Language of document : ECLI:EU:T:2015:266





Rettens kendelse (Tredje Afdeling) af 30. april 2015 – Star Light mod Rådet og Kommissionen

(Sag T-46/15)

»Annullationssøgsmål – skrivelse fra Kommissionen, der angiveligt oplyser sagsøgeren om Kommissionens fortolkning af forordning (EF) nr. 517/2014 – retsakt, der ikke kan gøres til genstand for et søgsmål – erstatningssøgsmål – stævning – tilsidesættelse af formforskrifter – åbenbart afvisningsgrundlag«

1.                     Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – rent oplysende skrivelse fra Kommissionen vedrørende fortolkningen af en retsakt – ikke omfattet (Art. 263 TEUF) (jf. præmis 20-26)

2.                     Retslig procedure – stævning – formkrav – fastlæggelse af søgsmålets genstand – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – søgsmål med påstand om erstatning for skade forårsaget af en af Unionens institutioner – manglende oplysninger om det lidte tab og årsagssammenhængen – afvisning [statutten for Domstolen, art. 21, stk. 1, og art. 53, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 27-29 og 31)

Angående

Dels påstand om annullation af skrivelsen af 1. december 2014 fra en kontorchef ved Europa-Kommissionens generaldirektorat for Klima, der angiveligt oplyser sagsøgeren om Kommissionens fortolkning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af 16. april 2014 om fluorholdige drivhusgasser og om ophævelse af forordning (EF) nr. 842/2006 (EUT L 150, s. 195), dels påstand om erstatning for den skade, sagsøgeren angiveligt har lidt.

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Star Light SAS bærer sine egne omkostninger.