Sag T-341/02

Regione Siciliana

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»EFRU – forordning (EØF) nr. 4253/88 – afslutning af en sag vedrørende finansiel støtte – annullationssøgsmål – umiddelbart berørt – afvisning«

Sammendrag af kendelse

Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – Kommissionens beslutning rettet til en medlemsstat, og hvorved der foretages endelig afslutning af en sag vedrørende finansiel støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling – sag anlagt af regional myndighed – ikke umiddelbart berørt – afvisning

(Art. 230, stk. 4, EF)

Et nationalt offentligt organ, såsom en regional myndighed, er ikke umiddelbart berørt af en kommissionsbeslutning, rettet til en medlemsstat, vedrørende en finansiel støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), og hvorved Kommissionen afslog den af medlemsstaten fremsatte anmodning om at forlænge fristen for indgivelse af de endelige betalingsanmodninger vedrørende denne støtte og foretog den endelige afslutning af denne udelukkende på grundlag af de udgifter, der var afholdt inden fristen.

En sådan beslutning har kun direkte indvirkning på dette organs retsstilling, såfremt det som følge af denne beslutning, og uden at den pågældende medlemsstat har skønbeføjelser i denne henseende, dels ikke modtager betaling af de frigjorte beløb svarende til de beløb, som endnu ikke var modtaget fra EFRU i henhold til den pågældende støtte, som vedrørte de udgifter, som i henhold til beslutningen ikke længere var støtteberettigede, dels skal tilbagebetale de uretmæssigt modtagne beløb svarende til de beløb, der allerede var modtaget i henhold til støtten, og som var beregnet til at afholde de udgifter, der nu ikke længere var støtteberettigede. Sådanne konsekvenser følger hverken af en kommissionsbeslutning, hvorved en finansiel støtte fra EFRU indstilles, eller af andre bestemmelser i fællesskabsretten, der har til formål at styre virkningen af en sådan beslutning. Et eventuelt krav om tilbagebetaling af støtte, som et nationalt offentligt organ har fået udbetalt, er navnlig en direkte følge ikke af kommissionsbeslutningen, men derimod af den virksomhed, som medlemsstaten på grundlag af den nationale lovgivning udfolder med henblik herpå for at opfylde de fællesskabsretlige forpligtelser på området.

(jf. præmis 54, 57, 58 og 70)