Rettens kendelse af 17. april 2013 – Divandari mod Rådet
(Sag T-70/12) 1
(»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at forhindre nuklear spredning – indefrysning af midler – formalitetsindsigelse – litispendens – ulovlighedsindsigelse – fjernelse fra listen over berørte personer – ufornødent at træffe afgørelse«)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Ali Divandari (Teheran, Iran) (ved solicitors S. Zaiwalla, P. Reddy og F. Zaiwalla, M. Brindle, QC, og barrister R. Blakeley)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop og I. Rodios, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Dels påstand om annullation af Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 319, s.71), og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran, (EUT L 319, s. 11), og Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren, dels påstand om, at det fastslås, at artikel 20, stk. 1, litra b), i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39), og artikel 16, stk. 2, i Rådets forordning nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2007 (EUT L 281, s. 1), ikke finder anvendelse på sagsøgeren
Konklusion
Sagen afvises, for så vidt der er nedlagt påstand om, at artikel 20, stk. 1, litra b), i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP, og artikel 16, stk. 2, i Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2007 erklæres uanvendelige i forhold til sagsøgeren.
I øvrigt tages formalitetsindsigelsen ikke til følge.
Det er ikke længere fornødent at tage stilling til påstanden om annullation af Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/413, af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning nr. 961/2010, og af Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning nr. 961/2010, for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.
Rådet bærer sine egne omkostninger og betaler Ali Divandariʼs omkostninger i forbindelse med påstanden om annullation af afgørelse 2011/783, af gennemførelsesforordning nr. 1245/2011 og forordning nr. 267/2012.
Ali Divandari bærer sine egne omkostninger i forbindelse med dels påstanden om, at artikel 20, stk. 1, litra b), i afgørelse 2010/413 og artikel 16, stk. 2, i forordning nr. 961/2010 erklæres uanvendelige, dels formalitetsindsigelsen.
____________1 EUT C 109 af 14.4.2012.