Sag T-527/13

Den Italienske Republik

mod

Europa-Kommissionen

»Statsstøtte – mælkeafgifter – støtte, som Italien har tildelt mælkeproducenter – støtteordning knyttet til tilbagebetaling af mælkeafgifter – betinget beslutning – manglende overholdelse af en betingelse, der gav mulighed for at anerkende støttens forenelighed med det indre marked – de minimis-støtte – eksisterende støtte – ny støtte – ændring af eksisterende støtte – proceduren for kontrol med statsstøtte – begrundelsespligt – bevisbyrde«

Sammendrag – Rettens dom (Tredje Afdeling) af 24. juni 2015

1.      Statsstøtte – forbud – undtagelser – samarbejdspligt for den medlemsstat, som anmoder om en undtagelse

(Art. 107, stk. 2, TEUF og art. 108, stk. 3, TEUF; Kommissionens forordning nr. 1535/2007, art. 3 og art. 4, stk. 6)

2.      Retslig procedure – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling – uddybning af et tidligere fremsat anbringende – formaliteten

(Rettens procesreglement, art. 48, stk. 2)

3.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde

(Art. 296 TEUF)

4.      Statsstøtte – Rådets beføjelse til som en undtagelse at godkende en støtte, henset til særlige omstændigheder – tilsidesættelse af betingelserne for, at den eksisterende ordning kunne erklæres forenelig – kontrolbeføjelse, der henhører under Kommissionens kompetence – rækkevidde

(Art. 107 TEUF og 108 TEUF)

5.      Statsstøtte – eksisterende og ny støtte – ændring, der berører hovedindholdet af en foranstaltning, der oprindeligt ikke var blevet kvalificeret som støtte – kvalificering som ny støtteordning – bedømmelseskriterier

(Art. 107 TEUF og 108 TEUF)

6.      Statsstøtte – eksisterende og ny støtte – foranstaltning, der ændrer en eksisterende støtteordning – ændring, der ikke påvirker indholdet af ordningen – kvalificering af ordningen i sin helhed som ny støtte – ikke tilladt

[Art. 108 TEUF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 1, litra c)]

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 17 og 18)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 43)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 45 og 47)

4.      Det kan ikke anerkendes, at Kommissionen ikke har ret til at indbringe et direkte søgsmål for Domstolen med henblik på, at det fastslås, at en medlemsstat ikke har overholdt en afgørelse, som er truffet i medfør af kontrollen med statsstøtte, når Rådet undtagelsesvis har benyttet den kompetence, som Kommissionen normalt udøver. Navnlig når det traktatbrud, som Kommissionen finder, er begået, som i nærværende sag er forbundet med tildelingen af en ny støtte, har Kommissionen ret til at iværksætte de beføjelser, som den er tildelt i henhold til artikel 108 TEUF, med henblik på at efterprøve, om denne støtte er forenelig med det indre marked. Som led heri er Kommissionen forpligtet til at tage alle relevante oplysninger i betragtning, herunder om nødvendigt den sammenhæng, den allerede har taget stilling til i en tidligere afgørelse, og de krav, som den pågældende medlemsstat var pålagt ved denne afgørelse. Den kan endvidere tage hensyn til enhver ny faktisk omstændighed, som kan ændre den vurdering, der tidligere er anlagt. Hvis der ikke foreligger sådanne omstændigheder, kan den med føje støtte sin nye afgørelse på de vurderinger, der var anlagt i den tidligere afgørelse, og på den manglende overholdelse af betingelserne pålagt herved.

(jf. præmis 58 og 61)

5.      Det følger heraf, at Kommissionens mulighed for at kvalificere ikke alene ændringen af den eksisterende støtte, men ligeledes hele den eksisterende støtte, som denne ændring vedrører, som ny og i givet fald ulovlig, materielt er betinget af, at denne institution godtgør, at den nævnte ændring påvirker selve indholdet af den allerede eksisterende støtte. Når den pågældende medlemsstat under den administrative procedure gør gældende, at denne ændring enten klart kan adskilles fra den allerede eksisterende foranstaltning, eller at den er af rent formel eller administrativ karakter og ikke kan påvirke vurderingen af denne foranstaltnings forenelighed med det indre marked, skal Kommissionen begrunde, hvorfor den ikke finder disse argumenter begrundede.

(jf. præmis 76)

6.      Kommissionen kan, når den opdager, at en beslutning, hvorved en støtte eller støtteordning er erklæret forenelig med det indre marked på visse betingelser, ikke overholdes, enten direkte eller indirekte få dette traktatbrud konstateret af Domstolen, eller, såfremt der er tale om ny støtte, iværksætte de beføjelser, der giver den mulighed for at kontrollere denne, forudsat at de dertil hørende processuelle og materielle krav overholdes. Såfremt Kommissionen vælger at iværksætte sine kontrolbeføjelser, skal den i princippet holde sig til dette ved undersøgelsen af den nye støtte. Alene på betingelse af at det godtgøres, at støtten har ændret selve indholdet af en eksisterende støtteordning, har Kommissionen undtagelsesvis ret til at erklære hele denne eksisterende foranstaltning med ændringer uforenelig med det indre marked, at fastslå, at den er ulovlig, såfremt den i øvrigt ikke er blevet gjort bekendt med den nævnte ændring, inden den blev iværksat, og følgelig forordne støtten eller støtteordningen, som ændret, ophævet eller ændret.

Kommissionen kan derimod ikke med føje anse den manglende overholdelse af en betingelse, der blev pålagt ved godkendelsen af en eksisterende støtteordning, for uden videre at indebære, at denne støtteforanstaltning omkvalificeres til en ny støtte, og i endnu mindre grad anse sidstnævnte for ulovlig fra starten og kræve den tilbagesøgt, som om der var tale om en ulovligt gennemført støtte og ikke om en allerede godkendt støtte.

For det første er enhver eksisterende støtte omfattet af den godkendelsesafgørelse, den var genstand for, undtaget Kommissionens mulighed for at fastslå, at der foreligger misbrug af støtte, eller at selve dens indhold er blevet ændret af en ny støtte. Med forbehold af disse to tilfælde skal en sådan støtte således anses for lovlig, så længe Kommissionen ikke har fastslået, at den er uforenelig med det indre marked.

I betragtning af det objektive formål, der forfølges med disse betingelser, kan en senere manglende overholdelse heraf alene få Kommissionen til – ved at benytte et af de forskellige processuelle midler, der er fastsat i EUF-traktaten og i forordning nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 – at anfægte den begunstigelse af en erklæring om forenelig med det indre marked, som er indrømmet den pågældende foranstaltning, og ikke dens kvalificering som eksisterende støtte.

Eftersom eksisterende støtte i medfør af artikel 108, stk. 1, TEUF løbende kan gennemføres, så længe Kommissionen ikke har fastslået, at den er uforenelig, kan denne erklæring af uforenelighed endvidere kun skabe virkninger for fremtiden.

Når dette ikke er tilfældet, vil en løbende gennemført støtteordning og den individuelle støtte, som blev tildelt lovligt i medfør af denne, inden den pågældende medlemsstat tilsidesatte sine forpligtelser, med tilbagevirkende kraft blive anset for at udgøre ulovlig støtte, der er uforenelig med det indre marked. Et sådant resultat svarer til at tilbagekalde den beslutning, hvorved iværksættelsen af disse foranstaltninger blev godkendt. Som det fremgår af tiende betragtning til og artikel 9 i forordning nr. 659/1999, har lovgiver kun fastsat en sådan sanktion i det konkrete tilfælde, hvor den beslutning, der var truffet som led i kontrollen med statsstøtte, var støttet på urigtige oplysninger.

Endelig blev forordning nr. 659/1999 vedtaget bl.a. med henblik på at garantere retssikkerheden på det processuelle område, navnlig hvad angår behandlingen af eksisterende støtte og ulovlig støtte. Denne forordning fastsætter en række regler, der giver Kommissionen mulighed for at sikre, at beslutninger vedtaget i medfør af kontrollen med statsstøtte overholdes, og navnlig at imødegå sager, hvor den pågældende medlemsstat ikke overholder af en af de betingelser, der fremgår af erklæringen om forenelighed, samt udlede alle retlige konsekvenser heraf.

(jf. præmis 85-91)