Appel iværksat den 19. september 2011 af Luigi Marcuccio til prøvelse af Personalerettens kendelse af 30. juni 2011 i sag F-14/10, Marcuccio mod Kommissionen

(Sag T-491/11 P)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved avvocato G. Cipressa)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Den appellerede kendelse ophæves fuldt ud og uden undtagelser.

Principalt: Appellanten gives fuldt ud og uden undtagelser medhold i påstandene i søgsmålet for førsteinstansen.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale appellanten alle omkostninger, gebyrer og honorarer, som han har afholdt i sagen indtil nu.

Subsidiært: Sagen hjemvises til fornyet behandling af Personaleretten i en anden sammensætning med henblik på, at den træffer fornyet afgørelse i sagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Denne appel er iværksat til prøvelse af Personalerettens kendelse af 30. juni 2011, hvorved Personaleretten frifandt Kommissionen, idet den fandt, at søgsmålet med påstand om, at det blev fastslået, at Kommissionen blev pålagt at betale appellanten erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som appellanten har lidt som følge af den uforholdsmæssige lange sagsbehandlingstid i forbindelse med proceduren vedrørende anerkendelse af en vedvarende, delvis invaliditet, var åbenbart ugrundet.

Til støtte for appellen har appellanten fremsat fem anbringender.

Det første anbringende vedrører en fejlagtig retsanvendelse og en manglende begrundelse samt en tilsidesættelse af pligten til at foretage en passende sagsoplysning, idet det konstant og under alle omstændigheder uden videre blev udelukket, at en af Den Europæiske Unions institutioner kan ifalde ansvar uden for kontraktforhold for tilsidesættelse af den forpligtelse, den har til at begrunde alle dens beslutninger, og idet appellantens anbringender blev forkastet som grundløse.

Det andet anbringende vedrører en fejlagtig, forkert og ulogisk fortolkning og anvendelse af begrundelsespligten.

Det tredje anbringende vedrører en fuldstændig mangel på begrundelse, en utilstrækkelig sagsoplysning og en procedurefejl, eftersom det ikke blev fastslået, at sagsøgtes svarskrift var indgivet for sent, og derfor skulle afvises.

Det fjerde anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 44 i Personalerettens procesreglement og tilsidesættelse af appellantens ret til kontradiktion og ret til forsvar.

Det femte anbringende vedrører en fejlagtig, forkert og ulogisk fortolkning samt anvendelse af artikel 94 i Personalerettens procesreglement.

____________