Sag T-174/11

Modelo Continente Hipermercados, SA, sucursal en España

mod

Europa-Kommissionen

»Annullationssøgsmål – statsstøtte – støtteordning, der muliggør skattemæssig afskrivning af finansiel goodwill i forbindelse med erhvervelse af kapitalandele i udenlandske virksomheder – beslutning, der erklærer støtteordningen uforenelig med fællesmarkedet og ikke foreskriver tilbagesøgning – ikke individuelt berørt – afvisning«

Rettens kendelse (Ottende Afdeling) af 21. marts 2012 ?II - 0000

Sammendrag af kendelse

1.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – kommissionsbeslutning, der forbyder en støtteordning til fordel for en sektor – sag anlagt af en virksomhed, der har modtaget en individuel støtte tildelt i henhold til denne ordning, uden at være omfattet af kravet om tilbagebetaling – afvisning

(Art. 263, stk. 4, TEUF)

2.      EU-retten – principper – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – annullationssøgsmål til prøvelse af en beslutning om statsstøtte, som Retten har afvist – muligheden for at foreslå den nationale ret at forelægge et præjudicielt spørgsmål

1.      En virksomhed kan i princippet ikke anlægge søgsmål til prøvelse af en beslutning fra Kommissionen, der forbyder en støtteordning til fordel for en sektor, hvis virksomheden alene er berørt af denne beslutning, fordi den tilhører den pågældende sektor og potentielt kan blive omfattet af støtten. En sådan beslutning fremtræder nemlig over for denne virksomhed som en generel foranstaltning, der finder anvendelse på objektivt afgrænsede situationer og har retsvirkninger for en gruppe personer, der er bestemt generelt og abstrakt. Når en sagsøgende virksomhed imidlertid ikke alene er berørt af den omhandlede beslutning som en virksomhed inden for den berørte sektor, der potentielt kan drage fordel af støtteordningen, men ligeledes som faktisk modtager af en individuel støtte i henhold til denne ordning, som Kommissionen har krævet tilbagesøgt, er virksomheden individuelt berørt af beslutningen, og dens søgsmål kan antages til realitetsbehandling. Det kan ikke udledes af denne formulering, som sidestiller tilbagesøgningsforpligtelsen med en faktisk modtager af en individuel støtte, at kravet om en sådan forpligtelse er af sekundær betydning eller endog overflødigt.

Eftersom det sagsøgende selskab ikke har været underlagt en tilbagebetalingsforpligtelse, kan selskabet følgelig ikke anses for individuelt berørt af en sådan beslutning.

(jf. præmis 22, 23, 27 og 31)

2.      Unionen er en retsunion, inden for hvilken dens institutioner er undergivet kontrol med, om dens retsakter er forenelige med traktaten og med de almindelige retsgrundsætninger, som de grundlæggende rettigheder er en del af. Borgerne skal derfor have adgang til en effektiv domstolsbeskyttelse af de rettigheder, som tilkommer dem i medfør af EU-retten.

Når Retten har afvist et annullationssøgsmål anlagt af en virksomhed til prøvelse af en beslutning fra Kommissionen, der erklærer en støtteordning uforenelig med fællesmarkedet, men ikke foreskriver tilbagesøgning, er der intet til hinder for, at denne virksomhed i forbindelse med eventuelle retssager, der verserer ved en national domstol, foreslår den nationale ret at foretage en præjudiciel forelæggelse i medfør af artikel 267 TEUF med henblik på prøvelse af gyldigheden af Kommissionens beslutning, for så vidt som den fastslår uforeneligheden af den omtvistede ordning. I et sådant tilfælde er virksomheden langt fra at være frataget enhver effektiv domstolsbeskyttelse.

(jf. præmis 32)