Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 13. november 2002 af B.V. Bureau Wijsmuller Scheepvaart- Transport en Zeesleepvaart Maatschappij mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

(Sag T-340/02)

(Processprog: nederlandsk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 13. november 2002 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af B.V. Bureau Wijsmuller Scheepvaart- Transport en Zeesleepvaart Maatschappij, IJmuiden (Nederlandene), ved advokat M.J.J.M. Essers.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

1)Principalt, Kommissionens beslutning af 19. juni 2002, nr. K(2002)2158 endelig udg. om Nederlandenes statsstøtte til nederlandske slæbebådes virksomhed i havne og indre farvande i Den Europæiske Union, annulleres.

2)Subsidiært annulleres artikel 2 og 3 i Kommissionens anfægtede beslutning, hvori Kommissionen bl.a. har pålagt den nederlandske regering at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at kræve støtten tilbage fra de begunstigede ( med undtagelse af støtte, der er givet før den 12. september 1990.

3)Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som i sag T-326/02.

____________