10, litra b), og artikel 11, stk. 9, i forordning (EF) nr. 348/96 [nu artikel 2, stk. 10, litra b), og artikel 11, stk. 9, i forordning (EF) nr. 1225/2009]«

Sammendrag af dom

1.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – fornyet undersøgelse – sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen på et grundlag »inklusive merværdiafgift«

[Rådets forordning nr. 384/96, art. 2, stk. 10, litra b), og art. 11, stk. 3, nr. 1659/2005, nr. 826/2009 og nr. 1225/209, art. 2, stk. 10, litra b), og art. 11, stk. 3]

2.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – dumpingmargen – sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen – institutionernes skønsbeføjelser – sammenligning i samme handelsled

[Rådets forordning nr. 384/96, art. 1, stk. 2, og art. 2, stk. 10, og nr. 1225/2009, art. 1, stk. 2, og art. 2, stk. 10]

3.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – fornyet undersøgelse – ændring af beregningsmetoden

(Rådets forordning nr. 384/96, art. 2, stk. 10, art. 11, stk. 9, og art. 17, og nr. 1225/2009, art. 2, stk. 10, art. 11, stk. 9, og art. 17)

1.      Eftersom Rådet i forordning nr. 826/2009 om ændring af forordning nr. 1659/2005 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige antidumpingtold på importen af visse magnesiasten med oprindelse i Folkerepublikken Kina finder, at betingelserne for en justering af normalværdien og/eller eksportprisen i medfør af grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b) [nu artikel 2, stk. 10, litra b), i forordning nr. 1225/2009] ikke er opfyldt i løbet af en delvis interimsundersøgelse af en antidumpingforanstaltning gennemført i medfør af artikel 11, stk. 3, i antidumpinggrundforordning nr. 384/96 (nu artikel 11, stk. 3, i forordning nr. 1225/09), i modsætning til den situation, som forelå under den oprindelige undersøgelse, således at denne bestemmelse ikke kan finde anvendelse, kan det ikke antages, at Rådet ved i forordning nr. 826/2009 at tage hensyn til en merværdiafgift på 17% har anvendt grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), og således foretaget justeringer af normalværdien og eksportprisen som omhandlet i denne bestemmelse for at genoprette symmetrien mellem denne værdi og denne pris. Det kan derfor ikke antages, at den metode for sammenligning, som er blevet anvendt i forordning nr. 826/2009, består i at justere normalværdien og eksportprisen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b). Der er således tale om en sammenligning af denne værdi og denne pris på et grundlag »inklusive merværdiafgift« alene på grundlag af den almindelige bestemmelse i grundforordningens artikel 2, stk. 10, første og andet punktum (nu artikel 2, stk. 10, første og andet punktum, i forordning nr. 1225/2009).

(jf. præmis 37 og 38)

2.      Med hensyn til handelsmæssige beskyttelsesforanstaltninger har institutionerne et vidt skøn som følge af kompleksiteten af de økonomiske, politiske og retlige situationer, de skal undersøge. Dette vide skøn omfatter også en bedømmelse af de faktiske omstændigheder, som begrunder, at den anvendte metode for sammenligning er rimelig, idet rimelighedsbegrebet er vagt og skal konkretiseres af institutionerne i det konkrete tilfælde ud fra den relevante økonomiske kontekst. Valget mellem forskellige fremgangsmåder for beregning af dumpingmargenen samt vurderingen af en vares normale værdi kræver således, at der foretages en bedømmelse af en række komplicerede økonomiske omstændigheder, og domstolsprøvelsen af en sådan bedømmelse skal således begrænses til en kontrol af, at formforskrifterne er overholdt, at de faktiske omstændigheder, på grundlag af hvilke det anfægtede valg er foretaget, er materielt rigtige, at der ikke er foretaget en åbenbart urigtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder, og at der ikke foreligger magtfordrejning.

Desuden kan en justering af eksportprisen eller den normale værdi kun foretages for at tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og dermed prisernes sammenlignelighed. Det betyder, at justeringen har til formål at genoprette symmetrien mellem den normale værdi og eksportprisen, og hvis justeringen udføres korrekt, indebærer det således en genopretning af symmetrien mellem den normale værdi og eksportprisen. Hvis justeringen derimod ikke foretages korrekt, indebærer det, at den skaber en asymmetri mellem den normale værdi og eksportprisen.

I forbindelse med bedømmelsen af, om den anvendte metode for sammenligning er rimelig, udgør begrebet symmetri mellem normalværdien og eksportprisen således et nøgleelement, som svarer til behovet for at gøre det muligt at sammenligne priserne som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i antidumpinggrundforordning nr. 384/96 (nu artikel 1, stk. 2, i forordning nr. 1225/2009). Det fremgår således af samme forordnings artikel 2, stk. 10, første til tredje punktum (nu artikel 2, stk. 10, første til tredje punktum, i forordning nr. 1225/2009), at den rimelige sammenligning mellem eksportprisen og normalværdien skal foretages i samme handelsled for salg, der finder sted på tidspunkter, som ligger så tæt op ad hinanden som muligt, og med behørig hensyntagen til andre forskelle, som berører sammenligneligheden af priser, og det er udelukkende i de tilfælde, hvor den fastsatte normalværdi og eksportprisen ikke kan sammenlignes, at institutionerne kan foretage justeringer.

Under disse betingelser anlægger Rådet ikke et væsentligt urigtigt skøn, når det finder, at sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen på et grundlag »inklusive merværdiafgift« udgør en rimelig sammenligningsmetode, eftersom nævnte sammenligning foretages under overholdelse af kravet om symmetri mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled for samtidige såvel salg til hjemmemarkedet som eksportsalg, der alle er underlagt anvendelsen af den samme merværdiafgiftssats.

(jf. præmis 40-43 og 45)

3.      Det fremgår af artikel 11, stk. 9, i antidumpinggrundforordning nr. 384/96 (nu artikel 11, stk. 9, i forordning nr. 1225/2009), at institutionerne ved en fornyet undersøgelse af en antidumpingforanstaltning som hovedregel er forpligtet til at anvende den samme metode, herunder metoden til sammenligning af eksportprisen og normalværdien i henhold til samme forordnings artikel 2, stk. 10 (nu artikel 2, stk. 10, i forordning nr. 1225/2009), som blev benyttet i den oprindelige undersøgelse, der resulterede i indførelsen af antidumpingtolden. Der er i samme bestemmelse imidlertid hjemlet en undtagelse, som giver institutionerne mulighed for at anvende en anden metode end den, som blev anvendt ved den oprindelige undersøgelse, men udelukkende i det omfang omstændighederne har ændret sig.

Desuden er begreberne »metode« og »justering« ikke sammenfaldende. Selv om det lægges til grund, at begrebet »justering« i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, kan sidestilles med begrebet »metode« som omhandlet i samme forordnings artikel 11, stk. 9, forholder det sig således, at når institutionerne alene har undladt at foretage en justering med den begrundelse, at til forskel fra situationen på tidspunktet for den oprindelige undersøgelse var betingelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b) (nu artikel 2, stk. 10, litra b), i forordning nr. 1225/2009), som kunne begrunde en sådan justering, ikke opfyldt på tidspunktet for den fornyede undersøgelse, kan den omstændighed alene, at der afstås fra den nævnte justering ikke anses for en ændring af metode som omhandlet i grundforordningens artikel 11, stk. 9. Denne bestemmelse kræver således, at den omhandlede metode er i overensstemmelse med samme forordnings artikel 2 og 17 (nu artikel 17 i forordning nr. 1225/2009), idet kravene i henhold hertil skal overholdes i alle tilfælde. Hvis det på tidspunktet for den fornyede undersøgelse måtte vise sig, at anvendelsen af den metode, som blev anvendt under den oprindelige undersøgelse, ikke var i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), har institutionerne pligt til ikke længere at anvende nævnte metode, selv om dette indebærer en »ændring af metode« i streng forstand.

Når institutionerne under den fornyede undersøgelse således ikke har beføjelse til at foretage en justering som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 10, kan de så meget desto mindre pålægges at foretage en sådan justering i medfør af samme forordnings artikel 11, stk. 9, alene med den begrundelse, at en sådan justering har fundet sted under den oprindelige undersøgelse.

Under alle omstændigheder, og dersom det lægges til grund, at Rådet under den fornyede undersøgelse har vedtaget en anden metode for sammenligning mellem normalværdien og eksportprisen for de omhandlede varer end den, som blev anvendt under den oprindelige undersøgelse, anlægger det ikke et åbenbart urigtigt skøn, hvis det godtgør, dels at omstændighederne havde ændret sig mellem den oprindelige undersøgelse og den fornyede undersøgelse, dels at denne ændring kunne begrunde et afkald på en sådan justering.

(jf. præmis 54, 57-59, 62 og 65)