Language of document :

Sag anlagt den 13. juli 2012 - Tubes Radiatori mod KHIM - Antrax It (radiatorer til opvarmning)

(Sag T-315/12)

Stævningen er affattet på italiensk

Parter

Sagsøger: Tubes Radiatori Srl (Resana, Italien) (ved advokaterne S. Verea, K. Muraro og M. Balestriero)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Antrax It Srl (Resana, Italien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 3. april 2012 af Tredje Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 953/2011-3) annulleres, og som følge heraf fastslås det, at det registrerede design under nr. 000 169 370-0002 med navnet TUBES RADIATORI srl er gyldigt, idet det er nyt og har individuel karakter.

I henhold til artikel 87 i procesreglementet for De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans af 2. maj 1991 tilpligtes Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-design, der begæres erklæret ugyldigt: EF-design nr. 169 370-0002 (radiatorer til opvarmning)

Indehaver af EF-designet: Tubes Radiatori Srl

Indgiveren af begæringen om, at EF-designet erklæres ugyldigt: Antrax It Srl

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Tilsidesættelse af artikel 4 og 9 i forordningen om EF-design, og særligt af den i artikel 25, stk. 1, litra b), omhandlede ugyldighedsgrund på grund af manglende individuel karakter i henhold til artikel 6, stk. 1, litra b), i forordningen om EF-design.

Annullationsafdelingens afgørelse: EF-designet erklæret ugyldigt

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 4, 5 og 6 i forordning nr. 6/2002.

____________